Bekendtgørelse om refusion af ikke-kommunale institutioners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og scenekunst for unge
Kulturministeriet
BEK nr 1967 af 25/10/2021 I medfør af akt nr. 345 af 2. september 2021 fastsættes:
§ 1. Staten refunderer op til 50 pct. af udgiften ved ungdomsuddannelsers, private skolers og private daginstitutioners køb af hele professionelle forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, der er refusionsgodkendt i henhold til bekendtgørelse om refusion af kommuners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst.
Definitioner
(Stk. 7)
§ 2. Ved børneteater forstås i denne bekendtgørelse teater, som er produceret for børn under 16 år. Stk. 2. Ved scenekunst for unge forstås i denne bekendtgørelse scenekunst som er produceret for unge under 25 år, samt scenekunst, hvor unge under 25 år indgår i produktionens aldersmæssige målgruppe. Stk. 3. Ved opsøgende scenekunst forstås scenekunst, der opføres på steder, hvor publikum kommer af andre grunde end for at se scenekunst, jf. bekendtgørelse om refusion af kommuners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst, herunder på private daginstitutioner, private børnehaver, privatskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, der er organiseret i privatretligt regi. Denne scenekunstform kan henvende sig både til børn, unge og voksne. Statens Kunstfond afgør, om der i det enkelte tilfælde er tale om opsøgende scenekunst. Stk. 4. Ved køb af hele refusionsgodkendte forestillinger forstås køb af opførelser af forestillinger, hvor købet omfatter de pågældende opførelsers samlede udbudte sals- og publikumskapacitet. Stk. 5. Ved teatersæson forstås perioden 1. juli – 30. juni. Stk. 6. Ved straksrefusion forstås en refusion som udbetales efter opførelsen af en forestilling og senest 30 dage efter ansøgning. Stk. 7. Ved private skoler og private daginstitutioner forstås i denne bekendtgørelse både privatejede og selvejende skoler og både privatejede og selvejende daginstitutioner.
Godkendelsesberettigede forestillinger
(Stk. 2)
§ 3. Forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, som teatre eller producenter har produceret med økonomisk støtte i henhold til lov om scenekunst, er automatisk godkendt til at kunne udbydes med refusion. Stk. 2. Refusionsgodkendelse, jf. stk. 1, ophører fem teatersæsoner efter, at teatret eller producenten ikke længere modtager tilskud i henhold til lov om scenekunst. I tilfælde, hvor en godkendt forestilling overdrages til et teater eller en producent, som ikke modtager støtte i henhold til lov om scenekunst, udløber godkendelsen fem teatersæsoner efter overdragelsen. Derefter kan der ansøges om refusionsgodkendelse på ny. Ophør sker med udgangen af en teatersæson (30. juni).
(Stk. 2)
§ 4. Forestillinger af scenekunst, der ikke er produceret med støtte i henhold til lov om scenekunst, skal for at kunne udbydes med refusion i henhold til denne bekendtgørelse godkendes af Statens Kunstfond. Stk. 2. §§ 5 og 6 i bekendtgørelse om refusion af kommuners udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst finder tilsvarende anvendelse for forestillinger omfattet af denne bekendtgørelse.
Refusionsberettigede udgifter og institutioner
§ 5. Refusionsberettigede udgifter er udgifter ved køb af refusionsgodkendte hele forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, når disse købes af ungdomsuddannelser, private skoler eller private daginstitutioner.
§ 6. Der ydes ikke refusion af følgende udgifter:
- Udgifter, hvortil der ydes statstilskud eller refusion i henhold til anden lovgivning.
- Udgifter til køb af enkeltbilletter til refusionsgodkendte forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst.
- Udgifter og tilskud til køb af hele forestillinger af børneteater, scenekunst for unge og opsøgende scenekunst, hvor prisen allerede er reduceret gennem et statsligt formidlingstilskud i henhold til § 24 i lov om scenekunst.
- Udgifter forbundet med administration af forestillingskøb mv.
- Udgifter til transport af publikum til og fra forestillingsopførelserne.
- Udgifter, der er afholdt før et igangværende kalenderår.
§ 7. Refusionsberettigede ungdomsuddannelser, private skoler og private daginstitutioner er omfattet af en af de love, som er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Refusionsprocent
(Stk. 4)
§ 8. Refusion af udgifter inklusiv moms, jf. § 5, sker med op til 50 pct., medmindre ansøger modtager refusion for moms på anden vis. Slots- og Kulturstyrelsen fastlægger refusionsprocenten to gange årligt på baggrund af de modtagne bookinger om forventet aktivitetsniveau og forbrug på ordningen, jf. § 9. Stk. 2. Henholdsvis den 15. december og den 15. juni, udmeldes refusionsprocenten for refusionsberettigede udgifter i perioden henholdsvis fra den 1. januar til og med den 30. juni og fra den 1. juli til og med den 31. december. Refusionsprocenten offentliggøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Stk. 3. Refusionsprocenten beregnes som den afsatte bevilling til refusion for det pågældende halvår divideret med samlede forventede bookingsum, jf. § 9, stk. 3. Stk. 4. Af den årlige bevilling afsættes 50 pct. til en pulje for perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni og 50 pct. til en pulje for perioden fra den 1. juli til og med den 31. december, jf. dog § 9, stk. 6-7.
Forhåndsbooking af køb af forestillinger
(Stk. 8)
§ 9. Ungdomsuddannelser, private skoler og private daginstitutioner kan forhåndsbooke forestillinger til refusion, når der har indgået aftale om køb af en eller flere forestillinger med producenten. Ved forhåndsbooking skal ansøger blandt andet oplyse forestillingens købspris inklusiv moms, med mindre ansøger modtager refusion for moms på anden vis. Forhåndsbookningen indberettes til S/I Scenit ved brug af en formular udarbejdet af S/I Scenit og godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen. Stk. 2. Forhåndsbookning af forestillinger for perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni skal ske inden den 1. december i året før. Forhåndsbookning af forestillinger for perioden fra den 1. juli til og med den 31. december skal ske inden den 1. juni i kalenderåret. Stk. 3. Summen af de udgifter, der knytter sig til de forhåndsbookede forestillinger udgør bookingsummen, som benyttes ved beregningen af refusionsprocenten, jf. § 8, stk. 3. Stk. 4. Forhåndsbookede forestillinger, som bliver aflyst af en producent eller bestiller, kan erstattes af andre forestillinger, der opføres i samme halvårsperiode, jf. § 8, stk. 4. Refusion af udgifter til køb af erstatningsforestillingen må ikke overstige den refusion af udgifter, som købet af den oprindeligt planlagte forestilling ville have udløst. Hvis indkøbsprisen på erstatningsforestillingen er lavere end indkøbsprisen på den oprindeligt planlagte forestilling, ydes der refusion beregnet efter erstatningsforestillingens pris ganget med den udmeldte refusionsprocent, jf. § 8, stk.3, for det pågældende halvårsperiode. Erstatningskøb af forestillinger, der tidsmæssigt ligger senere end samme halvårsperiode skal foretages en ny forhåndsbooking. Stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen kan fravige fristene i stk. 2, når særlige omstændigheder gør sig gældende og godkende enkeltstående forhåndsbookinger for en periode som er i gang. Stk. 6. Uforbrugte midler fra bevillingsårets første halvår indgår i den pulje som fordeles i andet halvår, jf. § 8, stk. 4. Stk. 7. Hvis udgiften til refusion, jf. stk. 3 og 4, i bevillingsårets første halvår overstiger det afsatte beløb, jf. § 8, stk. 4, reduceres puljen, som fordeles i bevillingsårets andet halvår tilsvarende, jf. § 8 stk. 4. Stk. 8. Hvis en forhåndsbooking, jf. stk. 5, modtages på et tidspunkt, hvor årets bevilling er opbrugt, vil forhåndsbookingen blive afvist af S/I Scenit.
Ansøgning om straksrefusion
(Stk. 6)
§ 10. Ungdomsuddannelser og private skoler og private daginstitutioner skal senest 30 dage efter, at forestillingerne har været opført indberette udgifter ved køb af forestillinger med henblik på refusion, jf. dog stk. 6. Indberetningen sker via en digital platform til S/I Scenit. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder nærmere retningslinjer for indberetningens form. Stk. 2. Forestillinger, som opføres i december måned, skal uanset opførelsesdato indberettes senest den 4. januar i det efterfølgende år. Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1, kan indeholde flere købte forestillinger samtidigt. Indberetning af flere forestillinger samtidigt skal ske senest 30 dage efter den første forestillingsopførelse, der indgår i indberetningen. Ved samtidig indberetning skal de enkelte forestillinger og oplysningerne om dem kunne identificeres. Stk. 4. Indberetningen skal vedlægges kopi af faktura for den eller de forestillinger, der søges refusion for. Stk. 5. Sammen med indberetningen skal indberetter oplyse relevante data tilgængelige for indberetter om afviklingen af forestillinger til brug for statiske formål, herunder oplysninger om antal tilskuere og tilskuere fordelt på aldersgrupper. Stk. 6. Slots- og Kulturstyrelsen kan dispensere fra fristen på 30 dage jf. stk. 1, og 3 i forbindelse med skolernes sommerferie.
(Stk. 4)
§ 11. S/I Scenit screener modtagne ansøgninger med henblik på at identificere
- at ansøgeren er en ungdomsuddannelse, en privatskole eller en privat daginstitution,
- at den eller de opførte forestillinger er refusionsberettigede i henhold til §§ 3 og 4,
- at der kan ydes refusion for den ansøgte udgift, og
- at der er indsendt den fornødne dokumentation for udgiften, jf. § 10, stk. 4. Stk. 2. I de tilfælde hvor der er usikkerhed om udfaldet af en ansøgning om refusion på baggrund af kriterierne i stk. 1, nr. 1-4, videresendes ansøgningen til Slots- og Kulturstyrelsen, som senest 30 dage efter modtagelsen træffer afgørelse om tildeling af eller afslag på tildeling af refusion. Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Slots- og Kulturstyrelsen senest 30 dage efter meddelelse om udfaldet. Stk. 4. Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen efter stk. 2, kan påklages til Kulturministeriet.
Udbetaling og regulering af straksrefusion
(Stk. 3)
§ 12. S/I Scenit udbetaler straksrefusion, jf. § 1, på baggrund af den beregnede refusionsprocent, jf. § 8, og de indsendte ansøgninger, jf. § 11. Stk. 2. S/I Scenit udbetaler refusionen i løbet af maksimalt 30 dage, såfremt kriterierne for udbetaling af refusionen er opfyldt, jf. § 11, stk. 1, nr. 1-4. Stk. 3. I tilfælde, hvor Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om refusion jf. § 11, stk. 2, udbetaler S/I Scenit refusionen inden 30 dage efter Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
(Stk. 6)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. oktober 2021. Stk. 2. Der kan ske refusion efter § 1 for forestillinger, der er indgået aftale om, fra 10. oktober 2021. Stk. 3. § 1 ophæves den 1. januar 2025. Stk. 4. § 9, stk. 1, fraviges i 2021 idet fristen for forhåndsbookinger i andet halvår af 2021 fastsættes til den 12. november 2021. Forhåndsbookingerne gælder for perioden fra den 10. oktober 2021 til og med den 31. december 2021. Stk. 5. § 8, stk. 2, fraviges i 2021, idet refusionsprocenten for perioden den 10. oktober til og med den 31. december 2021 offentliggøres den 22. november 2021. Stk. 6. Bekendtgørelsen ophæves den 1. januar 2026.
Kulturministeriet /Ane Halsboe-Jørgensen / Ane Kathrine Lærkesen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. oktober 2021