TheLawyer.sh
Tilbage

Veterinærkontrolbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om veterinær kontrol

BEK nr 2120 af 23/11/2021

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Fødevarestyrelsen fører kontrol med veterinære forhold, herunder dyrevelfærd, i medfør af:

  1. Lov om hold af dyr.
  1. Lov om dyrlæger.
  1. Lov om dyrevelfærd.
  1. Økologiloven.
Stk. 2

Fødevarestyrelsen fører endvidere kontrol med mælkeleverende besætninger i medfør af fødevarelovgivningen samt med producenter af metodeæg og slagtefjerkræ i medfør af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven).

Ekstra kontrol efter anmærkninger

§ 2

Fødevarestyrelsen gennemfører to ekstra kontrolbesøg (opfølgende kontrol), hvis der ved kontrol i medfør af § 1 konstateres overtrædelser af lovgivningen, som giver anledning til anmærkninger (indskærpelser, påbud, forbud, bødeforlæg eller politianmeldelse).

Stk. 2

Fødevarestyrelsen gennemfører to ekstra kontrolbesøg, hvis Landbrugsstyrelsen ved kontrol i medfør af lovgivningen om krydsoverensstemmelse har konstateret overtrædelser af kravene om krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteordninger til landbrugere, på de af § 1 omfattede områder.

Stk. 3

Fødevarestyrelsen gennemfører to ekstra kontrolbesøg, hvis Landbrugsstyrelsen ved mærkningskontrollen konstaterer overtrædelser af reglerne om mærkning, registrering og flytning af dyr, som giver anledning til anmærkninger.

Stk. 4

Uanset stk. 1 gennemfører Fødevarestyrelsen ét ekstra kontrolbesøg (opfølgende kontrol), hvis der konstateres overtrædelser af lovgivningen, som giver anledning til anmærkninger, ved følgende kontrolindsatser i forbindelse med transport af dyr:

  1. rekvireret basiskontrol,
  1. frekvensbaseret basiskontrol,
  1. stikprøvebaseret basiskontrol,
  1. kontrol efter anmeldelse,
  1. prioriteret indsats og
  1. kampagnekontrol.
Stk. 5

Ved anmærkninger meddelt i medfør af bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 6

Fødevarestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at gennemføre ekstra kontrol, jf. § 1, stk. 1-4, hvis styrelsen vurderer, at overholdelse af lovgivningen mere hensigtsmæssigt kan kontrolleres på anden vis.

Skærpet kontrol

§ 3

Fødevarestyrelsen kan træffe afgørelse om at pålægge en virksomhed, eller et dyrehold én eller flere ekstra kontroller (skærpet kontrol) hvis det skønnes nødvendigt for at sikre overholdelse af den i § 1 nævnte lovgivning.

Ikrafttræden

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2015 om veterinær kontrol ophæves.


Fødevarestyrelsen

/P.D.V. \n Hanne Larsen / Nina Østergaard Andersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
26. november 2021