TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Stouby i Hedensted Kommune

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1614 af 22/07/2021 I medfør af § 30, stk. 1 og 3, § 34, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. Som følge af fund af Infektiøs hæmatopoietisk nekrose i en virksomhed ved Stouby i Hedensted Kommune oprettede Fødevarestyrelsen med virkning fra den 20. maj 2021, klokken 13.00 en restriktionszone, jf. artikel 58 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Der er oprettet en restriktionszone, jf. bilag 1, der omfatter afvandingsområdet omkring den berørte virksomhed. Stk. 2. Inden for restriktionszonen er det forbudt at foretage de i artikel 60, stk. 1, litra b, c eller d, i forordning (EU) 2020/689 nævnte aktiviteter. Stk. 3. Inden for restriktionszonen er det forbudt at flytte akvatiske organismer eller udsætte akvatiske organismer til frivand uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Flytning af akvatiske organismer med henblik på konsum i egen husstand er tilladt, såfremt vand, som de flyttede dyr skylles i, udledes til kloak, og alt affald af de flyttede dyr bortskaffes som restaffald til forbrænding. Stk. 4. Udstyr, som har været anvendt til fiskeri i restriktionszonen 1. januar 2021 eller senere, må ikke anvendes, medmindre udstyret efter seneste anvendelse er blevet rengjort og desinficeret. Desinfektionen skal omfatte både stænger, hjul, liner, kroge, spindere, blink, fluer, fiskestøvler, transportmidler og andet udstyr, som må formodes at have været i kontakt med fisk eller frivand i restriktionszonen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, 3 eller 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juli 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 936 af 20. maj 2021 om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Stouby i Hedensted Kommune ophæves.

Fødevarestyrelsen /P.D.V. \n Tim Petersen / Jacob Neumann Freisleben/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
22. juli 2021