Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende prøver i forberedende grunduddannelse og forberedende voksenundervisning som led i forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1338 af 18/06/2021 I medfør af § 3 i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, som ændret ved lov nr. 285 af 27. februar 2021, fastsættes:
Afholdelse og aflysning af prøver
§ 1. Prøver på følgende uddannelser afholdes efter de almindelige regler herom:
- Forberedende grunduddannelse (FGU).
- Forberedende voksenundervisning (FVU).
(Stk. 2)
§ 2. § 1 gælder ikke, hvis institutionen, voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten vurderer, at prøven ikke kan afholdes på det planlagte tidspunkt. Det er dog en forudsætning, at dette er en følge af foranstaltninger mod covid-19, som er iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven, herunder foranstaltninger, som er iværksat for at imødekomme sundhedsfaglige anbefalinger, som omfatter institutionen, voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten. Stk. 2. Hvis prøven ikke kan afholdes som planlagt, jf. stk. 1, kan eleven eller deltageren vælge, om prøven skal
- udsættes til et senere tidspunkt eller
- aflyses.
§ 3. Hvis en prøve aflyses, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, finder reglerne i §§ 4-6 anvendelse. Med henblik på at sikre elevers og deltageres gennemførelse og afslutning af igangværende uddannelse under de helt ekstraordinære forhold som følge af foranstaltningerne efter loven og forebyggelsen og afhjælpningen i samfundet i forbindelse med covid-19 fraviger og supplerer reglerne i §§ 4-6 bestemmelser i lovgivningen på børne- og undervisningsområdet om prøver og eksamen i de uddannelser, som er omfattet af bekendtgørelsen.
Forberedende grunduddannelse
(Stk. 3)
§ 4. Institutionen giver sin afsluttende standpunktsbedømmelse af eleven i fag og faglige temaer, som eleven skulle have været til prøve i, såfremt prøven ikke var blevet aflyst efter § 2, stk. 2, nr. 2. I faglige temaer bedømmer institutionen eleven med bestået eller ikke bestået og i almene fag med en karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. Den afsluttende standpunktsbedømmelse i det faglige tema skal udtrykke graden af elevens opfyldelse af de faglige mål i det relevante fagbilag. Den afsluttende standpunktsbedømmelse i de almene fag skal udtrykke graden af elevens opfyldelse af de faglige mål i den relevante læreplan. Forud for vurderingen af elevens opfyldelse af de faglige mål indgår en samtale med eleven. Denne samtale indgår som en del af undervisningen, herunder nødundervisningen, og tilbagemeldingen til eleven. Stk. 3. Institutionen giver eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse, når institutionen vurderer, at eleven fagligt ville have været klar til at gå til prøve, uanset at prøven ikke kan afholdes. Standpunktsbedømmelsen indgår som erstatning for prøvebedømmelsen på de beviser, som institutionen udsteder efter de almindelige regler herom.
Forberedende voksenundervisning
(Stk. 3)
§ 5. Voksenuddannelsescentret eller den driftsoverenskomstpart, der har givet undervisningen, herunder nødundervisning, afgiver afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen bestået eller ikke bestået til deltagere i kompetencegivende fag og –trin, som er adgangsgivende til videre uddannelse, og som deltageren kunne have aflagt prøve i, såfremt prøven ikke var blevet aflyst efter § 2, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Den afsluttende standpunktsbedømmelse skal udtrykke graden af deltagerens opfyldelse af de faglige mål i den relevante læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor standpunktsbedømmelsen gives. Den afsluttende standpunktsbedømmelse gives ud fra en helhedsvurdering på baggrund af underviserens kendskab til deltagerens faglige niveau i den daglige undervisning og afleveringer i faget. I helhedsvurderingen kan en individuel faglig vurderingssamtale med deltageren indgå. Stk. 3. Den afsluttende standpunktsbedømmelse indgår som erstatning for prøvebedømmelsen på de beviser, som udstedes efter de almindelige regler herom.
Beviser
§ 6. Prøvebeviser og uddannelsesbeviser m.v. der udfærdiges til elever eller deltagere efter reglerne i §§ 4-5, har samme retsvirkning som prøvebeviser og uddannelsesbeviser m.v., der er udstedt efter de almindelige regler på børne- og undervisningsområdet, herunder i forhold til optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Ikrafttræden
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021.
Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Julie Elm Vig Albertsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 2. februar 2022