TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet

DanmarkBekendtgørelse2021

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 2078 af 10/11/2021 I medfør af § 46 a, stk. 1 og 2, § 67, § 79 b, stk. 1, nr. 14, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 61 af 28. januar 2020, lov nr. 807 af 9. juni 2020, lov nr. 808 af 9. juni 2020 og lov nr. 2214 af 29. december 2020, fastsættes:

Anvendelsesområde og formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter Affaldsdatasystemet og indberetning af data om affald. Stk. 2. Bekendtgørelsens regler om indberetning finder anvendelse på virksomheder, der har ansvar for at behandle affald, hvor dette ansvar er reguleret i miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 2

§ 2. Affaldsdatasystemet har til formål at indeholde oplysninger om affald og at stille oplysninger om affald til rådighed.

Definitioner

§ 3

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  2. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr: Som defineret i bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
  3. Affaldsbehandlingsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  4. Affaldsfraktion: Affaldsfraktion som opregnet i tabellen i bilag 2.
  5. Affaldsproducent: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  6. Affaldstransportør: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.
  7. Anden endelig materialenyttiggørelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  8. Behandling: Behandling som opregnet i bilag 1, afsnit 6.
  9. Bortskaffelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  10. Bygge- og anlægsarbejder: Som defineret i bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald (restproduktbekendtgørelsen).
  11. CVR-nummer: Det entydige identifikationsnummer, som en juridisk enhed tildeles efter CVR-loven.
  12. Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).
  13. Erhvervsaffald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  14. Farligt affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  15. Forbehandling: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  16. Forberedelse med henblik på genbrug: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  17. Genanvendelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  18. Husholdningsaffald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  19. Husholdningslignende affald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  20. Indberetning: Levering af data til Affaldsdatasystemet.
  21. Indberetter: En virksomhed, som skal foretage indberetning ifølge denne bekendtgørelses § 5.
  22. Indsamling: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  23. Indsamlingsordning: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  24. Indsamlingsvirksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.
  25. Madaffald: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  26. Nyttiggørelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  27. P-nummer: Det entydige identifikationsnummer, som en produktionsenhed tildeles efter CVR-loven.
  28. Reel genanvendelse: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
  29. Transportforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald.
  30. Udenlandsk virksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører.
  31. Virksomhed: Som defineret i bekendtgørelse om affald.

Affaldsdatasystemet

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Miljøstyrelsen er ansvarlig for at føre et register over data om affald (Affaldsdatasystemet). Stk. 2. Affaldsdatasystemets opgaver varetages af Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelserne efter de bestemmelser, som er fastsat i denne bekendtgørelse.

Indberetning af data

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. En virksomhed skal indberette til Affaldsdatasystemet, jf. dog § 7, når virksomheden

  1. modtager eller tager ansvar for behandling af affald ifølge relevante regler om indsamling eller behandling af affald, herunder men ikke begrænset til regler i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen, bilskrotbekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen, batteribekendtgørelsen, restproduktbekendtgørelsen, pantbekendtgørelsen, bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, biomassebekendtgørelsen, bioaskebekendtgørelsen, spildevandsbekendtgørelsen og træaffaldsbekendtgørelsen, herunder også når virksomheden behandler affald, som virksomheden selv har produceret (f.eks. genanvendelse af en udsorteret mængde efter indledende forbehandling på samme virksomhed eller forbrænding af affald som virksomheden selv har produceret),
  2. modtager affald, som er overført til Danmark, på virksomheden, jf. transportforordningens anvendelse af begrebet ’anlæg’, eller
  3. lader affald, som virksomheden har ansvar for, overføre fra Danmark, jf. transportforordningens placering af pligten til at anmelde hos affaldets producent, nye producent, eller indsamler. Det er i den sammenhæng uden betydning, om den pågældende ifølge forordningens art. 2, nr. 15, litra iv) og v) har givet fuldmagt til en forhandler eller mægler til at anmelde på sine vegne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Indberetteren kan give fuldmagt til en anden virksomhed til at foretage indberetninger på indberetterens vegne. Fuldmagten skal afgives digitalt via selvbetjeningsløsningen på virk.dk. Uanset der er givet fuldmagt til at indberette, påhviler ansvaret for at indberette rettidigt og i rette form, under alle omstændigheder den virksomhed, som skal indberette efter stk. 1. Stk. 3. Hvis en virksomhed er bekendt med oplysninger, som skal indberettes ifølge denne bekendtgørelse, og den, som har indberetningspligten, ikke kan skaffe sig kendskab til de oplysninger, har førstnævnte virksomhed pligt til på anmodning at udlevere oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan fastsætte en frist for udleveringen af oplysninger.
§ 6

(Stk. 8)

§ 6. Hver indberetning skal ledsages af oplysninger i overensstemmelse med bilag 1 og 2. Stk. 2. Indberetning skal ske med angivelse af mængder for hver indberetningsperiode, jf. stk. 1, og for hver affaldsleverandørs p-nummer, adresse uden p-nummer eller kommunekode. Indberetninger kan foretages i totale mængder for et år eller som delvise indberetninger. Stk. 3. Indberetningerne, jf. § 5, skal foretages hvert år senest den 1. marts dækkende det foregående kalenderår. Stk. 4. Indberetningerne skal foretages digitalt via virk.dk eller ads.mst.dk, jf. dog stk. 7. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan give adgang til frivilligt at indberette flere data og datatyper end de, som er indberetningspligtige efter denne bekendtgørelse. Stk. 6. Miljøstyrelsen kan gøre generelle eller specifikke undtagelser fra bekendtgørelsen for at gennemføre forsøgsordninger. Stk. 7. Miljøstyrelsen kan gøre generelle undtagelser fra bekendtgørelsens anvendelsesområde, hvis styrelsen vurderer, at en nærmere bestemt indberetningspligt ikke er i overensstemmelse med bekendtgørelsens formål. Miljøstyrelsen orienterer Miljøministeren om sådanne beslutninger og oplyser om undtagne områder på sin hjemmeside. Stk. 8. Miljøstyrelsen skal på anmodning af en udenlandsk virksomhed foretage indberetning for denne på baggrund af indsendt materiale.

§ 7

§ 7. Følgende skal ikke indberettes:

  1. Når en kommunal ordning, som ikke indsamler ved bopæl, herunder genbrugspladser og indsamlingskuber på offentlig vej, modtager affald ved ordningens opsamlingssted. Behandling af det modtagne affald på opsamlingsstedet, f.eks. ved kompostering af haveaffald eller ved med henblik på genbrug, er ikke omfattet af denne undtagelse fra indberetningspligten.
  2. Når en returmodtager modtager pantbelagt emballage ifølge reglerne i pantbekendtgørelsen.
  3. Når en virksomhed modtager affald fra en affaldsproducent ifølge affaldsbekendtgørelsens regler om private tilbagetagningsordninger, dog er videreoverdragelse af affaldet til en ny placering og eventuel behandling indberetningspligtig.
  4. Når en distributør, en kommunal indsamlingsordning eller et kommunalt opsamlingssted tager batteriaffald eller elektronikaffald tilbage ifølge reglerne i henholdsvis batteribekendtgørelsen eller elektronikaffaldsbekendtgørelsen.
  5. Når en virksomhed modtager spildevand gennem lukkede ledninger, jf. spildevandsbekendtgørelsen.
  6. Når en virksomhed modtager et udtjent motorkøretøj med henblik på særskilt behandling ifølge reglerne i bilskrotbekendtgørelsen.
  7. Når en virksomhed modtager et særskilt behandlet motorkøretøj med henblik på udtagning af yderligere materialer og komponenter til genbrug ifølge reglerne i bilskrotbekendtgørelsen.
  8. Når en virksomhed modtager affald med henblik på anvendelse til jordbrugsformål ifølge reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
  9. Når en virksomhed nyttiggør rester af plantebeskyttelsesmidler ifølge reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen.
  10. Når en virksomhed afbrænder eget haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald på lokaliteten, hvor affaldet er frembragt, ifølge reglerne i affaldsbekendtgørelsen.
  11. Når en virksomhed komprimerer affald i et køretøj under transport.
§ 8

(Stk. 6)

§ 8. Affaldsleverandøren er den offentlige eller private virksomhed i Danmark eller i udlandet, som har ansvar for affaldets håndtering og som i overensstemmelse med relevante regler om behandling af affald overdrager dette affald til indberetteren, medmindre andet følger af nedenstående. Det er uden betydning, om affaldsleverandøren har haft affaldet i hænde. Stk. 2. Når indberetteren modtager affald, er affaldsleverandøren den kommune, hvor affaldet blev modtaget fra affaldsproducenten, såfremt affaldet er modtaget

  1. i form af pantbelagt emballage fra en returmodtager, jf. pantbekendtgørelsen,
  2. fra en privat tilbagetagningsordning, jf. affaldsbekendtgørelsen,
  3. i form af batterier eller elektronikaffald fra en privatperson ifølge reglerne i batteribekendtgørelsen eller elektronikaffaldsbekendtgørelsen,
  4. direkte fra et skib, hidrørende fra skibes eller platformes drift,
  5. via en ordning ved bopælen. Som alternativ kan indberetteren vælge at oplyse p-nummeret for den adresse i kommunen, hvor affaldsindsamlingen administreres, eller
  6. via en ordning med opsamlingssted på offentlig vej (indsamlingskuber til f.eks. glas). Som alternativ kan indberetter vælge at oplyse p-nummeret for den adresse i kommunen, hvor affaldsindsamlingen administreres. Stk. 3. Når indberetteren ud over tilfælde som beskrevet i stk. 2 modtager affald fra en privatperson (f.eks. på anvisning af en kommune), er affaldsleverandøren den kommune, som privatpersonen er bosiddende i. Stk. 4. Når indberetteren behandler affald, som virksomheden selv har produceret, er affaldsleverandøren virksomheden selv. Denne bestemmelse finder også anvendelse hvis det pågældende affald på et tidligere tidspunkt måtte have været produceret af en anden og leveret til indberetteren, som først har forbehandlet affaldet og efterfølgende behandlet affaldet igen. Stk. 5. Når ingen anden affaldsleverandør kan identificeres ifølge ovenstående regler, er affaldsleverandøren affaldsproducenten. Stk. 6. Når ingen affaldsproducent eller affaldsleverandør kan identificeres, er affaldsleverandøren den kommune, hvor affaldet er fundet.
§ 9

(Stk. 5)

§ 9. Når en producentansvarlig virksomhed eller dennes kollektivordning (herefter: den producentansvarlige) indgår aftale med en dansk virksomhed (herefter: modtagevirksomheden) om afhentning og videre håndtering af affald fra en nærmere bestemt affaldsleverandør (herefter: afhentningsstedet), og den producentansvarlige ikke selv modtager affaldet på egen plads, kan den producentansvarlige aftale med modtagevirksomheden, at den producentansvarlige ikke indberetter, og at modtagevirksomheden i stedet skal indberette på den måde, som den producentansvarlige ville have været forpligtet til efter § 5, stk. 1. Aftalen får retsvirkning, jf. stk. 2 og 3, når begge parter har meddelt dette til Miljøstyrelsen. Det skal oplyses, hvis aftalen er tidsbegrænset. Stk. 2. Aftalen medfører, at ansvaret for at indberette i overensstemmelse med denne bekendtgørelse påhviler modtagevirksomheden og ikke den producentansvarlige for så vidt angår det affald, som er indsamlet fysisk i en periode, hvor aftalen er gældende. Stk. 3. Når der er indgået aftale efter stk. 1, skal modtagevirksomheden ved hver indberetning supplerende oplyse CVR-nummeret på den producentansvarlige i overensstemmelse med bilag 1, afsnit 3. Stk. 4. Den producentansvarlige har læseadgang til data, som modtagevirksomheden indberetter i henhold til aftalen. Stk. 5. Hver af parterne kan ophæve aftalen ved at meddele dette til Miljøstyrelsen.

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Virksomheder, jf. § 5, stk. 1, har adgang til og kan via virk.dk senest den 1. marts rette i de data, som virksomheden har indberettet til Affaldsdatasystemet dækkende indberettede oplysninger for det foregående kalenderår. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har fra den 2. marts til den 30. juni adgang til og kan rette i data i Affaldsdatasystemet om affald fra en affaldsleverandør inden for den pågældende kommune for det foregående kalenderår. Hvis kommunalbestyrelsen foretager rettelser i en indberetning, skal kommunalbestyrelsen orientere den, der har foretaget indberetningen, og Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan give adgang til, at kommuner, som har indgået samarbejde med hinanden om affaldshåndtering, kan rette data om affald fra affaldsleverandører i de samarbejdende kommuner. Stk. 3. En kommune kan henstille til, at en indberetter ikke foretager nye indberetninger eller ændrer indberetninger. Indberettere må ikke oprette eller ændre data i modstrid med en sådan henstilling. Stk. 4. Miljøstyrelsen har adgang til og kan oprette, slette og rette i alle data indberettet til Affaldsdatasystemet. Hvis Miljøstyrelsen opretter nye indberetninger, sletter indberetninger eller foretager rettelser i en eksisterende indberetning, skal Miljøstyrelsen orientere den, der har foretaget indberetningen. Stk. 5. Miljøstyrelsen kan henstille til, at kommuner og indberettere ikke opretter nye indberetninger, sletter indberetninger eller foretager rettelser i en eksisterende indberetning. Kommuner og indberettere må ikke efterfølgende oprette eller ændre data i modstrid med en sådan henstilling.

Særlige regler for farligt affald

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Virksomheder, som modtager farligt affald (indberetteren), skal indberette supplerende data til affaldsdatasystemet. Stk. 2. En indberetning af farligt affald skal indeholde de oplysninger, som fremgår af bilag 1 og 2. Stk. 3. Indberetningen skal ligeledes indeholde oplysninger om affaldstransportøren, forhandlere og mæglere af det farligt affald. Stk. 4. Hvis affaldsmodtageren har modtaget farligt affald fra en privatperson, som selv har transporteret det, skal affaldsmodtageren ikke indberette oplysninger om affaldstransportøren, forhandlere og mæglere af det farlige affald.

§ 12

§ 12. Efter indberetteren har foretaget indberetning, jf. § 11, stk. 1, fremsendes indberetningen til affaldsproducenten, affaldstransportøren, forhandlere og mæglere, der inden 1. april året efter indberetningsåret skal give Miljøstyrelsen meddelelse om eventuelle fejl i indberetningen.

§ 13

§ 13. Affaldstransportører, som transporterer farligt affald, skal føre register over transporteret mængde og type af farligt affald (EAK-kode), affaldsproducenten og afleveringssted. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i mindst 12 måneder.

§ 14

§ 14. Virksomheder, som formidler leverance af farligt affald fra affaldsproducent til modtager (mæglere), og virksomheder, som formidler sådan leverance og endvidere køber/sælger ejendomsretten til affaldet uden at tage ansvar for affaldets videre håndtering (forhandlere) og derfor ikke har indberetningspligt efter denne bekendtgørelse, skal føre register over formidling og køb/salg. Registerets oplysninger og dokumentation for disse oplysninger skal opbevares i 3 år.

Tilsyn

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse overholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på anmodning fra Miljøstyrelsen meddele Miljøstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for, at Miljøstyrelsen kan føre tilsyn efter stk. 1.

Administrative bestemmelser

§ 16

§ 16. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. ikke senest ved den af Miljøstyrelsen fastsatte frist har udleveret de anmodede oplysninger til Miljøstyrelsen, jf. § 5, stk. 3,
  2. ikke senest ved fristens udløb, jf. § 6, stk. 3, har indberettet i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, eller
  3. i strid med en henstilling ændrer data, som kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen har oprettet, slettet eller rettet, jf. § 10, stk. 5. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

selskab
§ 18

(Stk. 4)

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1987 af 28. november 2020 om Affaldsdatasystemet ophæves. Stk. 3. For indberetninger, som vedrører indberetningsåret 2021, finder bekendtgørelse nr. 1987 af 28. november 2020 anvendelse. Stk. 4. For indberetninger, som vedrører indberetningsåret 2019 og 2020, finder bekendtgørelse nr. 1742 af 13. december 2018 anvendelse.

Miljøministeriet /Lea Wermelin / Christian Bruhn Rieper/

Bilag 1 Indberetning af data

Afsnit 1 Data om indberetteren Ved dataindberetning skal indberetteren oplyse hvilket p-nummer indberetteren agerer fra. Indberetteren skal endvidere oplyse om en af følgende indberetningsroller:

  1. Modtager, jf. § 5, stk. 1, nr. 1
  2. Import, jf. § 5, stk. 1, nr. 2
  3. Eksport, jf. § 5, stk. 1, nr. 3
  4. Bygherre, jf. § 5, stk. 1, nr. 1
  5. Eksport-Producent, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 Virksomheder, der tager ansvar for behandling af affald (herunder godkendte indsamlingsvirksomheder), og virksomheder, der modtager affald til behandling eller behandler eget affald, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, benytter rolle 1 (Modtager), medmindre rolle 4 (Bygherre) er anvendelig. Hvis affaldet har været indsamlet i lastvogne mv., og muligvis har været komprimeret eller på anden måde forbehandlet i enheden, skal indberetningen foretages som om affaldet blev indsamlet til eller behandlet på det p-nummer, som tager ansvaret for affaldet, jf. § 5. Hvis virksomheden alene tager ansvar for affaldet men ikke fysisk placerer det på egne lokaliteter, skal indberetningen foretages som om affaldet blev indsamlet til det p-nummer, som tager ansvaret for affaldet, jf. § 5. I stedet for rolle 1 (Modtager) anvendes rolle 4 (Bygherre) når indberetteren benytter det modtagne affaldsmateriale i et bygge- og anlægsarbejde, som indberetteren er bygherre for. Se endvidere bilag 1, afsnit 5, om indberetning som bygherre. Når en virksomhed modtager affald, som er overført til Danmark, på virksomheden, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, benyttes rolle 2 (Import). Når en virksomhed lader affald, som virksomheden har ansvar for, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, overføre fra Danmark, benyttes rolle 3 (Eksport). Når en virksomhed tager ansvar for behandling af affald, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og lader det samme affald overføre fra Danmark, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, kan virksomheden som valgfrit alternativ til en indberetning i rolle 1 og en samtidig indberetning i rolle 3 benytte rolle 5 (Eksport-Producent). Rolle 5 indeholder derved indberetning af affaldet både i relation til den nødvendige indberetning af modtagelsen, jf. rolle nr. 1, og den nødvendige indberetning af eksporten, jf. rolle nr. 3. Affald, som ved passage gennem Danmark alene er i transit, jf. transportforordningens definition af transit, skal ikke indberettes til Affaldsdatasystemet, da der ikke sker nogen overdragelse af affald til en virksomhed i Danmark. Affald, som overføres til Danmark, jf. transportforordningens definition af overførsel, skal derimod indberettes, når affaldet overdrages til en dansk virksomhed, hvilket kan være tilfældet også når overførslen til Danmark alene sker til midlertidigt oplag (R13 eller D15). Det er således transportforordningens definitioner af en ’behandling i Danmark’ kontra ’transit gennem Danmark’ som er afgørende for, om affaldet skal indberettes til affaldsdatasystemet.
§ 18

(Stk. 4)

Afsnit 2 Data om affaldsleverandøren Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 2 (Import), 4 (Bygherre), eller 5 (Eksport-Producent), skal indberetteren oplyse stamdata om sin affaldsleverandør, som denne er identificeret ifølge § 8, i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer (Hvis indberetningsrollen er 3 (Eksport), skal indberetteren ikke oplyse stamdata om affaldsleverandøren, da indberetteren selv er affaldsleverandør): Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 4 (Bygherre), eller 5 (Eksport-Producent): Der skal i forbindelse med oplysning om affaldsleverandøren oplyses en producenttype. Producenttypen identificeres som virksomhed eller kommune ifølge § 8. Producenttypen ’virksomhed’ kan være med eller uden p-nummer, afhængig af om affaldsleverandøren har et p-nummer på den pågældende adresse. Producenttyperne (typer af affaldsleverandører) er herefter følgende: a) Offentlig eller privat virksomhed med p-nummer b) Offentlig eller privat virksomhed uden p-nummer c) Kommune På baggrund af den således oplyste producenttype, skal indberetteren oplyse stamdata om affaldsleverandøren efter følgende fremgangsmåde: a) Hvis affaldsleverandøren er producenttypen ’Offentlig eller privat virksomhed med p-nummer’, indberettes følgende stamdata om affaldsleverandøren: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast P-nummer ProducentPnummer b) Hvis affaldsleverandøren er producenttypen ’Offentlig eller privat virksomhed uden p-nummer’, indberettes følgende stamdata om affaldsleverandøren: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Indtast CVR-nummer ProducentCVRnummer Indtast virksomhedsnavn Producentvirksomhedsnavn Gadenavn Husnummer, Postnummer By Vejnavn Husnummer Postnummer By c) Hvis affaldsleverandøren er producenttypen ’Kommune’, indberettes følgende stamdata om affaldsleverandøren: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Kommunekode Kommunekode Kommunekoden kan indberettes med 4 cifre eller (valgfrit) med alene de 3 højrestillede cifre. Hvis indberetningsrollen er 2 (Import): Indberetteren oplyser følgende stamdata om affaldsleverandøren (anmeldenummer, adresselinje 2 og postnummer skal kun oplyses, hvis de findes): Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Landekode Landekode Anmelde nr. Anmelde nr. Navn på virksomhed eller modtageanlæg Virksomhedsnavn Adresselinje 1 Adresse1 Evt. adresselinje 2 Adresse2 Postnummer By By Afsnit 3 Supplerende data om affaldsleverandøren Hvis affaldet er indsamlet af en privat tilbagetagningsordning, hvis affaldet er modtaget direkte fra et skib eller en platforms drift, eller hvis den producentansvarlige har indgået aftale efter § 9, stk. 1, skal indberetteren give supplerende oplysninger om affaldsleverandøren i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer. Hvis affaldsleverandøren er en privat tilbagetagningsordning: Ved indberetning om affald, som affaldsleverandøren har indsamlet fra affaldsproducenter ifølge reglerne om private tilbagetagningsordninger, svarende til at affaldsleverandøren således er kommunen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, og leverandøren ifølge § 7, stk. 1, nr. 3, ikke selv har foretaget indberetning, skal indberetteren oplyse CVR-nummeret på den virksomhed, som driver den private tilbagetagningsordning, under følgende kolonne:

§ 18

(Stk. 4)

Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Producentens ansvars-ID Hvis affaldet stammer fra skibes eller platformes drift, jf. § 8, stk. 2, nr. 4: Ved indberetning om affald, som er modtaget fra et skib eller en platforms drift (i modsætning til at være modtaget på en modtagefacilitet), svarende til at affaldsleverandøren således er kommunen, jf. § 8, stk. 2, nr. 4, skal indberetteren supplerende oplyse IMO-nummer på skibet under følgende kolonne: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Producentens ansvars-ID Producentreference Hvis den producentansvarlige har indgået aftale efter § 9, stk. 1: Ved indberetning om affald, som er afhentet ifølge aftale med en producentansvarlig, og indberetningspligten påhviler modtagevirksomheden, jf. § 9, stk. 1, skal modtagevirksomheden i forbindelse med sin indberetning oplyse den producentansvarliges CVR-nummer under følgende kolonne: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Producentens ansvars-ID Producentreference Afsnit 4 Data om modtageren Hvis indberetningsrollen er 3 (Eksport), eller 5 (Eksport-Producent), skal indberetteren oplyse stamdata om modtageren i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer (Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 2 (Import) eller 4 (Bygherre), skal indberetteren ikke oplyse data om modtageren, da indberetteren selv er modtager). Hvis indberetningsrollen er rolle 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent): Modtageren er den virksomhed i udlandet, som er modtager af affaldet i henhold til Transportforordningens anvendelse af begrebet ’Importør / Modtager’. Indberetteren skal indberette følgende stamdata om modtageren (anmeldenr., adresselinje 2 og postnummer skal kun oplyses hvis det findes): Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Landekode Landekode Evt. anmelde nr. Anmelde nr. Navn på virksomhed eller modtageanlæg Virksomhedsnavn Adresselinje 1 Adresse1 Evt. adresselinje 2 Adresse2 Postnummer Postnummer By By Afsnit 5 Data om affaldet Indberetteren skal oplyse følgende om affaldets sammensætning:

  1. Mængde i ton og en angivelse af, om vægten er målt, beregnet eller skønnet. Hvis vægten er beregnet, angives beregningsmetode. Hvis vægten er skønnet, beskrives forudsætningerne for skønnet.
  2. EAK-kode (kode fra det Europæiske Affaldskatalog, jf. bekendtgørelse om affald) med 6 cifre.
  3. Affaldsfraktion med E- eller H-kode, jf. bilag 2. Hvis indberetningsrollen er 2 (Import), 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent) skal indberetteren supplerende oplyse en baselkode eller OECD-kode (Materialespecifikt affaldskodesæt i transportforordningens bilag III, IIIA, IIIB og IV). For så vidt angår en del af koderne i transportforordningens bilag IIIA anvendes i ADS en kode med foranstillet BA, jf. den til en hver tid gældende værdikodeliste for Affaldsdatasystemet. Hvis affaldet på de relevante transportpapirer er beskrevet med mere end én EAK-kode, udvælger indberetteren den EAK-kode, som bedst beskriver affaldet samlet set. Ved indberetning af import, eksport eller eksport-producent skal det indberettes, hvor meget af det importerede eller eksporterede affald der henholdsvis forberedes med henblik på genbrug, reelt genanvendes, undergår anden endelig materialenyttiggørelse, forbrændes og/eller deponeres forud for affaldets endelige slutbehandling.
skat
§ 18

(Stk. 4)

Hvis indberetningsrollen er 4 (Bygherre), skal indberetteren supplerende oplyse følgende om affaldets geografiske placering: Indberetningen tilføjes en kommunekode: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Kommunekode Kommunekode Hvis det bygge- og anlægsarbejde, hvor affaldet anvendes, er placeret på indberetterens eget p-nummer, oplyses kommunekode 100. Hvis det bygge- og anlægsarbejde, hvor affaldet anvendes, er placeret et sted, som ikke er indberetterens p-nummer (f.eks. på en adresse uden p-nummer eller på et sted der ikke har en adresse, som f.eks. terrænregulering eller en støjvold), oplyses kommunekoden for den kommune, hvori bygge- og anlægsarbejdet er placeret. Hvis et anlægsarbejde, som ikke er på indberetterens p-nummer, strækker sig over mere end én kommune, foretages et tilsvarende antal indberetninger, med skønsmæssig fordeling af affaldsmængderne mellem kommunerne. Hvis affaldsfraktionen, jf. bilag 2, er E37 Slam, skal indberetteren supplerende oplyse følgende om sammensætningen: Manuel indberetning Dansk benævnelse i CSV Tørstofprocent Hvis affaldsfraktionen, jf. bilag 2, er E- eller H-kode nummer 40 – 47 (elektronik underlagt producentansvar) skal oplyses følgende om affaldets oprindelse og karakteristika:

  • Hvis affaldet er indsamlet fra private husholdninger (f.eks. på en genbrugsplads eller via anden kommunal indsamlingsordning), er affaldsfraktionen en H-kode. Der anvendes en EAK-kode inden for kodesæt 20 01 xx.
  • Hvis affaldet er indsamlet fra en erhvervsvirksomhed, er affaldsfraktionen en E-kode. Hvis affaldet er affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra private husholdninger, jf. definitionen i bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk affald (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), anvendes en EAK-kode inden for kodesæt 20 01 xx. Hvis affaldet ikke er husholdningslignende, anvendes en EAK-kode inden for kodesæt 16 02 xx. Afsnit 6 Data om behandlingen Indberetteren skal oplyse, hvilken behandling affaldet er egnet til (egnetheden skal oplyses også i tilfælde, hvor indberetteren ikke selv foretager sådan behandling, men alene indsamler eller forbehandler forud for den oplyste behandling):
  1. Genanvendelse (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet bliver eller forventes at blive omforarbejdet til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller opfyldningsoperationer. Uanset, at definitionen af genanvendelse i bekendtgørelse om affald ikke omfatter biogasfremstilling, indberettes fremstilling af biogas dog som genanvendelse, hvis rester fra biogasproduktionen efterfølgende nyttiggøres ved udbringning på landbrugsjord eller andet genanvendeligt output.
  2. Forbrænding (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet forbrændes eller forventes at blive forbrændt. Denne behandling skal ikke angives for affald til afgiftsfritaget forbrænding.
§ 18

(Stk. 4)

  1. Deponering (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet deponeres eller forventes deponeret.
  2. Afgiftsfritaget forbrænding (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affald forbrændes og er fritaget for affaldsvarmeafgift og tillægsafgift i henhold til kulafgiftsloven § 7a og afgifter i henhold til CO2-afgiftslovens § 6. Det gælder f. eks. rent træaffald fra træforarbejdningsanlæg (herunder spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering og maling, men også råtræ, herunder grene, stød, rødder og andet rent vedmateriale, bark, skovflis og ubehandlet savværksflis. Behandlingen angives kun om affald, som for hele læssets vedkommende er omfattet af reglerne om afgiftsfritagelse.
  3. Afgiftsfritaget deponering (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affaldet deponeres eller forventes deponeret på specialdeponier til jord. Denne behandling omfatter bl.a. affald, der deponeres eller forventes deponeret på et deponeringsanlæg, der i henhold til lov om afgift af affald og råstoffer (affalds- og råstofafgiftsloven) er fritaget for registrering, eller der er registreringspligtigt i henhold til affalds- og råstofafgiftsloven, men modtager affald, der er fritaget for affaldsafgift. Denne behandling omfatter endvidere affald såsom ren jord til daglig afdækning eller slutafdækning, kompost til slutafdækning, og affald, som fjernes fra afsluttede deponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter).
  4. Forberedelse med henblik på genbrug (herunder forbehandling): Denne behandling angives, når affald bliver eller forventes at blive forberedt med henblik på genbrug. Det er en nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de igen kan anvendes til samme formål, som de var udformet til.
  5. Anden endelig materialenyttiggørelse: Denne behandling angives, når affaldet bliver eller forventes at blive anvendt til en form for endelig materialenyttiggørelse, som ikke er nævnt andet sted på denne liste. Behandlingen angives når affaldet nyttiggøres til et nyt formål, hvor materialet benyttes i stedet for nye materialer, men uden at det indgår i fremstillingen af nye produkter eller forberedes med henblik på genbrug. Desuden skal indberetteren ved forberedelse til genbrug, genanvendelse, anvendelse til anden endelig materialenyttiggørelse, forbrænding, deponering eller eksport, hvor affaldet bringes ud af affaldsstrømmen, afkrydse, at der foretages en slutbehandling. Afsnit 7 Data om form og metode Indberetteren skal oplyse de former og metoder for bortskaffelse og nyttiggørelse, som affaldet modtages med henblik på, ved angivelse af R-kode eller D-kode, jf. bilag 4 og 5 til affaldsbekendtgørelsen, jf. nedenstående retningslinjer: a) Hvis indberetningsrollen er 1 (Modtager), 2 (Import) eller 4 (Bygherre), angives den R-/D-kode, som beskriver form/metode hos indberetteren. b) Hvis indberetningsrollen er 3 (Eksport) eller 5 (Eksport-Producent), angives den R-/D-kode, som beskriver form/metode hos den udenlandske modtager.
§ 18

(Stk. 4)

Ved valget mellem R- og D-kode tages udgangspunkt i, om behandlingen hos indberetteren er en nyttiggørelse, ’(R)ecovery’, eller bortskaffelse, ’(D)isposal’. Koderne R1 – R11 er afsluttende behandlinger og er kendetegnede ved, at affaldet i det væsentligste når frem til affaldsfasens ophør ved en fuldstændig nyttiggørelse, herunder ved forbrænding, eller at affaldet på anden måde er endeligt nyttiggjort, som tilfældet er ved behandlingskodevalget ’anden endelig materialenyttiggørelse’. Koderne R12 – R13 er midlertidige behandlinger og er kendetegnede ved, at affaldet håndteres med henblik på en senere endelig nyttiggørelse. En indsamling af affald, som alene sker i en form for mobil enhed, som f.eks. en lastvogn, eller som alene går ud på overtagelsen af ansvaret for affaldet og ingen fysisk håndtering, indberettes i alle tilfælde som oplag/R13, mens enhver håndtering af affaldet, som sigter mod at lette den videre transport og nyttiggørelse, indberettes som forbehandling/R12. Koderne D1 – D7 og D10 – D12 er afsluttende behandlinger og kendetegnede ved, at affaldet har nået sin slutdestination. Koderne D8 – D9 og D13 – D15 er midlertidige behandlinger, som er kendetegnede ved, at behandlingen er foretaget med henblik på yderligere behandling og bortskaffelse efterfølgende.

Bilag 2 Data om affaldsfraktion

Vedrørende indberetning af affald: Indberetteren oplyser data om affaldsfraktionen ved valg af E eller H svarende til indberetterens kendskab til, om affaldet følger en ordning for husholdningsaffald (hente- eller bringeordninger), i hvilket tilfælde der anvendes H-kode, og ellers anvendes E-kode. Ved indberetning af affald fra kommunale ordninger som primært er for husholdninger, men hvor der kan forekomme affald fra erhverv iblandt (genbrugspladser, kuber, blandede bolig- og erhvervsejendomme mv.), indberettes med H-kode, også selv om der kan være affald produceret af erhvervsdrivende iblandt. Såfremt det indberettede affald stammer fra såvel husholdninger som erhverv, idet husholdningsaffald og erhvervsaffald er blevet blandet sammen ved en forbehandling, anvendes E-kode ved indberetningen. Affaldet indberettes med valg af den nærmere bestemte fraktion, jf. nedenstående, ud fra hvad der mest præcist beskriver affaldet. Husholdnings-affald: Erhvervs-affald: Fraktionsnavn H01 E01 Restaffald H02 E02 Madaffald H03 E03 Forbrændingsegnet, hvor ingen anden kode er mere præcis H04 E04 Deponeringsegnet, hvor ingen anden kode er mere præcis H05 E05 Papir inkl. aviser H06 E06 Pap H07 E07 Glas H08 E08 Plast H09 E09 Emballage papir H10 E10 Emballage pap H11 E11 Emballage glas H12 E12 Emballage metal H13 E13 Emballage plast H14 E14 PVC H15 E15 Træ H16 E16 Imprægneret træ H17 E17 Haveaffald H18 E18 Mad- og drikkekartoner H19 E19 Jern og metal H20 E20 Uforurenet jord a H21 E21 Forurenet jord b H24 E24 Bygge- og anlægsaffald, hvor ingen anden kode er mere præcis c H25 E25 Sten H26 E26 Farligt affald, hvor ingen anden kode er mere præcis d H27 E27 Storskralds- eller storskraldslignende affald e H28 E28 Gips H29 E29 Øvrigt affald H30 E30 Emballage træ H31 E31 Dæk H34 E34 Asfalt - E35 Restprodukter fra forbrænding H36 E36 Blandet emballage H37 E37 Slam f H38 E38 Organisk affald, som ikke er omfattet af de øvrige H39 E39 Tekstiler H40 E40 Lyskilder H41 E41 Fotovoltaiske paneler H42 E42 Stort udstyr (weee) H43 E43 Udstyr til temperaturudveksling (weee) H44 E44 Småt udstyr (weee) H45 E45 Skærme, monitorer og udstyr med skærme >100 cm2 H46 E46 Småt it- og teleudstyr (ingen ydre dimension på mere end 50 cm) H48 E48 Bærbare batterier H49 E49 Industribatterier H50 E50 Bilbatterier

§ 18

(Stk. 4)

Noter: a) Koderne for uforurenet jord omfatter jord, der må flyttes uden anmeldepligt, som ikke er analyseret, og som ikke er tilført forurening, og jord, der er kategoriseret i kategori 1, jf. bilag 3, tabel 3, i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. b) Koderne for forurenet jord omfatter jord, der er kategoriseret i kategori 2, jf. bilag 3, tabel 3, i bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, og i øvrigt jord, som er forurenet. . c) H/E24 Indeholder f.eks. beton, tegl, mursten og blandet bygge og anlægsaffald, men ikke Gips H/E25, Sten H/E28 H/E16 Træ. d) Affaldsmodtageren, som indberetter farligt affald, vælger blandt E/H-koderne den kode, som bedst beskriver affaldet, idet ”E/H26 Farligt affald” alene anvendes for de affaldstyper, som ikke i øvrigt fremgår af andre E/H-koder. e) Storskrald fra husholdninger kategoriseres som H27 og storskraldslignende fra erhverv kategoriseres som E27. f) Se endvidere bilag 1, afsnit 5

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
22. november 2021
Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet | TheLawyer.sh