TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om krav om coronapas på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2021

Social- og Boligministeriet

BEK nr 2162 af 27/11/2021 I medfør af § 3, stk. 3, og § 30 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for følgende offentlige og private institutioner m.v. på ældreområdet og socialområdet:

  1. Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om socialservice, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
  2. Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. § 84, stk. 2, i lov om social service.
  3. Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.: a) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service. b) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service. c) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. d) Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service. e) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service. f) Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service, herunder væresteder for personer med særlige sociale problemer. g) Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service. h) Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service. i) Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service. j) Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service. k) Botilbudslignende tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
  4. Tilbud med stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service, der ikke gives på døgnbehandlingstilbud omfattet af nr. 3, litra g. Stk. 2. Stk. 1 omfatter ligeledes lokaler og lokaliteter, hvor der leveres og modtages følgende:
  5. Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.
  6. Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1 i lov om social service.
  7. Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social service.
leje

Coronapas

Definition på coronapas

§ 2

(Stk. 8)

§ 2. Ved et coronapas forstås dokumentation for

  1. et negativt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der ved en PCR-test, jf. stk. 3, er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget, eller ved en antigentest, jf. stk. 4, der er højst 48 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
  2. et positivt resultat af en PCR-test, jf. stk. 3, der er mindst 14 dage og højst 180 dage gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
  3. et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 5,
  4. et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 6, eller
  5. nr. 1, 2, 3 eller 4 ved fremvisning af sundhedsmyndighedernes app ”Coronapas”, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark” kombineret med bevægelige elementer og aktuelt klokkeslæt på skærmen eller ved verifikation i form af scanning af QR-koden i appen, hvor skærmen viser ”Gyldigt i Danmark”. Stk. 2. Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget som en PCR-test, jf. stk. 3, eller en antigentest, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved en PCR-test forstås en polymerase chain reaction-test. Stk. 4. Ved en antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Stk. 5. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 to eller flere doser, anses det for gennemført umiddelbart efter den afsluttende dosis. Kræver et vaccinationsforløb mod covid-19 alene én dosis, anses det for gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Stk. 6. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis. Stk. 7. Dokumentation efter stk. 1, nr. 1-4, kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Stk. 8. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort. 1. pkt. gælder ikke for dokumentation efter stk. 1, nr. 5, samt i sundhedsmyndighedernes app ”MinSundhed” med bevægelige elementer, der beskytter mod kopiering fra appen.

Krav om coronapas

§ 3

§ 3. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende kunne forevise et coronapas ved ankomst til et lokale eller en lokalitet, hvortil offentligheden har adgang, på en institution m.v. omfattet af § 1, jf. dog §§ 4 og 7. Coronapasset skal kunne forevises til personale eller andre personer tilknyttet lokalet eller lokaliteten, eller der kan ske automatisk scanning af QR-koden i appen ”Coronapas”, jf. § 2, stk. 1, nr. 5.

Undtagelser

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. § 3 gælder ikke for følgende:

  1. Børn under 15 år.
  2. Værger, personlige repræsenter og advokater m.v. for beboere og brugere i lokaler og på lokaliteter omfattet af § 1.
  3. Personer, hvor institutioner omfattet af § 1, vurderer, at der er ganske særlige grunde til at undtage den pågældende fra krav om coronapas.
  4. Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, jf. stk. 2. Navnet på dokumentationen skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort. Stk. 2. De kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort, indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test. Dokumentationen er gyldig i 3 måneder fra udstedelsen. Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love, der skal anvendes efter 1. pkt., til rådighed. Erklæringen skal indeholde en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test efter stk. 1, nr. 4.

Mulighed for bortvisning

opsigelse
§ 5

§ 5. Kan der ikke fremvises et coronapas, jf. § 3, kan der ske bortvisning, jf. dog §§ 4 og 7.

Skiltning

opsigelse
§ 6

§ 6. Institutioner m.v. omfattet af § 1 skal ved lokaler og lokaliteter omfattet af § 3 opsætte informationsmateriale om kravet i § 3 og muligheden for bortvisning efter § 5.

opsigelse

Generel undtagelse

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen gælder ikke i forbindelse med politiske meningstilkendegivelser.

Ikrafttræden

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. november 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 10. december 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 2038 af 10. november 2021 om krav om coronapas på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.

Social- og Ældreministeriet /Astrid Krag / Anita Hørby/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
26. januar 2022