Bekendtgørelse om sortsnavne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1095 af 01/06/2021 I medfør af § 6, stk. 1, og § 24, stk. 2, i lov om planter og plantesundhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1132 af 3. juli 2020, og § 11, stk. 4, og § 26, stk. 3, i lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1131 af 3. juli 2020, fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for navngivning af sorter, der er anmeldt til optagelse i Plantenyhedsregisteret, og for sorter, der er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste.
§ 2. Plantenyhedsnævnet træffer afgørelse om navngivning af sorter.
Sorter anmeldt til plantenyhedsbeskyttelse
§ 3. Sorter anmeldt til optagelse i Plantenyhedsregisteret skal i overensstemmelse med lov om plantenyheder betegnes med et godkendt sortsnavn.
§ 4. Den, der anmelder en sort til optagelse i Plantenyhedsregisteret, skal snarest muligt og senest tre måneder efter en anmodning herom fremsende et forslag til sortsnavn til Plantenyhedsnævnet.
Betingelser for sortsnavnets egnethed
(Stk. 6)
§ 5. Sortsnavnet skal være egnet som generisk betegnelse for sorten og som identifikation af denne. Stk. 2. Et sortsnavn er ikke egnet, hvis der foreligger en hindring som omhandlet i stk. 3 eller 4. Stk. 3. Der foreligger en hindring for fastsættelsen af et sortsnavn, hvis
- en ældre rettighed tilhørende tredjemand er til hinder for sortsnavnets anvendelse i Danmark, i en medlemsstat af EU eller i en anden stat, der er medlem af Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV),
- det i almindelighed kan være vanskeligt for brugerne at genkende eller gengive,
- det er identisk eller kan forveksles med et sortsnavn, under hvilket en anden sort af samme art eller af en nært beslægtet art er registreret i et officielt sortsregister, eller under hvilket materiale af en anden sort er blevet markedsført i Danmark, i en medlemsstat af EU eller i en anden stat, der er medlem af UPOV, medmindre den anden sort ikke længere består, og dens sortsnavn ikke har opnået større betydning,
- det er identisk eller kan forveksles med andre sortsnavne, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer, eller som ifølge andre retsforskrifter ikke må benyttes som betegnelse,
- det i Danmark, i en medlemsstat af EU eller i en anden stat, der er medlem af UPOV, vil kunne virke anstødeligt eller strider mod den offentlige orden, eller
- det vil kunne virke vildledende eller skabe forvirring med hensyn til sortens kendetegn, værdi eller identitet, eller med hensyn til forædlerens eller en anden i sagen involveret parts identitet. Stk. 4. Der foreligger også en hindring, når der er tale om en sort, som i Danmark, i en medlemsstat af EU, i en anden stat, der er medlem af UPOV, eller i en stat, hvor det i en fællesskabsretsakt er fastslået, at sorter dér vurderes efter regler, som svarer til dem, der er fastlagt i EU-Kommissionens direktiver om sortslister, allerede er blevet indført i et officielt register over plantesorter eller materiale deraf og er blevet markedsført dér i erhvervsmæssigt øjemed, og det foreslåede sortsnavn afviger fra det, der er blevet registreret eller anvendt dér, undtagen hvis der for sidstnævnte foreligger en hindring som omhandlet i stk. 3. Stk. 5. For forslag til sortsnavne, der er modtaget af Plantenyhedsnævnet senest den 31. december 2021, finder Kommissionens forordning nr. 637/2009/EF af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter, med senere ændringer, anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en hindring. Forordningen er medtaget som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 6. For forslag til sortsnavne, der er modtaget af Plantenyhedsnævnet fra den 1. januar 2022, finder i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/384 af 3. marts 2021 om anvendeligheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 637/2009 anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en hindring. Forordningen er medtaget som bilag 2 til denne bekendtgørelse.
Sorter anmeldt til optagelse på sortsliste
§ 6. Sorter anmeldt til optagelse på sortsliste skal i overensstemmelse med bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) betegnes med et godkendt sortsnavn.
(Stk. 2)
§ 7. Den, der anmelder en sort til optagelse på sortslisten skal snarest muligt og senest tre måneder efter en anmodning herom fremsende et forslag til sortsnavn til Plantenyhedsnævnet. Stk. 2. For så vidt angår bevaringssorter og hobbysorter skal det historisk kendte sortsnavn fremsendes til Plantenyhedsnævnet til registrering senest i forbindelse med anmeldelse om optagelse på sortsliste. Plantenyhedsnævnet kan registrere mere end én betegnelse for en sort, hvis alle de pågældende betegnelser er historisk kendte.
Betingelser for sortsnavnets egnethed
(Stk. 4)
§ 8. Sortsnavnet skal være egnet som generisk betegnelse for sorten og som identifikation af denne. Stk. 2. Et sortsnavn er ikke egnet, hvis der foreligger en hindring som nævnt i artikel 63, stk. 3 eller 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse. Stk. 3. For forslag til sortsnavne, der er modtaget af Plantenyhedsnævnet senest den 31. december 2021 finder Kommissionens forordning nr. 637/2009/EF af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter, med senere ændringer, anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en hindring. Stk. 4. For forslag til sortsnavne, der er modtaget af Plantenyhedsnævnet efter den 1. januar 2022, finder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/384 af 3. marts 2021 om anvendeligheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 637/2009 anvendelse ved vurderingen af, om der foreligger en hindring.
Godkendelse og tilbagekaldelse
Godkendelse af sortsnavn
(Stk. 2)
§ 9. Finder Plantenyhedsnævnet, at det foreslåede sortsnavn opfylder betingelserne i § 5 henholdsvis § 8, godkendes navnet og offentliggøres i »Meddelelser fra Plantenyhedsnævnet«, senest i forbindelse med meddelelsen om godkendelsen af sorten. Stk. 2. Afvises et forslag til sortsnavn, kan anmelderen foreslå et nyt navn inden for en frist på tre måneder.
Tilbagekaldelse og tilpasning af sortsnavn
(Stk. 2)
§ 10. Viser det sig efterfølgende, at sortsnavnet på tidspunktet for godkendelsen, ikke opfyldte betingelserne i § 5 henholdsvis § 8, kan godkendelsen tilbagekaldes, og det kan pålægges anmelderen inden for en frist på tre måneder at foreslå et nyt navn, der opfylder disse betingelser. Stk. 2. For sorter anmeldt til plantenyhedsbeskyttelse kan Plantenyhedsnævnet fastsætte en overgangsperiode, hvor det navn, for hvilket godkendelsen er tilbagekaldt, kan benyttes som supplerende betegnelse sammen med det godkendte, nye sortsnavn. Efter udløbet af overgangsperioden må det oprindelige sortsnavn ikke benyttes.
Anvendelse af sortsnavn
(Stk. 2)
§ 11. Sortsnavnet skal anvendes ved salg, markedsføring eller anden omtale af sorten, også efter at registreringen af sorten er slettet. Ved salg skal sortsnavnet være angivet tydeligt og let læseligt. Stk. 2. Anvendes et varemærke, firmanavn eller lignende tillægsbetegnelse i forbindelse med sortsnavnet, skal sortsnavnet anføres, så det er let genkendeligt som sortsnavn. Tillægsbetegnelsen skal være anmeldt til Plantenyhedsnævnet.
Straf
(Stk. 2)
§ 12. Overtrædelse af § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 11 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m. v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 2)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 719 af 27. maj 2020 om sortsnavne ophæves.
Landbrugsstyrelsen /Louise Piester / Kristine Riskær/
Bilag 1 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 637/2009
af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, særlig artikel 9, stk. 6, under henvisning til Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø, særlig artikel 9, stk. 6, og ud fra følgende betragtninger: (1) Kommissionens forordning (EF) nr. 930/2000 af 4. maj 2000 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder. Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. (2) I direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF er der fastsat almindelige regler for sortsbetegnelsers egnethed ved henvisning til artikel 63 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse. (3) Med henblik på anvendelse af direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF bør der fastsættes detaljerede regler for anvendelsen af kriterierne i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94, især med hensyn til hindringer for fastsættelsen af en sortsbetegnelse som anført i nævnte artikels stk. 3 og 4. I første omgang bør sådanne detaljerede regler begrænses til følgende hindringer: — anvendelsen hindret af en ældre rettighed tilhørende tredjemand — vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse — betegnelser, der er identiske eller kan forveksles med en anden sorts sortsbetegnelse — betegnelser, der er identiske eller kan forveksles med andre betegnelser — betegnelser, der virker vildledende eller skaber forvirring med hensyn til sortens kendetegn eller andre træk. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I denne forordning fastsættes der med henblik på anvendelse af artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/53/EF og artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/55/EF detaljerede regler for anvendelsen af visse kriterier i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse. Artikel 2
- Hvis en tredjepart har en ældre rettighed til et varemærke, anses der at foreligge en hindring for anvendelsen af en sortsbetegnelse i Fællesskabet, når den myndighed, der er kompetent til at godkende sortsbetegnelsen, er blevet underrettet om et varemærke, der er registreret i en eller flere medlemsstater eller i Fællesskabet før godkendelsen af sortsbetegnelsen, og som er identisk med eller ligner sortsbetegnelsen og er registreret for varer, der er identiske med eller ligner den pågældende plantesort.
(Stk. 2)
- Hvis en tredjepart har en ældre rettighed til en geografisk betegnelse eller en oprindelsesbetegnelse for landbrugsprodukter og fødevarer, anses det for en hindring for anvendelsen af en sortsbetegnelse i Fællesskabet, når sortsbetegnelsen ville udgøre en overtrædelse af artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006, for så vidt angår geografiske betegnelser eller oprindelsesbetegnelser, der er beskyttet i en medlemsstat eller i Fællesskabet i henhold til forordningens artikel 3, stk. 3, artikel 5, stk. 4, andet afsnit, artikel 5, stk. 6, artikel 6 og artikel 7, stk. 4, eller den tidligere artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 for varer, der er identiske med eller ligner den pågældende plantesort.
- En hindring for egnetheden af en betegnelse som følge af en ældre rettighed, jf. stk. 2, anses ikke længere for at bestå, såfremt der opnås skriftlig tilladelse fra indehaveren af den ældre rettighed til at anvende den pågældende sortsbetegnelse, forudsat at en sådan tilladelse ikke kan virke vildledende på offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
- Hvis anmelderen har en ældre rettighed med hensyn til hele eller en del af den foreslåede betegnelse, finder artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2100/94 tilsvarende anvendelse. Artikel 3
- En sortsbetegnelse anses for at forvolde brugerne vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse i følgende tilfælde: a) den har form af et fantasinavn, der i) består af et enkelt bogstav ii) består af eller indeholder som et særskilt element en række bogstaver, der ikke danner et ord, der kan udtales på et officielt fællesskabssprog; hvis denne række er en fast forkortelse, begrænses denne faste forkortelse imidlertid til højst to sæt på hver højst tre tegn placeret i hver sin ende af betegnelsen iii) indeholder et tal, undtagen hvis dette tal er en integreret del af navnet eller angiver, at sorten er eller vil være en af en nummereret serie af sorter, der er avlsmæssigt beslægtede iv) består af mere end tre ord eller elementer, medmindre rækken af ord eller elementer gør det let at genkende eller gengive sortsbetegnelsen v) består af eller indeholder et for langt ord eller element vi) indeholder et tegnsætningstegn eller et andet symbol, en blanding af store og små bogstaver (undtagen hvis første bogstav er stort og resten af betegnelsen er skrevet med små bogstaver), tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning b) den har form af en kode, der i) kun består af et tal eller flere tal, undtagen i tilfælde af indavlede linjer eller tilsvarende særlige sortstyper ii) består af et enkelt bogstav iii) indeholder over ti bogstaver eller bogstaver og tal iv) indeholder over fire skiftende grupper af et bogstav eller bogstaver og et tal eller flere tal v) indeholder et tegnsætningstegn eller et andet symbol, tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning.
- Anmelderen meddeler ved indsendelsen af et forslag til en sortsbetegnelse, om den foreslåede betegnelse skal være et fantasinavn eller en kode.
(Stk. 2)
- Giver anmelderen ikke oplysning om den foreslåede betegnelses form, skal betegnelsen anses for at være et fantasinavn. Artikel 4 Følgende gælder for vurdering af identiteten af eller forveksling med sortsbetegnelsen for en anden sort: a) »kan forveksles med« anses for at dække bl.a. en sortsbetegnelse, der indeholder en forskel på kun et bogstav eller accenter over bogstaver i forhold til sortsbetegnelsen på en sort af en nærbeslægtet art, der er officielt godkendt til markedsføring i Fællesskabet, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land, som er en kontraherende part i den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV), eller er underlagt sortsbeskyttelse i nævnte områder. En forskel på kun et bogstav i en etableret forkortelse som en særskilt enhed i sortsbetegnelsen anses dog ikke for at kunne give anledning til forveksling. Det anses heller ikke for at kunne give anledning til forveksling, når det bogstav, der er forskelligt, er så fremtrædende, at det klart adskiller betegnelsen fra en allerede registreret sortsbetegnelse. En forskel på to eller flere bogstaver anses ikke for at kunne give anledning til forveksling, medmindre der er tale om en ombytning af to bogstaver. En forskel på et tal i talrækker (når talrækken tillades som et fantasinavn) anses ikke for at kunne give anledning til forveksling. Uanset artikel 6 finder første afsnit ikke anvendelse på en sortsbetegnelse i form af en kode, hvis referencesortsbetegnelsen også har form af en kode. En forskel på kun et tegn, bogstav eller tal i en kode anses for at muliggøre en klar sondring mellem to koder. Mellemrum tages ikke i betragtning ved sammenligning af betegnelser, der har form af en kode b) definitionen af »nærbeslægtede arter« er fastsat i bilag I c) »en sort, der ikke længere findes« anses for at betyde en sort, der ikke længere markedsføres d) »et officielt register over plantesorter« skal betragtes som henvisning til den fælles sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter eller til et register, der er oprettet af, og som ajourføres af EF-Sortsmyndigheden, et officielt organ i Fællesskabets medlemsstater eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller en kontraherende part i UPOV e) »en sort, hvis betegnelse ikke har opnået nogen særlig betydning«: en situation, hvor en sortsbetegnelse, der på et tidspunkt er indført i et officielt register over plantesorter, og som derved fik en særlig betydning, anses for at have mistet denne særlige betydning ti år efter, at sorten er slettet fra registret. Artikel 5 Som betegnelser, der normalt bruges til markedsføringen af varer, eller som skal holdes fri efter anden lovgivning, betragtes især: a) valutabetegnelser eller betegnelser med tilknytning til mål og vægt b) udtryk, der i henhold til lovgivningen ikke må anvendes til andre formål end dem, der er forudsat i lovgivningen. Artikel 6 En sortsbetegnelse betragtes som vildledende eller årsag til forveksling, hvis: a) den giver det forkerte indtryk, at sorten har særlige kendetegn eller særlig værdi
(Stk. 2)
b) den giver det forkerte indtryk, at sorten er beslægtet med eller afledt af en anden særlig sort c) den henviser til særlige kendetegn eller værdier på en måde, der giver det forkerte indtryk, at kun denne sort har dem, selv om andre sorter af samme art kan have samme kendetegn eller værdi d) den på grund af sin lighed med et velkendt handelsnavn, som ikke er et registreret varemærke eller en sortsbetegnelse, giver det indtryk, at sorten er en anden sort, eller giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren e) den består af eller indeholder: i) komparativer eller superlativer ii) det botaniske navn eller det almindelige navn på en art inden for den gruppe af enten landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, som sorten tilhører iii) navnet på en fysisk eller juridisk person eller en henvisning dertil, der giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren f) den indeholder et geografisk navn, der kan vildlede offentligheden med hensyn til sortens kendetegn eller værdi. Artikel 7 Sortsbetegnelser, der er godkendt i form af en kode, skal angives tydeligt som sådan i medlemsstaternes relevante officielle sortsliste eller sortslister over officielt godkendte plantesorter eller i den relevante fælles sortsliste ved en fodnote med følgende forklaring: »sortsbetegnelse godkendt i form af en kode«. Artikel 8 Forordning (EF) nr. 930/2000 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III. Artikel 9
- Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .
- Denne forordning finder ikke anvendelse på sortsbetegnelser, som anmelderen har foreslået myndighederne til godkendelse før 25. maj 2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. BILAG I NÆRBESLÆGTEDE ARTER Ved »nærbeslægtede arter«, jf. artikel 4, litra b), forstås følgende: a) Hvis der er mere end én klasse inden for en slægt, anvendes listen over klasser i punkt 1. b) Hvis klasser omfatter mere end én slægt, anvendes listen over klasser i punkt 2. c) Generelt betragtes en slægt som en klasse for så vidt angår slægter og arter, der ikke er omfattet af listerne over klasser i punkt 1 og 2.
- Klasser inden for en slægt Klasse Videnskabeligt navn Klasse 1.1 Brassica oleracea Klasse 1.2 Brassica , undtagen Brassica oleracea Klasse 2.1 Beta vulgaris — sukkerroe, foderroe Klasse 2.2 Beta vulgaris — bede, herunder Cheltenham beet, bladbede eller sølvbede Klasse 2.3 Beta , undtagen klasse 2.1 og 2.2 Klasse 3.1 Cucumis sativus Klasse 3.2 Cucumis melo Klasse 3.3 Cucumis , undtagen klasse 3.1 og 3.2 Klasse 4.1 Solanum tuberosum Klasse 4.2 Solanum lycopersicum , grundstammer af tomat og artshybrider Klasse 4.3 Solanum melongena Klasse 4.4 Solanum , undtagen klasse 4.1, 4.2 og 4.3
(Stk. 2)
- Klasser, der omfatter mere end én slægt Klasse Videnskabeligt navn Klasse 201 Secale, Triticum, xTriticosecale Klasse 203 ( 1 ) Agrostis, Dactylis, Festuca, xFestulolium, Lolium, Phalaris, Phleum og Poa Klasse 204 ( 1 ) Lotus, Medicago, Ornithopus, Onobrychis, Trifolium Klasse 205 Cichorium, Lactuca ( 1 ) Klasse 203 og 204 er ikke udelukkende fastlagt på basis af nærbeslægtede arter. BILAG II Ophævet forordning med oversigt over ændringer Kommissionens forordning (EF) nr. 930/2000 (EFT L 108 af 5.5.2000, s. 3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1831/2004 (EUT L 321 af 22.10.2004, s. 29) Kommissionens forordning (EF) nr. 920/2007 (EUT L 201 af 2.8.2007, s. 3) BILAG III Sammenligningstabel Forordning (EF) nr. 930/2000 Nærværende forordning Artikel 1 Artikel 1 Artikel 2 Artikel 2 Artikel 3 Artikel 3 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 5, litra a) Artikel 5, litra a) Artikel 5, litra c) Artikel 5, litra b) Artikel 6, litra a) til d) Artikel 6, litra a) til d) Artikel 6, litra e), nr. i) og ii) Artikel 6, litra e), nr. i) og ii) Artikel 6, litra e), nr. iv) Artikel 6, litra e), nr. iii) Artikel 6, litra f) Artikel 6, litra f) Artikel 7 Artikel 7 — Artikel 8 Artikel 8 Artikel 9 Bilag Bilag I — Bilag II og III
Bilag 2 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/384
af 3. marts 2021 om anvendeligheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 637/2009 (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter ( 1 ), særlig artikel 9, stk. 6, tredje afsnit, under henvisning til Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø ( 2 ), særlig artikel 9, stk. 6, andet afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) I direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF er der med henvisning til artikel 63 i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 ( 3 ) fastsat generelle regler vedrørende egnetheden af sortsbetegnelser. (2) I overensstemmelse med artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 skal EF-Sortsmyndigheden (CPVO) finde, at en plantesorts sortsbetegnelse er anvendelig, for at den pågældende sort kan godkendes. En sortsbetegnelse er anvendelig, hvis der ikke foreligger nogen hindring i overensstemmelse med nævnte artikels stk. 3 eller 4. (3) I Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2009 ( 4 ) er der fastsat detaljerede regler for anvendelsen af visse kriterier i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 om egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter med henblik på anvendelse af artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/53/EF og artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/55/EF. (4) CPVO og medlemsstaterne nedsatte en ekspertgruppe, som udviklede og ændrede retningslinjerne for sortsbetegnelsers egnethed i henhold til artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 (»retningslinjer for sortsbetegnelser«) ( 5 ). For at sikre overensstemmelse i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 bør der udarbejdes yderligere præciseringer ud fra retningslinjerne for sortsbetegnelser.
(Stk. 2)
(5) Forordning (EF) nr. 637/2009 er blevet ændret adskillige gange. På grund af behovet for at ændre de eksisterende regler og af hensyn til retssikkerheden bør nævnte forordning ophæves og erstattes af nærværende forordning. (6) En sortsbetegnelse skal godkendes, medmindre den er uegnet på grund af hindringer. I henhold til artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 skal anvendelsen af en sortsbetegnelse forhindres, hvis der foreligger en ældre rettighed tilhørende tredjemand, hvis den i almindelighed kan være vanskelig for brugerne at genkende eller gengive, hvis den er identisk med en sortsbetegnelse, under hvilken en anden sort af samme art eller af en nært beslægtet art er registreret, hvis den er identisk med andre betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer, hvis den i en af medlemsstaterne vil kunne virke anstødelig eller strider mod den offentlige orden, eller hvis den vil kunne skabe forvirring med hensyn til visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed, eller hvis den indeholder vildledende indhold. (7) For at give de kompetente myndigheder nok tid til at anvende de nye regler bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022. (8) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Genstand I denne forordning fastsættes der nærmere regler for anvendelsen af kriterierne i artikel 63 i forordning (EF) nr. 2100/94 om egnetheden af sortsbetegnelserne for landbrugsplantearter og grøntsagsarter med henblik på artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/53/EF og artikel 9, stk. 6, første afsnit, i direktiv 2002/55/EF. Artikel 2 Sortsbetegnelsers egnethed
- En sortsbetegnelse er egnet, hvis der ikke foreligger nogen hindring for dens fastsættelse.
- Der foreligger en hindring for fastsættelsen af en sortsbetegnelse, hvis: a) anvendelsen af sortsbetegnelsen på EU's område forhindres, når en tredjemand, som besidder en ældre rettighed, gør indsigelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1 b) sortsbetegnelsen er i strid med geografiske betegnelser, oprindelsesbetegnelser eller garanterede traditionelle specialiteter som omhandlet i artikel 3, stk. 2 c) sortsbetegnelsen kan være vanskelig for brugerne at genkende eller gengive som omhandlet i artikel 4 d) sortsbetegnelsen er identisk eller kan forveksles med en sortsbetegnelse, under hvilken en anden sort af samme art eller af en nært beslægtet art er registreret i et officielt sortsregister, eller under hvilken materiale af en anden sort er blevet markedsført som omhandlet i artikel 5 e) sortsbetegnelsen vil kunne skabe forvirring med hensyn til visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed med en anden betegnelse for en sort af samme art eller en nært beslægtet art som omhandlet i artikel 5 f) sortsbetegnelsen er identisk eller kan forveksles med andre betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer, eller som ifølge andre retsforskrifter ikke må benyttes som betegnelse som omhandlet i artikel 6
(Stk. 2)
g) sortsbetegnelsen vil kunne vildlede eller skabe forvirring som omhandlet i artikel 7. Artikel 3 Ældre rettighed tilhørende tredjemand
- Der foreligger en hindring på grund af en ældre rettighed tilhørende tredjemand, når en tredjemand, som besidder et varemærke, fremsætter indsigelse mod fastsættelsen af sortsbetegnelsen på Unionens område, og indsigelsen får medhold fra en kompetent myndighed. Nævnte hindring vedrører varemærker, der: a) er registreret i en eller flere medlemsstater eller i EU før registreringen af sortsbetegnelsen b) er identiske med eller ligner sortsbetegnelsen, og c) er registreret i forbindelse med varer, der består af de samme eller af nært beslægtede arter af den pågældende sort.
- Hvis en tredjemand har en ældre rettighed til geografiske betegnelser, oprindelsesbetegnelser eller garanterede traditionelle specialiteter til landbrugsprodukter og fødevarer, spiritus, aromatiserede vine og vinprodukter, forhindres en sortsbetegnelse på Unionens område, når sortsbetegnelsen ville være i strid med følgende: a) artikel 13 eller 24 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 ( 6 ) b) artikel 103 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 ( 7 ) c) artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 ( 8 ) d) artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 ( 9 ).
- En hindring for egnetheden af en betegnelse som følge af den ældre rettighed, jf. stk. 1, ophører, såfremt der opnås skriftlig tilladelse fra indehaveren af den ældre rettighed til at anvende den pågældende sortsbetegnelse, forudsat at en sådan tilladelse ikke kan virke vildledende på offentligheden med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
- Hvis anmelderen har en ældre rettighed med hensyn til hele eller en del af den foreslåede sortsbetegnelse, finder artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2100/94 tilsvarende anvendelse. Artikel 4 Vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse af en sortsbetegnelse
- Der foreligger en hindring på grund af vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse af en sortsbetegnelse, når en sortsbetegnelse forvolder brugerne vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse.
- En sortsbetegnelse anses for at forvolde brugerne vanskeligheder med hensyn til genkendelse eller gengivelse i følgende tilfælde: a) den består af eller indeholder komparativer eller superlativer b) den består af eller indeholder botaniske navne på arter inden for den gruppe af enten landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, som sorten tilhører c) den består af eller indeholder forædlings- og tekniske betegnelser, medmindre deres anvendelse sammen med andre termer ikke ville forhindre genkendelse eller gengivelse som sådan d) den består udelukkende af geografiske navne, som har givet de pågældende arter et omdømme e) den består af et enkelt bogstav, et enkelt tal eller udelukkende af tal, medmindre dette repræsenterer en etableret praksis til at betegne visse sorter
(Stk. 2)
f) den består af eller indeholder for mange ord eller elementer, medmindre rækken af ord eller elementer gør det let at genkende sortsbetegnelsen g) den indeholder et tegnsætningstegn eller et andet symbol, en blanding af store og små bogstaver (undtagen hvis første bogstav er stort og resten af betegnelsen er skrevet med små bogstaver), tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning eller et figurelement (undtagen apostrof ('), komma (,), op til to udråbstegn (! ), der ikke står ved siden af hinanden, punktum (.), bindestreg (-), skråstreg (/) eller omvendt skråstreg ()) h) den består af eller indeholder et tegn anbragt over eller under skrivelinjen eller en tegning, et logo eller et figurelement. Artikel 5 Betegnelser, der er identiske eller kan forveksles med en anden sorts sortsbetegnelse
- Der foreligger en hindring for fastsættelsen af en sortsbetegnelse, når den er identisk eller kan forveksles med følgende: a) en sortsbetegnelse, under hvilken en anden sort af samme art eller af en nært beslægtet art er registreret i et officielt sortsregister, eller b) en sortsbetegnelse, under hvilken en anden sorts materiale er blevet markedsført i en medlemsstat eller på et område tilhørende en kontraherende part i Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder (»UPOV«), medmindre den anden sort ikke længere eksisterer, og dens betegnelse ikke har opnået nogen særlig betydning.
- For at fastsætte, hvorvidt der er tale om forveksling, jf. i stk. 1, skal den kompetente myndighed først analysere alle de visuelle, fonetiske og begrebsmæssige aspekter separat og derefter lave en overordnet vurdering under yderligere hensyntagen til betegnelser for sorter af samme art eller af en nært beslægtet art, såfremt de pågældende sorter omhandlet i dette stykke og i stk. 1 har været genstand for en plantesortsrettighed eller en ansøgning herom eller er blevet officielt godkendt til markedsføring på et af følgende områder: a) Unionen b) Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde c) et område tilhørende en kontraherende part i UPOV d) et område tilhørende et medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
- I denne artikel forstås ved: a) »nært beslægtede arter«: de arter, der er opført i bilaget b) »officielt sortsregister«: den fælles sortsliste over landbrugsplantearter omhandlet i artikel 17 i direktiv 2002/53/EF og i artikel 17 i direktiv 2002/55/EF, sortslisten fra OECD eller et plantesortsregister tilhørende et medlem af UPOV c) »en sort, der ikke længere findes«: en sort, hvis materiale ikke længere findes d) »betegnelsen har ikke opnået nogen særlig betydning«: en situation, hvor en sortsbetegnelse, der er indført i et officielt register over plantesorter, anses for at have mistet denne særlige betydning, ti år efter at sorten er slettet fra registret, medmindre der er tale om ekstraordinære omstændigheder. Artikel 6 Betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer
- Der foreligger en hindring for fastsættelsen af en sortsbetegnelse, når en sortsbetegnelse er identisk eller kan forveksles med andre betegnelser, som i almindelighed anvendes ved markedsføring af varer, eller som ifølge andre retsforskrifter ikke må benyttes som betegnelse.
(Stk. 2)
- Som betegnelser, der normalt bruges til markedsføringen af varer, eller som skal holdes fri efter anden lovgivning, betragtes: a) valutabetegnelser b) betegnelser med tilknytning til mål og vægt c) udtryk og betegnelser, som ikke anvendes til andre formål end dem, der er angivet i Unionens eller en medlemsstats lovgivning. Artikel 7 Vildledende indhold
- Der foreligger en hindring for fastsættelsen af en sortsbetegnelse, når sortsbetegnelsen kan vildlede eller skabe forvirring med hensyn til sortens kendetegn, værdi eller identitet eller identiteten af sortsejeren eller af en anden procesdeltager.
- En sortsbetegnelse anses for at kunne vildlede eller skabe forvirring, hvis: a) den giver det forkerte indtryk, at sorten er beslægtet med eller afledt af en anden særlig sort b) den giver det forkerte indtryk, at sorten har et særligt kendetegn eller en særlig værdi c) den henviser til et særligt kendetegn eller en særlig værdi på en måde, der giver det forkerte indtryk, at kun denne sort har dem, selv om andre sorter af samme art kan have samme kendetegn eller værdi d) den minder om et velkendt handelsnavn, som ikke er et registreret varemærke eller en sortsbetegnelse e) den giver det indtryk, at sorten er en anden sort f) den giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren g) den består af eller indeholder: i) komparativer eller superlativer, som kan være vildledende med hensyn til sortens kendetegn ii) det botaniske navn eller det almindelige navn på en art inden for den gruppe af enten landbrugsplantearter eller grøntsagsarter, som sorten tilhører iii) navnet på en fysisk eller juridisk person eller en henvisning dertil, der giver et forkert indtryk med hensyn til identiteten af anmelderen, den ansvarlige for sortens vedligeholdelse eller sortsejeren h) den indeholder et geografisk navn, der kan vildlede brugeren med hensyn til sortens kendetegn eller dyrknings- og brugsværdi. Artikel 8 Ophævelse af forordning (EF) nr. 637/2009 Forordning (EF) nr. 637/2009 ophæves. Nævnte forordning finder dog fortsat anvendelse på sortsbetegnelser, som anmelderen har foreslået myndighederne til godkendelse før den 1. januar 2022. Artikel 9 Ikrafttræden og anvendelse Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2022. ( 1 ) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1. ( 2 ) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33. ( 3 ) Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1). ( 4 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (EUT L 191 af 23.7.2009, s. 10). ( 5 ) CPVO Guidelines on variety denominations, Meeting 1-of the Administrative Council of (2018), DOC-AC-2018-1-7. ( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
(Stk. 2)
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671). ( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (EUT L 84 af 20.3.2014, s. 14). ( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1). BILAG Definition af nært beslægtede arter, jf. artikel 5, stk. 3 Ved »nært beslægtede arter«, jf. artikel 5, stk. 3, forstås følgende: a) Hvis der er mere end én klasse inden for en slægt, anvendes listen over klasser i del I. b) Hvis klasser omfatter mere end én slægt, anvendes listen over klasser i del II. c) Generelt betragtes en slægt som en klasse for så vidt angår slægter og arter, der ikke er omfattet af listerne over klasser i del I og II. DEL I KLASSER INDEN FOR EN SLÆGT Klasser Botaniske betegnelser Klasse 1.1: Brassica oleracea Klasse 1.2: Brassica , undtagen Brassica oleracea Klasse 2.1: Beta vulgaris L. var. alba DC., Beta vulgaris L. var. altissima Klasse 2.2: Beta vulgaris ssp. vulgaris var. conditiva Alef. (syn. : B. vulgaris L. var. rubra L.), B. vulgaris L. var. cicla L., B. vulgaris L. ssp. vulgaris var. vulgaris Klasse 2.3: Beta , undtagen klasse 2.1 og 2.2 Klasse 3.1: Cucumis sativus Klasse 3.2: Cucumis melo Klasse 3.3: Cucumis , undtagen klasse 3.1 og 3.2 Klasse 4.1: Solanum tuberosum L. Klasse 4.2: Tomat og tomatgrundstammer: . . . Solanum lycopersicum L. ( Lycopersicon esculentum Mill.) . . . Solanum cheesmaniae (L. Ridley) Fosberg ( Lycopersicon cheesmaniae L. Riley) . . . Solanum chilense (Dunal) Reiche ( Lycopersicon chilense Dunal) . . . Solanum chmielewskii (C. M. Rick et al.) D. M. Spooner et al. ( Lycopersicon chmielewskii C. M. Rick et al.) . . . Solanum galapagense S. C. Darwin & Peralta ( Lycopersicon cheesmaniae f. minor (Hook. f.) C. H. Müll.) ( Lycopersicon cheesmaniae var. minor (Hook. f.) D. M. Porter) . . . Solanum habrochaites S. Knapp & D. M. Spooner ( Lycopersicon agrimoniifolium Dunal) ( Lycopersicon hirsutum Dunal) ( Lycopersicon hirsutum f. glabratum C. H. Müll.) . . . Solanum pennellii Correll ( Lycopersicon pennellii (Correll) D'Arcy) . . . Solanum peruvianum L. ( Lycopersicon dentatum Dunal) ( Lycopersicon peruvianum (L.) Mill.) . . . Solanum pimpinellifolium L. ( Lycopersicon pimpinellifolium (L.) Mill.) ( Lycopersicon racemigerum Lange) og hybrider mellem disse arter Klasse 4.3: Solanum melongena L. Klasse 4.4: Solanum , undtagen klasse 4.1, 4.2 og 4.3
(Stk. 2)
DEL II KLASSER, DER OMFATTER MERE END ÉN SLÆGT Klasser Botaniske betegnelser Klasse 201: Secale, Triticosecale, Triticum Klasse 203 (): Agrostis, Dactylis, Festuca, Festulolium, Lolium, Phalaris, Phleum og Poa Klasse 204 (): Lotus, Medicago, Ornithopus, Onobrychis, Trifolium Klasse 205: Cichorium, Lactuca () Klasse 203 og 204 er ikke udelukkende fastlagt på basis af nært beslægtede arter.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. juni 2021