Bekendtgørelse om godkendelse og udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
Erhvervsministeriet
BEK nr 1788 af 09/09/2021 I medfør af § 3, nr. 13, og § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019, fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde og definitioner
(Stk. 5)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på personer, der er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer,
- som midlertidigt eller lejlighedsvist agter at udøve eller udøver erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, eller
- som agter at etablere sig eller har etableret sig som fest- eller scenefyrværker i Danmark på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. § 14 finder tilsvarende anvendelse for personer, som uden at være omfattet af stk. 1, nr. 2, ansøger om godkendelse som fest- eller scenefyrværker i Danmark på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 3. For indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler finder bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler anvendelse. Stk. 4. Ved udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker efter reglerne i kapitel 4 finder følgende bestemmelser i bekendtgørelse om godkendelse som fest- eller scenefyrværker anvendelse:
- § 6 om godkendelse som fest- eller scenefyrværker.
- § 14 om efteruddannelse.
- §§ 15 og 16 om oplysningspligter.
- §§ 17 og 20 om tilbagekaldelse af en godkendelse som fest- eller scenefyrværker og domstolsprøvelse heraf.
- Straffebestemmelserne i § 21 stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Stk. 5. Ved udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker efter kapitel 3 finder stk. 4, nr. 3 og nr. 6, anvendelse.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Professionelt fyrværkeri: Fyrværkeri beregnet til anvendelse af personer, der har godkendelse som festfyrværkere eller scenefyrværkere, og som ikke omfattes af begrebet konsumfyrværkeri.
- Scenefyrværkeri: Pyrotekniske artikler beregnet til indendørs eller udendørs scenebrug, herunder i forbindelse med film- og tv produktioner og lignende.
- Konsumfyrværkeri: Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere.
- Festfyrværker: Person, der har godkendelse til at håndtere og anvende konsumfyrværkeri og professionelt fyrværkeri.
- Scenefyrværker: Person, der har godkendelse til at håndtere og anvende konsumfyrværkeri og scenefyrværkeri.
- NEM: Nettoeksplosivstofmængde.
Kategorier af fyrværkeri
§ 3. Fyrværkeri inddeles i følgende kategorier:
- Kategori F1: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og minimalt støjniveau, som er beregnet til anvendelse i fysisk afgrænsede områder, herunder fyrværkeri til indendørs brug i boliger.
- Kategori F2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder.
- Kategori F3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder, og som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
- Kategori F4: Fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere. Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
- Kategori T1: Scenefyrværkeri med lav risiko, som er beregnet til at blive anvendt af person, der er godkendt som scene- eller festfyrværker.
- Kategori T2: Scenefyrværkeri, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- eller festfyrværkere.
§ 4. Konsumfyrværkeri udgøres af fyrværkeri i kategori F1 og F2.
§ 5. Professionelt fyrværkeri udgøres af:
- Fyrværkeri i kategori F3 og F4.
- Scenefyrværkeri i kategori T1 og T2.
Midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark
(Stk. 3)
§ 6. Personer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, skal forud for udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker første gang i Danmark skriftligt indgive anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Med anmeldelsen, jf. stk. 1, skal følgende dokumentation vedlægges:
- Oplysning om en eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.
- Dokumentation for, at anmelderen er statsborger i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande.
- En attestation for, at anmelderen lovligt er etableret i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, for dér at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, og at det på tidspunktet for attestationen ikke forbydes anmelderen at udøve dette erhverv, heller ikke midlertidigt.
- Bevis for anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer.
- Er erhvervet som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv eller uddannelsen til erhvervet ikke lovreguleret i etableringslandet, bevis for, at anmelderen har udøvet erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år forud for anmeldelsen efter stk. 1, jf. artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Personen skal være i besiddelse af et eller flere kursusbeviser, som er udstedt i et EU- eller EØS-land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret. Stk. 3. Anmeldelse og dokumentation efter stk. 1 og 2 kan fremsendes elektronisk.
(Stk. 5)
§ 7. En anmelder, for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation efter § 6, stk. 2, registreres i Sikkerhedsstyrelsens register over fest- og scenefyrværkere, jf. dog § 8 og § 9, stk. 1. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen underretter anmelderen om registreringen, jf. stk. 1, og bekræfter inden for de i § 10 fastsatte frister, at anmelderen midlertidigt og lejlighedsvis kan udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark i indtil 1 år fra indgivelse af anmeldelsen, jf. § 6. Stk. 3. Hvis titlen som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv er lovreguleret i det land, som nævnt i § 1, stk. 1, hvor anmelderen er etableret, skal midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker i Danmark foregå under den titel, der anvendes i etableringslandet, jf. dog § 9, stk. 3. Stk. 4. Hvis titlen som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv ikke er lovreguleret i etableringslandet, skal det i forbindelse med udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker i Danmark anføres, hvilket uddannelsesbevis anmelderen har opnået, jf. dog § 9, stk. 3. Stk. 5. Titlen, jf. stk. 3, eller angivelsen af uddannelsesbeviset, jf. stk. 4, skal anføres på etableringslandets officielle sprog eller et af etableringslandets officielle sprog.
(Stk. 5)
§ 8. Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed kan Sikkerhedsstyrelsen kontrollere anmelderens erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlighedsvist udøver erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen underretter anmelderen inden for de i § 10 fastsatte frister. Stk. 3. Hvis der er væsentlig forskel mellem anmelderens faglige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i Danmark i henhold til bekendtgørelse om godkendelse som fest- eller scenefyrværker, skal den pågældende, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark, over for Sikkerhedsstyrelsen bevise, at vedkommende har erhvervet den manglende viden eller kompetence. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at anmelderen består en egnethedsprøve. Forud for beslutning om egnethedsprøve skal Sikkerhedsstyrelsen kontrollere, om anmelderen over for Sikkerhedsstyrelsen kan bevise, at vedkommende gennem livslang læring, som er formelt attesteret af et relevant organ, har erhvervet den manglende viden og kompetence. Stk. 4. De nærmere krav til egnethedsprøven, jf. stk. 3, fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen sikrer, at der er mulighed for at aflægge egnethedsprøven senest 6 måneder efter afgørelsen om at underlægge anmelderen en egnethedsprøve. Stk. 5. Anmelderen kan pålægges betaling, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, for afholdelse af udgifter til gennemførelse af egnethedsprøve, jf. stk. 3, eller for deltagelse i supplerende uddannelse.
(Stk. 3)
§ 9. En anmelder, for hvem der foreligger fuldstændig dokumentation efter § 6, stk. 2, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer kan bekræftes af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af gennemført kontrol eller egnethedsprøve efter § 8, stk. 1 eller 3, meddeles godkendelse som fest- eller scenefyrværker. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen meddeler godkendelse som fest- eller scenefyrværker enten som godkendelse til scenefyrværkeri alene (scenefyrværker), eller som godkendelse til professionelt fyrværkeri generelt (festfyrværker). Godkendelsen kan efter omstændighederne meddeles til et enkeltstående arrangement. Stk. 3. Erhvervet som godkendt festfyrværker, jf. stk. 1, skal udøves under titlen "festfyrværker", og erhvervet som godkendt scenefyrværker, jf. stk. 1, skal udøves under titlen ”scenefyrværker”.
(Stk. 5)
§ 10. Sikkerhedsstyrelsen bekræfter modtagelse af anmeldelse og dokumentation, jf. § 6, inden 1 måned fra modtagelsen og underretter inden for samme frist anmelderen om, hvorvidt styrelsen agter at kontrollere vedkommendes erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 8, stk. 1, eller om resultatet af kontrollen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelser, meddeler Sikkerhedsstyrelsen inden 1 måned efter modtagelse af anmeldelse og dokumentation grunden til forsinkelsen, og hvornår en afgørelse kan forventes. Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen træffer afgørelse på baggrund af kontrol inden 2 måneder efter modtagelse af anmeldelse og fuldstændig dokumentation, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Medfører resultatet af kontrollen krav om egnethedsprøve, jf. § 8, stk. 3, træffes afgørelse på baggrund af egnethedsprøven inden 1 måned efter, at krav om egnethedsprøve er meddelt anmelderen. Stk. 5. Har Sikkerhedsstyrelsen ikke givet svar inden for de i stk. 1-4 fastsatte frister, kan anmelderen udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark midlertidigt og lejlighedsvist.
(Stk. 2)
§ 11. Sikkerhedsstyrelsen kan hos de kompetente myndigheder i det land, hvor anmelderen er etableret, for hver udførelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker, som anmelderen foretager i Danmark, indhente nødvendige oplysninger om de i § 6, stk. 2, nr. 3 og 6, nævnte forhold og om anmelderen i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at erhvervet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger til de kompetente myndigheder i de i § 1, stk. 1, nævnte lande til brug for klager over tjenesteyderens udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.
(Stk. 3)
§ 12. En anmelder, omfattet af § 7, stk. 1, skal forny anmeldelsen én gang om året, senest 1 år efter indgivelsen eller den seneste fornyelse, hvis anmelderen fortsat agter at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark midlertidigt eller lejlighedsvist i løbet af det kommende år. Stk. 2. Ved fornyelse af anmeldelsen, jf. stk. 1, skal der indgives fornyet dokumentation, jf. § 6, stk. 2, i det omfang, der er sket en væsentlig ændring af situationen, som godtgjort i den allerede fremlagte dokumentation. Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen bekræfter fornyelsen af anmeldelsen efter stk. 1, hvis betingelserne, som angivet i § 7, stk. 1, forsat er opfyldt.
(Stk. 2)
§ 13. Kan anmelderen ikke bevise de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelse af erhvervet som fest- eller scenefyrværker i Danmark efter at have fået lejlighed hertil, jf. § 8, stk. 1 og 3, kan Sikkerhedsstyrelsen forbyde anmelderen at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark, indtil anmelderen har bevist, at vedkommende har erhvervet de nødvendige erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Kan det på baggrund af nye oplysninger, om de i § 11, stk. 1, eller § 12, stk. 2, nævnte forhold, konstateres, at betingelserne for udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker, jf. § 7, stk. 1, ikke længere er opfyldt, kan Sikkerhedsstyrelsen forbyde anmelderen at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark, indtil betingelserne igen er opfyldt.
Etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark
(Stk. 4)
§ 14. Personer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, og § 1, stk. 2, skal forud for udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker indgive ansøgning til Sikkerhedsstyrelsen om etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark. Stk. 2. Følgende dokumentation skal, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, vedlægges ansøgningen:
- Bevis for ansøgerens nationalitet.
- Kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv.
- Attestation for ansøgerens eventuelle erhvervserfaring som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, herunder hvis ansøgeren har udøvet et sådant erhverv i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de forudgående 10 år i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvor erhvervet som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv ikke er lovreguleret, bevis for erhvervsudøvelsen.
- Attestation for, at det på tidspunktet for attestationen ikke forbydes ansøgeren at udøve erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv i hjemlandet eller i det land, hvorfra ansøgeren kommer, heller ikke midlertidigt.
- Attestation for, at ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at erhvervet som fest- eller scenefyrværker ikke vil blive udøvet på forsvarlig måde.
- Attestation for, at ansøgeren er myndig, ikke er under værgemål og har rådighed over sit bo. Stk. 3. De i stk. 1, nr. 4-6, omhandlede dokumenter må ved fremlæggelsen ikke være mere end 3 måneder gamle. Stk. 4. Ansøgning og dokumentation efter stk. 1 og 2 kan fremsendes elektronisk.
(Stk. 2)
§ 15. Sikkerhedsstyrelsen bekræfter modtagelse af ansøgning om etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark, jf. § 14, inden for 1 måned efter modtagelsen og oplyser ansøgeren om eventuelle manglende dokumenter. Stk. 2. Fremsendelse af eventuelle manglende dokumenter, jf. stk. 1, kan ske elektronisk.
(Stk. 2)
§ 16. Sikkerhedsstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, jf. § 14, stk. 1, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt. Stk. 2. Hvis et uddannelsesbevis udstedt af en kompetent myndighed i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, omfatter uddannelse, der helt eller delvist er taget på en uddannelsesinstitution, der er lovligt etableret i et andet land, kan Sikkerhedsstyrelsen i tilfælde af begrundet tvivl sammen med den kompetente myndighed i udstedelseslandet kontrollere følgende:
- Om uddannelsesforløbet ved den pågældende uddannelsesinstitution er formelt attesteret af den uddannelsesinstitution, der er etableret i udstedelseslandet.
- Om det udstedte eksamensbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelseslandet.
- Om uddannelsesbeviset giver samme erhvervsrettigheder i udstedelseslandet.
§ 17. Godkendelse som fest- eller scenefyrværker meddeles af Sikkerhedsstyrelsen enten som godkendelse til håndtering og anvendelse af scenefyrværkeri alene (scenefyrværker) eller som godkendelse til håndtering og anvendelse af professionelt fyrværkeri generelt (festfyrværker). Godkendelsen kan efter omstændighederne meddeles til et enkeltstående arrangement.
§ 18. Godkendelse som fest- eller scenefyrværker meddeles til ansøgere omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når der er fremlagt fuldstændig dokumentation efter § 14, stk. 2, som herunder dokumenterer, at den pågældende har
- et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande er foreskrevet som betingelse for at få adgang til udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, hvis erhvervet er udøvet i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande på fuldtidsbasis i 3 på hinanden følgende år eller på deltid i et tilsvarende omfang i løbet af de forudgående 10 år, og hvis kursus- eller uddannelsesbeviserne opfylder betingelserne i § 19, stk. 1,
- et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande er foreskrevet som betingelse for at få adgang til udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, hvis kursus- eller uddannelsesbeviserne opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-2,
- udøvet erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv på fuldtidsbasis i 2 år i løbet af de forudgående 10 år i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-3, eller
- et eller flere uddannelsesbeviser, udstedt som bevis for lovreguleret uddannelse som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, som opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-3, jf. dog § 20.
(Stk. 4)
§ 19. Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 18, skal opfylde følgende betingelser:
- De skal være udstedt af en kompetent myndighed i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, der er udpeget i overensstemmelse med landets love eller administrative bestemmelser, jf. dog stk. 4.
- De skal attestere, at den pågældende ved en prøve har dokumenteret erhvervsmæssige kvalifikationer, der mindst svarer til et niveau, som ligger umiddelbart forud for det, der kræves i Danmark. Stk. 2. Kursus- eller uddannelsesbeviser, jf. § 18, nr. 2-4, skal herudover attestere, at ansøgeren har modtaget undervisning, som omfatter følgende fag eller discipliner:
- Anvendelse af professionelt fyrværkeri.
- Opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
- Brand og førstehjælp.
- Transport af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
- Kendskab til lovgivning om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Stk. 3. Kursus- eller uddannelsesbeviser efter § 18, nr. 3-4, skal ligeledes attestere, at indehaveren er forberedt til at udøve det pågældende erhverv. Stk. 4. Ethvert uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland sidestilles med et uddannelsesbevis udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med landets love eller administrative bestemmelser i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvis indehaveren inden for det pågældende erhverv har en erhvervserfaring af 3 års varighed i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, som har anerkendt det pågældende uddannelsesbevis og har attesteret erhvervserfaringen.
(Stk. 2)
§ 20. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve af en ansøger, at vedkommende efter eget valg gennemgår en prøvetid på op til 3 år, eller består en egnethedsprøve, som nævnt i § 8, stk. 3-5, som betingelse for at opnå godkendelse som fest- eller scenefyrværker, hvis den uddannelse, ansøgeren har fået, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som kræves i Danmark. Stk. 2. Forud for beslutning om egnethedsprøve skal Sikkerhedsstyrelsen kontrollere, om ansøgeren over for Sikkerhedsstyrelsen kan bevise, at vedkommende gennem livslang læring, som er formelt attesteret af et relevant organ, har erhvervet den manglende viden og kompetence. Der kræves ikke prøvetid eller egnethedsprøve, jf. stk. 1, hvis de kundskaber, som ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring i et andet land helt eller delvist udligner den i stk. 1, omhandlede forskel.
(Stk. 2)
§ 21. Sikkerhedsstyrelsen træffer begrundet afgørelse om godkendelse som fest- eller scenefyrværker senest 3 måneder efter modtagelsen af fuldstændig dokumentation, jf. § 14, i forbindelse med ansøgning om etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark. Stk. 2. Personer, som er meddelt godkendelse som festfyrværker, jf. § 18, udøver erhvervet under titlen "festfyrværker", og personer, som er meddelt godkendelse som scenefyrværker, jf. § 18, udøver erhvervet under titlen ”scenefyrværker”. Godkendte fest- og scenefyrværkere registreres i Sikkerhedsstyrelsens register over fest- og scenefyrværkere.
(Stk. 2)
§ 22. Sikkerhedsstyrelsen kan indhente nødvendige oplysninger hos de kompetente myndigheder i hjemlandet eller det land, ansøgeren kommer fra, vedrørende de i § 14, stk. 1, nr. 4-7, nævnte forhold om den, der er meddelt godkendelse som fest- eller scenefyrværker i Danmark i medfør af § 18, eller som har ansøgt om etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan videregive oplysninger til de kompetente myndigheder i hjemlandet om samme forhold som nævnt i stk. 1, under iagttagelse af databeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.
Fælles bestemmelser
Legitimationskrav
(Stk. 2)
§ 23. Fest- og scenefyrværkere skal ved enhver anvendelse af professionelt fyrværkeri medbringe billedlegitimation, som skal forevises på kommunalbestyrelsens forlangende. Stk. 2. Fest- og scenefyrværkere skal ved anvendelse af konsumfyrværkeri uden for perioden 27. december til 1. januar medbringe billedlegitimation, som skal forevises på kommunalbestyrelsens forlangende.
Klageadgang og domstolsprøvelse
§ 24. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 25. Afgørelser om afslag begrundet i, at ansøgeren er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af godkendelsen jf. § 6, stk. 2, nr. 6, eller § 14, stk. 2, nr. 5, skal på begæring af ansøgeren eller af Sikkerhedsstyrelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3. Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Straffebestemmelser
§ 26. Med bøde straffes den, der
- i strid med § 6, udøver midlertidigt eller lejlighedsvist erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark uden forudgående anmeldelse,
- udøver midlertidigt eller lejlighedsvist erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark, uden at Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet anmeldelsen, jf. § 7, stk. 2, eller har meddelt godkendelse efter § 9, stk. 1, og inden udløbet af de i § 10 fastsatte frister,
- i strid med § 12, stk. 2, undlader at indgive fornyet dokumentation i tilfælde af væsentlig ændring af situationen,
- overtræder forbud meddelt efter § 13,
- i forbindelse med udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker i Danmark anvender titler, betegnelser eller registreringsnumre i strid med § 7, stk. 3-5, § 9, stk. 3, eller § 21, stk. 2, eller
- i strid med § 23 undlader at fremvise billedlegitimation på kommunalbestyrelsens forlangende.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2021.
§ 28. Bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2009 om godkendelse og udøvelse af erhverv som festfyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer ophæves.
§ 29. Anmeldelse og ansøgning om godkendelse til udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden er modtaget til behandling af Sikkerhedsstyrelsen, færdigbehandles af Sikkerhedsstyrelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2009 om godkendelse og udøvelse af erhverv som festfyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 30. Godkendelser og anmeldelser meddelt i medfør af bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2009 om godkendelse og udøvelse af erhverv som festfyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer bevarer deres gyldighed, indtil de udløber.
Sikkerhedsstyrelsen /Lone Saaby / Karin Mølhave/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. september 2021