TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2021

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 1379 af 23/06/2021 I medfør af § 3, stk. 3, § 33, stk. 7, § 34 og § 64 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

Genåbning og lokale midlertidige lukninger

§ 1

§ 1. Private og offentlige grundskoler og 10.-klasseskoler, herunder efterskoler og frie fagskoler, samt skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder forberedende grunduddannelse, ungdoms- og voksenuddannelser, herunder indtægtsdækket virksomhed, der i en periode har været helt eller delvist lukket af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, genåbnes, jf. dog §§ 3-4, 6 og 7. Dette gælder også for skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud m.v., der modtager elever fra skoler og institutioner omfattet af 1. pkt.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Samtlige private og offentlige dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og obligatoriske tilbud samt andre institutioner og pasningsordninger på Børne- og Undervisningsministeriets område, der i en periode har været helt eller delvist lukket af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19, gennemfører eller fortsætter en genåbning i overensstemmelse med stk. 2. Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. omfattet af stk. 1, iværksætter og tilrettelægger genåbning under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan meddele midlertidigt påbud om lukning af skoler og institutioner m.v. omfattet af stk. 5, nr. 1-3, når skoler og institutioner m.v. er beliggende i en kommune, hvor den testkorrigerede incidens i kommunen er på mindst 100 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, smitteforebyggende hensyn gør påbuddet nødvendigt, og kommunen ikke kan afvente påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33, jf. dog stk. 8. Kommunalbestyrelsen etablerer nødpasning efter § 15. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om lukning af skoler og institutioner m.v. omfattet af stk. 5, nr. 2 og 3, når skolerne og institutionerne m.v. er beliggende i en kommune, hvor den testkorrigerede incidens er på mindst 300 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, og hvor der i de seneste syv dage er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19, jf. dog stk. 8. Påbud efter 1. pkt. skal gælde den følgende dag fra det tidspunkt, hvor betingelsen i 1. pkt. er opfyldt. Kommunalbestyrelsen etablerer nødpasning efter § 15. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om lukning af skoler og institutioner m.v. omfattet af stk. 5, nr. 2 og 3, når skolerne og institutionerne m.v. er beliggende i et sogn, hvor der er en incidens på mindst 600 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, i de seneste syv dage er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19 og er en positivprocent på testresultater for covid-19 på mindst 3, jf. dog stk. 8. Påbud efter 1. pkt. skal gælde den følgende dag fra det tidspunkt, hvor betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Kommunalbestyrelsen etablerer nødpasning efter § 15. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om lukning af skoler og institutioner m.v. omfattet af stk. 5, nr. 2 og 3, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed efter høring af kommunalbestyrelsen vurderer, at konkrete skoler og institutioner m.v. skal lukke, når disse er beliggende i sogne, der grænser op til sogne omfattet af påbud efter stk. 3, jf. dog stk. 8. Påbud efter 1. pkt. skal gælde den følgende dag fra det tidspunkt, hvor betingelsen i 1. pkt. er opfyldt. Kommunalbestyrelsen etablerer nødpasning efter § 15. Stk. 5. Påbud efter stk. 1-4 omfatter følgende skoler og institutioner m.v., jf. dog stk. 6:

  1. Offentlige og private dagtilbud m.v.
  2. Offentlige og private grundskoler, 10.-klasseskoler og fritidstilbud m.v., der modtager elever indskrevet i grundskoler og 10.-klasseskoler, bortset fra efterskoler og frie fagskoler.
  3. Offentlige og private institutioner for forberedende grunduddannelse, ungdoms- og voksenuddannelser. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens påbud i medfør af stk. 1-4 omfatter ikke følgende børn, elever, kursister og deltagere:
  4. Børn, der modtager sprogstimulering og obligatorisk læringstilbud efter dagtilbudsloven.
  5. Børn, elever, kursister og deltagere, hvis dette er begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov hos barnet, eleven, kursisten eller deltageren, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.
§ 3

(Stk. 8)

  1. Elever på alle klassetrin i specialskoler og specialklasser efter folkeskoleloven, ungdomsskolens heltidsundervisning efter ungdomsskoleloven og andre lignende tilbud.
  2. Elever, kursister og deltagere, når de deltager i prøver og eksamener ved fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.
  3. Elever, kursister og deltagere, som er indskrevet på en kostafdeling, for så vidt angår deres ophold på kostafdelingen.
  4. Elever i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
  5. Unge, der deltager i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
  6. Personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, for hvem undervisning alene kan ske ved fysisk fremmøde.
  7. Deltagere i skolepraktik.
  8. Elever på erhvervsuddannelser, fodterapeutuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, hvor den praktiske undervisning udgør en væsentlig forudsætning for elevens deltagelse i den afsluttende prøve, herunder svendeprøve, og som forventes at afslutte deres uddannelse inden den 1. august 2021.
  9. Deltagere i certifikatfag og certifikatlignende fag på erhvervsuddannelserne.
  10. Deltagere i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af covid-19.
  11. Deltagere i certifikatuddannelser samt følgende deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser: a) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med myndighedskrav (branche- og myndighedscertifikat). b) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser for ansatte i forsvaret, hvis væsentlige hensyn taler herfor. c) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er rettet mod at bidrage og kvalificere til professionel erhvervsrengøring, og som er omfattet fælles kompetencebeskrivelse nr. 2679 godkendt i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. d) Deltagere, der er i de sidste 6 måneder af uddannelser bestående af fast afgrænsede og partsaftalte forløb af minimum et års varighed med både praktik og udvalgte kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-kontraktuddannelser) med henblik på beskæftigelse som betonmager, diamantskærer, maskinfører, murerarbejdsmand, nedriver, stilladsmontør eller vejasfaltør.
  12. Ledige, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens påbud i medfør af stk. 1 skal inden for to dage forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om der er grundlag for at udstede et påbud i medfør af epidemilovens § 33. Har kommunalbestyrelsen udstedt et påbud, der omfatter skoler og institutioner m.v., der ligger uden for Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence efter epidemilovens § 33, skal Styrelsen for Patientsikkerhed indstille til kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang det kommunalt udstedte påbud bør opretholdes. Stk. 8. Har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt et påbud efter epidemilovens § 33, omfatter kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-4 ikke de skoler og institutioner m.v., der er omfattet af styrelsens påbud.
§ 3

(Stk. 10)

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen offentliggør påbud efter stk. 1-4. Stk. 10. Kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, om påbud efter § 3, stk. 2-4, skal ophæves for konkrete skoler og institutioner m.v., herunder for fysisk afgrænsede lokaler og lokaliteter, omfattet af § 3, stk. 5, nr. 2 og 3, der ikke er i direkte risiko for påvirkning af smitte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 3, stk. 1, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 3, stk. 7, vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når kommunen i de seneste syv dage er under den i § 3, stk. 1, nævnte incidensgrænse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 3, stk. 2, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 1 vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når kommunen i de seneste syv dage er under incidensgrænsen nævnt i § 3, stk. 2, eller har færre end 20 smittetilfælde med covid-19. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 3, stk. 3 eller 4, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 1 vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når der i det sogn, der er omfattet af påbud efter § 3, stk. 3, i de seneste syv dage er en incidens på færre end 600 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, færre end 20 smittetilfælde med covid-19 eller en positivprocent på testresultater for covid-19 på mindre end 3.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Skoler og institutioner m.v. omfattet af § 1 må modtage elever, kursister og deltagere i grundskoler, 10. klasse og ungdoms- og voksenuddannelser til udendørs fysisk tilstedeværelse til undervisning m.v., i det omfang eleverne ikke kan fremmøde efter påbud efter § 3 eller epidemilovens § 33, jf. dog § 7. Stk. 2. Skoler og institutioner m.v. omfattet af § 1 må med henblik på at forebygge konkret mistrivsel gennemføre aktiviteter med samlet fysisk tilstedeværelse af en medarbejder og en eller flere elever, kursister eller deltagere. Aktiviteterne skal foregå udendørs. Det samlede antal deltagere må ikke overstige fem.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Skoler og institutioner m.v., der har været omfattet af et påbud efter § 3, stk. 1-4, eller epidemilovens § 33 i mere end 2 uger over de seneste 4 uger, må modtage elever, kursister og deltagere i grundskoler og 10. klasse samt på ungdoms- og voksenuddannelser omfattet af påbuddet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. På skoler og institutioner m.v., der modtager elever, kursister og deltagere efter stk. 1, må den ugentlige tilstedeværelsesprocent for disse elever, kursister og deltagere på hver geografisk lokalitet af institutionerne ikke overstige 50 pct. 1. pkt. finder ikke anvendelse for elever, som er indskrevet på en kostafdeling, for så vidt angår deres ophold på kostafdelingen. Stk. 3. Det er en betingelse for fysisk fremmøde eller ophold på en skole eller institution m.v. efter stk. 1 og 2, at elever, kursister, deltagere, ansatte og besøgende ved samt andre personer med tilknytning til efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser, bortset fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, har ladet sig teste for covid-19 inden for de seneste 24 timer. §§ 7-8 finder tilsvarende anvendelse.

Test for covid-19

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Det er en betingelse for fysisk fremmøde eller ophold på en skole eller institution m.v., at elever, kursister, deltagere, ansatte og besøgende ved samt andre personer med tilknytning til efterskoler og frie fagskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser, bortset fra ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, har ladet sig teste for covid-19, jf. stk. 2. Stk. 2. En person omfattet af stk. 1 skal kunne dokumentere, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19 uden for skolen eller institutionen m.v., eller ved gennemførelse af antigentest for covid-19 på skolen eller institutionen m.v., jf. dog stk. 3 og 4. Ved antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Ved PCR-test forstås polymerase chain reaction-test. Stk. 3. Til og med den 30. juni 2021 gælder stk. 1 ikke for følgende elever, kursister, deltagere, ansatte og besøgende samt andre personer med tilknytning til skolen eller institutionen:

  1. Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19.
  2. Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19.
  3. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR-test for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt.
  4. Personer, der kan fremvise dokumentation for et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, hvor et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højest 42 dage efter den første dosis.
  5. Personer, der kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis.
  6. Personer, der er under 15 år og er på enkeltstående besøg på skolen eller institutionen eller deltager i et kursus af mindre end 3 ugers varighed. Stk. 4. Fra den 1. juli 2021 gælder stk. 1 ikke for følgende:
  7. Børn under 15 år.
  8. Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af en kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, jf. stk. 5. Navnet på dokumentationen skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identifikationskort.
  9. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR-test for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt.
§ 7

(Stk. 8)

  1. Personer, der kan fremvise dokumentation for et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, hvor et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højest 42 dage efter den første dosis.
  2. Personer, der kan fremvise dokumentation for et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Stk. 5. De kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort, indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test. Dokumentationen er gyldig i 3 måneder fra udstedelsen. Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love, der skal anvendes efter 1. pkt., til rådighed. Erklæringen skal indeholde en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test efter stk. 4, nr. 2. Stk. 6. Tidspunktet for undersøgelsen bestemmer, hvilken dag undersøgelsen er gennemført. Stk. 7. Dokumentation for covid-19-testen kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Af dokumentationen for covid-19-testen skal følgende oplysninger fremgå:
  3. Den pågældende persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort. 1. pkt. gælder ikke for dokumentation ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas”, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elemeter på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” samt af sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed” med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.
  4. Tidspunktet for testtagningen.
  5. Resultatet af testen. Stk. 8. Det er en betingelse for, at skolen eller institutionen m.v. kan modtage en elev, kursist eller deltager samt besøgende og andre personer med tilknytning hertil, som er omfattet af stk. 1, at skolen eller institutionen mindst to gange ugentligt gennemfører kontrol af, at de elever, kursister og deltagere samt andre personer med tilknytning til skolen eller institutionen, der kan fremmøde fysisk, opfylder betingelsen i stk. 1, medmindre de er undtaget efter stk. 3 eller 4. Enhver fremmødt elev, kursist og deltager samt besøgende og andre personer med tilknytning til skolen eller institutionen skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens eller institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for sin opfyldelse af betingelsen i stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
§ 8

§ 8. Kan der ikke fremvises dokumentation for en covid-19-test med et negativt testresultat, jf. § 7, kan der ske bortvisning fra lokaliteten.

opsigelse
§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Efterskoler, frie fagskoler og institutioner for ungdoms- og voksenuddannelser, hvis elever, kursister, deltagere og ansatte er omfattet af § 7, stk. 1, skal have kapacitet på skolen eller institutionen til at gennemføre undersøgelse for covid-19, jf. stk. 3-5 og §§ 10-12, af elever, kursister, deltagere og ansatte, i det omfang de pågældende har pligt til at dokumentere gennemført test efter § 7. Dette omfatter ikke undersøgelse af elever, kursister, deltagere og ansatte, når disse deltager i eller giver undervisning, som er forlagt til en virksomhed (virksomhedsforlagt undervisning). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan etablere kapacitet på skoler og institutioner til at gennemføre undersøgelse for covid-19, jf. stk. 3-5 og §§ 10-12, af elever i 8.-10. klasse, samt for ansatte i grundskoler, skolefritidsordninger, fritidshjem, klub- og fritidstilbud m.v., der modtager elever fra grundskoler og 10. klasseskoler. Stk. 3. Skolen eller institutionen kan etablere kapaciteten i samarbejde med en eller flere andre skoler og institutioner. Stk. 4. Undersøgelser efter stk. 1 og 2 skal ske ved antigentest for covid-19 ved brug af testudstyr (testkit) udleveret af regionsrådet i den region, som skolen eller institutionen geografisk er beliggende i. Stk. 5. Lederen af skolen eller institutionen skal sørge for, at skolen eller institutionen overholder de regler og retningslinjer og lignende, som sundhedsmyndighederne eller Børne- og Undervisningsministeriet har fastsat om bl.a. følgende forhold:

  1. De fysiske rammer, hvorunder undersøgelsen finder sted.
  2. Hygiejnemæssige retningslinjer for undersøgelsen.
  3. Indberetning af alle undersøgelsesresultater til Statens Serum Institut.
  4. Såfremt der ikke kan indberettes til Statens Serum Institut skal alle positive undersøgelsesresultater indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed via sikker mail.
  5. Håndtering af elever, kursister, deltagere og ansatte med positivt undersøgelsesresultat.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Skolens eller institutionens undersøgelser af elever, kursister, deltagere og ansatte efter § 9, stk. 1 og 2, skal finde sted på eller i umiddelbar nærhed af alle skolens eller institutionens undervisningssteder. Stk. 2. Undersøgelserne efter § 9, stk. 1 og 2, skal finde sted i elevens, kursistens, deltagerens og den ansattes skole- og arbejdstid, jf. dog 3. pkt. Skolens eller institutionens leder kan beslutte at afbryde, fremskynde eller udskyde undervisning for at gennemføre undersøgelse af elever, kursister og deltagere efter 1. pkt. Lederen kan beslutte, at undersøgelse af elever, kursister og deltagere i særlige tilfælde kan ske i fastsatte perioder, der ligger umiddelbart forud for eller efter elevernes, kursisternes eller deltagernes skoletid.

§ 11

§ 11. Ved en undersøgelse efter § 9, stk. 1 og 2, foretager eleven, kursisten, deltageren eller den ansatte selv podningen og den efterfølgende håndtering af podningen, jf. dog § 12. Skolen eller institutionen kan dog i særlige tilfælde tilbyde eleven, kursisten, deltageren eller den ansatte, at en supervisor, jf. § 12, foretager podningen og den efterfølgende håndtering af podningen.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Skolen eller institutionen gennemfører undersøgelser efter § 9, stk. 1 og 2, herunder podning og efterfølgende håndtering af podningen, under medvirken af personer (supervisorer), som er ansat af og udpeget hertil af lederen af skolen eller institutionen. Supervisoren kan dog være udpeget hertil af lederen af skolen eller institutionen, hvis supervisoren ledelsesmæssigt direkte er til rådighed for skolen eller institutionen ved en aftale herom mellem på den ene side skolen eller institutionen og på den anden side en anden skole eller institution, et vikarbureau eller lignende. Stk. 2. Skolens eller institutionens supervisorer skal have modtaget oplæring i at gennemføre skolens eller institutionens undersøgelser i overensstemmelse med reglerne herfor. Stk. 3. Supervisorer har under ansvar over for lederen af skolen eller institutionen til opgave at påse følgende:

  1. At undersøgelsen, herunder elevers, kursisters, deltageres og ansattes podning og efterfølgende håndtering af podningen, udføres efter de instruktioner, der gælder for det pågældende testudstyr (testkit).
  2. At aflæsning og tolkning af undersøgelsesresultatet sker og er korrekt.
  3. At undersøgelsesresultatet relateres til den elev, kursist, deltager eller ansatte, som podningen vedrører.
  4. Håndtering af elever, kursister, deltagere og ansatte med positivt undersøgelsesresultat.
§ 13

(Stk. 4)

§ 13. For elever, kursister og deltagere, som opholder sig på en kostafdeling, kan skolen eller institutionen efter aftale med eleven, kursisten eller deltageren supplere en undersøgelse efter § 9, stk. 1 og 2, som har et positivt resultat, med en undersøgelse i form af en PCR-test, som en virksomhed eller lignende efter aftale med skolen eller institutionen gennemfører fysisk på eller i umiddelbar nærhed af skolen eller institutionen. Det er en betingelse, at skolen eller institutionen har modtaget oplysning om resultatet af PCR-testen senest 12 timer efter skolens undersøgelse efter § 9, stk. 1 og 2. Stk. 2. Resultatet af en PCR-test efter stk. 1 træder, så snart skolen eller institutionen rettidigt har modtaget oplysningen herom, i stedet for det positive resultat af skolens undersøgelse efter § 9, stk. 1 og 2. Stk. 3. Når en undersøgelse efter § 9, stk. 1 og 2, har et positivt resultat, skal skolen eller institutionen uden at afvente et resultat af en PCR-test efter stk. 1 straks håndtere eleven, kursisten eller deltageren i overensstemmelse med § 9, stk. 5, nr. 5, herunder om selvisolation. Skolens eller institutionens pligt til at håndtere eleven, kursisten eller deltageren efter 1. pkt. ophører, når eleven, kursisten eller deltageren kan dokumentere, at vedkommende efter undersøgelsen med positivt resultat efter § 9, stk. 1 og 2, og inden for de seneste 12 timer har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved en PCR-test, eller når elevens, kursistens eller deltagerens fysiske ophold på skolen eller institutionen ophører. Stk. 4. Skolen eller institutionen må ikke opkræve betaling fra eleven, kursisten eller deltageren, eller dennes forældre, til hel eller delvis dækning af skolens eller institutionens udgifter til en PCR-test efter stk. 1.

Personalets ret til at bære visir

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Personalet og andre personer tilknyttet institutionen i dagtilbud, grundskoler og skolefritidsordninger m.v. har ret til at anvende visir, når de befinder sig indendørs i institutionen eller skolen m.v. Stk. 2. Ved visir forstås i denne bekendtgørelse skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.

Nødpasning ved påbud

§ 15

(Stk. 7)

§ 15. Kommunalbestyrelsen i de kommuner, der af Styrelsen for Patientsikkerhed er påbudt restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af kommunale dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og private alternativer beliggende i den pågældende kommune, jf. epidemilovens § 33, stk. 1, eller har lukket dagtilbud, skoler og institutioner m.v. efter § 3, etablerer nødpasning til børn, som er optaget i tilbud efter dagtilbudsloven, og elever, som er optaget i skoler og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, fritidshjem, klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven samt skoler, skolefritidsordninger og klubtilbud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., som er omfattet af påbuddet. Stk. 2. Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler i kommuner, omfattet af stk. 1, kan etablere nødpasning. Stk. 4, 5 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Nødpasningen skal så vidt mulig foregå i vante rammer og i øvrigt understøtte børnenes og elevernes trivsel og tryghed. Nødpasningen kan gennemføres i skoler og institutioner m.v., der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds påbud, herunder hvis børnenes eller elevernes helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet, gør det nødvendigt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i kommuner omfattet af stk. 1 fastsætter rammer for nødpasningen, herunder kriterierne for udvælgelse af børn og elever, der tilbydes nødpasning. Rammerne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens kriterier for tilbud om nødpasning skal omfatte:

  1. Børn og elever indskrevet i dagtilbud m.v., børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.
  2. Børn og elever, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. Stk. 6. Kan kommunalbestyrelsen på grund af personale- eller kapacitetsmæssige udfordringer ikke stille det nødvendige antal pladser i nødpasning til rådighed, skal kommunalbestyrelsen prioritere børn og elever indskrevet i dagtilbud m.v., børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi, undervisning, pasning, den offentlige administration eller transport- og forsyningsvirksomheder, samt børn og elever omfattet af stk. 5, nr. 2. Stk. 7. Tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven skal inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for nødpasning efter stk. 4 stå til rådighed for nødpasning af børn og elever indskrevet i eget tilbud samt børn og elever fra andre tilbud, hvis kommunen vurderer det nødvendigt. Private tilbud står til rådighed for nødpasning af børn og elever, der er optaget i disse tilbud.
§ 15

(Stk. 8)

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan påbyde tilbud under den kommunale forsyning, folkeskoler, offentlige institutioner m.v. at modtage et nærmere bestemt antal børn og elever i nødpasning.

Ikrafttræden m.v.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 5. juli 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1253 af 11. juni 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.

Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Gitte Lindgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
24. juni 2021