TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1385 af 24/06/2021 I medfør af § 39, stk. 1, 1. pkt., i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med transportministeren og erhvervsministeren fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Passagerer og besætningsmedlemmer om bord på skibe nævnt i stk. 2, jf. stk. 3, der lægger til i danske havne, eller som befinder sig på dansk søterritorium, må ikke få adgang til land, jf. dog stk. 5 og § 2. Stk. 2. Forbud efter stk. 1 omfatter krydstogtskibe, samt andre passagerskibe, der er indrettet til mere end 100 passagerer. Stk. 3. Uanset stk. 2 omfatter forbud efter stk. 1 ikke skibe på en fast rute, hvor der regelmæssigt er ankomst og afgang i en dansk havn. Stk. 4. Uanset stk. 2 omfatter forbud efter stk. 1 ikke tekniske anløb. Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i konkrete tilfælde, hvis der foreligger et anerkendelsesværdigt formål, give tilladelse til passagerers og besætningsmedlemmers adgang til at gå i land fra skibe nævnt i stk. 2, herunder tilladelse til landgang med henblik på nødvendig lægehjælp og besætningsmedlemmers afmønstring.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. § 1, stk. 1, gælder ikke for passagerer på krydstogtskibe, hvor samtlige passagerer over 16 år er færdigvaccinerede med en vaccine, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i et EU- eller Schengenland samt Andorra, San Marino, Monaco og Vatikanstaten, i et OECD-land eller i et land, som på indrejsetidspunktet fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19. Stk. 2. Rederierne skal kunne fremvise dokumentation for, at samtlige passagerer er færdigvaccinerede, jf. stk. 1.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. juni 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 20. august 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1246 af 10. juni 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.

Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Sabine Godsvig Laursen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
20. august 2021