Tilbage
Lov om ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.)
DanmarkLov2021
Social- og Boligministeriet
LOV nr 2156 af 27/11/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 734 af 8. juni 2018 og lov nr. 1590 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 2080 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
- I § 1 indsættes efter »råstofforbrug i bebyggelser«: », at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid«.
- I § 6, stk. 1, litra j, udgår »og«.
- I § 6, stk. 1, litra k, ændres »energi.« til: »energi,«.
- I § 6, stk. 1, indsættes som litra l-o: »l) krav om livscyklusvurdering og CO 2 -grænseværdi, m) krav om totaløkonomisk analyse, n) krav om ressourceanvendelse på byggepladser og o) krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Givet på Fredensborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Kaare Dybvad Bek/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. november 2021