TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Tilbagerulning af pebersprayordningen)

DanmarkLov2021

Justitsministeriet

LOV nr 123 af 30/01/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 29. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 1832 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

  1. § 2 h affattes således: »§ 2 h. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om adgangen for personer med et særligt behov for beskyttelse til at erhverve, besidde og bære peberspray.«
  2. I § 6 b, stk. 1, nr. 10, ændres »museumsloven og« til: »museumsloven,«.
  3. I § 6 b, stk. 1, nr. 11, ændres »kriminalitet.« til: »kriminalitet og«.
  4. I § 6 b, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) tilladelser til at erhverve, besidde og bære peberspray for personer med et særligt behov for beskyttelse.«
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. februar 2021. Stk. 2. Personer, der har erhvervet en peberspray inden den 1. februar 2021, kan til og med den 31. marts 2021 besidde og bære pebersprayen i eget hjem eller på offentligt tilgængeligt sted med henblik på bortskaffelse. Stk. 3. Hvis helt særlige omstændigheder umuliggør, at en person indleverer en peberspray efter stk. 2, vil pebersprayen kunne besiddes og bæres i forbindelse med afhændelse efter den 31. marts 2021. Pebersprayen vil skulle indleveres, snarest muligt efter at omstændighederne efter 1. pkt. ikke længere er til stede.

§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Nick Hækkerup/

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
30. januar 2021