Bekendtgørelse om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1015 af 25/05/2021 I medfør af § 21 b, stk. 6, § 21 f, stk. 1 og 3, og § 21 i, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 28. april 2021, fastsættes:
Almindelige bestemmelser
§ 1. Arbejdsgivere, som er omfattet af reglerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 2, er omfattet af bekendtgørelsen.
(Stk. 2)
§ 2. Ved praktikpladsafhængigt AUB-bidrag forstås i denne bekendtgørelse merbidragsordningen efter lovens § 21 a, fritagelsesordningerne efter lovens §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskudsordningen efter lovens § 21 j samt overskudsdelingsordningen efter lovens § 21 d. Stk. 2. I opgørelsen af en arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag indgår arbejdsgivernes beregnede merbidrag efter lovens § 21 a, fritagelse for merbidrag efter lovens §§ 21 b, 21 i og 21 k, tilskud efter lovens § 21 j samt overskud efter lovens § 21 d.
(Stk. 3)
§ 3. Opgørelse af en arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag sker på CVR-nummer-niveau. For arbejdsgivere uden CVR-nummer anvendes arbejdsgiverens SE-nummer. Stk. 2. Arbejdsgivere uden CVR-nummer placeres i den private sektor, jf. lovens § 21 a, stk. 11, nr. 1. Stk. 3. Der oprettes 21 hovedbrancher til brug for opgørelsen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, jf. lovens § 21 a, stk. 10. Alle 19-grupperingens standardgrupper inklusiv »uoplyst aktivitet« oprettes som hver sin hovedbranche, og der tilføjes en ekstra hovedbranche »Bygningsinstallation« som udskilles fra »Bygge og anlæg« med udgangspunkt i 127-standardgrupperingen.
Tilskud pr. praktikårselev
(Stk. 3)
§ 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner tilskud pr. praktikårselev til arbejdsgivere efter lovens § 21 j. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter tilskudssatsen pr. praktikårselev for de respektive sektorer i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen i året efter tilskudsåret på grundlag af de registrerede oplysninger på beregningstidspunktet. Tilskudssatsen genberegnes herefter ikke. Stk. 3. Ved beregningen af tilskudssatsen vægtes praktikårseleverne ikke med modelparametrene i lovens bilag 1.
Merbidrag
(Stk. 2)
§ 5. Arbejdsgivere, hvis uddannelsesratio, jf. lovens § 21 a, stk. 4, er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, jf. § 21 a, stk. 5, skal betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio, jf. lovens § 21 a, stk. 2. Beregningen af arbejdsgiverens merbidrag fremgår af lovens § 21 a, stk. 3-11. Stk. 2. De medarbejdere, hvis uddannelsesniveau fastsættes som erhvervsuddannet efter lovens § 21 a, stk. 7, indgår i beregningen af antallet af erhvervsuddannede årsværk ved beregningen af uddannelsesratio og måluddannelsesratio efter lovens § 21 a, stk. 4 og 5.
(Stk. 3)
§ 6. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner en måluddannelsesratio for bidragsåret, jf. lovens § 21 a, stk. 5, for hver kombination af de brancher og sektorer, der indgår i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag. Alle oplysninger, der skal indgå i beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret, skal være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i hænde senest den 15. marts i bidragsåret. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner måluddannelsesratioerne efter den 15. marts i bidragsåret på grundlag af de registrerede oplysninger på beregningstidspunktet. Stk. 2. Ændrer datagrundlaget for beregningen af måluddannelsesratioerne for bidragsåret sig efter beregningstidspunktet, genberegnes måluddannelsesratioerne for bidragsåret ikke. Stk. 3. Hver arbejdsgiver får i sin forskudsopgørelse, jf. § 11, tilknyttet en af de i stk. 1 og 2 fastsatte måluddannelsesratioer ud fra arbejdsgiverens branche- og sektortilknytning, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11, der er gældende pr. 1. januar i bidragsåret. Skifter en arbejdsgiver branche eller sektor i løbet af bidragsåret, ændres arbejdsgivers måluddannelsesratio for det pågældende bidragsår ikke.
Fritagelse for merbidrag
(Stk. 6)
§ 7. En arbejdsgiver, der skal betale merbidrag, jf. lovens § 21 a, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag for den periode, hvor arbejdsgiveren har søgt en elev via synligt og aktuelt opslag på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. reglerne herom i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2. Arbejdsgiveren ansøger via den selvbetjeningsløsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk. En ansøgning behandles af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, når ansøgningsfristen for et opslag er overskredet, eller opslaget er taget ned. Stk. 3. En arbejdsgiver kan kun søge om merbidragsfritagelse for opslag, som vedrører det år, hvor ansøgningen indgives, jf. stk. 2, eller som vedrører et af de tre forudgående år. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal bekræfte, at alle de afgivne oplysninger i ansøgningen om merbidragsfritagelse er korrekte. Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan automatisk godkende ansøgninger om fritagelse for merbidrag eller udtage disse til manuel sagsbehandling. Stk. 6. En ansøgning fra en arbejdsgiver anses for at være omfattet af reglerne om fritagelse for merbidrag for uddannelser med praktikpladskrav, jf. lovens § 21 b, stk. 5, hvis stillingsopslaget er opslået på Børne- og Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal på et tidspunkt, hvor uddannelsen er omfattet af praktikpladskrav.
(Stk. 3)
§ 8. En arbejdsgiver, som opfylder betingelserne i lovens § 21 i, kan efter ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § lovens 21 a. Der kan alene ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgiveren. Stk. 2. Arbejdsgiveren ansøger via en selvbetjeningsløsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal bekræfte, at alle de afgivne oplysninger i ansøgningen om merbidragsfritagelse er korrekte.
Overskud
§ 9. Opgørelse af en arbejdsgivers andel af overskuddet efter lovens § 21 d beregnes på grundlag af antallet af praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft ansat i bidragsåret. Ved opgørelse af overskud vægtes antallet af praktikårselever ikke med modelparametrene i lovens bilag 1.
Opkrævning, udbetaling og information til arbejdsgiver
Opkrævning og udbetaling
§ 10. Arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag opkræves eller udbetales én gang årligt af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag fra arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Opkrævning eller udbetaling som følge af efterregulering, jf. § 14, sker fire gange årligt.
Information til arbejdsgiveren
(Stk. 2)
§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sender i andet kvartal i bidragsåret en forskudsopgørelse til de i § 1 nævnte arbejdsgivere, hvis arbejdsgiveren har haft mere end 1 erhvervsuddannet årsværk i det forudgående kalenderår. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sender desuden forskudsopgørelser i andre tilfælde end nævnt i 1. pkt., såfremt dette skønnes nødvendigt. Stk. 2. Forskudsopgørelsen indeholder information til arbejdsgiveren om deres måluddannelsesratio omregnet til antal praktikårselever udregnet ved at multiplicere måluddannelsesratio med antal erhvervsuddannede årsværk vægtet med modelparameter, deres uddannelsesratio omregnet til antal praktikårselever vægtet med modelparameter samt om mulighed for at forbedre denne og mulighed for nedsættelse af bidrag (fritagelse for merbidrag) for bidragsåret.
(Stk. 3)
§ 12. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sender i andet kvartal året efter bidragsåret en årsopgørelse til de i § 1 nævnte arbejdsgivere, hvis arbejdsgiveren har haft mere end 1 års erhvervsudannet årsværk i det forudgående kalenderår. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sender desuden årsopgørelser i andre tilfælde end nævnt i 1. pkt., såfremt dette skønnes nødvendigt. Stk. 2. Årsopgørelsen indeholder information til arbejdsgiveren om de elementer, der indgår i beregningen og opgørelsen af arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag for bidragsåret, herunder de væsentlige oplysninger, der er lagt til grund for beregningen. Stk. 3. Konstaterer arbejdsgiveren fejl i beregningen eller beregningsgrundlaget, jf. § 15, kan arbejdsgiveren korrigere oplysningerne eller kontakte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. En korrigeret oplysning kan medføre efterregulering af årsopgørelsen, jf. § 14.
§ 13. Arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag og registrerede oplysninger, der ligger til grund for beregningerne af årsopgørelser og efterreguleringer, fremgår ved log-in på virk.dk.
Efterregulering
(Stk. 5)
§ 14. Såfremt beregningsgrundlaget, jf. § 15, for arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag ændrer sig, efter arbejdsgiverens årsopgørelse er beregnet, efterreguleres arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag automatisk af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler eller opkræver differencen imellem det oprindelige praktikpladsafhængige AUB-bidrag og det efterregulerede praktikpladsafhængige AUB-bidrag til/fra arbejdsgiveren sammen med andre arbejdsgiverbidrag, der opkræves kvartalsvist af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Stk. 3. Efterregulering efter stk. 1 afskæres for oplysninger, jf. § 15, modtaget i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter den sidste beregnede efterregulering, som foretages i maj i det tredje kalenderår efter, at årsopgørelsesbrevet er sendt til arbejdsgiveren. Stk. 4. Efterregulering af en arbejdsgivers praktikpladsafhængige AUB-bidrag kan ikke føre til ændringer af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag for det pågældende bidragsår for andre arbejdsgivere end den, som efterreguleringen vedrører. Stk. 5. Udgifter og indtægter som følge af efterreguleringer henføres til næste års sektorregnskab.
Beregningsgrundlag
§ 15. I beregningsgrundlaget for arbejdsgiverens praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som ligger til grund for forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og eventuelle efterreguleringer, indgår alle relevante oplysninger, herunder:
- Arbejdsgiverens indberettede ATP-bidrag, jf. § 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
- Arbejdsgiverens branchetilknytning og sektortilknytning, som er gældende pr. 1. januar i bidragsåret, jf. lovens § 21 a, stk. 10 og 11.
- Arbejdsgiverens fritagelser for merbidrag, jf. §§ 7 og 8 og lovens § 21 k.
- Oplysninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. lovens § 26 b.
- Skolernes registrerede uddannelsesaftaler, som er indberettet til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag via Styrelsen for IT og Læring.
(Stk. 2)
§ 16. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregner beskæftigelsesgraden, som anført i lovens § 21 h, stk. 1, på grundlag af arbejdsgiverens indberettede ATP-bidrag, jf. § 8, i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Ved beregning af erhvervsuddannet årsværk, jf. lovens § 21 h, stk. 1, indgår medarbejderes højest fuldførte uddannelse pr. den 1. i hver måned. Ændringer registreret den 1. i måneden indgår i beregningen den pågældende måned. Ændringer registreret efter den 1. i en måned indgår i beregningen pr. den 1. den efterfølgende måned.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 5)
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for bidrags- og tilskudsåret 2021 og senere bidrags- og tilskudsår. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1768 af 27. december 2018 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag ophæves. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for tidligere bidragsår. For bidragsårene 2018, 2019 og 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 5. Stk. 5. § 14, stk. 3, finder anvendelse for bidragsåret 2018 og senere bidrags- og tilskudsår.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag /Niels Fog / Bo Foged/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. maj 2021