Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 1251 af 11/06/2021 I medfør af § 32, § 56 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, § 10, stk. 1, § 21, § 51, § 65, § 81 og § 89 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved lov nr. 525 af 27. april 2020, § 13, stk. 15, og § 44 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 og § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021 og efter forhandling med sundhedsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og Beskæftigelsesrådet og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Fravigelser i forhold til love og bekendtgørelser
Fravigelser angående lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Stk. 5)
§ 1. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
- § 25 om, at cv-samtaler for dagpengemodtagere skal holdes ved personligt fremmøde hos arbejdsløsheds‐ kassen. Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 33, stk. 1 og stk. 6, om, at jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, og at arbejdsløshedskassen skal deltage i de fælles jobsamtaler ved personligt fremmøde, hvis personen anmoder herom. Jobcenteret kan vælge, om jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 102 og § 105 om ret- og pligttilbud. Fravigelsen gælder indtil den 1. juli 2021. Stk. 2. Et nytteindsatsforløb, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførelse den 20. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 2050 af 18. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, kan fra og med den 15. april 2021 genbevilges hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme nytteindsatsforløb umiddelbart før restriktionernes indførelse. Den samlede varighed af til‐ buddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige varighedsbegrænsningen i lovens § 85. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 13 skal være opfyldt. Stk. 3. Tilbud om virksomhedspraktik og løntilskudsjob efter lovens kapitel 11 og 12, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførelse den 20. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 2050 af 18. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, kan fra og med den 15. april 2021 genbevilges hos en arbejdsgiver, hvor borgeren var i samme praktikforløb eller løntilskudsjob umiddelbart før restriktionernes indførelse. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens § 61 og § 68. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 11 og 12 skal være opfyldt. Stk. 4. § 164, stk. 3, om frister for, hvornår et tilbud inden for varslingspuljen senest skal være påbegyndt og afsluttet, fraviges, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med, ved beregning af fristerne. Stk. 5. Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens kapitel 32, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1-4.
Fravigelser angående lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(Stk. 3)
§ 2. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i følgende regler i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven:
- § 9, stk. 1, om afholdelse af møder i rehabiliteringsteamet med henblik på at afgive indstilling i sager, inden kommunen træffer afgørelser. Kommunen kan vælge, om møder i rehabiliteringsteamet skal være møder, hvor deltagerne er fysisk tilstede eller virtuelle møder.
- § 10, stk. 2, 1. pkt., for så vidt angår kravet om, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møder i de sager, hvor kommunen, jf. nr. 1, vælger, at sagen skal behandles i et virtuelt møde. Borgeren skal give samtykke til, at sagen behandles uden borgerens deltagelse. Ønsker borgeren at deltage, skal kommunen sikre, at dette kan ske.
- § 11, stk. 2, om, at kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling i de tilfælde, hvor kommunen har valgt at afholde rehabiliteringsteamets møde virtuelt, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 3, træffer kommunen afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling eller har anmodet om, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, og hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet. Stk. 3. Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens § 55, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1-2.
Justeringer angående lov om aktiv socialpolitik
(Stk. 3)
§ 3. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 anses personer, der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate, samt personer, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate, for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed for så vidt angår rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelse, jf. § 1 og § 2, samt § 1 i Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsindsatsen som følge af covid-19. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer, der ansøger om eller modtager ledighedsydelse. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen efter § 35, § 69 a, § 69 l og § 75 a i lov om aktiv socialpolitik. Dog har kommunen ikke pligt til at vejlede ansøgere eller modtagere af hjælp, når ansøgeren eller modtageren er omfattet af stk. 1 eller 2.
Fravigelser angående bekendtgørelse om rådighed
(Stk. 2)
§ 4. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelsen for arbejdsløshedskasserne og deres medlemmer i § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvorefter samtaler holdes ved personligt fremmøde. Arbejdsløshedskasserne kan vælge, om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Stk. 2. Et medlem kan få dagpenge, uanset medlemmet ikke kan overtage arbejde eller deltage i samtaler, aktiviteter eller tilbud, der forudsætter fysisk fremmøde, jf. §§ 7-12 i bekendtgørelse nr. 1172 af 25. november 2019 om rådighed, hvis det skyldes, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn.
Fravigelser angående sygedagpengeloven
(Stk. 2)
§ 5. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i § 13 b, stk. 1, 6. pkt., i lov om sygedagpenge med senere ændringer og tilhørende regler fastsat i medfør af loven, hvorefter opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde. Jobcentret kan vælge, om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk. Stk. 2. Forsøg, der er iværksat med hjemmel i lovens § 80, kan gennemføres, når det kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger m.v., der følger af stk. 1.
Fravigelser angående lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
(Stk. 2)
§ 6. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i § 15, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020, for så vidt angår kravet om, at personen, ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning. Fravigelsen gælder alene i de tilfælde, hvor perioden på de 2 år er udløbet umiddelbart op til eller efter den 20. december 2020. Stk. 2. Tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 5, der blev afbrudt som følge af restriktionernes ind‐ førelse den 20. december 2020, jf. bekendtgørelse nr. 2050 af 18. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19, kan fra og med den 15. april 2021 genbevilges hos en arbejdsgiver, hvor borgeren var ansat med løntilskud umiddelbart før restriktionernes indførelse. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige varighedsbegrænsningen i lovens § 15 b, stk. 3. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 5 skal være opfyldt.
Fravigelse angående lov om social pension
§ 7. Med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19 fraviges forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder til møde mellem den person, som en afgørelse vedrører og den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. § 20, stk. 3, i lov om social pension. Kommunen skal med udgangspunkt i den konkrete sag vælge, om mødet skal være et møde, hvor deltagerne er fysisk tilstede, et telefonisk eller et virtuelt møde.
Fravigelser angående bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 8. Følgende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 med senere ændringer, fraviges:
- § 7, stk. 1, om opgørelse af tidsperioder, så timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, ikke medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud.
- § 18, stk. 1, og § 22, stk. 3, om tilmelding som arbejdssøgende, så kravene om personlig fremmøde på jobcenteret i forbindelse med tilmeldingen hos jobcenteret fraviges. Jobcenteret kan vælge, om tilmeldingen og den indledende vurdering efter bekendtgørelsens § 4 for personer, der har ansøgt om kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk.
- § 61, stk. 2-4, om virksomhedspraktik, hvor borgeren senest har været ansat, så en borger ud over de i § 61, stk. 3 og 4, nævnte tilfælde kan genoptage et tilbud om virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var i virksomhedspraktik kombineret med ordinære løntimer umiddelbart før den 20. december 2020. Virksomhedspraktikken og ansættelsen skal være afbrudt eller ophørt som følge af restriktionernes indførelse 20. december 2020 ved bekendtgørelse nr. 2050 af 18. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19. Det er en betingelse, at tilbuddet er det samme som før afbrydelsen. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens § 61. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 11 skal være opfyldt.
- § 67, stk. 4, om ansættelse hos seneste arbejdsgiver, så en borger kan genoptage et tilbud om ansættelse med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor borgeren var ansat med løntilskud umiddelbart før den 20. december 2020. Ansættelsen skal være afbrudt eller ophørt som følge af restriktionernes indførelse 20. december 2020 ved bekendtgørelse nr. 2050 af 18. december 2020 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19. Det er en betingelse, at tilbuddet er det samme som før afbrydelsen. Den samlede varighed af tilbuddet før og efter afbruddet/ophøret kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder efter lovens § 68. De øvrige betingelser for tilbuddet i lovens kapitel 12 skal være opfyldt.
Fravigelse i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige
§ 9. I bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige, jf. bekendtgørelse nr. 1179 af 25. november 2019, fraviges § 2, stk. 4, om kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, så en person kan deltage i disse kurser, selvom de afholdes som digital undervisning. Alle øvrige betingelser for 6 ugers jobrettet uddannelse skal være opfyldt.
Fravigelse i bekendtgørelse om fleksjob m.v.
§ 10. I bekendtgørelse om fleksjob m.v., jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 25. november 2019, fraviges § 1, stk. 4, om kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, så en person kan deltage i disse kurser, selvom de afholdes som digital undervisning. Alle øvrige betingelser for 6 ugers jobrettet uddannelse skal være opfyldt.
Fravigelse i bekendtgørelse om særlig varslingspulje
§ 11. I bekendtgørelse nr. 2268 af 29. december 2020 om særlig varslingspulje i 2021 til indsats i forbindelse med afskedigelser m.v. i mindre virksomheder i kriseramte brancher, fraviges § 2, stk. 4, om frister for, hvornår et tilbud senest skal være påbegyndt og afsluttet, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med ved beregning af fristerne.
Regler om adgangsbegrænsninger mv. i jobcentre
(Stk. 2)
§ 12. Jobcentrene skal i lokaler, hvortil offentligheden har adgang, opfylde følgende:
- Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 4 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for 1 besøgende. I lokaler, hvor besøgende i det væsentlige sidder ned, tillades adgang for 1 besøgende pr. 2 m2 gulvareal.
- Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for besøgende at holde afstand til hinanden. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmaterialet skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.
- Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.
- Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 pct. alkohol) tilgængeligt for besøgende i jobcentret. Stk. 2. Gulvarealet nævnt i nr. 1 opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.
Ikrafttræden m.v.
(Stk. 4)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 11. juli 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 885 af 11. maj 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v. ophæves. Stk. 4. Vejledning efter § 3, stk. 3, skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Såfremt modtageren af hjælp tidligere har fået en vejledning, der kan anses for tilstrækkelig i forhold til rådighedsforpligtelsen i medfør af denne bekendtgørelse, herunder hvilke tilbud modtageren skal stå til rådighed for, skal der ikke vejledes særskilt til disse modtagere i forbindelse med denne bekendtgørelse.
(Stk. 3)
§ 14. For borgere, hvor tidspunktet for ret- og pligttilbud efter § 102 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indtraf i perioden fra og med den 20. december 2020 og indtil den 1. juli 2021, og som ikke har fået et tilbud, skal jobcenteret snarest muligt igangsætte tilbud. Stk. 2. I kommuner, som i hele eller dele af perioden fra den 1. juli 2021 og indtil den 1. september 2021, er helt eller delvist nedlukket i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og hvor borgerens tidspunkt for ret- og pligttilbud efter lovens §§ 102 og 105 indtræffer i perioden med hel eller delvis nedlukning af kommunen, skal jobcenteret inden den 1. september 2021 igangsætte tilbud, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Tilbud, der er oprettet før eller under perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 30. juni 2021, hvor reglerne i §§ 102 og 105 om ret- og pligttilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har været suspenderet, medregnes i opgørelsen af krav til antal tilbud, der stilles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesministeriet /Peter Hummelgaard / Maria Schack Vindum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 11. juni 2021