TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion

DanmarkBekendtgørelse2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1297 af 14/06/2021 I medfør af § 50, stk. 5-7, § 50 a, stk. 6-8, § 55, stk. 4, § 56 c, stk. 2, nr. 7, § 56 d, § 58 a, § 58 b, stk. 1, 1. pkt., § 68, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 27. februar 2020, som ændret ved lov nr. 1566 af 27. december 2019 og lov nr. 883 af 12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi til biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion. Stk. 2. Støtteordningerne skal administreres i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014, EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og den af Europa-Kommissionen til enhver tid gældende godkendelse af ordningen.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Anlægsejer: Ejer af en produktionsenhed, der sælger biogas til brug for transport eller anvender biogas til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion.
  2. Biogas til transport: Biogas, der anvendes direkte som brændstof til gasdrevne køretøjer.
  3. Procesformål: En virksomheds forbrug af afgiftspligtig energi, der er tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 i lov om afgift af elektricitet.
  4. Biogas til varmeproduktion: Biogas, der anvendes til opvarmning, herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand, og til fremstillingsprocesser, der ikke er omfattet af procesformål, jf. nr. 3.
  5. Fyldestgørende ansøgning: Når Energistyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse om tilsagn om tilskud.
  6. Idriftsættelse: Det tidspunkt, hvor en produktionsenhed første gang sælger biogas til brug for transport eller anvender biogas til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion.
  7. Kriseramt virksomhed: Virksomhed, som er kriseramt i medfør af definitionerne i Fællesskabets gældende rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder som ændret eller erstattet, jf. punkt 16 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014 (2014/C 200/01).
  8. Produktionsenhed: Et eller flere tekniske anlæg beliggende på en eller flere sammenhængende matrikler, der sælger biogas til brug for transport eller anvender biogas til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion.
  9. Stor virksomhed: Virksomhed som defineret i punkt 1.3, nr. 18, i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014 (2014/C 200/01).
  10. Tilskudsmodtager: Anlægsejer, der har modtaget tilsagn om tilskud og er oprettet som tilskudsmodtager.
moms

Ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. En indehaver af et tilsagn om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, i henhold til § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, eller § 43 d, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, skal som betingelse for fortsat at kunne modtage tilskud til salg eller anvendelse af biogas indsende en fyldestgørende ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud til Energistyrelsen, jf. § 43 i, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi. Ansøgningen skal, jf. § 43 i, stk. 6, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, være modtaget af Energistyrelsen senest den 1. maj 2020, jf. dog stk. 3. Ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk, og indsendes med elektronisk post til Energistyrelsen. Ansøgeren skal efter anmodning fra Energistyrelsen indsende supplerende oplysninger og dokumentation inden for en fastsat frist. Stk. 2. Der skal indsendes én ansøgning for hver enkelt produktionsenhed (P-nummer). Ønsker den samme person eller virksomhed at søge om tilsagn om tilskud under flere af de støtteordninger, der fremgår af § 1, skal der indsendes én ansøgning pr. støtteordning. Stk. 3. Energistyrelsen kan undtagelsesvist beslutte at behandle en ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud modtaget efter ansøgningsfristens udløb den 1. maj. 2020, jf. § 43 i, stk. 6, 3. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi. Behandling af ansøgningen kan ske, hvis forsinkelsen skyldes, at indhentelse af oplysninger og dokumentation af betydning for indgivelse af en fyldestgørende ansøgning, jf. § 4, ikke kan ske rettidigt som følge af forhold, der ligger uden for ansøgers kontrol. Stk. 4. En fyldestgørende ansøgning om dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning om fornyet tilsagn, jf. stk. 3, skal indgives på et særskilt ansøgningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk, og indsendes med elektronisk post til Energistyrelsen. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for begrundelsen for, at det ikke er eller har været muligt at indgive fyldestgørende ansøgning inden for ansøgningsfristen den 1. maj 2020. Ansøgeren skal efter anmodning fra Energistyrelsen indsende supplerende oplysninger og dokumentation inden for en fastsat frist. Der skal indgives én ansøgning for hver produktionsenhed.

§ 4

§ 4. En ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud, jf. § 3, stk. 1, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

  1. Produktionsenhedens navn i henhold til Energistyrelsens register.
  2. Navn på anlægsejer.
  3. CPR-nummer eller CVR-nummer på den person eller virksomhed, der ansøger om fornyet tilsagn om tilskud. Ved ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud til procesformål skal P-nummeret på produktionsenheden ligeledes fremgå.
  4. Produktionsenhedens adresse samt matrikelnummer eller -numre på den eller de matrikler, hvor produktionsenheden er beliggende.
  5. Oplysning om hvorvidt produktionsenheden modtager anden støtte til dækning af de støtteberettigede omkostninger og, såfremt dette er tilfældet, en angivelse af støttens karakter og omfang.
  6. Kopi af det gældende tilsagn.
  7. For produktionsenheder, der er idriftsat, skal dokumentation for idriftsættelsesdato indsendes.
  8. Bekræftelse af at der ikke modtages anden støtte til den samme mængde biogas, som der søges om tilskud til, jf. § 50 a, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi.
  9. Tro- og love-erklæring om at anlægsejer har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
  10. Tro- og love-erklæring om at anlægsejer ikke er kriseramt, jf. § 2, nr. 7.

Dokumentation m.v. til brug for behandling og kontrol af ansøgninger om fornyede tilsagn

§ 5

§ 5. Energistyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger efter §§ 3 og 4 anvende dokumentation eller data fra Energistyrelsens egne registre eller databaser eller fra andre offentligt tilgængelige registre eller databaser til kontrol af eller som supplement til de oplysninger, der er angivet i ansøgningen. Energistyrelsen kan til prøvelse af rigtigheden af indholdet i de afgivne erklæringer, jf. § 4, nr. 9 og 10, ligeledes anmode ansøger om supplerende dokumentation og oplysninger.

Fornyet tilsagn om tilskud

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Energistyrelsen kan i henhold til § 43 i, stk. 1, 1. pkt., jf. §§ 43 b-43 d, i lov om fremme af vedvarende energi meddele fornyet tilsagn om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, til indehavere af tilsagn om tilskud efter § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, eller § 43 d, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, som er opnået efter ansøgning modtaget i Energistyrelsen senest den 1. januar 2020. Det fornyede tilsagn om tilskud, der erstatter det tidligere tilsagn, meddeles på baggrund af fyldestgørende ansøgning indsendt i henhold til §§ 3 og 4. Stk. 2. Ud over betingelserne i § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, er det en betingelse for at få meddelt fornyet tilsagn om tilskud efter § 43 i, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi:

  1. at den biogas, der sælges til brug for transport eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion, opfylder kriterierne for bæredygtig produktion af biogas, som defineret i bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas,
  2. at den biogas, som sælges til transport, og som modtager tilskud i medfør af § 43 b i lov om fremme af vedvarende energi, ikke må være produceret af korn, majs, roer eller jordskokker, jf. bekendtgørelse om bæredygtig produktion af biogas,
  3. at der ikke modtages eller er modtaget anden støtte til den samme mængde biogas, for hvilken der søges om fornyet tilsagn om tilskud, jf. § 50 a, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi,
  4. at anlægsejeren har efterkommet et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked, og
  5. at anlægsejer ikke er kriseramt, jf. § 2, nr. 7.
§ 7

§ 7. I forbindelse med meddelelse af fornyet tilsagn efter § 43 i, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi fastsætter Energistyrelsen en årsnorm, jf. § 43 i, stk. 2-5, i lov om fremme af vedvarende energi.

Fastsættelse af årsnorm ved atypisk produktion

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Ansøgning om fastsættelse af årsnorm ved atypisk produktion, jf. § 43 i, stk. 2-4, i lov om fremme af vedvarende energi, indgives sammen med ansøgning om fornyet tilsagn efter §§ 3 og 4 i denne bekendtgørelse, eller, i de tilfælde, hvor årsnormen ikke kan fastsættes ved fornyelse af tilsagnet, på et ansøgningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk. Ansøgning indsendes med elektronisk post til Energistyrelsen. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal som minimum indeholde dokumentation og begrundelse for den atypiske produktion.

Oprettelse som tilskudsmodtager

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Er der opnået tilsagn om tilskud efter § 43 b, stk. 1, § 43 c, stk. 1, eller § 43 d, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi eller fornyet tilsagn om tilskud efter § 43 i, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, kan der ansøges om oprettelse som tilskudsmodtager. Oprettelse som tilskudsmodtager er nødvendig for, at der kan ske udbetaling af tilskud. Ansøgningen skal indgives på et ansøgningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk, og indsendes med elektronisk post til Energistyrelsen. Stk. 2. En ansøgning om oprettelse som tilskudsmodtager skal indeholde et endeligt principdiagram, der viser, hvor biogassen forbruges eller sælges, og hvor målere til måling af biogasforbruget eller salget af biogas er placeret med angivelse af målertype og -identifikation. Stk. 3. Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan ske oprettelse som tilskudsmodtager.

Måling af biogas

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Tilskudsmodtagere skal indberette de måledata til Energistyrelsen, som er nødvendige for at foretage korrekt beregning af tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi. De måledata, der indberettes, skal opfylde de krav til nøjagtighed, der fremgår af bilag 1 i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Måledata for biogasforbrug eller for salg af biogas til brug for transport kan indberettes til Energistyrelsen hver måned for den forudgående måneds biogasforbrug eller -salg. Denne indberetning lægges til grund for udbetaling af tilskud. Stk. 3. Energistyrelsen kan stille krav om dokumentation for, at nøjagtigheden af målingen opfylder de krav, som fremgår af bilag 1. Energistyrelsen kan beslutte, at der skal foretages separate målinger af biogas, der er leveret fra forskellige biogasproducenter. Stk. 4. Energistyrelsen kan beslutte, at målingerne for tilskudsmodtagers regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering.

Udbetaling af tilskud

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Energistyrelsen kan udbetale tilskud til den til enhver tid værende ejer af en produktionsenhed, der er oprettet som tilskudsmodtager, jf. § 9. Tilskuddet udbetales månedligt bagudrettet. Stk. 2. Tilskud udbetales på grundlag af den mængde biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion. Stk. 3. Udbetaling af tilskud er betinget af:

  1. at de nødvendige måledata og oplysninger til beregning af tilskuddet, foreligger, jf. § 10 og § 15, stk. 1., og
  2. at tilskudsmodtager stiller de nødvendige oplysninger til rådighed som dokumentation for opfyldelse af de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasemissioner, jf. § 13, stk. 1 og 2. Stk. 4. Såfremt der gives afslag på udbetaling, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om at genoptage udbetalingen af tilskud, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 3. Stk. 5. Hvis indberetninger efter §§ 13-15 sammenholdt med Energistyrelsens opgørelse og kontrol efter §§ 22 og 23 viser, at der er afgivet mangelfulde eller urigtige oplysninger, tilbageholdes udbetaling af tilskud for den del af biogas, som kan henføres hertil.
§ 12

§ 12. Energistyrelsen meddeler afslag på udbetaling af tilskud efter § 11, hvis producenter af biogas

  1. ikke indberetter de nødvendige måledata til korrekt beregning heraf, jf. § 11, stk. 3, og §§ 14 og 15, eller
  2. ikke stiller de nødvendige oplysninger til rådighed til brug for afgørelse om opfyldelse af de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasmissioner, jf. § 13.

Indberetnings- og underretningspligt

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Tilskudsmodtagere, som får udbetalt tilskud efter § 11, skal én gang årligt til Energistyrelsen indberette oplysninger i medfør af § 22 i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., og i overensstemmelse med de krav til dokumentation, der er fastsat i bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål. Stk. 2. På baggrund af de efter stk. 1 indberettede oplysninger træffer Energistyrelsen én gang årligt afgørelse om, hvorvidt bæredygtighedskravet i § 9 i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., er opfyldt.

Indberetning af produktionsomkostninger

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Energistyrelsen kan anmode tilskudsmodtagere, som har modtaget tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, om én gang årligt at indberette oplysninger til Energistyrelsen om omkostninger ved produktion og brug af biogas. Stk. 2. Energistyrelsen kan pålægge producenter af biogas, som har leveret biogas til modtagere af tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, at indberette oplysninger til Energistyrelsen om omkostninger ved produktion af biogas.

Attestering og bekræftelse af oplysninger

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Udbetalinger af støtte, jf. § 11, stk. 1, skal én gang årligt attesteres af tilskudsmodtageren og indeholde en revisorerklæring, som bekræfter, at den udbetalte støtte svarer til de målte mængder biogas, jf. § 10, stk. 1, og for biogas anvendt til procesformål i virksomheder til den mængde biogas, der er anvendt til procesformål. Revisorerklæringen skal påtegnes af en godkendt revisor. Stk. 2. Tilskudsmodtagere, som modtager støtte til biogas til transport, skal én gang årligt i forbindelse med, at der indsendes revisorerklæring efter stk. 1, bekræfte, at den mængde biogas, der er modtaget tilskud til, ikke er anvendt til opfyldelse af det lovfæstede iblandingskrav for transport, jf. § 43 b, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi og § 3, stk. 1, i biobrændstofloven.

Generelle krav til indberetning

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for den godkendte revisors revision efter § 15, stk. 1. Stk. 2. Ved indberetning efter §§ 14-15 skal der anvendes et indberetningsskema, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk. Stk. 3. Energistyrelsen fastsætter procedurer og frister for indberetning og offentliggør disse på www.ens.dk.

regnskab
§ 17

§ 17. Energistyrelsen kan til brug for kontrol af de oplysninger, der er indberettet efter § 9, stk. 2, § 10, og § 14, indhente yderligere oplysninger fra tilskudsmodtagere, producenter af biogas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

§ 18

§ 18. Omkostninger ved indberetning og måling, jf. § 10, og §§ 14 og 15, afholdes af tilskudsmodtageren.

Underretning

§ 19

§ 19. Enhver, der modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, er forpligtet til at underrette Energistyrelsen om ethvert forhold, der har betydning for retten til at modtage tilskud og for fastsættelse af størrelsen og varigheden af tilskuddet, herunder hvis tilskudsmodtageren bliver berettiget til anden støtte til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger. Der skal underrettes om ethvert forhold, så snart det er indtruffet, eller fra det tidspunkt, hvor tilskudsmodtageren bliver bekendt med det.

Overdragelse

§ 20

(Stk. 8)

§ 20. Denne bestemmelse vedrører overdragelse af tilsagn om tilskud, jf. § 43 j, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, af tilsagn om tilskud meddelt i henhold til denne bekendtgørelses § 6, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, og § 43 d, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Overdragelse af tilsagn om tilskud kan alene ske til den eller de biogasproducenter, der leverede biogas til indehaveren af tilsagnet den 1. januar 2020, eller det fremgik af ansøgning om tilsagn om støtte jf. § 43 c, stk. 1 eller § 43 d, stk. 1 i lov om fremme af vedvarende energi, som er modtaget senest den 1. januar 2020. Stk. 3. Ved overdragelse af et tilsagn om tilskud skal der ske overdragelse af hele tilsagnet. Tilsagnet opdeles i flere tilsagn i forbindelse med overdragelsen, hvis flere biogasproducenter leverede biogas til produktionsenheden den 1. januar 2020, eller det fremgik af ansøgning om tilsagn om støtte jf. § 43 c, stk. 1 eller § 43 d, stk. 1 i lov om fremme af vedvarende energi, som er modtaget senest den 1. januar 2020, jf. stk. 7. Stk. 4. Opdeles tilsagnet, jf. stk. 3, vil årsnormen for hver del blive beregnet på baggrund af andelen af den energimængde, som den enkelte leverandør har leveret i de seneste 36 måneder forud for underskrivelse af aftalen om overdragelse. Stk. 5. Tilsagn om tilskud overdrages med samme indhold og på de betingelser og vilkår, som er gældende for det eksisterende tilsagn om tilskud, jf. dog stk. 4. Stk. 6. Aftale mellem parterne om overdragelse af tilsagn sker med forbehold for Energistyrelsens godkendelse af aftalen. Overdragelse af tilsagn kan tidligst ske på tidspunktet for Energistyrelsens godkendelse af aftalen om overdragelse. Det overdragne tilsagn kan alene finde anvendelse for biogas, der anvendes til det formål, der oprindeligt er meddelt tilsagn om støtte til. Stk. 7. Skal tilsagnet opdeles, jf. stk. 3, 2. pkt., bortfalder ved overdragelsen de dele af tilsagnet, som Energistyrelsen ikke kan godkende overdragelsen af som følge af manglende opfyldelse af betingelserne for overdragelse, eller som en biogasproducent ikke ønsker overdraget. Stk. 8. Ansøgning om godkendelse af overdragelse af tilsagn indsendes af biogasproducenten til Energistyrelsen med elektronisk post og skal indeholde følgende oplysninger og dokumentation:

  1. Navn på anlægsejeren, der er indehaver af tilsagnet.
  2. CPR-nummer eller CVR-nummer på den person eller virksomhed, der modtager tilskud eller er indehaver af et tilsagn. Ved procesformål skal P-nummeret på produktionsenheden ligeledes fremgå.
  3. Adresse og matrikelnummer eller -numre på den eller de matrikler, hvor produktionsenheden er beliggende.
  4. Produktionsenhedens GSRN-nummer som angivet i Energistyrelsens register.
  5. Aftale eller aftaler mellem anlægsejer og biogasproducenten eller biogasproducenter om overdragelse af tilsagn, herunder tidspunktet for overdragelse, såfremt dette forventes at ligge senere end Energistyrelsens godkendelse.
  6. Oplysning om navn, adresse og CVR-nummer på producenten af den biogas, der tilføres anlægget, og som overdragelsen skal ske til, jf. stk. 2.
§ 20

(Stk. 13)

  1. Dokumentation for den mængde biogas, som biogasproducenten eller biogasproducenterne har leveret til anlægsejeren gennem tilsagnsindehaverens seneste 36 måneder forud for underskrivelse af aftale om overdragelse.
  2. Angivelse af om den biogasproducent, som tilsagnet overdrages til, er en stor virksomhed. Såfremt biogasproducenten er en stor virksomhed, skal der indsendes dokumentation for situationen uden støtte.
  3. Erklæring om at den biogasproducent, som tilsagnet overdrages til, ikke modtager anden støtte til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger. Såfremt der modtages anden støtte til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger, angives støttens karakter og omfang.
  4. Erklæring om at den biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion, opfylder de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner, som fastsat i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.
  5. Erklæring fra biogasproducenten om at den biogas, som den nye tilsagnsindehaver sælger til brug for transport, eller anvender til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion, ikke samtidig modtager støtte, jf. § 50 a, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi.
  6. Tro- og love-erklæring om at biogasproducenten har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
  7. Tro- og love-erklæring om at biogasproducenten ikke er kriseramt, jf. § 2, nr. 7. Stk. 9. Såfremt tilsagnet overdrages til flere biogasproducenter, jf. stk. 3, indsender hver biogasproducent, som tilsagnet skal overdrages til, en ansøgning om overdragelse. Stk. 10. Såfremt Energistyrelsen godkender overdragelsen, giver Energistyrelsen meddelelse herom og om tidspunktet for den godkendte overdragelse til den eller de biogasproducenter, som tilsagnet overdrages til. Energistyrelsen orienterer samtidigt den oprindelige indehaver af tilsagnet om Energistyrelsens godkendelse af overdragelsen og om tidspunktet for overdragelsen. Stk. 11. Det overdragne tilsagn kan ikke videreoverdrages. Stk. 12. Den oprindelige indehaver af tilsagnet hæfter for eventuel for meget udbetalt støtte i perioden op til overdragelsestidspunktet. Stk. 13. For verserende sager, som er indgivet inden den 30. juni 2021, skal ansøger supplere sin ansøgning, så den opfylder stk. 8.

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud efter § 6:

  1. hvis anlægsejer har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for Energistyrelsens behandling af ansøgning om tilsagn,
  2. hvis tilskudsmodtageren ikke opfylder de nærmere fastsatte vilkår for tilskuddet eller andre betingelser for tilsagnet eller udbetaling af tilskuddet, eller
  3. hvis tilskuddet er udbetalt i strid med Europa-Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 af 28. juni 2014 (2014/C 200/01). Stk. 2. Er der udbetalt tilskud i henhold til et tilsagn, der bortfalder efter stk. 1, kan tilskuddet kræves helt eller delvist tilbagebetalt. Stk. 3. Tilbagebetaling af tilskuddet skal ske senest 14 dage efter påkrav. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt, tillægges beløbet rente efter forfaldsdagen svarende til den rente, der er fastsat i medfør af rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
§ 22

(Stk. 3)

§ 22. Hvis Energistyrelsens opgørelse i medfør af § 22 i bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., jf. § 13, viser, at hele eller dele af den anvendte biogas, ikke stammer fra bæredygtig produktion, opgjort pr. anlæg til produktion af biogas, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilskuddet for den del af biogas, som kan henføres hertil, bortfalder. Bortfald af tilskuddet for den del af produktionen af biogas, der ikke stammer fra bæredygtig produktion, gælder for hele det år, som opgørelsen vedrører. Stk. 2. Bortfald af tilskud efter stk. 1 beregnes forholdsmæssigt på grundlag af brændværdien af den biogas, som er tilført produktionsenheden i det år, som opgørelsen vedrører. Stk. 3. Energistyrelsen opkræver tilbagebetaling af tilskud, som er bortfaldet efter stk. 1. Hvis tilskudsmodtageren fortsat modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, kan Energistyrelsen modregne beløbet ved den normale periodiske afregning heraf. Modregningen skal dog være sket senest 12 kalendermåneder efter, at tilskuddet er bortfaldet.

Tilsyn og kontrol

§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Energistyrelsen fører kontrol og tilsyn med udbetaling af tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Enhver, der modtager tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi og denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter Energistyrelsens anmodning at fremsende dokumentation for opfyldelsen af betingelserne for at modtage tilskud, herunder gennem indhentelse af erklæringer fra en godkendt revisor og teknisk kontrol. Stk. 3. Udgifter forbundet med krav om yderligere dokumentation og teknisk kontrol i forbindelse med stk. 1 og 2 afholdes af modtageren af tilskuddet.

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Den til enhver tid værende tilskudsmodtager, hvortil tilskud efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi og reglerne i denne bekendtgørelse udbetales, er forpligtet til at afgive sådanne oplysninger, herunder regnskaber og lignende dokumentation, som findes nødvendige til kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsens betingelser og vilkår for tilsagn om og udbetaling af tilskud. Stk. 2. Energistyrelsen kan foretage regnskabsmæssig stikprøvekontrol af oplysninger, som ligger til grund for tilsagn om og udbetalinger af tilskuddet.

regnskab

Klageadgang og straf

Klageadgang

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 66, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 2. Klager efter stk. 1 skal indgives skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 66, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Straffebestemmelser

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

  1. afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om fornyet tilsagn om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion,
  2. afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med indberetning, jf. § 14, målinger, jf. § 10, og dokumentation af biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål eller anvendes til varmeproduktion, jf. § 15, eller
  3. undlader at indsende underretning om ændringer i forudsætninger eller betingelser af betydning for meddelelse af tilsagn om eller udbetaling af tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning, jf. § 19. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab

Ikrafttræden

§ 27

(Stk. 6)

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 2020 om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion ophæves. Stk. 3. For tilsagn om tilskud, der beregnes og udbetales eller er blevet udbetalt i perioden fra den 1. januar 2020 og indtil den 30. juni 2021, finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 2020 om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, fortsat anvendelse. Stk. 4. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, der er modtaget i Energistyrelsen den 1. januar 2020 eller tidligere, klager over afgørelser truffet på baggrund af ansøgninger modtaget i Energistyrelsen den 1. januar 2020 eller tidligere samt straf for afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgninger om tilsagn modtaget i Energistyrelsen den 1. januar 2020 eller tidligere behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 496 af 30. maj 2016 om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1748 af 26. december 2017. Stk. 5. Tilsagn meddelt efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi og reglerne i bekendtgørelse nr. 496 af 30. maj 2016 om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1748 af 26. december 2017, er gældende, indtil de erstattes af fornyede tilsagn om tilskud efter §§ 43 b-43 d meddelt i henhold til § 43 i, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 6. For tilsagn om tilskud og for tilskud, der beregnes og udbetales eller er udbetalt i henhold til tilsagn, der er meddelt efter §§ 43 b-43 d i lov om fremme af vedvarende energi, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 496 af 30. maj 2016 om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1748 af 26. december 2017, fortsat anvendelse, hvis tilsagnet om tilskud er opnået på baggrund af ansøgning modtaget i Energistyrelsen senest den 1. januar 2020.

Energistyrelsen /Janni Torp Kjærgaard / Lisbet Ølgaard/

Bilag 1 Krav til målenøjagtigheder

For at sikre nøjagtigheden af de målinger, der anvendes ved udbetaling af tilskud, skal målingen ske ved en veldokumenteret måleinstallation. Krav til måleudstyr afhænger af størrelsen af forbruget af biogas, og tilskudsmodtagere opdeles derfor i tre grupper med følgende forbrug af biogas:

  1. Stort forbrug af biogas større end 1.200.000 kWh/år svarende til mere end 120.335 m 3 n metan (CH 4 ) om året.
  2. Mellemstort forbrug af biogas er større end 200.000 kWh/år og mindre end 1.200.000 kWh/år svarende til mellem 20.056 m 3 n og 120.335 m 3 n metan (CH 4 ) om året.
  3. Lille biogasforbrug, mindre end 200.000 kWh/år svarende til under 20.056 m 3 n metan (CH 4 ) om året.
§ 27

(Stk. 6)

Kravene til målenøjagtigheder fordelt på de enkelte forbrugsgrupper er følgende: Forbrug af biogas til proces og varme Målernøjagtighed Brændværdis nøjagtighed Store forbrugere Krav gælder også for sælgere af biogas til transport > 1.200.000 kWh Gasmålere bedre end ± 3 % Bedre end ± 1 % Mellemstore forbrugere mellem >200.000 kWh og < 1.200.000 kWh Gasmålere bedre end ± 3 % Bedre end ± 2 % ell. stikprøve Små forbrugere < 200.000 kWh Energimålere bedre end ± 3 % Krav til måleudstyr for stort og mellemstort forbrug af biogas For at sikre nøjagtighed af de målinger, der anvendes ved udbetaling af tilskud for stort eller mellemstort forbrug af biogas, skal målingen ske ved en veldokumenteret måleinstallation, der enten kan måle volumen eller masse. Derudover skal den nedre brændværdi af biogassen kunne bestemmes ved direkte kontinuerlige målinger eller ved stikprøver, så det samlede energiindhold af forbrugt biogas kan fastsættes. Anvendes der stikprøver til bestemmelse af brændværdien i biogassen, skal analysen af gasprøven foretages af akkrediteret målelaboratorium. Anvendes der en central bestemt brændværdi, skal forbrugeren sikre sig adgang til dokumentation og kontrol af systemet hos tredjepart. Krav til målesystem, nøjagtighed og kontrol er underlagt samme retningslinjer, som angivet for store forbrugere. Krav til måleudstyr for lille forbrug af biogas til proces eller andre energiformål På installationer hos små forbrugere (støtteberettiget forbrug på under 200.000 kWh/år svarende til forbrug under 20.056 m 3 n metan (CH 4 ) om året) kan biogasforbrug ud over en gasmåling ske med måleudstyr i form af energi- eller varmemålere. Måling omregnes til forbrug af biogas ved brug af den virkningsgrad, som leverandøren har angivet for den tekniske enhed, hvor biogassen anvendes. Dette måleudstyr skal være velegnet til formålet og skal kalibreres og kontrolleres ud fra krav til målesystemet. Aflæsningen og vedligeholdelse af målesystemet kan udføres af en uafhængig virksomhed. Krav til måleudstyr ved salg af biogas til transport Ejeren af f.eks. et fyldeanlæg, der ønsker støtte til salg af biogas til transport, stilles overfor samme krav til målesystemer som store forbrugere både mht. nøjagtighedskrav til gasmængde og brændværdibestemmelse for den solgte biogas.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
17. juni 2021
Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport, eller anvendes til procesformål i virksomheder eller til varmeproduktion | TheLawyer.sh