TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1589 af 30/06/2021 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, ad 24.21.02 til § 24 på finansloven for finansåret 2021 fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelse

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Landbrugsstyrelsen kan give støtte til en forening, organisation eller fond, der arbejder med dyrevelfærd. Stk. 2. Ansøger skal være en non-profit og ikke-erhvervsdrivende forening, organisation eller fond, der arbejder med dyrevelfærd i Danmark. Stk. 3. De samlede tilskudsberettigede udgifter i en ansøgning skal beløbe sig til mindst 30.000 kr. Stk. 4. Før der ansøges om tilskud, skal ansøger have tilbagebetalt samtlige tilbagebetalingskrav fra tidligere års dyrevelfærdspuljer.

Administration

Ansøgning om tilskud

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Ansøgning om tilskud indsendes til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema der er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, jf. bilag 1 samt udfyldt budgetskema, jf. bilag 2.
  2. Påtænkt dokumentation for egenfinansiering i henhold til § 9, stk. 1.
  3. En kopi af ansøgers gældende vedtægter.
  4. Dokumentation, der bevidner, at ansøger arbejder med dyrevelfærd, såfremt ansøgers vedtægter ikke bevidner dette. Stk. 3. Ansøgning om tilskud kan indgives fra den 1. september 2021 og skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 30. september 2021. Stk. 4. Ansøger kan maksimalt ansøge om tilskud svarende til rammen af den på finansloven 2021 afsatte bevilling. Hvis ansøgningsbeløbet overstiger tilskudsrammen, nedsætter Landbrugsstyrelsen automatisk beløbet til puljens maksimale beløb, fastsat ved finansloven.

Afgørelse og prioritering

§ 3

§ 3. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af tilskud efter ansøgningsfristens udløb, jf. § 2, stk. 3.

§ 4

§ 4. Hvis den bevillingsmæssige afsatte ramme ikke giver mulighed for at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, reducerer Landbrugsstyrelsen tilskuddene med lige stor procentdel.

Betingelser for tilskud

Generelle betingelser

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Tilskud er betinget af, at:

  1. tilskuddet anvendes i overensstemmelse med tilskudsbrevet,
  2. tilskudsmodtageren sikrer, at de tilskudsberettigede udgifter højest er finansieret med 100 pct. dog § 9, stk. 1.
  3. tilskudsmodtageren indsender accept af tilskudsbrevet rettidigt til Landbrugsstyrelsen,
  4. tilskudsmodtager indsender slutrapporten, jf. § 11, rettidigt til Landbrugsstyrelsen,
  5. tilskudsmodtager sikrer, at de tilskudsberettigede udgifter enten bogføres på en særskilt konto i regnskabet eller med en særlig kode i sit regnskabssystem, der omfatter samtlige transaktioner, der vedrører de tilskudsberettigede udgifter, hvoraf samtlige fakturaer skal kunne genfindes entydigt på denne konto eller kode,
  6. tilskudsmodtager indsender sammen med slutrapporten et udtræk af den særskilte konto, eller regnskabskoder, som tydeliggør adskillelsen fra ansøgers øvrige økonomi,
  7. udgifter skal være afholdt og betalt senest i kalenderår 2022,
  8. medarbejdernes ansættelseskontrakt indsendes på forlangende, og
  9. ansøger, som selv bærer momsen, indsender et bindende svar fra Skatteforvaltningen indenfor ansøgningsperioden. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan offentliggøre fordelingen af midlerne blandt tilskudsmodtagerne.
ansættelseskatmomsregnskab

Tilskudsberettigede udgifter og beregning af tilskud

§ 6

§ 6. Der kan ydes tilskud til udgifter, der er afholdt og betalt inden for tilskudsperioden, jf. § 10, og som er nødvendige for og direkte relateret til aktiviteten eller driften. Landbrugsstyrelsen skal godkende udgifterne som tilskudsberettigede.

§ 7

§ 7. De tilskudsberettigede udgifter skal omfatte udgifter, der har til formål at forbedre dyrevelfærden i Danmark, og som vedrører et eller flere af følgende indsatsområder:

  1. Transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr.
  2. Drift af internater for syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr.
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Der kan ikke ydes tilskud til:

  1. Almindelige driftsudgifter.
  2. Udgifter, der vedrører produktionsdyr.
  3. Udgifter til aktiviteter, som tilskudsmodtager er forpligtet til at gennemføre efter anden relevant lovgivning.
  4. Udgifter til aktiviteter, som allerede løses af offentlige myndigheder.
  5. Forsikrings-, finansierings- og pengeinstitutomkostninger.
  6. Moms, med mindre denne endeligt bæres af tilskudsmodtager.
  7. Køb af fast ejendom, køb af grunde og bygninger samt omkostninger forbundet herved.
  8. Vedligeholdelse af bygninger, ombygning og tilbygning.
  9. Husleje.
  10. Lønudgifter. Stk. 2. Der kan dog ydes tilskud til lønudgifter til dyrepassere, dyrereddere, veterinærsygeplejersker og andre medarbejdere, der er i direkte berøring med dyrene.
momsleje
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Tilskuddet kan udgøre op til 80 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2 og 3, og der skal være en egenfinansiering på minimum 20 pct. Stk. 2. Ydes der tilskud fra andre offentlige myndigheder, nedsætter Landbrugsstyrelsen tilskuddet efter denne bekendtgørelse, således at det samlede tilskud ikke overstiger 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan reducere tilskudsprocenten, hvis Landbrugsstyrelsen vurderer, at bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke er overholdt.

Udbetaling af tilskud og afrapportering

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Tilskuddet udbetales som et à conto beløb dækkende kalenderår 2022 svarende til tilskudsperioden. Udbetaling finder sted, når Landbrugsstyrelsen har modtaget ansøgers accept af tilskudsbrevet. Stk. 2. Blanket til accept af tilskudsbrevet sendes til ansøger sammen med tilskudsbrevet. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen skal have modtaget ansøgers accept af tilskuddet inden den dato, der er angivet i tilskudsbrevet. Hvis Landbrugsstyrelsen ikke modtager accepten rettidigt, bortfalder tilskuddet automatisk. Stk. 4. Alle udgifter skal være afholdt af, faktureret direkte til og betalt af tilskudsmodtager.

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Tilskudsmodtager skal indsende en slutrapport, der som minimum skal indeholde:

  1. en beskrivelse af, hvordan tilskuddet har skabt bedre dyrevelfærd i Danmark, herunder hvordan tilskuddet er blevet forbrugt,
  2. en opgørelse over Landbrugsstyrelsens tilskud og betalte tilskudsberettigede udgifter som udtræk af tilskudsmodtagers særskilte konto eller regnskabskoder,
  3. kopi af fakturaer,
  4. dokumentation for betaling af udgifterne og
  5. dokumentation for egenfinansiering, jf. § 9, stk. 1. Stk. 2. Slutrapporten skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest d. 1. april 2023. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra fristen i stk. 2. Stk. 4. Slutrapporten skal afgives i det skema, der er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
regnskab
§ 12

§ 12. Ved manglende opfyldelse af betingelserne jf. § 5, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse på baggrund af en konkret vurdering og kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om, bortfald af tilskuddet.

§ 13

§ 13. Tilskud, der skal tilbagebetales, jf. tekstanmærkning nr. 106, stk. 4, ad 24.21.02 til § 24 på finansloven 2021, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, og med den referencesats med tillæg, der er fastsat i renteloven. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.

Ikrafttræden

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 765 af 6. august 2019 om tilskud fra dyrevelfærdspuljen ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttrædelse. For disse finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 765 af 6. august 2019 anvendelse.

Landbrugsstyrelsen /Louise Piester / Maria Rønsdorf Mathiasen/

Bilag 1 Ansøgningsskema om tilskud under Dyrevelfærdspuljen 2021

Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet. Dit budget udfyldes i et separat Excel ark, som du vedlægger dit udfyldte ansøgningsskema. Tilskudsperiode: Kalenderåret 2022 Vi gør opmærksom på, at oplysninger fra ansøgningsskemaet kan blive offentliggjort. A1. Gyldigt CVR nr. for ansøger (foreningen/organisationen/fonden) Du kan oprette CVR nr. på www.cvr.dk Hvis du ikke angiver et CVR nr., kan vi desværre ikke behandle din ansøgning. A2. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v. Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnr., hvor vi kan træffe personen i dagtimerne. Navn: Gade/vej og nr.: Postnr. : By: Telefon: E-mail: Ansøgers kontaktperson på tilskudsordningen: Telefon kontaktperson: E-mail kontaktperson: Hvem tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og her dermed bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen, organisationen eller fonden? Navn: Stilling: Denne person skal underskrive ansøgningen. Tilskud udbetales til kontoen, tilknyttet ovennævnte CVR nr. Kontonummer: Er det oplyste kontonummer en NemKonto? Ja: Nej: Du kan læse mere om NemKonto her: https://www.nemkonto.dk B1. Indsatsområder Hvilke indsatsområder søges der støtte til? Der kan sættes mere end et kryds. Sæt kryds 1: Transport eller behandling af syge og tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr 2: Drift af internater for syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr B2. Kort resume af foreningens, organisationens eller fondens indhold og effekt Giv en kort og præcis beskrivelse af din forenings, organisations eller fonds generelle arbejde herunder særligt hvordan dyrevelfærden forbedres, og hvilken effekt foreningen, organisationen eller fonden har på dyrevelfærden i Danmark. (maksimalt 10 linjer). B3. Beskrivelse af foreningens, organisationens eller fondens arbejde i relation til dyrevelfærdspuljen. Beskriv hvordan foreningens/ organisations/fondens arbejde med indsatsområderne, bidrager til ordningens formål, dyrevelfærd i Danmark: I hvilket omfang kommer foreningens/organisationens/fondens arbejde med indsatsområderne dyrene direkte til gode? C1. Er produktionsdyr omfattet? Vær opmærksom på, at der jf. bekendtgørelsen ikke kan gives tilskud til produktionsdyr. Er produktionsdyr omfattet af foreningens arbejde? Ja: Nej: Vil tilskudsmidlerne blive anvendt til produktionsdyr? Ja: Nej: C2. Oplysning om foreningen/organisationen/fonden Beskriv Foreningens/organisationens/fondens formål: Hvilke aktiviteter har foreningen/organisationen/fonden tidligere gennemført for at forbedre dyrevelfærden i Danmark (beskriv kun de væsentligste og maks. 3):

§ 14

(Stk. 3)

D1. Finansiering Tilskud under dyrevelfærdspuljen kan udgøre op til 80 % af dine tilskudsberettigede udgifter. Derfor skal du vise, at du kan fremskaffe de resterende midler selv ved fx tilskud fra medlemskabsbetalinger o. lign. Her skal du kun benytte tal. Samlede omkostninger (= samlet tilskudsgrundlag i dit budget): Kr. Tilskud, der søges om fra Landbrugsstyrelsen (op til 80% af de tilskudsberettigede udgifter): Kr. Beløb, ansøger selv bidrager med: Kr. Tilskud, ansøger forsøger at tilvejebringe fra andre (udover Landbrugsstyrelsen og ansøger selv): Kr. D2. Yderligere beskrivelse af finansieringen Beskriv, hvordan finansieringen dækkes - ved at beskrive, hvem der afholder hvilke udgifter, herunder om og hvordan ansøger eventuelt selv tilvejebringer eller forsøger at tilvejebringe de nødvendige midler til gennemførelse af aktiviteten. E. Budget for aktiviteten Moms Moms er ikke tilskudsberettiget, med mindre denne bæres endeligt af tilskudsmodtager. Du skal derfor angive, om du er momsregistreret og om de udgifter, du søger om tilskud til, er uden moms. Er foreningen/organisationen/fonden momsregistreret? Ja: Nej: Er udgifterne i budgettet angivet uden moms? Ja: Nej: E1. Bærer du endeligt momsen og vil derfor søge om tilskud til moms. Har du svaret ja til, at du er momsregistret, men nej til at udgifterne er angivet uden moms? Da skal du sammen med ansøgningen indsende et bindende svar fra Skatteforvaltningen, der dokumenterer, at du ikke kan få momsen på aktivitetens udgifter refunderet. Vedlagt et bindende svar fra Skatteforvaltningen Ja: Nej: Budget Udfyldes i separat Excel ark og indsendes sammen med den udfyldte ansøgning. F. Tjekliste – har du husket det hele? □ Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt □ Ansøgningen er underskrevet □ Foreningens, organisationens eller fondens gældende vedtægter er vedlagt □ Evt. anden dokumentation, der bevidner dit arbejde med dyrevelfærd, er vedlagt □ Budget er vedlagt (i Excel format) □ Udgifterne i budgettet er angivet uden moms, medmindre du selv afholder momsen □ Det bindende svar fra Skatteforvaltningen er indhentet og vedlagt ansøgningen G. Underskrift Jeg erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte og at jeg vil overholde ordningens regler og krav som følge af gældende bekendtgørelse og vejledning, herunder at jeg:

  • ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse - vil overholde tilbudsloven - anvender tilskuddet inden for ordningens to indsatsområder dag-måned-år Ansøgers underskrift (gentages med blokbogstaver) Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/fonden, og som er angivet under punkt A2. Indsendelse af ansøgningen Du skal sende ansøgningen med bilag elektronisk til email: projekttilskud@lbst.dk eller pr. post: Landbrugsstyrelsen, Slottet 3, 6440 Augustenborg, Att: Markedsordning/Carina A. Pedersen Ansøgningsfristen er 30. september 2021.
skatmoms
§ 14

(Stk. 3)

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Projekttilskud: E-mail: projekttilskud@lbst.dk Telefon: 33 95 80 00

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. april 2022