TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansøgningspulje til borgerrådgivning

DanmarkBekendtgørelse2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1114 af 02/06/2021 I medfør af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1 og 2, ad 15.11.08 til § 15 på finansloven for finansåret 2021 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 847 af 28. april 2021 om delegation af indenrigs- og boligministerens beføjelser i finansloven vedrørende ansøgningspuljen til borgerrådgivning og ansøgningspuljen til valgbusser:

Anvendelsesområde og formål

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Bolig- og Planstyrelsens forvaltning af tilskud fra ansøgningspuljen til borgerrådgivning, jf. hovedkonto 15.11.08 på finansloven for finansåret 2021.

§ 2

§ 2. Ansøgningspuljens formål er at styrke borgernes relation til kommunen og øge borgernes retssikkerhed ved at understøtte, at kommunerne ansætter borgerrådgivere til bl.a. at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

§ 3

§ 3. De forventede resultater for de støttede projekter er, at borgerrådgiverordningen udbredes i så mange kommuner som muligt.

Kompetence

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bolig- og Planstyrelsen kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til borgerrådgivning i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen udmønter ansøgningspuljen til borgerrådgivning i én ansøgningsrunde i 2021 for midlerne afsat i årene 2021-2024. For bevillingerne afsat i årene 2022-2024 tages der forbehold for Folketingets tilslutning til at videreføre bevillingerne på finanslovene for 2022-2024.

Ansøgerkreds

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Tilskud til ansættelse af borgerrådgivere kan i prioriteret rækkefølge, jf. § 6, stk. 2, nr. 2, ydes til følgende kommuner:

  1. Kommuner, der ikke i forvejen har en borgerrådgiverfunktion.
  2. Kommuner, som efter den 1. januar 2021 har etableret en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.
  3. Kommuner, som ønsker at opnormere en eksisterende borgerrådgiverfunktion oprettet efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.
  4. Kommuner, som efter den 1. januar 2021 har opnormeret en eksisterende borgerrådgiverfunktion oprettet efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2. Tilskud kan ydes til flere kommuner i forening, som ønsker at dele en borgerrådgiverfunktion. Udvides en eksisterende borgerrådgiverfunktion til at omfatte flere kommuner, hvoraf mindst én ikke i forvejen har en borgerrådgiverfunktion, vil der kunne ydes tilskud hertil.
ansættelse

Tildelingskriterier

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Der gælder følgende krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:

  1. Borgerrådgiveren skal være formelt uafhængig af den kommunale forvaltning, og borgerrådgiverfunktionen skal derfor oprettes eller være etableret efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.
  2. Borgerrådgiveren skal have en fagligt relevant uddannelse, der understøtter borgerrådgiverens evne til at værne om borgerens retssikkerhed, f.eks. som jurist eller socialrådgiver.
  3. Borgerrådgiveren skal kunne varetage opgaver både vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.
  4. Borgerrådgiveren skal som led i tilsynet med kommunens administration kunne udarbejde en årlig rapport til kommunalbestyrelsen og komme med anbefalinger om de skridt, som borgerrådgiverens konstateringer måtte give anledning til.
  5. Borgerrådgiveren skal som led i tilsynet med kommunens administration kunne foretage generelle undersøgelser, stikprøver eller udtagelse af bestemte sagskategorier til gennemgang. Stk. 2. Der vil blive lagt vægt på følgende ved tildelingen af tilskud fra ansøgningspuljen, idet vægtningskriterierne i nr. 1 vægtes forud for vægtningskriterierne i nr. 2-5, der er ligeværdige vægtningskriterier:
  6. At der ydes tilskud til ansøgerkommunerne i følgende prioriterede rækkefølge, idet tilskud først ydes til kommuner omfattet af litra a, dernæst, såfremt der stadig er midler til overs, til kommuner omfattet af litra b, dernæst, såfremt der stadig er midler til overs, til kommuner omfattet af litra c, og endelig, såfremt der stadig er midler til overs, til kommuner omfattet af litra d: a) Kommuner, der ikke i forvejen har en borgerrådgiverfunktion. b) Kommuner, som efter den 1. januar 2021 har etableret en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse. c) Kommuner, som ønsker at opnormere en eksisterende borgerrådgiverfunktion oprettet efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse. d) Kommuner, som efter den 1. januar 2021 har opnormeret en eksisterende borgerrådgiverfunktion oprettet efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.
  7. At ansøgerkommunen i forbindelse med ansøgningen har tilkendegivet en intention om at fastholde borgerrådgiverfunktionen efter projektperioden, herunder beskrevet, hvordan borgerrådgiverfunktionen påtænkes forankret i kommunen.
  8. At der med puljen ydes tilskud til, at så mange kommuner som muligt kan etablere en borgerrådgiverfunktion.
  9. At der tilsigtes en geografisk spredning af de ydede tilskud, så der så vidt muligt ydes tilskud til kommuner i alle regioner.
  10. At det ved fordeling af tilskud til opnormering af eksisterende borgerrådgiverfunktioner tilsigtes, at kapaciteten i disse borgerrådgiverfunktioner afspejler antallet af indbyggere i kommunen.
skat

Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger

§ 7

§ 7. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger.

§ 8

§ 8. Ansøgninger skal fremsendes digitalt til Bolig- og Planstyrelsen i den form og på den måde, der angives ved indkaldelse af ansøgninger.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ansøgninger skal være ledsaget af et budget for projektet, der omfatter den samlede projektperiode i årene 2021-2024. Stk. 2. Der gælder følgende krav til budgettet:

  1. Budgettet skal være opdelt på de fire budgetår, hvor projektet gennemføres.
  2. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter og finansiering.
  3. Indholdet af den enkelte budgetpost og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen.
  4. Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
  5. Ansøgerkommunen skal i budgettet for projektet udvise økonomisk sparsommelighed og tilstræbe at opnå de bedst mulige priser på udgifter i projektet, herunder i relevant omfang indhente flere tilbud.
§ 10

§ 10. Ansøgerkommunen skal i forbindelse med ansøgningen og senest forud for udbetaling af støtte indsende dokumentation for, at der er truffet beslutning om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion efter § 65 e i lov om kommunernes styrelse.

Ydelse og udbetaling af tilskud

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Tilskud ydes til hel eller delvis dækning af de af § 12 omfattede projektrelaterede udgifter afholdt i projektperioden. Projektperiodens start kan tidligst fastsættes til den dato, hvor Bolig- og Planstyrelsen åbner for ansøgninger til puljen, og projektperioden slutter den 31. december 2024. Ved projektrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Ved udgifter forstås afholdte udgifter, der er bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt, dog maksimalt det bevilligede tilskudsbeløb. Stk. 2. Tilsagn om tilskud gælder for den samlede fireårige projektperiode, dog med forbehold for Folketingets tilslutning til at videreføre bevillingerne på finanslovene for 2022-2024. Stk. 3. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra puljen.

regnskab
§ 12

§ 12. Der kan ydes tilskud til dækning af følgende udgifter:

  1. Lønudgifter til ansættelse af borgerrådgivere.
  2. Overhead på op til 15 pct. af lønudgiften til dækning af udgifter til lokalisering, indretning af arbejdspladsen, it-udstyr og kontorartikler m.v.
  3. Udgifter til uddannelses- og kursusaktiviteter for borgerrådgiveren.
ansættelse
§ 13

§ 13. Der kan ikke ydes tilskud til dækning af andre udgifter, herunder:

  1. Udgifter til transport.
  2. Udgifter til aktiviteter i relation til borgerrådgiverens opgaver.
§ 14

§ 14. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for udbetaling, herunder betingelser vedrørende regnskab og afrapportering.

regnskab
§ 15

§ 15. Tilskud betales ratevis over projektperioden med én årlig rate.

§ 16

§ 16. Udbetaling af første rate sker umiddelbart efter, at tilsagnshaver har opfyldt betingelser stillet i tilsagnsbrevet af Bolig- Planstyrelsen.

Ændring i projektet

§ 17

§ 17. Forud for en væsentlig ændring i projektet eller budgettet skal tilsagnshaver indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Ved anmodning om væsentlige ændringer i budgettet skal der vedlægges et revideret budget. Bolig- og Planstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.

Uforbrugte tilskudsbeløb

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. For hvert projektår skal uforbrugte tilskudsmidler tilbagebetales til Bolig- og Planstyrelsen. Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at uforbrugte midler overføres til det efterfølgende projektår. Overførsel af midler til et efterfølgende projektår kan kun tillades på baggrund af en skriftlig og begrundet anmodning herom fra tilsagnshaver. Tilsagnshaver skal også vedlægge et budget for anvendelse af de overførte midler. Bolig- og Planstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt overførslen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister.

Projektforlængelse

§ 19

§ 19. Bolig- og Planstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse. Forud for en projektforlængelse skal tilsagnshaver indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget for den forlængede periode. Bolig- og Planstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister.

Afrapportering

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Tilsagnshaver skal igennem projektperioden senest den 1. april fremsende afrapportering for det foregående år. Afrapporteringen skal indeholde en beskrivelse af de gennemførte projektaktiviteter og et projektregnskab. Stk. 2. Ved projektets endelige afslutning skal tilsagnshaver indsende en afsluttende rapport inden den 1. april 2025. Den afsluttende rapportering skal ud over en afrapportering for det foregående år, jf. stk. 1, indeholde en samlet rapport over erfaringer fra projektet efter nærmere anvisning fra Bolig- og Planstyrelsen. Stk. 3. Ved afslutning af projektet tidligere end den 31. december 2024 skal der ske afrapportering for projektet senest tre måneder efter projektets afslutning. Stk. 4. Bolig- og Planstyrelsen kan ved meddelelse af tilsagn stille yderligere krav til dokumentation for gennemførelse af projektaktiviteter.

regnskab

Regnskab og revision

regnskab
§ 21

§ 21. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for krav til regnskabsaflæggelse.

regnskab
§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Regnskabet skal opfylde følgende krav:

  1. Tilskuddet skal være opført som særskilt indtægtspost.
  2. Tilskuddet skal være anvendt i projektperioden, som fremgår af tilsagnsbrevet.
  3. Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som i det senest godkendte budget.
  4. Væsentlige udgifter skal være yderligere specificeret, og eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering samt eventuelle øvrige indtægter skal opføres som særskilte indtægtsposter. Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilsagnshaver. Stk. 3. Bolig og Planstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.
regnskab

Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis:

  1. tilsagnshaver ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i tilsagnsbrevet,
  2. Bolig- og Planstyrelsen ikke kan godkende afrapporteringer efter § 20,
  3. en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen ikke er indbetalt til Bolig- og Planstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen,
  4. Bolig- og Planstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilsagnshaver anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår, eller
  5. forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte at genoptage udbetalingen af tilskud, når grunden til at indstille udbetalingen af tilskud ikke længere foreligger.
§ 24

§ 24. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at tilskuddet bortfalder helt eller delvis, hvis:

  1. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet,
  2. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud eller beslutningen om udbetaling af tilskud,
  3. projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato,
  4. projektet indstilles,
  5. aktiviteten eller de opnåede resultater i projektet afviger markant fra det beskrevne i ansøgningen,
  6. tilsagnshaver ikke har indsendt relevante dokumenter, udbetalingsanmodning, rapporter m.v. i overensstemmelse med vilkår, der er fastsat i tilsagnsbrevet,
  7. Bolig- og Planstyrelsen ikke kan godkende afrapporteringer efter § 20,
  8. en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen ikke er indbetalt til Bolig- og Planstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen,
  9. de samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet, eller
  10. forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede.
regnskab
§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis:

  1. der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 24,
  2. tilsagnshaver efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra ansøgningspuljen, eller
  3. hele beløbet ikke er brugt. Stk. 2. Ved hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Underretnings- og dokumentationspligt

§ 26

§ 26. Tilsagnshaver skal straks, og senest inden for 3 uger, underrette Bolig- og Planstyrelsen skriftligt, hvis tilsagnshaver bliver bekendt med forhold, der kan medføre midlertidigt ophør, bortfald, reduktion eller tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 23-25.

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Bolig- og Planstyrelsen kan pålægge tilsagnshaver at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt. Stk. 2. Tilsagnshaver kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v.

regnskab
§ 28

§ 28. Tilsagnshaver er forpligtet til at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

regnskab

Klage

§ 29

§ 29. Afgørelser truffet af Bolig- og Planstyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for indenrigs- og boligministeren eller anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 30

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juni 2021.

Bolig- og Planstyrelsen /Sigmund Lubanski / Morten Boye Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
23. august 2025