Bekendtgørelse om registrering af oplysninger om publikum i forbindelse med afvikling af større udendørs arrangementer
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1557 af 02/07/2021 I medfør af § 49, stk. 3, og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Den fysiske eller juridiske person, herunder offentlige myndighed, der er ansvarlig for udendørs arrangementer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 eller § 1, nr. 2, i bekendtgørelse om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19, skal registrere følgende kontaktoplysninger om publikum eller tilskuere:
- Navn.
- Telefonnummer.
- Pladsoplysninger. Stk. 2. Den fysiske eller juridiske person, herunder offentlige myndighed, som registrerer oplysninger efter stk. 1, skal i overensstemmelse med epidemilovens § 49, stk. 2, videregive oplysningerne efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens smitteopsporing i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Stk. 3. Oplysninger, som registreres i medfør af stk. 1, skal opbevares i 30 dage efter det tidspunkt, hvor det udendørs arrangement, som oplysningerne er registreret til brug for, er afviklet, hvorefter oplysningerne skal slettes. Oplysninger, som registreres i medfør af stk. 1, må alene anvendes til brug for videregivelse til Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 49, stk. 2.
(Stk. 2)
§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. september 2021.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Annette Baun Knudsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. september 2021