Tilbage
Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Uddannelsesfilialer)
DanmarkLov2021
Uddannelses- og Forskningsministeriet
LOV nr 1189 af 08/06/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018, som ændret ved lov nr. 1715 af 30. november 2020, foretages følgende ændring:
- I § 20 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for prækvalifikation, herunder kriterier for prækvalifikation, af en uddannelsesinstitutions udbud af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud, som helt eller delvis henlægges til en anden fysisk lokalitet end det sted, hvor den allerede godkendte uddannelse eller det allerede godkendte uddannelsesudbud i forvejen udbydes (uddannelsesfilial).«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Ane Halsboe-Jørgensen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. juni 2021