Bekendtgørelse om fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose ved Ejstrup i Kolding Kommune
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1657 af 12/08/2021 I medfør af § 30, stk. 1 og 3, § 34, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
§ 1. Som følge af fund af infektiøs hæmatopoietisk nekrose i en virksomhed ved Ejstrup i Kolding Kommune opretter Fødevarestyrelsen med virkning fra den 12. august 2021, klokken 18.00 en restriktionszone, jf. artikel 58 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme.
(Stk. 4)
§ 2. Der er oprettet en restriktionszone, jf. bilag 1, der omfatter dele af afvandingsområdet omkring den berørte virksomhed. Stk. 2. Inden for restriktionszonen er det forbudt at foretage de i artikel 60, stk. 1, litra b, c og d, i forordning (EU) 2020/689 nævnte aktiviteter. Stk. 3. Inden for restriktionszonen er det forbudt at flytte akvatiske organismer eller udsætte akvatiske organismer til frivand uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Flytning af akvatiske organismer med henblik på konsum i egen husstand er tilladt, såfremt vand, som de flyttede dyr skylles i, udledes til kloak, og alt affald af de flyttede dyr bortskaffes som restaffald til forbrænding. Stk. 4. Udstyr, som har været anvendt til fiskeri i restriktionszonen 1. januar 2021 eller senere, må ikke anvendes, medmindre udstyret efter seneste anvendelse er blevet rengjort og desinficeret. Desinfektionen skal omfatte både stænger, hjul, liner, kroge, spindere, blink, fluer, fiskestøvler, transportmidler og andet udstyr, som må formodes at have været i kontakt med fisk eller frivand i restriktionszonen.
(Stk. 2)
§ 3. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2, 3 eller 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. august 2021, klokken 18.00.
Fødevarestyrelsen /P.D.V.\n Hanne Larsen / Raluca Theodora Barbulescu Ipsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. august 2021