TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klage i henhold til ILO-konvention nr. 188 om bord på fiskeskibe

DanmarkBekendtgørelse2021

Erhvervsministeriet

BEK nr 144 af 01/02/2021 I medfør af § 64, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1662 af 17. december 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

ansættelse
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for klager over forhold, som er omfattet af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (ILO-konvention nr. 188) fra ansatte om bord på fiskeskibe uanset fartsområde. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder tillige for klager fra ansatte om bord på udenlandske fiskeskibe, der opholder sig i dansk havn. Stk. 3. I tilfælde hvor der er tvivl om, hvorvidt den pågældende må anses som ansat om bord, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter forudgående høring af de arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, som spørgsmålet vedrører.

ansættelse
§ 2

§ 2. Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre fiskere, der arbejder på fiskeskibe, adgang til at klage, hvis forholdene om bord på det pågældende fiskeskib ikke er i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 188.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Klagen kan indbringes for Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Medmindre klagen anses for ubegrundet, foretager Søfartsstyrelsen de nødvendige undersøgelser med henblik på at sikre, at forholdene er i overensstemmelse med den relevante lovgivning. Stk. 3. Vedrører klagen et udenlandsk fiskeskib, der opholder sig i dansk havn, skal Søfartsstyrelsen ud over undersøgelsen, som anført i stk. 2, underrette flagstatens administration om sagen. Stk. 4. Arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder om sikkerhed og sundhed, i fiskeskibe kan tillige rettes til repræsentanter for sikkerhedsorganisationen for det pågældende fiskeskib i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i skibe).

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 2021.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Søfartsstyrelsen /P.D.V.\n Martin Hvid John / Kristina Ravn/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
2. februar 2021
Bekendtgørelse om klage i henhold til ILO-konvention nr. 188 om bord på fiskeskibe | TheLawyer.sh