Tilbage
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af covid-19
DanmarkBekendtgørelse2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1241 af 09/06/2021 I medfør af § 56, i lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v. (epidemiloven), og efter forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, fastsættes:
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af COVID-19 her i landet fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler for personer, som er omfattet af integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020 om integration af udlændinge i Danmark og regler fastsat i medfør heraf:
- § 16, stk. 6 om at selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet skal påbegyndes snarest muligt, og senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding, samt § 17 a, stk. 1, 2. pkt. om at der for en jobparat udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Fravigelsen gælder indtil den 1. juli 2021.
- § 26 a, stk. 2, 1. pkt., om jobparates tilmelding som jobsøgende i jobcenteret. Tilmelding kan ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved fysisk brev afleveret hos kommunen, hvis udlændingen ikke har mulighed for at tilmelde sig på Jobnet.
- § 26 b, stk. 9, om jobcenterets pligt til at yde bistand med registrering af cv-oplysninger, såfremt udlændingen anmoder herom. Jobcentret kan vælge, om bistanden skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 27 om kommunalbestyrelsens pligt til at indkalde til en individuel samtale vedrørende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Stk. 2. Et nytteindsatsforløb efter lovens § 23 b, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførelse den 20. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 2058 af 18. december 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 118 af 29. januar 2021, nr. 281 af 25. februar 2021 og nr. 460 af 16. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af covid-19, kan fra og med den 19. april 2021 genbevilges hos den arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme nytteindsatsforløb umiddelbart før restriktionernes indførelse. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige varighedsbegrænsningen i lovens § 23 b, stk. 4–6. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 4 skal være opfyldt. Stk. 3. Tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob efter lovens § 23, stk. 1, nr. 2–3, samt § 23 b og § 23 c, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførelse den 20. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 2058 af 18. december 2020, nr. 118 af 29. januar 2021, nr. 281 af 25. februar 2021 og nr. 460 af 16. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af covid-19, kan fra og med den 19. april 2021 genbevilges hos en arbejdsgiver, hvor udlændingen var i samme praktikforløb eller løntilskudsjob umiddelbart før restriktionernes indførelse. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens § 23 b, stk. 4–6 og § 23 c, stk. 2. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 4 skal være opfyldt.
ansættelse
§ 1
(Stk. 3)
Ikrafttrædelse
§ 2
(Stk. 5)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 11. juli 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 907 af 6. maj 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af COVID-19 ophæves. Stk. 4. For udlændinge, hvor tidsfristerne efter integrationslovens § 16, stk. 6 og § 17 a, stk. 1, 2. pkt., indtraf i perioden fra og med den 20. december 2020 og indtil den 1. juli 2021, og som ikke har fået et tilbud, skal jobcenteret snarest muligt igangsætte tilbud. Stk. 5. I kommuner, som i hele eller dele af perioden fra den 1. juli 2021 og indtil den 1. september 2021, er helt eller delvist nedlukket i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og hvor tidsfristerne i integrationslovens § 16, stk. 6 og § 17 a, stk. 1, 2. pkt. udløber i perioden med hel eller delvis nedlukning af kommunen, skal jobcenteret inden den 1. september 2021 igangsætte tilbud.
Udlændinge- og Integrationsministeriet /Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 11. juni 2021