SU-gebyrbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats
BEK nr 1316 af 17/06/2021
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
For ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån, jf. SU-lovens kapitel 8 og § 46 e, stk. 5, opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens kapitel 7 og § 46 f, stk. 4, og opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse efter en kilometersats, jf. § 4 b i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, og § 9 b i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., opkræves følgende gebyrer:
- Opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger pr. ordinær ydelse: 9 kr.
- Udsendelse af rykker ved for sen betaling: 50 kr.
- Opsigelse af lån og krav om tilbagebetaling: 125 kr.
For opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter en kilometersats finder alene stk. 1, nr. 2 og 3, anvendelse.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021 og har virkning for gebyrer, der opkræves den 1. juli 2021 eller senere.
Bekendtgørelse nr. 1821 af 8. december 2020 om gebyrer for ekspedition af Udbetaling Danmarks opgaver i forbindelse med tilbagebetaling af stats- og studielån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte og godtgørelse efter kilometersats ophæves.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
/Hans Müller Pedersen / Marianne Gjevert Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. juni 2021