Bekendtgørelse om tilskud, regnskab og revision m.v. for Designskolen Kolding
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 2112 af 24/11/2021 I medfør af § 16 c, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 18, i bekendtgørelse nr. 1229 af 9. juni 2021 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Tilskud
(Stk. 3)
§ 1. Driftstilskud for Designskolen Kolding skal anvendes inden for institutionens formål. Stk. 2. Nærmere vilkår for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens driftstilskud, herunder fastlæggelsen af det årlige aktivitetstal, kan fastsættes i det årlige tilskudsbrev fra styrelsen . Stk. 3. Driftstilskuddet udbetales i rater månedligt forud.
(Stk. 2)
§ 2. Institutionen kan herudover modtage tilskud, hvor de nærmere udbetalingsvilkår fastsættes i et tilskudsbrev fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Stk. 2. Institutionen kan gennemføre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.
§ 3. Institutionen er omfattet af reglerne vedrørende statsfinansierede, selvejende institutioner i Finansministeriets Budgetvejledning.
§ 4. Hvis institutionen ikke overholder betingelserne for tilskud, eller institutionen i øvrigt ikke overholder regler og øvrige vilkår, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beslutte at tilbageholde tilskud helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt.
§ 5. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan forlange de nødvendige oplysninger af institutionen til brug for fastlæggelse af tilskud, som led i tilsynet med institutionen m.v.
§ 6. Designskolen Kolding er omfattet af cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner.
Garanti for lån til byggeri m.v.
(Stk. 2)
§ 7. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan modregne udbetalte beløb i henhold til garanti for lån, som staten har overtaget fra daværende Hypotekbanken. Ved gentagne tilfælde af misligholdelse af lånevilkårene kan styrelsen tilbageholde en del af institutionens tilskud med henblik på betaling af fremtidige ydelser på lånene. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan opsige garantien i forhold til institutionen, hvis institutionen overtræder garantivilkårene eller har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med opnåelse af garantien, eller hvis institutionens godkendelse bortfalder.
Kapitalforvaltning m.v.
(Stk. 4)
§ 8. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Stk. 2. Institutionen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
- I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
- I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kommunekredit eller andre finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
- Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
- I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2. Stk. 3. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde sin ejendom på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan samt til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Stk. 4. Indgåelse af lejemål, anlægsudgiftslignende investeringer, køb af ejendomme eller grunde og iværksættelse af it-projekter skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Revision, regnskab og budget
(Stk. 4)
§ 9. Institutionens regnskab er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 2. Institutionens bestyrelse udpeger en institutionsrevisor, som skal være statsautoriseret revisor. Revisionen udføres i overensstemmelse med almindeligt gældende krav og standarder for godkendte revisorers virksomhed samt standarderne for offentlig revision. Stk. 3. I medfør af § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor med uddannelses- og forskningsministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 1 og 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte institutionsrevisor. Stk. 4. Rigsrevisionen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om årsagen til revisorskift.
(Stk. 3)
§ 10. Institutionens regnskabsår følger finansåret. Stk. 2. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor. Stk. 3. En af bestyrelsen og rektor underskrevet og påtegnet årsrapport indsendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen senest den 15. april i året efter regnskabsåret. Endvidere fremsendes genpart af revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten til styrelsen.
(Stk. 2)
§ 11. Årsrapporten udarbejdes efter de af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til enhver tid fastsatte retningslinjer og i overensstemmelse med de af Finansministeriet fastsatte retningslinjer for årsrapporter. Stk. 2. Institutionen skal udarbejde en regnskabsinstruks efter de af Finansministeriet til enhver tid fastsatte regler herfor.
§ 12. Forud for hvert regnskabsår godkender bestyrelsen et budget efter indstilling fra rektor.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 762 af 27. september 1999 om tilskud, regnskab m.v. for Designskolen Kolding ophæves.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Therese Cederberg Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. november 2021