Bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 182 af 05/02/2021 I medfør af § 16 a, § 21 a og § 29, stk. 2, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som ændret ved lov nr. 160 af 3. februar 2021, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren, fastsættes:
Definitioner
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Isolationssted: a) Privat hjem og privat have i tilknytning hertil. b) Anden egnet facilitet, hvor der er mulighed for overnatning og adgang til alle basale fornødenheder, herunder mad og drikke. c) Køretøj, der er anvendt til godstransport.
- Udlændinge, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark: Udlændinge, der har opholdstilladelse eller har ret til ophold her i landet i mere end tre måneder efter EU-reglerne, og nordiske statsborgere, som har fast bopæl her i landet.
- Fornødne oplysninger: Navn, CPR-nummer eller anden identifikationsoplysning og telefonnummer.
- Grænselandet: Slesvig-Holsten i Tyskland samt Blekinge, Skåne, Hallands og Västra Götalands len i Sverige.
- PCR-test: Polymerase chain reaction-test.
- Antigentest: En test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener).
- Nærtstående: Ægtefælle, fast samlever, forlovede, kæreste, barn, stedbarn, plejebarn, barnebarn, stedbarnebarn, søskende, stedsøskende, forælder, stedforælder, plejeforælder, bedsteforælder, stedbedsteforælder, svigerforælder og svigerbarn.
Krav om antigen- eller PCR-test
(Stk. 4)
§ 2. Personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med luftfartøj, skal have foretaget en antigentest for covid-19, inden lufthavnen forlades, samt på forlangende give de fornødne oplysninger til testpersonalet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for følgende:
- Personer, der udgør besætning på luftfartøj.
- Personer, som kun rejser via Danmark i transit og kun opholder sig i transitområder i lufthavne uden at indrejse i Danmark.
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigentest for covid-19.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigentest for covid-19.
- Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, jf. stk. 3.
- Personer, som ankommer fra udlandet til lufthavne, hvor det ikke er muligt at få foretaget en antigentest for covid-19, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis de til testpersonalet kan fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt. Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 2, nr. 7, skal i stedet have foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet.
(Stk. 4)
§ 3. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet over en lande- eller søgrænse, skal have foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, jf. stk. 3.
- Danske statsborgere og udlændinge, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller leveret en tjenesteydelse i grænselandet.
- Personer med fast bopæl i grænselandet, jf. dog stk. 4.
- Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have transporteret gods i udlandet.
- Personer, der udgør besætning på tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven.
- Personer, der indrejser fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige.
- Personer, der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsetidspunktet. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 4, hvis de kan fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt. Stk. 4. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis de kan fremvise dokumentation for et negativt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet højst er syv dage gammelt.
Krav om isolation
(Stk. 7)
§ 4. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet, skal efter indrejsen uden ugrundet ophold gå i isolation på et isolationssted i 10 dage og må ikke forlade isolationsstedet før udløbet af perioden, jf. dog stk. 4-7 og §§ 5-8. Stk. 2. Personer, der er i isolation efter stk. 1 på et isolationssted omfattet af § 1, nr. 1, litra c, må højst være to personer på isolationsstedet. Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1, som visiteres til et frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, jf. sundhedslovens § 210 a og bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), skal selv afholde udgifterne til opholdet, herunder til forplejning. Stk. 4. Personer omfattet af stk. 1 kan afbryde isolationen ved en negativ PCR-test for covid-19 taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet med henblik på at varetage funktioner som besætning på skib, offshore-arbejder eller maritime teknikere kan, ud over 1. pkt., afbryde isolationen ved en negativ antigentest for covid-19 taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse i Danmark. Stk. 5. Personer, der har fået foretaget en negativ test for covid-19 efter lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 6. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som kan fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 7. Børn under 15 år er ikke omfattet af stk. 1.
(Stk. 3)
§ 5. Følgende danske statsborgere og udlændinge, som har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, er ikke omfattet af § 4, stk. 1:
- Personer, der udgør besætning på luftfartøj, i tog, bus eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, og som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller varetaget en sådan funktion i udlandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller leveret en tjenesteydelse i grænselandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have foretaget transport af gods i udlandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der udgør besætning på skib, offshore-arbejdere eller maritime teknikere, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller varetaget en sådan funktion i udlandet, jf. dog stk. 3.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have udført arbejde i udlandet som grænsearbejder, grænsevagt, redningstjeneste, politi, brandvæsen, samt personer, der medvirker til udsendelsen eller ledsagelsen til Danmark af arrestanter.
- Personer, som indrejser i Danmark fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have foretaget en nødvendig rejse for at udøve fastsat eller aftalt samvær med et barn i udlandet.
- Mindreårige unge, der indrejser i Danmark efter at have foretaget en nødvendig rejse til udlandet for at udøve sit fastsatte eller aftalte samvær med sin forælder eller en person i sit netværk.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have besøgt en nærtstående i grænselandet.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have varetaget en funktion i udlandet som udsendt af staten, herunder som diplomat, eller EU-parlamentarikere.
- Personer, der kan dokumentere at være indrejst i Danmark mere end seks gange inden for de seneste 30 dage regnet fra indrejsetidspunktet. Stk. 2. Personer er alene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, hvis de på forlangende af politiet kan fremvise en negativ PCR-test for covid-19, som på indrejsetidspunktet højst er syv dage gammel. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som derfor ikke kan fremvise dokumentation for en negativ PCR-test efter 1. pkt., skal i stedet kunne fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 1, nr. 4, hvis de på forlangende af politiet kan fremvise en negativ antigen- eller PCR-test for covid-19, som på indrejsetidspunktet højst er syv dage gammelt. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som derfor ikke kan fremvise dokumentation for en negativ antigen- eller PCR-test efter 1. pkt., skal i stedet kunne fremvise dokumentation for et positivt testresultat for covid-19, som er foretaget ved antigen- eller PCR-test, og som på indrejsetidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt.
(Stk. 3)
§ 6. Personer omfattet af § 4, stk. 1, kan midlertidigt afbryde isolationen med henblik på at varetage følgende formål:
- Søge nødvendig behandling i sundhedsvæsenet, herunder for at få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Besøge nærtstående, der er alvorligt syge eller døende.
- Deltage i en begravelse eller bisættelse af nærtstående.
- Skal være til stede ved sit barns fødsel.
- Deltage i en retssag eller lignende. Stk. 2. Personer, der er i isolation på et isolationssted omfattet af § 1, nr. 1, litra c, kan, ud over varetagelsen af de formål, der fremgår af stk. 1, midlertidigt afbryde isolationen med henblik på at varetage følgende formål:
- At anvende toilet- og badefaciliteter i umiddelbar nærhed til isolationsstedet.
- Foretage nødvendige indkøb af fødevarer i umiddelbar nærhed til isolationsstedet.
- At lade sig isolere på et andet isolationssted efter § 1, nr. 1, litra a eller b. Stk. 3. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 eller 2 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 7. Følgende danske statsborgere og udlændinge, som har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, og som er omfattet af § 4, stk. 1, kan, ud over varetagelsen af de formål, som fremgår af § 6, stk. 1, midlertidigt afbryde isolationen efter § 4, stk. 1, hvis der er tale om
- personer, der varetager særligt kritiske og uopsættelige funktioner, som har haft væsentlige grunde til at være i udlandet, og som er nødt til at møde fysisk på arbejde eller rejse til udlandet for at varetage særligt kritiske og uopsættelige funktioner,
- personer, der udfører arbejde som vindmølletekniker, fødevaretekniker, teknisk specialist, der varetager servicering eller produktion af medicinsk udstyr eller lægemidler, herunder farmaceut, eller anden form for teknisk specialist, som har haft væsentlige grunde til at være i udlandet, og som er nødt til at møde fysisk på arbejde eller rejse til udlandet i erhvervsøjemed for at udføre teknisk arbejde eller levere tjenesteydelser af teknisk karakter, eller
- professionelle idrætsudøvere eller personer, som understøtter den professionelle idrætsudøvelse, som har været i udlandet efter at have deltaget i et mesterskab, stævne og lignende, og som skal deltage i mesterskaber, stævner og lignende i Danmark eller udlandet. Stk. 2. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1.
(Stk. 4)
§ 8. Danske statsborgere, som har fast bopæl i udlandet, og udlændinge, som har fast bopæl i udlandet, og som er tilladt indrejse i Danmark i overensstemmelse med de gældende indrejserestriktioner, og som er omfattet af § 4, stk. 1, kan, ud over varetagelsen af de formål, som fremgår af § 6, stk. 1, midlertidigt afbryde isolationen efter § 4, stk. 1, med henblik på nødvendig varetagelse af følgende anerkendelsesværdige formål:
- Udføre arbejde som arbejdstager, arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.
- Udføre ulønnet praktik i Danmark som en del af et uddannelsesforløb på en videregående uddannelsesinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. dog stk. 2.
- Aflevere eller afhente sit barn på en institution eller skole, jf. dog stk. 2.
- Besøge nærtstående i Danmark, jf. dog stk. 2.
- Ledsage et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Danmark, jf. dog stk. 2.
- Foretage transport af gods i eller gennem Danmark.
- Levere tjenesteydelser i Danmark.
- Udføre arbejde som besætning på luftfartøj, i tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, offshore-arbejder, vindmølle- eller maritim tekniker eller teknisk specialist, der varetager servicering eller produktion af medicinsk udstyr eller lægemidler eller fødevarer, eller varetage opgaver som grænsearbejder, redningstjeneste, politi, brandvæsen eller grænsevagt.
- Varetage opgaver som statsoverhoved eller lignende, herunder delegationer, eller diplomat.
- Deltage i et kritisk forretningsmøde.
- Udøve aftalt eller fastsat samvær med mindreårige børn, unge og forældre bosat i Danmark.
- Agere primær omsorgsperson for mindreårige børn og unge bosat i Danmark.
- Deltage i et igangværende behandlingsforløb hos de danske sundhedsmyndigheder eller et privathospital i Danmark. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2-5, gælder kun for personer, som har fast bopæl i grænselandet. Stk. 3. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1. Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, og som har varetaget et eller flere af de angivne formål, som er beskrevet i stk. 1, nr. 1-13, er ikke underlagt kravet om at genoptage isolation efter stk. 3, hvis personen udrejser fra Danmark uden ugrundet ophold.
§ 9. Personer, der testes positiv for covid-19 i en antigen- eller PCR-test efter § 2, stk. 1 eller 4, eller § 3, stk. 1, er ikke omfattet af § 5, § 6, stk. 1, nr. 2-5, stk. 2 og 3, § 7 og § 8.
Straffebestemmelser
§ 10. Med bøde straffes den, som overtræder § 2, stk. 1 eller 4, § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1 eller 2.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Anne-Sofie Duelund Lassesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. februar 2021