TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om videregivelse af fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark til andre myndigheder

DanmarkBekendtgørelse2021

Erhvervsministeriet

BEK nr 1455 af 24/06/2021 I medfør af § 39, stk. 3, i lov nr. 842 af 10. maj 2021 om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (Investeringsscreeningsloven) fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Denne bekendtgørelse regulerer Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens adgang til at videregive fortrolige oplysninger om visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark med henblik på screening af udenlandske investeringer efter investeringsscreeningsloven. Stk. 2. Videregivelse efter bestemmelserne i bekendtgørelsen sker i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen. Stk. 3. Adgangen til at videregive oplysninger efter § 2, stk. 3, omfatter alle fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen får kendskab til gennem varetagelse af myndighedsopgaver efter investeringsscreeningsloven. Adgangen til at videregive oplysninger efter § 2, stk. 3, omfatter dog ikke oplysninger, som er klassificerede i henhold til sikkerhedscirkulæret.

Tavshedspligt og udveksling af oplysninger

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Erhvervsstyrelsens og Erhvervsministeriets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem varetagelse af myndighedsopgaver efter investeringsscreeningsloven, jf. dog lovens § 30. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Erhvervsstyrelsens drift, og eksperter, der handler på Erhvervsstyrelsens vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke personer som nævnt i stk. 1 til at videregive fortrolige oplysninger. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

  1. Statsministeriet.
  2. Rigsombudsmanden i Grønland.
  3. Rigsombudsmanden på Færøerne.
  4. Udenrigsministeriet og underliggende myndigheder.
  5. Finansministeriet og underliggende myndigheder.
  6. Justitsministeriet og underliggende myndigheder.
  7. Social- og Ældreministeriet og underliggende myndigheder.
  8. Skatteministeriet og underliggende myndigheder.
  9. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og underliggende myndigheder.
  10. Sundhedsministeriet og underliggende myndigheder.
  11. Transportministeriet og underliggende myndigheder.
  12. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og underliggende myndigheder.
  13. Børne- og Undervisningsministeriet og underliggende myndigheder.
  14. Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder.
  15. Uddannelses- og Forskningsministeriet og underliggende myndigheder.
  16. Erhvervsministeriet og underliggende myndigheder.
  17. Udlændinge- og Integrationsministeriet og underliggende myndigheder.
  18. Beskæftigelsesministeriet og underliggende myndigheder.
  19. Indenrigs- og Boligministeriet og underliggende myndigheder.
  20. Miljøministeriet og underliggende myndigheder.
  21. Kulturministeriet og underliggende myndigheder.
  22. Kirkeministeriet.
  23. Danmarks Nationalbank.
  24. Finansiel Stabilitet.
  25. Tilsynsmyndigheder for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen i andre EU-lande, EØS-lande eller i lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn med udstedelse af tilladelser, godkendelser, registrering, undersøgelser og regeloverholdelse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres opgaver.
  26. Europa-Kommissionens generaldirektorat for handel.
  27. Det Udenrigspolitiske Nævn.
  28. Udvalget Vedrørende Efterretningstjenesternes Arbejde. Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 3, nr. 1-28, modtager fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen eller Erhvervsministeriet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten som nævnt i stk. 1.

Ikrafttræden

ansættelseskat
§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021.

Erhvervsministeriet /Simon Kollerup / Torsten A. Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
29. juni 2021