Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid

BEK nr 104 af 24/01/2021 I medfør af § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved lov nr. 311 af 25. april 2018, og lov nr. 140 af 25. februar 2020, § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8, nr. 12, 13 og 57, og § 10, nr. 1-5, i bekendtgørelse nr. 1401 af 25. september 2020 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

§ 4. Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial eksamen (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav, der fremgår af bilag 1. Universitetet kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav. Stk. 2. En ansøger, der opfylder alle adgangskrav til en uddannelse, herunder har bestået en eventuel adgangsprøve, er en kvalificeret ansøger.

Generelt adgangskrav

§ 5. Ved en gymnasial eksamen forstås:

1. Almen studentereksamen (stx).
2. Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
3. Hf-eksamen/højere forberedelseseksamen med overbygning, jf. dog stk. 5.
4. Merkantil studentereksamen (hhx).
5. Teknisk studentereksamen (htx).
6. Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale uddannelse, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland og eksamen fra Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen.
7. Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF).
8. Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) med IB-Diploma, Option Internationale du Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).
9. Udenlandsk eksamen m.v., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 2. International Baccalaureate (IB) med IB-Course Result på mindst 18 point sidestilles med en gymnasial eksamen, hvis ansøgeren har opnået mindst karakteren 3 i hvert af de 6 fag, der indgår i IB-forløbet. Endvidere skal ansøgeren have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning, jf. reglerne om overbygning i højere forberedelseseksamen (hf-eksamen) i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Bevis for eux 1. del sidestilles med en hf uden overbygning. Ansøgere skal derfor have gennemført enkeltfag på gymnasialt niveau svarende til overbygning efter reglerne om overbygning i en hf-eksamen/højere forberedelseseksamen i lov om gymnasiale uddannelser, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Kravet om en adgangsgivende eksamen kan opfyldes med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne ved ansøgning om optagelse på bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), fødevarer og ernæring samt landinspektørvidenskab. Stk. 5. Bevis for eux 1. del eller hf-eksamen/højere forberedelseseksamen uden overbygning er adgangsgivende, forudsat at ansøgeren er optaget på merkantilt eux-forløb eller hf-forløb før 1. august 2017. Stk. 6. Det generelle adgangskrav kan opfyldes via anden dokumenteret uddannelsesaktivitet og kompetencebeviser. Universitetet vurderer dokumentationen konkret i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om optagelse. Stk. 7. Vurdering af udenlandske eksaminer foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Specifikke adgangskrav

§ 6. Ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på A-, B- eller C-niveau, jf. reglerne for gymnasial uddannelse. Stk. 2. De specifikke adgangskrav fremgår af bilag 1. Faget er bestået, hvis det vægtede gennemsnit i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding. Adgangskravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter indstilling fra universiteterne. Stk. 3. Specifikke adgangskrav kan opfyldes via anden dokumenteret uddannelsesaktivitet og kompetencebeviser. Universitetet vurderer dokumentationen konkret i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Stk. 4. Den 1. februar offentliggør styrelsen ændringer af de specifikke adgangskrav på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Skærpelser varsles pr. 1. februar, mindst to år før de skærpede krav træder i kraft.

Adgangsprøve

§ 8. Universitetet kan kræve, at ansøgeren har opnået mindst et bestemt gennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Endvidere kan universitetet kræve, at ansøgeren har opnået mindst en bestemt karakter i udvalgte fag. Stk. 2. Universitetet kan bestemme, at resultatet af en prøve sidestilles med opfyldelse af karakterkravet i udvalgte fag. Universitetet tilrettelægger prøven, som skal dokumentere, at ansøgeren besidder de krævede kvalifikationer. Prøven kan kun omfatte ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet. Stk. 3. Universitetet kan bestemme, at et fastsat karakterkrav kun gælder for ansøgere i kvote 1 eller kvote 2. Stk. 4. Fastsættelse af karakterkrav og efterfølgende ændringer skal meddeles Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Information om gældende karakterkrav og varslinger offentliggøres på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser skal varsles på optagelsesportalen, senest 1. februar året før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft. Stk. 5. Universitetet kan dispensere fra fastsatte karakterkrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Betinget optagelse

§ 11. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2. Overskydende pladser fra den enkelte kvote overføres til den anden kvote. Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fastsætter kvoternes størrelse efter indstilling fra universitetet. Stk. 3. Styrelsen kan godkende, at universitetet anvender et andet optagelsessystem. Stk. 4. Oplysninger om kvotefordelingen eller det anvendte optagelsessystem skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Ansøgningsprocedure - sommeroptag

§ 12. Ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2 indgives digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk, medmindre universitetet har accepteret, at ansøgningen kan indgives på en anden måde, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse. Stk. 2. Der kan ansøges om optagelse på op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge. Stk. 3. Hvis ansøgeren ikke har modtaget den relevante dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, kan dokumentationen indsendes efterfølgende. Universitetet fastsætter betingelserne, herunder fristen, for eftersendelse af dokumentation. Oplysningerne skal fremgå af universitetets hjemmeside.

§ 13. Fristen for at ansøge om optagelse er den 15. marts kl. 12.00 for

1. ansøgninger i kvote 2,
2. ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve. Universitetet kan beslutte at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 5. juli kl. 12.00,
3. ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation, jf. § 3, stk. 2,
4. ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 5, stk. 1, nr. 8 og 9,
5. ansøgninger, der omfatter vurderinger efter § 5, stk. 6, eller § 6, stk. 3,
6. ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation efter § 8, stk. 5,
7. ansøgninger, der omfatter en ansøgning om dispensation efter § 15, stk. 6,
8. ansøgere, der søger om optagelse efter den grønlandske særordning, jf. § 23, og
9. ansøgninger om genoptagelse, jf. § 43. Stk. 2. Fristen for at ansøge om optagelse er den 5. juli kl. 12.00 for
10. ansøgninger i kvote 1, og
11. ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve, hvis universitetet har besluttet at tilrettelægge yderligere en ansøgningsrunde, jf. stk. 1, nr. 2, 2. pkt. Stk. 3. En ansøgning bliver vurderet i både kvote 1 og kvote 2, hvis ansøgningen indgives senest den 15. marts kl. 12.00. Stk. 4. Ansøgeren kan ændre i prioriteringen af de søgte uddannelser indtil den 5. juli kl. 12.00. Stk. 5. Universitetet kan dispensere fra tidsfristerne i stk. 1, 2 og 4, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ansøgningsprocedure - vinteroptag

§ 14. Universitetet kan beslutte at optage studerende om vinteren med henblik på studiestart i forårssemesteret. Omfanget af udbudte bacheloruddannelser fastsættes af universitetet. Optagelsesprocessen, herunder ansøgningsfrist, fastsættes af universitetet og offentliggøres på universitetets hjemmeside. Stk. 2. Når ansøgningsprocessen er tilendebragt, og tilbud om en studieplads eller afslag på optagelse er udsendt, skal universitetet oplyse om eventuelle ledige studiepladser på sin hjemmeside. Stk. 3. Ophør af vinteroptag på en uddannelse skal varsles, senest 1. februar året før det sidste vinteroptag gennemføres. Stk. 4. Ingen af bekendtgørelsens bestemmelser, der vedrører Den Koordinerede Tilmelding, finder anvendelse for vinteroptag.

Kvote 1

§ 15. Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Stk. 2. Optagelseskvotienten er

1. eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen eller
2. eksamensgennemsnittet ifølge beviset, omregnet til 7-trins-skalaen, for en eksamen, som er gennemført i en EU-medlemsstat eller en EØS-stat, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Adgangsgivende eksamener gennemført i Storbritannien omregnes til 7-trins-skalaen og indgår i vurderingen i kvote 1 til og med sommeroptaget i 2023. Stk. 4. Hvis ansøger har gennemført flere adgangsgivende eksamener, anvendes eksamensgennemsnittet i den først gennemførte eksamen. Stk. 5. Den laveste optagelseskvotient, der udløser et tilbud om en studieplads, kaldes grænsekvotienten. Hvis der herefter er flere ledige studiepladser, fordeler Den Koordinerede Tilmelding de resterende studiepladser ved lodtrækning. Lodtrækningen omfatter alle ansøgere, der har en optagelseskvotient, der er 0,1 karakterpoint lavere end grænsekvotienten. Stk. 6. Universitetet kan give tilbud om en studieplads til en ansøger, selvom ansøgerens optagelseskvotient er lavere end grænsekvotienten. Tilbud om en studieplads forudsætter, at universitetet vurderer, at der foreligger usædvanlige forhold, der har påvirket ansøgerens opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen. Sidste års grænsekvotient og ansøgerens optagelseskvotient skal indgå i universitetets vurdering.

Kvote 2

§ 16. Studiepladserne i kvote 2 tildeles på baggrund af en konkret vurdering til:

1. Ansøgere, som ikke har en tilstrækkelig kvotient til optagelse i kvote 1.
2. Ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen uden påført eksamensgennemsnit.
3. Ansøgere med en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
4. Ansøgere, som er vurderet efter § 5, stk. 6.
5. Ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra lande uden for EU/EØS. Stk. 2. Universitetet fastsætter, hvilke objektive og faglige kriterier der indgår i vurderingen. Erhvervsarbejde og andre aktiviteter kan indgå i vurderingen med en periode på sammenlagt 12 måneder. Universitetets vurdering kan omfatte optagelsesprøver, samtaler m.v. Kriterierne skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles på universitetets hjemmeside med mindst 1 år. Stk. 3. Værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret sidestilles med erhvervsarbejde, jf. stk. 2. Kontraktperioden indtil studiestart kan indgå i vurderingen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Stk. 4. Vurderingen kan omfatte ansøgerens opnåede karakterer i såvel den adgangsgivende eksamen som i enkelte fag. Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksamener, og eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen indgår i vurderingen, anvendes eksamensgennemsnittet fra den først gennemførte eksamen. Stk. 5. Hvis universitetet vurderer, at der foreligger usædvanlige forhold, der har påvirket en ansøgers opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen, kan de usædvanlige forhold inddrages i vurderingen af ansøgningen.

Standby-pladser

§ 17. Universitetet kan fastsætte et antal standby-pladser, som søges samtidig med den ordinære ansøgning om optagelse. Ansøgere opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Universitetet kan bestemme, at standby-pladser kun anvendes i kvote 1. Stk. 2. Ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads. Stk. 3. Tilbud om en standby-plads på en højere prioritet medfører, at ansøgeren ikke får tilbud om en studieplads på eventuelt lavere prioriterede uddannelser. Stk. 4. Universitetet giver ansøgeren tilbud om en studieplads inden fire uger efter studiestarten, jf. dog stk. 5. Retten til en tilbudt studieplads bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret studiepladsen inden for en frist fastsat af universitetet. Stk. 5. Hvis ansøgeren ikke har fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres standby-pladsen til et tilsagn om optagelse senest ved næste ordinære optag, jf. dog § 3, stk. 1. Optagelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og karakterkrav, der gælder for uddannelsen det pågældende år. Hvis ansøgeren vil gøre brug af et tilsagn om optagelse, skal ansøgeren indgive en ny ansøgning via optagelsesportalen www.optagelse.dk ved næste ordinære optag.

Koordinering af optagelse

§ 19. Ansøgerne modtager svar på deres ansøgning den 28. juli, jf. dog stk. 3. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller en søndag. Stk. 2. Den 28. juli sender Den Koordinerede Tilmelding meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages på nogen af de søgte bacheloruddannelser, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til oversigt over ledige studiepladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Stk. 3. Universitetet kan sende svar før den 28. juli til ansøgere, som har behov for en opholdstilladelse som studerende, til ansøgere med handicap og til ansøgere, der benytter sig af den grønlandske særordning. Det skal fremgå, at tilbuddet bortfalder, hvis ansøgeren modtager pladstilbud på en højere prioritet. Universitetet fastsætter en frist for accept af en tilbudt studieplads, dog senest 5. juli. Stk. 4. Retten til studiepladsen bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ledige studiepladser og ledige standby-pladser

§ 21. Hvis der er flere ansøgere til en uddannelse end ledige studiepladser, prioriteres ansøgere efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog stk. 2. Information om universitetets ledige studiepladser og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på samme tidspunkt på universitetets hjemmeside. Stk. 2. Ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan alene komme i betragtning til en ledig studieplads, hvis der fortsat er ledige studiepladser efter ansøgningsfristens udløb. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, kan universitetet anvende lodtrækning.

Ledige standby-pladser

§ 26. En bestået bacheloruddannelse giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på den gennemførte bacheloruddannelse (retskrav). Universitetet kan bestemme, at retskravet tillige omfatter en akademisk overbygningsuddannelse. Retten til optagelse forudsætter, at ansøgeren optages på uddannelsen senest tre år efter gennemført bacheloruddannelse, og at bacheloruddannelsen og den søgte uddannelse gennemføres ved samme universitet, jf. dog stk. 5 og § 3, stk. 1. Stk. 2. Beregningen af de tre år, jf. stk. 1, starter ved det førstkommende ordinære optag, efter at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen, og slutter umiddelbart efter gennemført ordinært optag tre år efter. Stk. 3. Retten til optagelse kan bruges en gang. En indsendt ansøgning om optagelse kan trækkes tilbage, indtil ansøgeren har accepteret den tilbudte studieplads. For sommeroptaget 2019 kan en bachelordimittend dog trække sin ansøgning tilbage indtil 31. juli 2019, med den virkning at den pågældende ikke har brugt sit retskrav. Hvis en kandidatstuderende har gennemført den adgangsgivende bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, kan den studerende udmelde sig af kandidatuddannelsen indtil 31. juli 2019, med den virkning at pågældende ikke har brugt sit retskrav. Stk. 4. Hvis retskravet retter sig imod både en kandidatuddannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, vælger ansøgeren, hvilken uddannelse pågældende vil ansøge om optagelse på. Stk. 5. Ansøgere har ikke retskrav på optagelse på den ansøgte uddannelse, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse er afsluttet før 1. januar 2019.

§ 27. Hvis et universitet udbyder samme kandidatuddannelse i forskellige byer i Danmark, kan universitetet efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse bestemme, at retskravet alene retter sig imod et enkelt udbudssted (geografisk retskrav). Fastsættelse af et geografisk bestemt retskrav skal fremgå af kandidatuddannelsens studieordning samt studieordningen for den eller de bacheloruddannelser, der giver dimittender retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen.

Adgangskrav og -procedure

§ 28. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgang kan endvidere forudsætte, at ansøgeren har bestået fastsatte sprogkrav, jf. § 29 og § 36. Stk. 2. Adgang til en akademisk overbygningsuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse. Stk. 3. Universitetet fastsætter adgangskrav til den enkelte uddannelse, jf. dog stk. 2. Adgangskravene skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 4. Skærpelser af adgangskrav varsles på universitetets hjemmeside med mindst 1 år inden studiestart. Varslingsperioden beregnes fra 1. september. De skærpede adgangskrav finder anvendelse for ansøgninger om optagelse pr. 1. september året efter. For vinteroptag beregnes varslingsperioden fra 1. februar for ansøgninger om optagelse pr. 1. februar året efter. Stk. 5. Vurdering af udenlandske eksamener foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Danskkundskaber

§ 29. Universitetet kan kræve, at adgang til en kandidatuddannelse forudsætter, at ansøgeren har gennemført dansk på gymnasialt A-niveau. Universitetet kan beslutte, at studieprøven i dansk kan erstatte dansk A som adgangskrav. Stk. 2. Universitetet kan kræve, at dansk A eller studieprøven i dansk er bestået med mindst et bestemt eksamensgennemsnit, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter. Fastsættelse og skærpelse af krav skal varsles med mindst 1 år, før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft.

§ 30. Universitetet fastsætter i studieordningen

1. hvilke bacheloruddannelser ved universitetet, der giver ret til optagelse i henhold til § 26, og
2. hvilke bacheloruddannelser ved universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, der i øvrigt giver adgang til uddannelsen, jf. § 28. Stk. 2. Hvis en ansøgers gennemførte bacheloruddannelse ikke fremgår af den ansøgte uddannelses studieordning, vurderer universitetet konkret, om den gennemførte bacheloruddannelse er adgangsgivende. Bacheloruddannelsen vurderes ud fra på forhånd fastsatte krav til særlige fag eller fagområder opgjort i ECTS-point, som universitetet fastsætter i studieordningen. Stk. 3. Bacheloruddannelser udvalgt efter stk. 1, nr. 2, må ikke udelukke, at bachelordimittender fra andre institutioner kan optages på en kandidatuddannelse eller en akademisk overbygningsuddannelse. Universiteterne sikrer i fællesskab, at bachelorstuderende orienteres om mulighederne for valg af relevante uddannelser ved eget og andre universiteter.

§ 33. Universitetet kan udbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende fag, med henblik på at en ansøger opfylder adgangskravene. Fagene udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse. Stk. 2. Tilbud om supplerende fag ved universitetet forudsætter, at ansøgeren samtidig med indskrivningen på enkeltfag bliver betinget optaget på den ansøgte kandidatuddannelse eller akademiske overbygningsuddannelse. Et suppleringsforløb må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet kan tillade, at supplering gennemføres ved et andet universitet. Ansøgeren har ret til optagelse på den ansøgte uddannelse i direkte forlængelse af gennemført supperingsforløb. Stk. 3. Efter godkendelse af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan universitetet undtagelsesvis udbyde egentlige suppleringsuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse, med henblik på at en ansøger opfylder adgangskravene. Styrelsen fastsætter nærmere regler om disse suppleringsuddannelser, herunder at omfanget må udgøre højst 30 ECTS-point, og at en bestået suppleringsuddannelse giver ret til optagelse på uddannelsen i direkte forlængelse af gennemført suppleringsuddannelse. Stk. 4. Universitetet kan bestemme, at supplering med betinget optagelse skal være gennemført inden studiestart, at suppleringen gennemføres i løbet af første studieår eller som en kombination heraf. Ved optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse skal supplering med betinget optagelse dog være gennemført inden udgangen af første semester. Stk. 5. Universitetet kan optage en ansøger direkte på kandidatuddannelsen eller den akademiske overbygningsuddannelse, hvis ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse har bestået supplerende uddannelsesaktiviteter, forudsat at universitetet vurderer, at den gennemførte bacheloruddannelse og supplerende uddannelsesaktivitet opfylder adgangskravene til uddannelsen. Den supplerende uddannelsesaktivitet må have et omfang på højst 30 ECTS-point.

Optagelseskapacitet

§ 34. Hvis universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke kan optage alle ansøgere på en uddannelse, prioriteres ansøgerne efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet, jf. dog § 26, stk. 1. Stk. 2. Udvælgelseskriterierne kan omfatte faglige kriterier og relevant erfaring, herunder erhvervserfaring. Heri kan indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 3. Oplysninger om adgangsbegrænsning og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på universitetets hjemmeside, mindst 1 år før de får virkning.

§ 36. Hvis uddannelsens godkendte udbudssprog er engelsk, skal ansøgeren have bestået engelsk på B-niveau med et vægtet gennemsnit på mindst 3,0 uden oprunding. Følgende prøver erstatter kravet, forudsat at ansøgeren har opnået det anførte mindsteresultat, jf. dog stk. 3:

1. Engelsk på A-niveau med et opnået vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding.
2. En TOEFL-test med et testresultat på mindst 83 eller IELTS-test med et testresultat på mindst 6,5.
3. En anden test, som universitetet anerkender, og som kompetencemæssigt svarer til stk. 1, 1. pkt.
4. En prøve, som er særligt tilrettelagt af universitetet, og som kompetencemæssigt svarer til stk. 1, 1. pkt. Stk. 2. Hvis adgang efter stk. 1 forudsætter engelsk på A-niveau, skal ansøgeren have opnået et vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding. Følgende prøver erstatter engelsk A som adgangskrav:
5. En test, som universitetet anerkender, og som kompetencemæssigt svarer til engelsk på A-niveau med et vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding.
6. En prøve, som er særligt tilrettelagt af universitetet, og som kompetencemæssigt svarer til engelsk på A-niveau med et vægtet gennemsnit på mindst 2,0 uden oprunding. Stk. 3. Universitetet kan fastsætte krav om højere karakterer eller testresultater. Skærpelser skal varsles på universitetets hjemmeside, mindst 1 år før de skærpede krav træder i kraft. Stk. 4. Universitetets hjemmeside skal indeholde oplysninger om anerkendte tests, gyldighedsperiode og eventuel særligt tilrettelagt prøve. Endvidere skal hjemmesiden oplyse om eventuelle skærpede karakterkrav og testresultater.

Ansøgerens oplysningspligt om beståede fag på samme niveau

§ 40. En bachelorstuderende skal ansøge om optagelse via optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at fortsætte på sin uddannelse på et nyt universitet (overflytning), jf. dog stk. 2. En kandidatstuderende eller en studerende på den akademiske overbygningsuddannelse skal indgive sin ansøgning til det nye universitet i henhold til den fastlagte ansøgningsproces efter § 31, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge det nye universitetet om overflytning, hvis pågældende har bestået uddannelsens første år, som det er tilrettelagt på det nye universitet. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er forældede efter uddannelsens regler. Stk. 3. Det er en betingelse for overflytning, at den studerende, jf. stk. 1, samtykker til, at det ansøgte universitet kan kontakte det første universitet med henblik på at få oplysninger om beståede fag, brugte prøveforsøg i ikke-beståede fag, indskrivningsperioden og eventuel anden information, der er relevant for behandlingen af ansøgningen. Det første universitet meddeler det ansøgte universitet, hvis betingelserne for udskrivning efter § 42, nr. 2-6, er opfyldt. Stk. 4. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for studerende, der ansøger om at skifte fra et udbud af en uddannelse til et andet udbud af samme uddannelse på samme universitet. Stk. 5. § 45 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om overflytning. Stk. 6. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser. Stk. 7. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan det ansøgte universitet dispensere fra kravet om, at første studieår skal være bestået.

Studieskift

§ 41. En bachelorstuderende skal ansøge om optagelse via optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at skifte til en ny uddannelse (studieskift), jf. dog stk. 2. En kandidatstuderende eller en studerende på en akademisk overbygningsuddannelse skal indgive sin ansøgning til universitetet, i henhold til den fastlagte ansøgningsproces efter § 31, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge universitetet om studieskift, hvis pågældende har bestået den ansøgte uddannelses første år. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre de er forældede efter uddannelsens regler. Stk. 3. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser. Stk. 4. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan det ansøgte universitet dispensere fra kravet om, at første studieår skal være bestået.

Udskrivning

§ 42. Universitetet bringer indskrivningen til ophør for studerende, der

1. har gennemført uddannelsen,
2. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven,
3. er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine prøveforsøg,
4. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven,
5. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav,
6. er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler,
7. melder sig ud af uddannelsen, eller
8. er varigt bortvist fra universitetet.

Genoptagelse

§ 43. Hvis en ansøger tidligere har været optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse på et universitet, skal ansøgning om optagelse på samme uddannelse (genoptagelse) indgives via ansøgningsportalen www.optagelse.dk, jf. dog § 44, stk. 1. Dog skal ansøgninger om genoptagelse på en kandidatuddannelse eller en akademisk overbygningsuddannelse sendes til universitetet via den fastsatte optagelsesproces, jf. § 31. Stk. 2. § 3 og § 45 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genoptagelse.

Genindskrivning

§ 44. En ansøger, jf. § 43, stk. 1, skal søge universitetet om indskrivning på ny (genindskrivning), hvis pågældende har bestået første år af uddannelsen. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er en ledig studieplads. Universitetet fastsætter en frist for indgivelse af ansøgning om genindskrivning til næste studiestart. Stk. 2. Hvis ansøgeren søger om indskrivning på samme uddannelse på et nyt universitet, finder § 40, stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. § 3 og § 45 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genindskrivning.

Den tidligere optagelse og indskrivning

§ 45. Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 42, nr. 1, kan en ansøgere ikke genindskrives. Stk. 2. Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 42, nr. 2-6, kan en ansøger genoptages eller genindskrives, hvis universitetet vurderer, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede. Universitetets vurdering kan omfatte for eksempel faglige og helbredsmæssige forhold. Stk. 3. Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 42, nr. 7, kan en ansøger genoptages eller genindskrives. Hvis universitetet kunne have bragt optagelsen og indskrivningen til ophør, jf. § 42, nr. 2-6, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Genoptagelse eller genindskrivning kan tidligst finde sted, 5 måneder efter at ansøgeren blev udskrevet. Stk. 5. Hvis en ansøger genoptages eller genindskrives efter stk. 2 eller 3, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af uddannelsens regler. Brugte prøveforsøg under den tidligere indskrivning overføres til den nye indskrivning. Hvor prøveforsøg er opbrugt, giver universitetet den studerende et nyt prøveforsøg i det eller de relevante fag. Stk. 6. Ved genoptagelse eller genindskrivning fastsætter universitetet øvrige relevante studievilkår for den studerende.

§ 47. Universitetet kan undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse, når det er begrundet i på forhånd fastsatte kriterier. Stk. 2. For sommeroptaget skal kriterierne være tilgængelige på optagelsesportalen www.optagelse.dk og universitetets hjemmeside senest den 1. februar samme år. Beslutning om at undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse træffes senest den 5. juli kl. 12.00 og offentliggøres uden ophold på universitetets hjemmeside. Stk. 3. For vinteroptaget skal kriterierne senest være tilgængelige på universitetets hjemmeside, fra det tidspunkt hvor ansøgning om optagelse kan indgives. Beslutning om at undlade at oprette en udbudt bacheloruddannelse træffes senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber. Samme dag offentliggøres beslutningen på universitetets hjemmeside.

Optagelseskapacitet

§ 48. Efter reglerne om frit optag bestemmer universitetet, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat optagelseskapaciteten ved dimensionering, jf. § 4 i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal inddrage samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde.

Forsøg og fravigelse fra bekendtgørelsens regler

§ 51. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid ophæves.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Charlotte Løchte/

Bilag 1 Specifikke adgangskrav til de enkelte bacheloruddannelser

1. Humanistiske bacheloruddannelser Amerikanske studier Engelsk Sprog og internationale studier, engelsk Dansk A Engelsk A Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Fransk sprog og kultur Fransk sprog, litteratur og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B Tysk Tysk sprog og kultur Tysk sprog, litteratur og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Spanske og spanskamerikanske studier Spansk sprog og kultur Sprog og internationale studier, spansk Dansk A Engelsk B Spansk A Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Indianske sprog og kulturer Dansk A Engelsk B Spansk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Historie Dansk A Engelsk B Historie A eller Samfundsfag B og Historie B eller Samfundsfag B og Idehistorie B eller Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller Historie B, Samfundsfag C og Religion C Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Kommunikation og it Kunst og teknologi Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Matematik B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A Asienstudier (koreastudier) Arkæologi Audiologopædi Brasilianske studier Dansk Dramaturgi Europæisk etnologi Forhistorisk arkæologi Grønlandske og arktiske studier Humanistisk bacheloruddannelse Humanistisk bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Idéhistorie Indien- og Sydasienstudier Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog Kunsthistorie Lingvistik Litteraturhistorie Litteraturvidenskab Mellemøstens sprog og samfund (arabisk, hebraisk, persisk, tyrkisk) Mellemøstens sprog og samfund (assyriologi, nærorientalsk arkæologi, ægyptologi) Moderne Indien og Sydasienstudier Nordisk sprog og litteratur (dansk) Portugisiske og brasilianske studier Pædagogik Religionsstudier Religionsvidenskab Retorik Teater- og performancestudier Æstetik og kultur Østeuropastudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Humanistisk international bacheloruddannelse (engelsksproget) Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Anvendt filosofi Bibliotekskundskab og videnskommunikation Designkultur Designkultur og økonomi Digital design - it, æstetik og interaktion Film- og medievidenskab Filosofi Informationsstudier Informationsvidenskab Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign Kommunikation og digitale medier Medievidenskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A Arabisk- og islamstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Arabisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Græsk klassisk Klassisk arkæologi Klassisk filologi Latin Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Latin A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Italiensk sprog og kultur Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Italiensk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Asienstudier (japanstudier) Japanstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Japansk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Asienstudier (kinastudier) Kinastudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Kinesisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Oldtidskundskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Ruslandstudier Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Russisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen. Musik Musikvidenskab Musikterapi Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet 1 a. Humanistiske bacheloruddannelser - erhvervssproglige bacheloruddannelser International virksomhedskommunikation i to fremmedsprog Dansk A Engelsk A Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B International virksomhedskommunikation og spansk Dansk A Engelsk B Spansk A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B International virksomhedskommunikation og engelsk Dansk A Engelsk A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Yderligere et sprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Kommunikation/it A International virksomhedskommunikation og tysk Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Tysk begyndersprog A eller Tysk fortsættersprog B International virksomhedskommunikation og fransk Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Fransk begyndersprog A eller Fransk fortsættersprog B 2. Teologiske bacheloruddannelser Teologi Dansk A Engelsk B Græsk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Latin A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen. 3. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser Politik og økonomi Økonomi Dansk A Engelsk B Matematik A Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Innovation og digitalisering Organisatorisk læring Politik og administration Psykologi Samfundsfag Sociologi Sociologi og kulturanalyse Statskundskab Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Cognitive Science (engelsksproget) European Studies (engelsksproget) Internationale studier (engelsksproget) Market and Management Anthropology (engelsksproget) Samfundsvidenskabelig international bacheloruddannelse (engelsksproget) Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Antropologi Jura Uddannelsesvidenskab Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Journalistik (Syddansk Universitet) Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet 4. Samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser - erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser Business Administration and Digital Management (engelsksproget) Business Administration and Service Management (engelsksproget) Business Administration and Sociology (engelsksproget) International Business (engelsksproget) International Business and Politics (engelsksproget) International Shipping and Trade (engelsksproget) Engelsk A Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi og markeds- og kulturanalyse, HA i markeds- og kulturanalyse Europæisk business, HA i europæisk business Dansk A Engelsk A Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.) Dansk A Engelsk B Matematik A Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Business, Language and Culture (engelsksproget) Engelsk A Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Fransk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Spansk A Business, Asian Language and Culture - International Business i Asia, Chinese/English (engelsksproget) Engelsk A Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Kinesisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Business, Asian Language and Culture - International Business in Asia, Japanese/English (engelsksproget) Engelsk A Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Japansk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen Erhvervsøkonomi-erhvervssprog (negot) Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Arabisk A eller propædeutisk undervisning efter optagelse på uddannelsen eller Fransk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) eller Spansk A Erhvervsøkonomi, HA Erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.) Erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.) Erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.) Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) Erhvervsøkonomi med tilvalg Erhvervsøkonomi-psykologi, HA (psyk.) Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA (kom.) Erhvervsøkonomi og projektledelse, HA i projektledelse Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Economics and Business Administration (engelsksproget) Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B International erhvervsøkonomi med fremmedsprog Dansk A Engelsk B Matematik B Historie B eller Idehistorie B eller International øonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Tysk (begyndersprog A eller fortsættersprog B) 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Fysik Fødevarer og ernæring Geoscience Geologi-geoscience Kemi Medicinalkemi Nanoscience Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Agrobiologi Biokemi Biokemi og molekylærbiologi Biologi Biomedicin Bioteknologi Husdyrvidenskab Molekylærbiologi Molekylær biomedicin Molekylær medicin Naturressourcer Naturvidenskabelig bacheloruddannelse Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C Landskabsarkitektur Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C eller Kemi C, Biologi A og Fysik C Audiologi Idræt og fysisk aktivitet Idræt og sundhed Dansk A Engelsk B Matematik B Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C Idræt Idrætsvidenskab Dansk A Engelsk B Matematik B Fysik B eller Geovidenskab A eller Biologi A og Fysik C Bestået adgangsprøve, der afholdes af universitetet Digital design og interaktive teknologier Informatik Informationsteknologi Interaktionsdesign Medialogi Dansk A Engelsk B Matematik B Global Business Informatics (engelsksproget) Dansk A Engelsk B Matematik B Datalogi Datalogi-økonomi Datavidenskab Forsikringsmatematik Geografi Geografi & geoinformatik It-produktudvikling Machine learning og datavidenskab Matematik Matematik og anvendt matematik Matematik-økonomi Miljø- og fødevareøkonomi Softwareudvikling Dansk A Engelsk B Matematik A Data Science (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Kognitions- og datavidenskab Dansk A Engelsk B Matematik A Kemi B 6. Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser Farmaci Klinisk biomekanik Medicin Medicin med industriel specialisering Odontologi Veterinærmedicin Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B eller Kemi B, Biologi A og Fysik C Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik Dansk A Engelsk B Matematik A 7. Teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser Fysik og nanoteknologi Geofysik og rumteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A Bioteknologi Fysik og teknologi Ingeniørvidenskab Kemi og teknologi Kemi og bioteknologi Kemiteknologi Miljøvidenskab Nanoteknologi Vand, bioressourcer og miljømanagement Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Chemical Engineering and Biotechnology (engelsksproget) General Engineering (engelsksproget) Sustainable Biotechnology (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi B Arkitektur og design By-, energi- og miljøplanlægning Byggeri Byggeri og anlæg Byggeteknologi Bygningsdesign Bygningsteknik Bæredygtigt design Bæredygtigt energidesign Cyberteknologi Design og analyse af konstruktioner Design og innovation Elektroteknologi Energi Energiteknologi Kunstig intelligens og data Mekanik Mekanik og produktion Maskinteknik Matematik og teknologi Medicin og teknologi Produktion og konstruktion Softwareteknologi Sundhedsteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C Manufacturing and Operations Engineering (engelsksproget) Mechanical Engineering (engelsksproget) Product Development and Innovation (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C Computerteknologi Cyber- og computerteknologi Elektronik og it Matematik-teknologi Produkt- og designpsykologi Robotteknologi Software Engineering (dansksproget) Spiludvikling og læringsteknologi Sundheds- og velfærdsteknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Applied Industrial Electronics (engelsksproget) Electronics (engelsksproget) Engineering, Innovation and Business (engelsksproget) IT, Communication and New Media (engelsksproget) Mechatronics (engelsksproget) Engelsk B Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse + journalistik + andet fag Teknoantropologi Dansk A Engelsk B Matematik B Strategisk analyse og systemdesign Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik C eller Geovidenskab A Samfundsfag B eller International økonomi B og Virksomhedsøkonomi B Globale forretningssystemer Landinspektørvidenskab Software Dansk A Engelsk B Matematik A Life Science og teknologi Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Kemi B eller Bioteknologi A

Bilag 2 Krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse for visse kandidatuddannelser, jf. § 28, stk. 3

1. DET TEOLOGISKE OMRÅDE 1.1. Kandidatuddannelsen i teologi (cand.theol.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem bacheloruddannelsen i teologi. 2. DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 2.1. Kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.) Forudsætningen for optagelse på uddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem bacheloruddannelsen i jura. 2.2. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Forudsætningen for optagelse på uddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA). De erhvervsøkonomiske fag skal udgøre mindst 75 ECTS-point. Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på uddannelsen, på betingelse af at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede regnskabsfag svarende til mindst 20 ECTS-point. 2.3. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych.) Forudsætningen for optagelse på uddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem bacheloruddannelsen i psykologi. 2. DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 2.1. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen i klinisk biomekanik eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. 2.2. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. 2.3. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen i odontologi eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. 2.4. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen i farmaci eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. 2.5. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og ærdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin, i naturvidenskab, i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse. 2.6. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin eller i medicin med industriel specialisering. 2.7. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem bacheloruddannelsen i farmaci. 2.8. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført bacheloruddannelsen i veterinærmedicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. 3. DET TEKNISK-VIDENSKABELIGE OMRÅDE 3.1. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område (cand.geom.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab. 3.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt.) Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at ansøgeren har gennemført en bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en diplomingeniøruddannelse eller en bacheloruddannelse i naturvidenskab.