TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af supplerende ydelse m.v. i 2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Forsvarsministeriet

BEK nr 2000 af 24/10/2021 I medfør af akt nr. 319 af 24. juni 2021 fastsættes:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på sager om supplerende skattepligtig løbende ydelse, hvor der pr. 24. juni 2021 var truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse, som på afgørelsestidspunktet ikke var omfattet af § 11 b i lov om forsvarets personel.

skat
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Til personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, og som er påført varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, kan der fortsat ske udbetaling af den allerede tilkendte ydelse. Stk. 2. Til den efterladte ægtefælle og efterladte børn under 21 år kan der fortsat ske udbetaling af den allerede tilkendte ydelse. Hvis personel omfattet af stk. 1 afgår ved døden i bekendtgørelsens gyldighedsperiode, udbetales en ydelse til den efterladte ægtefælle og efterladte børn under 21 år svarende til den ydelse, der udbetales efter § 11 b, stk. 2, i lov om forsvarets personel. Stk. 3. Til børn under 21 år kan der fortsat ske udbetaling af den allerede tilkendte tillægsydelse. Til børn af personel omfattet af stk. 1 og § 11 b i lov om forsvarets personel udbetales i bekendtgørelsens gyldighedsperiode en tillægsydelse svarende til den ydelse, der udbetales til børn under 21 år af tjenestemænd efter § 14, stk. 1, i lov om tjenestemandspension.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. november 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 31. december 2021.

Forsvarsministeriet /Trine Bramsen / Jon Bach Holm/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. januar 2022