Bekendtgørelse om visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 1983 af 28/10/2021 I medfør af § 3 og § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1374 af 23. juni 2021, fastsættes:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Ved afholdelse af følgende prøver i perioden fra og med den 3. november 2021 til og med den 15. marts 2022 og i sommerterminen 2022 gælder de overgangsregler, som er fastsat i §§ 2 og 3:
- Folkeskolens prøver for elever, der er udeblevet eller bortvist fra en prøve i prøveterminen maj-juni 2021, samt for elever, der i forlængelse af prøveterminen maj-juni 2021, skal til omprøve.
- Prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb.
- Prøver i Hf-enkeltfag.
- Prøver i gymnasiale suppleringskurser (GSK).
- Prøver i gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF).
- Prøver i supplerende overbygningsforløb (SOF). Stk. 2. Overgangsreglerne finder anvendelse for afholdelse af prøver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf, indtil prøverne efter stk. 1 er afholdt. For elever, som er omfattet af stk. 1, nr. 2-6, der i forlængelse af vinterterminen 2021/22 skal til omprøve, forbliver overgangsreglerne i § 3, stk. 2, i kraft frem til og med den 30. juni 2022.
Folkeskolens prøver for visse elever i prøveterminen december-januar 2021/22
(Stk. 2)
§ 2. For afholdelse af mundtlige prøver, som er omfattet af § 1, nr. 1, finder følgende regler i bekendtgørelse nr. 1337 af 18. juni 2021 anvendelse og forbliver i kraft, indtil prøverne efter § 1, stk. 1, er afholdt i prøveterminen december 2021 – januar 2022:
- Skolen formulerer ikke prøvespørgsmål til de dele af faget, hvori der alene er givet nødundervisning uden fysisk fremmøde, hvis dette efter skolens faglige og pædagogiske vurdering er begrundet i karakteren og omfanget af nødundervisningen. Det er en betingelse, at det fremgår af tekstopgivelsen for det enkelte fag, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om folkeskolens prøver, hvilke dele af opgivelsen, der udelades af prøvegrundlaget, og som eksaminator og censor derfor ikke kan afprøve eleverne i ved prøven.
- Hvis eleven ved aflæggelse af en mundtlig prøve, opnår en lavere karakter end elevens sidste standpunktskarakter i det fag, hvori prøven aflægges, ophøjes den sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i det pågældende fag eller den pågældende del af et fag. Stk. 2. For afholdelse af skriftlige prøver, som er omfattet af § 1, nr. 1, finder følgende regel i bekendtgørelse nr. 515 af 24. marts 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 762 af 27. april 2021 tilsvarende anvendelse: Hvis eleven ved aflæggelse af en skriftlig prøve, opnår en lavere karakter end elevens sidste standpunktskarakter i det fag, hvori prøven aflægges, ophøjes den sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i det pågældende fag eller den pågældende del af et fag. Reglen forbliver i kraft, indtil prøverne efter § 1, stk. 1, er afholdt i prøveterminen december 2021 – januar 2022.
Gymnasiale prøver
(Stk. 3)
§ 3. For afholdelse af mundtlige prøver, som er omfattet af § 1, nr. 2-6, gælder § 18 i bekendtgørelse nr. 514 af 24. marts 2021, og reglen forbliver i kraft, indtil prøverne efter § 1, stk. 1, er afholdt, dog senest til og med den 15. marts 2022. Stk. 2. For skriftlige prøver, hvor eleven eller kursisten skal være fysisk til stede på institutionen under hele prøven, skriftlige stedprøver, som er omfattet af § 1, nr. 2- 6, gælder, at eleven eller kursisten har mulighed for at aflægge ét nyt prøveforsøg. Der gælder følgende betingelser for, at eleven eller kursisten kan aflægge et nyt prøveforsøg i et fag:
- Eleven eller kursisten har fået nødundervisning uden fysisk fremmøde i faget.
- Eleven eller kursisten meddeler senest den 31. januar 2022 institutionen, at eleven eller kursisten ønsker at aflægge et nyt prøveforsøg i faget.
- Eleven eller kursisten aflægger sit nye prøveforsøg i sommerterminen 2022 på den dato, hvor der i øvrigt afholdes skriftlig prøve i faget. Stk. 3. Når eleven eller kursisten har fået sin karakter for sin præstation ved det nye prøveforsøg, annulleres elevens eller kursistens karakter i faget for den prøve, som eleven eller kursisten har aflagt i faget i vinterterminen 2021/22.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. november 2021.
Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Julie Elm Vig Albertsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. marts 2023