Bekendtgørelse om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
Kulturministeriet
BEK nr 1500 af 29/06/2021 I medfør af § 3, stk. 3, § 36, § 64 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
§ 1. Der kan efter reglerne i denne bekendtgørelse afvikles fodboldkampe i 3F Superligaen, NordicBet ligaen, Gjensidige Kvindeligaen, 1. division (kvinder), 2. division (kvinder og herrer), 3. division (herrer), A- og ungdomslandskampe (herrer og kvinder) samt fodboldkampe i regi af Champions League, Europa League og Conference League.
(Stk. 3)
§ 2. Den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampe omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1, skal sikre, at det stadion, hvor fodboldkampen afvikles, er opdelt i klart adskilte sektioner med egne ind- og udgange og egne servicefaciliteter (salgs-, sanitets- og garderobeområder m.v.), og at der maksimalt tillades adgang for 1.000 tilskuere i hver sektion. Tilskuere i en sektion må ikke tillades adgang til en anden sektion. Stk. 2. Tilskuerne i de enkelte sektioner skal i det væsentlige sidde ned på faste pladser. Der skal fremad, bagud og til siderne være 1 meters afstand eller mindst ét sædes afstand imellem hver siddende tilskuer, dog ikke imellem personer fra samme husstand og tilsvarende nære kontakter. Medfører et tomt sæde mellem to siddende tilskuere ikke, at der er 1 meter imellem tilskuerne, skal den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampen, iværksætte supplerende smitteforebyggende tiltag, herunder sikre, at der er øget adgang til vand og sæbe eller håndsprit, at der er behørig ventilation i lokaler, og at det er muligt for tilskuere at holde afstand til hinanden. I sektioner med egne separate lokaler, herunder VIP-lounge, Skybox eller lignende, kan tilskuere, som har adgang til disse lokaler, uanset 1.pkt., have maksimalt to faste pladser inden for samme sektion. Stk. 3. Medarbejdere på stadion skal på tidspunktet for afviklingen af fodboldkampen være instrueret i korrekt håndtering af fødevarer og korrekt håndhygiejne.
(Stk. 6)
§ 3. Den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampe omfattet af denne bekendtgørelse, skal udarbejde en plan for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampen. Planen skal være udarbejdet senest 14 dage, inden fodboldkampen afholdes. Planen skal indeholde en beskrivelse af de tiltag, der vil blive iværksat, herunder hvordan ankomst til, færden på og afgang fra stadion samt sektionsopdeling m.v., vil blive håndteret, og hvor mange kontrollører der vil være til stede, samt hvordan mulighederne for smitteopsporing sikres. Hver enkelt plan kan omfatte en eller flere fremtidige fodboldkampe. Planen skal udarbejdes ved hjælp af en skabelon, som politiet under inddragelse af sundhedsmyndighederne stiller til rådighed. Stk. 2. Den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampen, skal med henblik på politiets kontrol efter anmodning fra politiet indsende planen for en sundhedsmæssigt forsvarlig afvikling af fodboldkampen. Der kan i forbindelse med anmodningen fastsættes en anden frist end den, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Politiets kontrol efter stk. 2 foretages på baggrund af den udarbejdede plan sammenholdt med kapaciteten, indretningen, adgangsforholdene m.v. for stadion. Der skal i forbindelse med kontrollen bl.a. lægges vægt på, at det er muligt at overholde kravene i § 2. Stk. 4. Politiet kan fastsætte vilkår for afviklingen af en fodboldkamp, herunder om at der skal foretages ændringer af planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampe. Stk. 5. Politiet kan til enhver tid ændre de fastsatte vilkår nævnt i stk. 4, herunder fastsætte nye vilkår, hvis den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampen, gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampen, hvis der er grund til at antage, at fodboldkampen ikke kan afvikles på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde, eller hvis der er sket overtrædelse af påbud meddelt efter § 4, stk. 1. Stk. 6. Politiet kan til enhver tid meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampen, forbud mod at afvikle fodboldkampen, hvis den fysiske eller juridiske person gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse af de tiltag, der er indeholdt i planen for en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampen, hvis der er grund til at antage, at fodboldkampen ikke kan afvikles på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, eller hvis der er sket overtrædelse af påbud meddelt efter § 4, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 4. Politiet kan i forbindelse med afviklingen af en fodboldkamp omfattet af denne bekendtgørelse meddele den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for fodboldkampen, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampen, herunder tillige påbud om at fodboldkampen straks skal afbrydes eller afsluttes. Politiet kan ligeledes i forbindelse med afvikling af en fodboldkamp omfattet af denne bekendtgørelse meddele påbud, som omfatter en eller flere efterfølgende fodboldkampe på det pågældende stadion, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af de efterfølgende fodboldkampe. Stk. 2. Politiet kan meddele tilskuere, som i forbindelse med fodboldkampen er til stede på stadion, sådanne påbud, som skønnes nødvendige for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig afvikling af fodboldkampen, herunder påbud om, at personerne skal forlade stedet.
§ 5. Politiets skønsudøvelse efter §§ 3 og 4 skal ske under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer og anbefalinger vedrørende smittefaren fra covid-19.
(Stk. 2)
§ 6. Politiet bemyndiges til at varetage kulturministerens beføjelser efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til kulturministeren. Afgørelserne kan påklages til rigspolitichefen. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til justitsministeren.
(Stk. 2)
§ 7. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1 eller 2, eller
- overtræder vilkår, forbud eller undlader at efterkomme et påbud efter § 3, stk. 4-6, eller § 4, stk. 1 eller 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
(Stk. 3)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 688 af 18. april 2021 om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv. ophæves.
Kulturministeriet /Joy Mogensen / Sune Thvilum-Kannegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. september 2021