TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v.

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 2168 af 23/11/2021 I medfør af § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 13, § 14, § 15, § 15 a, stk. 1 og 2, § 15 b og § 24, stk. 2, i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 29. januar 2021, som ændret ved lov nr. 2193 af 29. december 2020, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 11, nr. 1, 5, 6, 9 og 20, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse vedrører følgende:

  1. Fødevarer af landbrugsoprindelse, der skal markedsføres med henvisninger til den økologiske produktionsmetode (herefter benævnt økologiske fødevarer).
  2. Økologiske dyr, der er leveret til transport til slagtning i Danmark.
  3. Petfood med animalsk indhold, der skal markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode.
  4. Petfood uden animalsk indhold, der markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis virksomheden udfører en af de aktiviteter, som skal økologicertificeres af Fødevarestyrelsen, og aktiviteten er den eneste aktivitet, omfattet af økologicertificeringskrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (herefter økologiforordningen), som virksomheden udøver ud over de i § 5, nr. 1-9 nævnte aktiviteter. Det er en forudsætning, at foderet ikke importeres fra tredjelande eller anvendes til andre foderaktiviteter end opbevaring og markedsføring.
  5. Produktion af økologiske akvakulturdyr, herunder avlsmateriale, samt indsamling og dyrkning af økologisk tang.
  6. Produktion af alle økologiske flercellede havalger, fytoplankton og mikroalger, der produceres i forbindelse med produktion af økologiske akvakulturdyr, hvis produktionen skal anvendes som foder til økologiske akvakulturdyr.
  7. Foder i form af økologiske restprodukter stammende fra en virksomheds egen fødevareproduktion, der markedsføres engros under henvisning til den økologiske produktionsmetode, forudsat at der ikke udføres nogen efterfølgende behandling af restprodukterne.
  8. Foder, der markedsføres engros under henvisning til den økologiske produktionsmetode, bortset fra petfood, og er fra en fødevarevirksomhed, der samtidig er fodervirksomhed. Det er en forudsætning, at markedsføring af fødevarer er virksomhedens primære formål og at foderet ikke importeres fra tredjelande eller anvendes til andre foderaktiviteter end opbevaring og markedsføring.
  9. Fødevarekontaktmaterialer som er omfattet af bilag I i økologiforordningen. I denne bekendtgørelse gælder bestemmelserne om fødevarer tilsvarende for disse fødevarekontaktmaterialer.
§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Detailvirksomhed: Markedsføring, håndtering og/eller forarbejdning af fødevarer og deres oplagring på det sted, hvor de sælges eller leveres til den endelige forbruger.
  2. Storkøkken: Storkøkken, som defineret i bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift.
  3. Foder: Foder, som defineret i artikel 3, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.
  4. Petfood: Foder beregnet til hunde, katte og andre selskabsdyr.
  5. Leverandør: Den erhvervsdrivende, der er økologicertificeret på adressen, hvorfra partiet fysisk leveres.
  6. Modtager: Den erhvervsdrivende, som fysisk modtager partiet.
  7. Færdigpakket fødevare: Færdigpakket fødevare, som defineret i artikel 2, stk. 2, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004. Det forudsættes, at fødevareren er individuelt mærket med de i økologireglerne krævede oplysninger beregnet til den endelige forbruger.
selskab

Petfood

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bestemmelserne om forarbejdning og mærkning af økologiske fødevarer i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (herefter rådsforordningen) gælder for økologisk petfood, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Økologisk petfood må alene indeholde de ingredienser af ikke-landbrugsoprindelse, som er anført i denne bekendtgørelses bilag 1, del A. Stk. 3. Der må ved forarbejdning af økologisk petfood eller ingredienser heri, der er af landbrugsoprindelse, kun anvendes produkter, som er anført i denne bekendtgørelses bilag 1, del B.

§ 4

§ 4. De krav, der er fastsat i denne bekendtgørelse vedrørende økologisk petfood, gælder ikke for produkter, der er lovligt markedsført som økologiske i et af de øvrige medlemslande i den Europæiske Union eller i et land i EØS.

Anmeldelse og kontrol

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Erhvervsdrivende skal med henblik på at blive økologicertificeret, jf. økologiforordningens artikel 35, stk. 1, anmelde følgende aktiviteter til Fødevarestyrelsen:

  1. Tilberedning af økologiske fødevarer, jf. dog stk. 6, eller petfood.
  2. Markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, jf. dog stk. 3-5. Ved opbevaring skal der ses bort fra opbevaring, der sker efter, at varerne er pakket og afsendt til den endelige forbruger.
  3. Import eller første modtagelse i EU af økologiske fødevarer eller petfood fra tredjelande.
  4. Produktion af økologiske spirer.
  5. Produktion, import fra tredjelande, opbevaring eller markedsføring af økologiske akvakulturdyr eller akvakulturprodukter en gros.
  6. Produktion, dyrkning eller indsamling af økologisk tang.
  7. Produktion af øvrige økologiske flercellede havalger, fytoplankton og mikroalger, der produceres i forbindelse med produktion af økologiske akvakulturdyr, hvis produktionen skal anvendes som foder til økologiske akvakulturdyr.
  8. Opbevaring eller markedsføring af økologisk foder engros i form af økologiske restprodukter stammende fra en virksomheds egen fødevareproduktion, forudsat at der ikke udføres nogen efterfølgende behandling af restprodukterne.
  9. Opbevaring eller markedsføring af økologisk foder engros fra en fødevarevirksomhed, der samtidig er fodervirksomhed, og hvor markedsføring af fødevarer er virksomhedens primære formål. Dog skal der ikke ske anmeldelse af import af foder fra tredjelande, da denne aktivitet er omfattet af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v.
  10. Opbevaring eller markedsføring af petfood med vegetabilsk indhold, der markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis virksomheden udfører en af de aktiviteter, som skal økologicertificeres af Fødevarestyrelsen, og aktiviteten er den eneste aktivitet, omfattet af certificeringskrav i økologiforordningen, som virksomheden udøver ud over de i nr. 1-9 nævnte aktiviteter.
  11. Udlægning af en eller flere af aktiviteterne oplistet i nr. 1-10 til tredjepart (lønarbejde) eller udførelse af en eller flere af aktiviteterne oplistet i nr. 1-10 som lønarbejde. Stk. 2. Detailvirksomheder skal ikke anmelde simpel tilberedning når
  12. tilberedningen sker i kundens påsyn eller i umiddelbar nærhed af kunden,
  13. fødevarer og petfood efter tilberedningen stadig bærer den originale mærkning og derved tydeligt fremstår som økologiske, jf. dog nr. 3, eller
  14. der ikke ændres ved den fysiske form af de økologiske fødevarer eller petfood. Stk. 3. Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, hvis de sælger færdigpakkede økologiske produkter direkte til den endelige forbruger. Undtagelsen forudsætter, at der ikke udføres en af de øvrige aktiviteter under stk.1, og at detailvirksomheden er undtaget i henhold til stk. 4. Stk. 4. Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer eller petfood, hvis salget af uindpakkede økologiske produkter ikke overstiger 5000 kg. pr. år eller ikke udgør en årlig omsætning på mere end 20.000 EUR. Undtagelsen forudsætter, at der ikke udføres en af de øvrige aktiviteter under stk. 1.
§ 5

(Stk. 10)

Stk. 5. Detailvirksomheder er undtaget fra at anmelde opbevaring eller markedsføring af økologiske færdigpakkede fødevarer en gros, hvis de kun opbevarer eller markedsfører økologiske fødevarer en gros i form af leverance af færdigpakkede økologiske fødevarer til virksomheders storkøkkendrift i Danmark. Det er en forudsætning, at detailvirksomheden, når der ses bort fra storkøkkendrift, fortsat opfylder betingelserne for registrering som detailvirksomhed i henhold til bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (herefter autorisationsbekendtgørelsen). Stk. 6. Storkøkkener, er undtaget fra kravet om anmeldelse i stk. 1, nr. 1, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Storkøkkener, der ønsker at anvende den økologiske betegnelse i markedsføringen af økologiske retter eller økologiske dele af retter, skal anmelde tilberedning af økologiske fødevarer, jf. stk. 1, nr. 1, når de pågældende retter eller dele af retter er frembragt af økologiske fødevarer, der ikke udelukkende forefindes i køkkenet i økologisk form. Stk. 8. De i stk. 7 nævnte storkøkkeners markedsføring af fødevarer skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i økologiforordningen. Dog er er de i stk. 7 nævnte storkøkkener ikke omfattet af økologiforordningens bestemmelser om EU-økologilogo og kodenummer. Stk. 9. Virksomheder, som er registreret som detailvirksomhed i henhold til autorisationsbekendtgørelsen, er undtaget fra at anmelde markedsføring engros af færdigpakkede fødevarer i henhold til stk. 1, nr. 2, hvis

  1. markedsføringen sker med henblik på, at fødevarerne kan forarbejdes eller forhandles i virksomheder, der har til formål at begrænse madspild gennem anvendelse eller markedsføring af fødevarer, hvor »bedst før« datoen er tæt på udløb eller er overskredet, eller hvor fødevarernes beskaffenhed kræver en hurtig anvendelse,
  2. det over for køber/modtager oplyses udtrykkeligt, på en måde som efterfølgende kan dokumenteres over for Fødevarestyrelsen, at fødevarerne ikke overholder kravene om økologikontrol, hvorfor der skal ses bort fra angivelserne om, at fødevarerne er økologiske, og
  3. der ved salg eller anden overdragelse til den endelige forbruger ved tydelig skiltning i umiddelbar nærhed af fødevaren eller ved mærkning på fødevaren oplyses om, at fødevarerne ikke overholder kravene om økologikontrol, hvorfor der skal ses bort fra angivelserne om, at fødevarerne er økologiske. Stk. 10. Følgende aktiviteter er omfattet af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. og derfor undtaget fra kravet i stk. 1:
  4. Pakkerier beliggende på økologiske bedrifter, der lejlighedsvis pakker økologisk frisk frugt og grønt fra andre bedrifter i EU.
  5. Ægpakkerier beliggende på økologiske bedrifter, der kun pakker egne økologiske æg.
  6. Udlægning af anmeldelsespligtige aktiviteter til tredjepart (lønarbejde), der sker fra en økologisk bedrift. Det er en forudsætning, at aktiviteterne vedrører bedriftens egne producerede økologiske produkter, at de pågældende produkter efterfølgende leveres til endelig forbruger eller bedriftens/ejerens butik, og at der ikke samtidig udføres andre aktiviteter, som skal anmeldes til Fødevarestyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse om økologiske fødevarer.
§ 5

(Stk. 10)

  1. Økologiske primærproducenters mærkning og videresalg af produkter som økologiske, når disse er fremkommet ved egen økologisk primærproduktion.
  2. Økologiske primærproducenters tilvirkning, detailpakning, mærkning og videresalg som økologisk af egen produceret økologisk honning.
  3. Sorterevirksomheder for økologiske læggekartofler, som avler og evt. også afsætter egne kartofler som fødevarer.
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Erhvervsdrivende underlagt økologikontrol skal, udover økologiforordningens bestemmelser om kontrol, der henvender sig til erhvervsdrivende, overholde bestemmelserne i denne bekendtgørelses bilag 2 om regnskabskrav. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan bestemme, at handelsagenter og lignende, der formidler markedsføring af økologiske fødevarer, petfood, akvakulturdyr eller akvakulturprodukter, er omfattet af bilag 2, når dette er nødvendigt for at gennemføre en effektiv kontrol i henhold til denne bekendtgørelse.

regnskab
§ 7

(Stk. 7)

§ 7. For erhvervsdrivende, der anmelder aktiviteter med henblik på økologicertificering, jf. § 5, udarbejdes en økologirapport, som udstedes af Fødevarestyrelsen. I økologirapporten fastsættes konkrete vilkår for de aktiviteter, der skal certificeres. Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal udarbejde en fuldstændig beskrivelse af enheden eller lokalerne samt aktiviteten. Beskrivelsen skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten. Stk. 3. Den erhvervsdrivende skal fastlægge og løbende opdatere alle de konkrete foranstaltninger, herunder egenkontrolprocedurer, der skal træffes i forbindelse med enheden, lokalerne eller aktiviteten for at sikre, at denne bekendtgørelse og økologiforordningen overholdes. Beskrivelsen af foranstaltningerne skal udformes efter Fødevarestyrelsens anvisning og optages i økologirapporten. Detailbeskrivelser, som ikke er væsentlige for beskrivelsen af de grundlæggende kontrolforanstaltninger og -procedurer, kan udelades i økologirapporten, hvis de til enhver tid er tilgængelige hos den erhvervsdrivende sammen med økologirapporten. Stk. 4. Beskrivelserne i stk. 2 og 3 skal af den erhvervsdrivende suppleres med erklæringen i økologiforordningen, artikel 39, stk. 1, litra d, nr. iii. Stk. 5. Det påhviler den erhvervsdrivende at føre optegnelser til dokumentation af gennemførelse og overholdelse af økologirapportens vilkår samt virksomhedens foranstaltninger og egenkontrolprocedurer, jf. stk. 3 og § 10. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen og skal opbevares i minimum 5 år. Stk. 6. De aktiviteter, der skal certificeres, kan først påbegyndes, når endelig økologirapport er meddelt af Fødevarestyrelsen til den erhvervsdrivende. Stk. 7. Fødevarestyrelsen kan ændre økologirapporten, såfremt der opstår et kontrolmæssigt behov herfor.

Tilladelse til anvendelse af natriumnitrit, kaliumnitrat samt ikke-økologiske landbrugsingredienser

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Natriumnitrit (E250) og Kaliumnitrat (E252) må kun anvendes ved forarbejdning af økologisk fremstillede kødprodukter efter en forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan meddeles på betingelse af, at det overfor Fødevarestyrelsen er godtgjort, at der ikke findes et teknologisk alternativ, der giver den samme sundhedsgaranti eller gør det muligt at bevare produktets specifikke kendetegn.

§ 9

§ 9. Tilladelse til anvendelse af ikke-økologiske landbrugsingredienser i forarbejdede økologiske fødevarer i henhold til økologiforordningens artikel 25 kan meddeles af Fødevarestyrelsen efter ansøgning herom, hvis betingelserne i økologiforordningen kan dokumenteres opfyldt af ansøgeren.

Ændringer eller ophør af aktiviteter

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Ved ændringer af de forhold og aktiviteter, der er beskrevet i økologirapporten, skal Fødevarestyrelsen underrettes herom mindst 4 uger inden ændringerne foretages. Den erhvervsdrivende skal samtidig med underretningen til Fødevarestyrelsen fremsende reviderede beskrivelser, jf. § 7, stk. 2 og 3, til Fødevarestyrelsen med angivelse af, hvilke tidligere beskrivelser de erstatter. Stk. 2. Virksomheden kan tage de i stk. 1 nævnte ændringer i anvendelse, når Fødevarestyrelsen har godkendt de reviderede beskrivelser og meddelt, at de kan betragtes som en del af økologirapporten. Stk. 3. Ved ophør af aktiviteterne skal den erhvervsdrivende straks meddele det til Fødevarestyrelsen. Økologicertificeringen er herefter bortfaldet. Stk. 4. Ved midlertidigt ophør, hvor aktiviteterne påtænkes gennemført inden for et år, kan meddelelsen, jf. stk. 3, undlades.

Anvendelse af digital formular

§ 11

§ 11. Virksomheder skal anvende den digitale formular til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v. på virk.dk eller den tilsvarende formular på Fødevarestyrelsens hjemmeside i følgende tilfælde, jf. dog § 12:

  1. Anmeldelse af aktiviteter, jf. § 5, stk. 1.
  2. Indmelding af ændringer af de forhold og aktiviteter, der er beskrevet i økologirapporten, jf. § 10, stk. 1.
§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Virksomheder, der af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post i henhold til bekendtgørelse nr. 985 af 7. august 2013 om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post, er fritaget for at anvende den i § 11, nævnte digitale formular. Tilsvarende gælder for fysiske personer, der kommunikerer med Fødevarestyrelsen om deres erhvervsaktiviteter, og som af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Digital Post efter § 7 i bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere. Dokumentation for fritagelse for tilslutning til Digital Post skal indsendes til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, der ikke er omfattet af krav om CVR-nummer og derfor ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 om Digital Post fra offentlige afsendere, og som er forpligtet til at anvende den digitale formular til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v., jf. § 11, fritages for anvendelse af formularen, hvis virksomheden er beliggende på en adresse, hvor det ikke er muligt at få en internetforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s på almindelige vilkår, og indsender en underskrevet erklæring til Fødevarestyrelsen herom. Fritagelsen gælder i et år fra datoen for underskrift af erklæringen. Stk. 3. Virksomheder og fysiske personer, der er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. stk. 1, eller virksomheder uden CVR-nummer, der opfylder betingelserne for fritagelse, jf. stk. 2, skal i de tilfælde, der er oplistet i § 11, kontakte Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller via brevpost. Virksomheder og fysiske personer skal give de oplysninger som Fødevarestyrelsen anmoder om til brug for behandlingen af henholdsvis anmeldelsen af en aktivitet og indmeldelsen om ændringer af aktiviteter, som er beskrevet i økologirapporten.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Virksomheder skal indgive den i § 11, nævnte formular på Fødevarestyrelsens hjemmeside digitalt til Fødevarestyrelsen. Virksomheden skal i formularen angive sin e-mailadresse til brug for Fødevarestyrelsens afsendelse af kvittering for og svar på modtagelse af formularen. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan i kvittering, jf. stk. 1, angive Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som afsender.

Økologisk og ikke-økologisk akvakulturproduktion

§ 14

(Stk. 5)

§ 14. Hvis et økologisk dambrug anvender vand, der har været anvendt i konventionelle dambrug, er det en forudsætning, at der er en opstrøms afstand til det konventionelle dambrug på mindst 500 meter. Stk. 2. Netbure i økologiske havbrug skal ligge mindst 500 meter fra konventionelle havbrug. Stk. 3. Vandindtag til indpumpningsanlæg skal ske i en afstand af mindst 500 meter fra vandudledning fra konventionelle akvakulturbrug. Stk. 4. Økologiske akvakulturbrug med opdræt af skaldyr skal ligge mindst 150 meter fra konventionelle akvakulturbrug med opdræt af skaldyr og kulturbanker med skaldyr. Økologiske akvakulturbrug med opdræt af skaldyr skal derudover ligge mindst 500 meter fra konventionelle havbrug med opdræt af andre akvakulturdyr end skaldyr. Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan fravige kravene i stk. 1-4, såfremt styrelsen forelægges dokumentation for, at kravene til den økologiske produktionsmetode overholdes.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Ansøgning om tilladelse til på klækkerier og yngelopdrætsanlæg at opdrætte både økologisk og ikke-økologisk yngel i samme brug skal indsendes til Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder som er fritaget for eller ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, som angivet i § 12, stk. 1 og 2, kan dog indsende ansøgningen via brevpost. Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 forudsætter, at der kan dokumenteres en klar fysisk adskillelse mellem økologiske og ikke-økologiske enheder og separat vanddistribution. Den separate vanddistribution skal være en adskilt tilførsel af vand fra individuelle vandløb, brønde, boringer eller kildevæld, der er efterfulgt af separat afledning af vand, således at vandkvaliteten kan følges og overvåges fra indtag til udledning uden sammenblanding med vand fra brugets ikke økologiske del.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Ansøgning om tilladelse til på en produktionsenhed med videreopdræt at opdrætte både økologiske og ikke-økologiske akvakulturdyr på samme brug skal indsendes til Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder som er fritaget for eller ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post, som angivet i § 12, stk. 1 og 2, kan dog indsende ansøgningen via brevpost. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 forudsætter, at det kan dokumenteres, at økologisk og ikke-økologisk produktion foregår tilstrækkeligt adskilt. Ved adskillelsen skal der tages hensyn til de naturlige omgivelser, og den skal være baseret på separate vandtilførselssystemer, separationsafstande, den økologiske akvakulturenheds placering i tidevandsstrømningen og placering opstrøms/nedstrøms i forhold til andre produktionsenheder. Desuden kræves det, at produktionen af akvakulturdyrene af samme art ikke foregår i sammenfaldende produktionsfaser, og at håndteringsperioderne ikke er sammenfaldende.

Brug af indfangede vilde eller ikke-økologiske akvakulturdyr og ikke-økologisk yngel i økologisk akvakulturproduktion

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Ansøgning om tilladelse til på en økologisk produktionsenhed at indføre indfangede vilde eller ikke-økologiske akvakulturdyr til avlsformål med henblik på at forbedre arvemassens egnethed, når økologisk avl ikke er tilgængelig eller ny generisk arvemasse skal tilføres, skal indsendes til Fødevarestyrelsen ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheder som er fritaget for eller ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post som angivet i § 12, stk. 1 og 2, kan dog indsende ansøgningen via brevpost. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, kan kun gives under forudsætning af, at betingelserne i økologiforordningens bilag II, del III, punkt 3.1.2.1., litra d, er opfyldt. Når der gives tilladelse, skal de pågældende akvakulturdyr holdes under økologisk forvaltning i mindst tre måneder, før de må anvendes til avl.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at der, med henblik på videreopdræt, i økologiske produktionsenheder indføres højst 50 % ikke-økologisk yngel af arter, som ikke blev opdrættet som økologiske i den Europæiske Union senest den 1. januar 2022. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, kan højst gives for en periode på to år og kan ikke fornys. Tilladelse er betinget af, at økologireglerne følges for mindst de sidste to tredjedele af produktionscyklussen for den pågældende yngel.

Offentlig information om tilgængelig økologisk akvakulturyngel

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Erhvervsdrivende, der på Fødevarestyrelsens hjemmeside ønsker at offentliggøre oplysninger om, at økologisk akvakulturyngel fra deres bedrift er tilgængelig på markedet, har mulighed for at indgive de relevante oplysninger til Fødevarestyrelsen, hvorefter oplysningerne gøres tilgængelige på hjemmesiden. Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal ajourføre de indgivne oplysninger, jf. stk. 1, regelmæssigt, herunder give Fødevarestyrelsen meddelelse om at fjerne oplysningerne fra hjemmesiden, når akvakulturynglen ikke længere er til rådighed.

Bekæmpelse af skadevoldende vildt i økologisk animalsk akvakulturproduktion

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Skadevoldende vildt skal i videst mulig udstrækning forhindres i at kunne forvolde skade på anlæggets bestand af akvakulturdyr. Stk. 2. Skadevoldende vildt må udelukkende afværges ved anvendelse af mekaniske, akustiske eller elektriske afværgemidler, med mindre Fødevarestyrelsen i samråd med en af Skov- og Naturstyrelsens vildtforvaltningskonsulenter skriftligt har fastsat andre kriterier.

Mærkning med kodenummer og økologikontrolmærke (Ø-mærket)

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Økologiske fødevarer, foder, petfood samt akvakulturdyr og -produkter skal mærkes med kodenummeret på den kontrolmyndighed, som den erhvervsdrivende, der udfører den sidste del af tilberedningsprocessen eller produktionen, er underlagt. Kodenummeret for Fødevarestyrelsen er DK-ØKO-100. Stk. 2. For produkter, der ifølge økologiforordningen skal mærkes med EU´s økologilogo, skal kodenummeret angives på produktet i overensstemmelse med økologiforordningen. Stk. 3. For øvrige produkter må mærkning med kontrolkodenummer kun suppleres med den forklarende tekst »økologikontrolmyndighed« og evt. navnet på kontrolmyndigheden. Såfremt navnet på kontrolmyndigheden anvendes, skal den forklarende tekst »økologikontrolmyndighed« fremgå.

§ 22

(Stk. 4)

§ 22. Erhvervsdrivende, der er underlagt Fødevarestyrelsens økologikontrol, kan på økologiske fødevarer, foder, petfood samt akvakulturdyr og -produkter mærke med økologikontrolmærket (Ø-mærket) i overensstemmelse med retningslinjerne fastsat i bilag 3. Stk. 2. Ved anvendelse af økologikontrolmærket på petfood skal rådsforordningens artikel 23, stk. 4, litra a, samt § 3 i denne bekendtgørelse være opfyldt. Stk. 3. Ved anvendelse af økologikontrolmærket på forarbejdede økologiske fødevarer skal økologiforordningens artikel 30, stk. 5, litra a, være opfyldt. Stk. 4. »Ø-mærket« uden teksten »statskontrolleret økologisk« må ikke gengives på økologiske fødevarer, foder, petfood samt akvakulturdyr og -produkter, men kan anvendes ved markedsføringen af økologiske fødevarer, petfood samt akvakulturdyr og -produkter.

Import og eksport af økologiske fødevarer m.v.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Forud for import af økologiske fødevarer, petfood samt akvakulturdyr og -produkter importeret i henhold til artikel 45 i økologiforordningen, skal Fødevarestyrelsen modtage forhåndsanmeldelse om sendingens ankomst til første modtager i Danmark. Forhåndsanmeldelse med kontrolattestens nummer skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest en hel arbejdsdag forud for sendingens ankomst til toldekspeditionsstedet. Forhåndsanmeldelsen skal fremsendes elektronisk. Stk. 2. Senest samtidig med forhåndsanmeldelsen skal Fødevarestyrelsen informeres om tidspunktet for sendingens ankomst til første modtager i Danmark.

§ 24

(Stk. 6)

§ 24. For økologiske fødevarer, petfood samt akvakulturdyr og -produkter importeret i henhold til artikel 45 i økologiforordningen skal den originale kontrolattest fremlægges for toldmyndighederne, før sendingen kan overgå til fri omsætning, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Ved henføring under en suspensionsprocedure med henblik på tilberedning skal den originale kontrolattest fremlægges for toldmyndighederne. Efter afslutning af suspensionsproceduren skal kontrolattesten på ny fremlægges for toldmyndighederne, før sendingen kan overgå til fri omsætning, jf. dog stk. 6. Stk. 3. Ved henføring under en suspensionsprocedure med henblik på opsplitning skal den originale kontrolattest fremlægges for toldmyndighederne, jf. dog stk. 6. Stk. 4. Ved fraførelse af delsendinger skal der for hver delsending fremlægges delkontrolattest for toldmyndighederne, der foretager verifikation og påtegning, før delsendingen kan overgå til fri omsætning, jf. dog stk. 6. Importøren udfylder delkontrolattesten ved brug af procedurerne i TRACES NT. Stk. 5. Forud for opsplitning i delsendinger fremsendes til Fødevarestyrelsen forhåndsanmeldelse med angivelse af delkontrolattestens nummer samt den tilgrundliggende kontrolattests løbenummer (rubrik 3) for hver delsending i overensstemmelse med proceduren i § 23. Stk. 6. Fra den 1. juli 2022 bortfalder kravet om fremlæggelse af original kontrolattest i papirversion og original delattest, og der skal i stedet foreligge en gyldig elektronisk kontrolattest hhv. delkontrolattest i TRACES i de i stk. 1-4 beskrevne situationer, hvor der er krav om om fremlæggelse af original kontrolattest hhv. delkontrolattest for toldmyndighederne.

§ 25

§ 25. Particertifikater til eksport af økologiske produkter udstedes af Fødevarestyrelsen efter ansøgning herom. Det er en betingelse, at ansøgningen sker således, at Fødevarestyrelsens udstedelse af particertifikat kan ske, inden partiet bliver forseglet og forlader Danmark.

Dokumentation vedrørende leverandøren af økologiske fødevarer m.v.

§ 26

(Stk. 3)

§ 26. Erhvervsdrivende, der er økologicertificeret, skal, inden modtagelse af økologiske fødevarer, foder, petfood, akvakulturdyr og -produkter samt foder til brug på økologisk akvakulturbrug påbegyndes samt herefter mindst én gang hvert kalenderår, indhente leverandørens økologicertifikat. Stk. 2. Ved import fra tredjelande betragtes kontrolattesten som fyldestgørende dokumentation vedrørende leverandørens økologicertificering, jf. stk. 1. Stk. 3. Dokumentationen i henhold til stk. 1 og 2 skal opbevares i minimum 5 år.

Kontrolmyndighedernes adgang til dokumentation

§ 27

§ 27. Erhvervsdrivende, der ikke er økologicertificeret, men er underlagt kontrol efter den almindelige foder- og fødevarelovgivning, skal på forlangende af Fødevarestyrelsen udlevere dokumentation om køb og salg af økologiske fødevarer, foder, petfood samt akvakulturdyr og -produkter til og fra økologicertificerede erhvervsdrivende.

Dispensation

§ 28

§ 28. Fødevarestyrelsen kan, når forholdene taler derfor, meddele dispensation fra bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, § 6, stk. 1, for så vidt angår bilag 2 om regnskabskrav m.v., § 7, stk. 5, 1. pkt. og stk. 6, § 10, stk. 4, § 11 samt § 25, 2. pkt.

regnskab

Straffebestemmelser

§ 29

(Stk. 3)

§ 29. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 1, nr. 8, 2. pkt., § 3, § 5, stk. 1 og 7-8, § 6, stk. 1, § 7, stk. 2-6, § 8, stk. 1, §§ 9-11, § 12, stk. 3, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1-4, §§ 15-18, § 19, stk. 2, §§ 20-25, § 26, stk. 1 og 3, eller § 27,
  2. overtræder et vilkår fastsat i den i § 7, stk. 1, nævnte økologirapport,
  3. undlader at yde bistand eller give oplysninger efter § 27, eller
  4. undlader at efterkomme kravene i bilag 2, jf. § 6, stk. 2. Stk. 2. Med bøde straffes den, der
  5. overtræder økologiforordningens artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1-4, artikel 11, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk.1, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 1, artikel 23, stk. 1, artikel 26, stk. 4, artikel 27, artikel 28, stk. 1-2, artikel 29, stk. 2 og stk. 3, 2. afsnit, artikel 30, stk. 2-6, artikel 32, artikel 33, stk. 1 og 3-4, artikel 34, stk. 1, 3 og 5, artikel 35, stk. 2 og 6, artikel 36, stk. 1, artikel 39, stk. 1, artikel 44, stk. 1, og artikel 45, stk. 1,
  6. overtræder artikel 1, artikel 22, stk. 1-2, og artikel 23 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/464 af 26. marts 2020 om visse gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse med tilbagevirkende kraft af perioder med henblik på omlægning, produktion af økologiske produkter, og oplysninger, der skal forelægges af medlemsstaterne,
  7. overtræder artikel 4, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2146 af 24. september 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår særlige produktionsregler for økologisk produktion,
  8. overtræder artikel 1 og artikel 3-6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/279 af 22. februar 2021 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 om kontrol og andre foranstaltninger, der sikrer sporbarhed og overholdelse i økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, eller
  9. overtræder artikel 1-9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1165 af 15. juli 2021 om godkendelse af visse produkter og stoffer til anvendelse i økologisk produktion og udarbejdelse af en liste over disse. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 48 af 21. januar 2020 om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. ophæves.

Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nAnnelise Fenger / Tereza Gabriel/

Bilag 1 Økologisk petfood

A. Tilladte ingredienser af ikke-landbrugsoprindelse i økologisk petfood Tilsætningsstoffer: Konserveringsmidler: E 270 Mælkesyre E 325 Natriumlactat E 330 Citronsyre E 331 Natriumcitrat Antioxidanter: Ib306(i) Tocopherol-ekstrakt fra vegetabilske olier Ib306(ii) Tocopherol-rige ekstrakter fra vegetabilske olier (delta-rige) Emulgatorer, stabilisatorer, fortyknings- og geleringsmidler: E 406 Agar E 407 Carrageenan E 410 Johannesbrødkernemel E 412 Guargummi Øvrige ingredienser: Drikkevand. Salt (med natriumchlorid eller kaliumchlorid som basisstoffer). Mikroorganismepræparater (bakteriekulturer og skimmel- og gærsvampe), såfremt de anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer og Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer. Mineraler (herunder sporelementer), vitaminer, aminosyrer og andre nitrogenforbindelser er kun tilladt, såfremt der er lovmæssigt krav om at anvende dem i det pågældende økologiske petfood. Mononatriumphosphat. B. Produkter der må anvendes ved forarbejdning af økologisk petfood og ingredienser heri af landbrugsoprindelse Drikkevand. Salt (natriumchlorid). Mikroorganismepræparater (bakteriekulturer og skimmel- og gærsvampe) og enzymer. Pektin.

Bilag 2 Regnskabskrav m.v.

Definitioner Råvarer: Fødevarer og dyr samt foder (fødevarer mv.), som af den erhvervsdrivende er bestemt til anvendelse ved tilberedning af økologiske fødevarer mv. Færdigvarer: Fødevarer mv., som ikke er beregnet på yderligere tilberedning hos den erhvervsdrivende, men beregnet på videre markedsføring som økologiske. Indgående råvarer: Købte/modtagne råvarer samt øvrig tilgang til beholdningen af råvarer. Udgående råvarer: Råvarer anvendt til produktion (tilberedning), solgte/udleverede eller kasserede råvarer samt øvrig afgang fra beholdningen af råvarer. Indgående færdigvarer: Købte/modtagne færdigvarer, herunder returvarer, færdigvarer produceret (tilberedt) af den erhvervsdrivende, samt øvrig tilgang til beholdningen af færdigvarer. Udgående færdigvarer: Solgte/udleverede eller kasserede færdigvarer, samt øvrig afgang fra beholdningen af færdigvarer. Art: Hver præciserbar art fødevare, som f.eks. oksemørbrad og okseculotte. Som særskilte arter skal også medregnes eventuelle kvalitets- og størrelseskategorier.

  1. Generelle regnskabskrav Den erhvervsdrivende skal føre et ajourført regnskab, der sikrer sporbarheden af de økologiske fødevarer m.v. Regnskabet skal til enhver tid være tilgængeligt. Regnskabets data skal kunne dokumenteres overfor Fødevarestyrelsen, og regnskabet og dets originale dokumenter, herunder balanceopgørelser og dokumenter nævnt under afsnit 3, skal opbevares i minimum 5 år.
skatregnskab
§ 30

(Stk. 2)

Regnskabet skal indeholde følgende: 1.1. Løbende registreringer Der skal løbende ske registrering af:

  1. Alle ind- og udgående råvarer samt ind- og udgående færdigvarer med angivelse af dato, art, mængde, oprindelse og anvendelse. 2. Tilberedningen, derunder anvendte mængder råvarer, producerede (tilberedte) færdigvarer, svind, kassation, frasorteringer og lignende. Detailvirksomheder kan for så vidt angår de udgående færdigvarer nøjes med at opgøre salg samt foretage en daglig eller periodevis beregning af kassation, spild m.v. ud fra mængden af producerede færdigvarer samt den solgte mængde færdigvarer. Erhvervsvirksomheder, der ikke håndterer konventionelle fødevarer m.v. eller kun håndterer konventionelle fødevarer m.v. af en anden art, der synligt adskiller sig tydeligt fra de håndterede økologiske fødevarer, er undtaget kravet om løbende registrering af råvarer, der indgår i produktionen (tilberedning), og af svind og/eller tilvækst i forbindelse med produktionen, såfremt mængden af råvarer, herunder svind og/eller tilvækstprocenten, kan udledes af en recept eller en produktionsbeskrivelse. Detailvirksomheder, der ikke håndterer konventionelle fødevarer mv. eller kun håndterer konventionelle fødevarer m.v. af en anden art, der synligt adskiller sig tydeligt fra de håndterede økologiske fødevarer, kan undtages alle kravene i nr. 2, såfremt Fødevarestyrelsen vurderer, at en effektiv kontrol fortsat vil være sikret. Vilkårene herfor skal beskrives i økologirapporten. 1.2. Balanceopgørelser Der skal udarbejdes periodevise balanceopgørelser for hver enkelt art økologisk råvare og færdigvare. Erhvervsdrivende, der ikke håndterer konventionelle fødevarer mv. eller kun håndterer konventionelle fødevarer m.v. af en anden art, der synligt adskiller sig tydeligt fra de håndterede økologiske fødevarer, skal ikke udarbejde periodevise balanceopgørelser. I stedet skal disse erhvervsdrivende udarbejde balanceopgørelser på anmodning fra Fødevarestyrelsen. Økologirapporten skal indeholde en beskrivelse og et eksempel på balanceopgørelsernes udarbejdelse og opstilling. Detailvirksomheder, der ikke håndterer konventionelle fødevarer mv. eller kun håndterer konventionelle fødevarer m.v. af en anden art, der synligt adskiller sig tydeligt fra de håndterede økologiske fødevarer, kan, alternativt til muligheden nævnt i punkt 2.6, undlade at udarbejde artsvise balanceopgørelser og i stedet udarbejde samlede balanceopgørelser for beslægtede råvarer og færdigvarer. Det er et vilkår, at Fødevarestyrelsen vurderer, at en effektiv kontrol fortsat vil være sikret, og at økologirapporten indeholder en beskrivelse og et eksempel på balanceopgørelsernes udarbejdelse og opstilling. 1.2.1. Interval for balanceopgørelser Perioden, som balanceopgørelserne skal følge, fastlægges i økologirapporten og skal som minimum være på 1 måned og maksimalt 6 måneder. Ovennævnte interval kan dog fraviges, hvis de pågældende aktiviteters karakter taler for det (f.eks. særlig batchvis produktion eller produktion i afgrænsede perioder af året). Det er en betingelse, at Fødevarestyrelsen vurderer, at en effektiv kontrol fortsat vil være sikret. Perioden, som balanceopgørelserne skal følge, skal beskrives i økologirapporten. Det skal samtidig beskrives, hvornår balanceopgørelserne er tilgængelige efter endt periode. Dette tidspunkt skal senest være en måned efter endt periode.
regnskab
§ 30

(Stk. 2)

1.2.2. Opgørelser over lagerbeholdningen samt over indgående og udgående rå- og færdigvarer Til brug ved udarbejdelsen af balanceopgørelser, skal der

  1. foretages en fysisk opgørelse over lagerbeholdningen af hver enkelt art råvare henholdsvis færdigvare ved periodens begyndelse (primolagerbeholdning) og afslutning (ultimolagerbeholdning), og 2. udarbejdes en opgørelse for hver enkelt art råvare henholdsvis færdigvare over periodens samlede indgående henholdsvis udgående mængder. Erhvervsdrivende skal ikke medtage de udgående mængder af råvarer, som måtte være undtaget fra løbende registrering, jf. punkt 1.1., i udarbejdelsen af de i nr. 2 nævnte opgørelser. 1.2.3. Afstemning Hver balanceopgørelse skal indeholde en afstemning af de samlede indgående og udgående mængder af den pågældende art råvare eller færdigvare, hvor der tages højde for forskydningen mellem primo- og ultimolagerbeholdningen. Viser afstemningen en markant difference, skal den erhvervsdrivende i regnskabet registrere den sandsynlige årsag og beskrive hvilke korrigerende handlinger, der er foretaget med henblik på at nedbringe differencen i den følgende opgørelsesperiode. 1.3. Vurdering af balance mellem forbrug af råvarer og produktion af færdigvarer Ved udgangen af hver opgørelsesperiode skal der foretages en vurdering af, om de mængder af råvarer, der ifølge balanceopgørelserne er anvendt til produktion af færdigvarer, balancerer med de mængder af færdigvarer, der ifølge balanceopgørelserne er produceret. Ved vurderingen skal der tages udgangspunkt i anvendte recepter samt forventet produktionssvind/-tilvækst. Vurderes det, at der er en markant difference, skal den erhvervsdrivende i regnskabet registrere den sandsynlige årsag og beskrive hvilke korrigerende handlinger, der er foretaget med henblik på at nedbringe differencen i den følgende opgørelsesperiode. Vurderingen skal foretages for hver art færdigvare. Resultatet af vurderingen skal nedskrives og dokumenteres i form af de tilgrundliggende beregninger.
  2. Afvigelser fra de generelle regnskabskrav A. Når økologiske fødevarer m.v. ikke tilberedes af den erhvervsdrivende Dette afsnit vedrører kun økologiske fødevarer mv., der ikke tilberedes af den erhvervsdrivende. Sådanne fødevarer mv., der udelukkende opbevares og/eller markedsføres, skal betragtes som færdigvarer, idet
  3. der i definitionen for ”indgående færdigvarer” skal ses bort fra ”færdigvarer tilberedt af den erhvervsdrivende”, og 2. de, af de under pkt. 1 (Generelle regnskabskrav) nævnte krav, der gælder for råvarer, bortfalder. 2.1. Opbevaring en gros af ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer mv. og markedsføring en gros af ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer mv. fra den erhvervsdrivendes lokaler For aktiviteterne, nævnt i overskriften til dette punkt, bortfalder kravene i pkt. 1.1., nr. 2, og pkt. 1.3. 2.2. Opbevaring en gros af færdigpakkede økologiske fødevarer mv. og markedsføring en gros af færdigpakkede økologiske fødevarer mv. fra den erhvervsdrivendes lokaler
regnskab
§ 30

(Stk. 2)

For aktiviteterne nævnt i overskriften til dette punkt, bortfalder kravene i pkt. 1.1., nr. 2, og pkt. 1.2.-1.3, under forudsætning af, at de færdigpakkede fødevarer er individuelt mærkede med de i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne og økologiforordningen krævede oplysninger beregnet til den endelige forbruger. 2.3. Opbevaring en gros af transportemballerede økologiske fødevarer mv. i forbindelse med transport/distribution, hvor der ikke ændres ved partiernes transportemballage, mærkning eller medfølgende dokumenter For aktiviteterne, nævnt i ovenstående overskrift, bortfalder kravene i pkt. 1.1.-1.3. Følgende oplysninger om hvert håndteret parti skal fremgå af regnskabet:

  1. Oplysninger til identifikation af partiet. 2. Navn og adresse på leverandør og modtager. Erhvervsdrivende, der udfører ovennævnte aktivitet, skal i den forbindelse ikke betragtes som leverandør eller modtager. 2.4. Markedsføring en gros, uden opbevaring eller anden håndtering, af økologiske fødevarer mv. For ovennævnte aktiviteter bortfalder kravene i pkt. 1.1.-1.3. 2.4.1. Dokumentation for køb og salg Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere køb og salg af økologiske fødevarer mv. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger:
  2. Art, herunder eventuelle kvalitets- og størrelseskategorier. 2. Dato (leverings- henholdsvis modtagelsesdato). 3. Mængde. 4. Modtager (navn og adresse) og køber (navn og adresse), hvis denne er forskellig fra modtager. 5. Leverandør (navn og adresse) og sælger (navn og adresse), hvis denne er forskellig fra leverandøren. 6. Økologisk status. 2.4.2. Når den erhvervsdrivende får udført lønarbejde Hvis den erhvervsdrivende får udført anmeldelsespligtige aktiviteter, jf. § 5, som lønarbejde, skal den erhvervsdrivende føre fortegnelse over disse aktiviteter samt sikre sig dokumentation for, at lønarbejdsvirksomheden er økologicertificeret, jf. § 26. 2.5. Forhandling af uindpakkede økologiske produkter af detailbutikker, jf. § 5, stk. 4 Foruden kravene i afsnit 1 i dette bilag skal den erhvervsdrivende:
  3. Dokumentere indgående uindpakkede økologiske produkter, jf. kravene i afsnit 3 i dette bilag. a. Det skal desuden ud fra dokumentationen vedrørende partiet være muligt at afgøre, om der er tale om uindpakkede produkter. Dette kan være direkte angivet af leverandøren, tilføjet af den erhvervsdrivende i forbindelse med modtagekontrollen, eller være i form af en anvisning om, hvorledes det ud fra øvrige angivelser kan afgøres af Fødevarestyrelsen. Er det ikke muligt at afgøre, om der er tale om uindpakkede produkter, vil nr. 1-3 gælde bredt for den pågældende produkttype, uanset om den er uindpakket eller ej, og der kan forventes hyppigere anmodninger om opstillinger, jf. nr. 3. 2. Registrere og dokumentere udgående uindpakkede økologiske produkter. a. Dokumentationen skal angive kvantitet. Der kan accepteres dokumentation, som kan knyttes til grupper af produkter, som f.eks. frugt, grønt, brød, kager, når disse sælges som et miks, hvor forbrugerne selv vælger sammensætningen. Der kan kun oprettes grupper, når der i dokumentationen vedrørende de indgående produkter for hver produktart inden for gruppen er anvendt samme mængdeangivelse – f.eks. vægt eller antal. b. Hvis muligheden for at dokumentere samlet salg for grupper udnyttes, skal de anvendte grupper noteres. Hvis et produkt indgår i flere grupper, skal opstillingen, jf. nr. 3, inkludere alle produkter, der indgår i de grupper, hvor der er ”genganger-produkter”. For alle de indgående produkter i gruppen/grupperne skal der i dokumentationen vedrørende de indgående partier fremgå samme mængdeangivelse – f.eks. vægt eller antal. c. Den angivne kvantitet i salgsdokumentationen skal være den samme eller kunne omregnes til den mængde, som oplyses på dokumenterne vedrørerende de indgående partier. Hvis der skal ske omregning, skal der foreligge en opdateret liste med gennemsnitlige omregningsfaktorer, som sikrer, at kvantiteten angivet på salgsdokumentationen kan regnes om til kvantitetsangivelsen på dokumentationen vedrørende de indgående partier. 3. Der skal på anmodning fra Fødevarestyrelsen udleveres en opstilling over indgående leverancer og salg i en specifik periode af specifikke produkttyper og/eller -grupper. Opstillingen skal vise de samlede indgående hhv. solgte mængder af uindpakkede økologiske produkter. Opstillingen skal sikre, at Fødevarestyrelsen kan foretage en let stikprøvekontrol af dokumentationen bag indgående hhv. solgte produkter på en given dag eller i en given periode. Opstillingen skal godtgøre, at der i perioden har været tilstrækkelige mængder økologiske produkter til rådighed for salget, når der tages hensyn til virksomhedens erfaringsbaserede skøn over kassation/salg som konventionelt – virksomheden skal kunne redegøre for dette. Ekstraordinære hændelser, der påvirker denne godtgørelse, f.eks. kassation, tab mv., skal således registreres. 4. Kravene i nr. 2 og 3 bortfalder, når a. et produkt af en bestemt type kun forefindes som økologisk, eller b. et produkt af en bestemt type kun forefindes i ikke-færdigpakket stand på økologisk form. Det er en forudsætning, at det kan afgøres ud fra dokumentationen vedrørende de modtagne partier af den pågældende produkttype, om der er tale om ikke-færdigpakkede produkter, og at den pågældende produkttype ikke indgår i en gruppe, jf. nr. 2, hvor der indgår produkter af en type, som også forefindes som ikke-færdigpakket produkt på konventionel form. Det er en betingelse, at der føres et register over hvilke produkter, som ovennævnte undtagelse bringes i anvendelse for med dato for, hvornår forholdet er påbegyndt/ophørt. Ved ophør af forholdet skal lagerbeholdningen, i butik og på lager, straks opgøres for den pågældende økologiske produkttype. Det er desuden en betingelse, at produkttypen udseendemæssigt adskiller sig fra produkttyper, som forefindes på ikke-færdigpakket konventionel form.
skatregnskab
§ 30

(Stk. 2)

B. Når økologiske fødevarer m.v. tilberedes af den erhvervsdrivende 2.6. En råvare af en bestemt art, der kun undergår en eller flere simple processer Hvis en råvare af en bestemt art kun undergår en eller flere simple processer, som f.eks. hakning og/eller opskæring og/eller pakning, hvor der ikke i øvrigt ændres på varens sammensætning/beskaffenhed, og hvor resultatet er én enkelt type færdigvare, kan der undlades balanceopgørelser for hver enkelt art økologisk råvare og færdigvare, hvis der i stedet opstilles én samlet balanceopgørelse (og lageroptælling) for varen. Ved ovennævnte forenklede balanceopgørelse kan der, hvis dette fortsat sikrer en retvisende balanceopgørelse, ses bortfra eventuelle størrelseskategorier. F.eks. kan der ses bort fra om resultatet er pakninger med 200 g eller 400 g af en 30+ ost. Det vil være en betingelse, at Fødevarestyrelsen vurderer, at der, for den under punkt 2.6. nævnte metode, kan føres en effektiv balancekontrol. Fødevarestyrelsens vurdering vil bl.a. kunne foretages ud fra om

  1. den pågældende råvare eller lignende råvarer anvendes til anden produktion, 2. der samtidig produceres lignende økologiske færdigvarer, og 3. om udbytteprocent ved processen er stabil. C. Når økologiske fødevarer tilberedes i detailleddet på den adresse, hvorfra de sælges til den endelige forbruger 2.7. En eller flere råvarer der udelukkende anvendes på økologisk form Hvis den erhvervsdrivende anvender en, flere eller alle råvarer udelukkende på økologisk form og disse råvarer ikke forefindes på konventionel form i den pågældende økologikontrollerede virksomhed, f.eks. en selvstændigt økologikontrolleret bagerafdeling i et supermarked, kan produktions- og salgsregistreringer, lageropgørelser samt balanceopgørelser undlades. Det er en betingelse, at der
  2. føres et til enhver tid opdateret register over hvilke råvarer, der kun anvendes på økologisk form og anprises/mærkes som økologisk (med dato for påbegyndt/ophørt økologimærkning). Disse råvarer skal udseendemæssigt adskille sig fra konventionelle råvarer på virksomheden, så det er muligt i en kontrolsituation umiddelbart at identificere de økologiske råvaretyper, og 2. registreres/dokumenteres indkøbte/indgående økologiske varer. Med hensyn til kravet om kun at have de udvalgte typer af råvarer på økologisk form, gælder følgende: Når en råvare ikke længere kun forefindes på økologisk form (dvs. fra den dato, hvor der modtages konventionelle råvarer af samme eller lignende type), skal anprisningen af brug af den pågældende råvaretype som økologisk straks ophøre. Når en ny økologisk råvare indføres, skal det på den dato, hvor økologi-anprisningen vedr. råvaren påbegyndes, sikres, at der ikke forefindes konventionelle råvarer af samme eller lignende type, hvor der vil kunne ske en forveksling, eller færdigvarer, hvori den konventionelle råvaretype indgår. Som en undtagelse fra ovennævnte kan anpriste råvarer indgå på ikke-økologisk form i præfabrikerede færdigvarer, der markedsføres af virksomheden. Desuden kan anpriste råvarer indgå på ikke-økologisk form i halvfabrikata, som f.eks. browniemix, der anvendes til produktion af bestemte færdigvarer. I begge tilfælde skal det sikres, at der ikke sker vildledning af forbrugerne, f.eks. ved tydelig skiltning om, at "Vores brød og kager er bagt af økologisk mel. Dog er vores brownies bagt af ikke-økologisk browniemix" eller "Vores brød og kager er bagt med økologisk mel. Tarteletterne indkøber vi som færdigbagte, og de er derfor ikke bagt med økologisk mel".
skat
§ 30

(Stk. 2)

2.8. Enkle aktiviteter hvor der ikke ændres ved beskaffenheden af fødevaren Hvis den erhvervsdrivende udfører enkle aktiviteter, som udportionering, afvejning, opskæring, fraskæring, rensning, sortering, findeling/hakning, indpakning, mærkning m.v. på økologiske fødevarer, hvor der ikke ændres ved beskaffenheden af fødevaren, kan der undlades produktionsregistreringer, særskilte balanceopgørelser for ”råvarer” hhv. ”færdigvarer” og særskilte balanceopgørelser for kvalitets- og størrelseskategorier. Det er en betingelse, at:

  1. Der udarbejdes ugentlige artsvise balanceopgørelser, opgjort ud fra indgående og udgående mængder samt lagerbeholdning af de pågældende arter af fødevarer. 2. Der ugentligt foretages lageropgørelser for rå- og færdigvarer, herunder også kvalitets- og størrelseskategorier. 3. Der i forbindelse med de ugentlige balanceopgørelser -foretages en kvantificeret registrering, baseret på bedst kvalificerede skøn, når der i ugen har været særlige aktiviteter, som har haft betydning for opgørelsens difference, og -foretages en skønsmæssig vurdering af, om balancen er retvisende, når ugens særlige aktiviteter tages i betragtning, samt registrering af resultatet af vurderingen. Der skal under alle omstændigheder være en særlig grundig redegørelse, hvis balanceopgørelserne viser en mindre forskel på indgående og udgående mængder, end det på forhånd kan forventes ud fra det erfaringsbaserede kendskab til udbytte. 4. De pågældende arter (eller lignende arter) af produkter ikke anvendes som råvarer ved udførelse af øvrige aktiviteter (dvs. ud over de enkle aktiviteter), som vedrører økologiske produkter. 5. Virksomheden kan fremvise - en liste over hvilke færdigvarer, der kan fremstilles af hvilke råvarer og -en liste over "udbytte af råvarer", dvs. over de mængder af færdigvarer, der kan fremstilles af de forskellige typer råvarer. 6. Der på anmodning fra Fødevarestyrelsen kan udleveres data for indkøb/indgående leverancer og salg i en given periode for hver kvalitets- og størrelseskategori (f.eks. via udtræk fra anvendt stregkode-system). Hvis prisen på en specifik færdigvare afhænger af hvilken råvare den er produceret af, så skal hver priskategori betragtes som en særlig kvalitetskategori.
  2. Dokumentationskrav for modtagne og leverede økologiske fødevarer mv. 3.1. Dokumentation vedrørende partiet Erhvervsdrivende skal sikre, at der med hvert modtaget parti økologiske fødevarer mv. følger et originalt dokument udstedt af leverandøren. Er dokumentet ikke fakturaen, skal der henvises til dokumentet i fakturaen. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger:
  3. Navn, adresse, og for danske økologiske bedrifter autorisationsnummer, på leverandøren og sælgeren, hvis denne er forskellig fra leverandøren. 2. Modtager (navn og adresse) og køber (navn og adresse), hvis denne er forskellig fra modtager. 3. Oplysninger, der gør det muligt at identificere partiet. 4. Oplysninger om partiet – minimum mængde og art, herunder eventuelle kvalitets- og størrelseskategorier. 5. Angivelse af den økologiske status. 6. Leveringsdato.
skat
§ 30

(Stk. 2)

Den erhvervsdrivende skal kontrollere, at partiet fremstår i overensstemmelse med oplysningerne i dokumentet. Erhvervsdrivende skal sikre, at ovennævnte krav på tilsvarende vis opfyldes for fødevarer, der leveres til andre virksomheder. 3.1.1. Køb fra detailbutikker eller engrosvirksomheder, hvor salg sker ved selvbetjening Som undtagelse fra kravet i punkt 3.1. kan dokumentation vedrørende partiet, ved køb af økologiske fødevarer mv. fra detailbutikker eller fra engrosvirksomheder, hvor salg sker ved selvbetjening, sikres ved kassebon/kvittering, såfremt følgende oplysninger som minimum fremgår:

  1. Navn og adresse (minimum by) på butikken. 2. Varebetegnelse. 3. Henvisning til den økologiske status. 4. Mængde eller antal. 5. Købsdato. 3.1.2. Leverancer fra primærbedrifter, hvor modtageren fastlægger den leverede mængde Ved leverancer fra primærbedrifter, hvor modtageren fastlægger den leverede mængde, kan kravet om, at der med hvert parti følger et originalt dokument udstedt af leverandøren, erstattes af en leverandøraftale indeholdende procedurer, der sikrer, at leverandøren foretager en skønsmæssig opgørelse af mængden, inden partiet forlader primærbedriften, og at denne mængde registreres. Procedurerne skal endvidere sikre, at oplysningerne nævnt under punkt 3.1. fremgår af afregningsdokumenterne, der foreligger hos leverandør og modtager. 3.2. Dokumentation ved import fra tredjelande Ved import fra tredjelande betragtes kontrolattesten som fyldestgørende dokumentation vedrørende partiet, jf. punkt 3.1.
  2. Regnskabskrav ved akvakulturproduktion Definitioner Råvarer: Akvakulturdyr som omhandlet i økologiforordningen (herefter benævnt "fisk"), avlsmateriale og foder til brug i økologisk akvakulturbrug samt formeringsmateriale anvendt ved produktion af tang, havalger, fytoplankton og mikroalger. Færdigvarer: Fisk, som er klar til levering til transport til slagtning, fiskeæg og tang. Indgående råvarer: Købte/modtagne råvarer samt øvrig tilgang til beholdningen af råvarer. Udgående råvarer: Råvarer anvendt til produktion, solgte/udleverede eller kasserede råvarer samt øvrig afgang fra beholdningen af råvarer. Indgående færdigvarer: Købte/modtagne færdigvarer, herunder returvarer, færdigvarer produceret af den erhvervsdrivende, samt øvrig tilgang til beholdningen af færdigvarer. Udgående færdigvarer: Solgte/udleverede eller kasserede færdigvarer, samt øvrig afgang fra beholdningen af færdigvarer. 4.1. Regnskabskrav Ajourført regnskab skal til enhver tid være tilgængeligt, og data skal kunne dokumenteres over for kontrolmyndigheden. Regnskabets originale dokumenter, herunder dokumenter nævnt i dette bilags punkt 4.2, skal opbevares i minimum 5 år. Erhvervsdrivende underlagt økologikontrol skal føre regnskab på en måde, der sikrer sporbarheden af de økologiske fisk, tang og avls- og formeringsmateriale, herunder frasorteringer heraf, samt af foder til brug i økologisk akvakulturbrug. 4.1.1. Kvartalsvise balanceopgørelser Den erhvervsdrivende skal udarbejde kvartalsvise balanceopgørelser. Den kvartalsvise balanceopgørelse skal tage udgangspunkt i en fysisk opgørelse over beholdningen af råvarer og færdigvarer ved periodens start og ved periodens afslutning.
regnskab
§ 30

(Stk. 2)

Den kvartalsvise balanceopgørelse skal indeholde en mængdemæssig afstemning af akvakulturbrugets indgående og udgående mængder af hver type af de økologiske eller konventionelle råvarer og færdigvarer, der indgår i den økologiske produktion. Den kvartalsvise balanceopgørelse for fisk/æg skal udformes således: Fisk primo + indkøbte/indleverede fisk + forventet tilvækst via fodring - solgte fisk - døde fisk - evt. svind (rømning, prædation o.lign.) = beholding af fisk ultimo. Dette tal skal sammenholdes med den reelt opmålte mængde fisk på dambruget ved kvartalets slutning. En evt. difference mellem de to tal skal kommenteres skriftligt. Hvis der findes adskilte delbestande af forskellige fiskestørrelser og/eller arter, der har forventelig forskellig foderkvotient, skal disse delbestande indgå i balanceopgørelsen som særskilte led. Den kvartalsvise balanceopgørelse for foder skal udformes således: Foderbeholding primo + købt/produceret foder i kvartalet – registreret forbrug af foder - evt. svind (destrueret foder o.lign.) = forventet foderbeholdning ultimo. Dette tal skal sammenholdes med en fysisk opgørelse af fodermængden på dambruget ved kvartalets afslutning. En eventuel difference skal kommenteres skriftligt. Hvis der benyttes flere foderpillestørrelser samtidig, skal der udformes en balanceopgørelse for hver størrelse. De kvartalsvise opgørelser over øvrige rå- og færdigvarer skal udformes på tilsvarende vis. Kontrolmyndigheden kan

  1. beslutte, at balanceopgørelsen kan afgrænses til en kortere eller længere periode, dog minimum en uge og maksimum et halvt år, og/eller
  2. fravige kravet om afstemning af ind- og udgående mængder for hver enkelt økologisk rå- og færdigvare, såfremt kontrolmyndigheden vurderer, at en effektiv kontrol fortsat vil være sikret. Den erhvervsdrivende skal via regnskabet kunne dokumentere:
  3. Oprindelse, art og mængde af alle økologiske og konventionelle rå- og færdigvarer, som den erhvervsdrivende har modtaget.
  4. Art, mængde og leveringsdato for økologiske rå- og færdigvarer, som den erhvervsdrivende har leveret eller overført til anden produktion samt modtager af disse. Kravet om oplysning om modtager gælder ikke ved direkte overdragelse til den endelige forbruger.
  5. Øvrige oplysninger som kontrolmyndigheden kræver for at kunne udføre en hensigtsmæssig kontrol. Fødevarestyrelsen kan for skaldyrsopdræt beslutte at fravige ovennævnte krav til balanceopgørelse, under forudsætning af at Fødevarestyrelsen vurderer, at en effektiv kontrol fortsat vil være sikret. 4.2 Dokumentationskrav for modtagne fisk, avls-/formeringsmateriale samt foder bestemt til økologisk akvakulturbrug 4.2.1 Dokumentation vedrørende partiet ved levering Ved levering af økologiske rå- og færdigvarer skal der medfølge et originalt dokument udstedt af leverandøren. Er dokumentet en følgeseddel, skal der henvises til følgesedlen i fakturaen. Dokumentet skal indeholde følgende oplysninger:
  6. Navn og adresse på leverandøren og, hvis forskellig, på ejeren eller sælgeren af produktet. 2. Oplysninger, der gør det muligt at identificere partiet. 3. Oplysninger om partiet, herunder mængde og art. 4. Angivelse af den økologiske oprindelse i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 5. Leveringsdato.
regnskab
§ 30

(Stk. 2)

4.2.2 Supplerende dokumentationskrav for modtagne konventionelle fisk og avlsmateriale Det skal kunne dokumenteres at modtagne konventionelle fisk og avlsmaterialer overholder bestemmelserne i økologiforordningens artikel 11 og bilag II, del III, punkt 3.1.2., litra a - c. 4.3 Adskillelse under tilberedning og opbevaring fra konventionelle rå- og færdigvarer Omfatter driften også konventionelle rå- og færdigvarer, skal det sikres, at de økologiske rå- og færdigvarer kan identificeres under opbevaring, produktion og tilberedning, og at sammenblanding med øvrige rå- og færdigvarer undgås. Når produktionsudstyr anvendes til konventionelle rå- og færdigvarer, skal det rengøres, før det anvendes til produkter omfattet af denne bekendtgørelse. Steder, som benyttes til opbevaring af produkter omfattet af denne bekendtgørelse, skal forvaltes på en sådan måde, at produkterne kan identificeres, og at sammenblanding eller forurening med produkter og/eller stoffer, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, undgås.

Bilag 3 Økologikontrolmærket (Ø-mærket)

Ø-mærket skal være

  1. rødt i nuancer svarende til pantone 032 C eller tilsvarende sammentryk af 100 % gul og 100 % magenta i firefarvetryk, eller
  2. sort. Mærket skal gengives på hvid eller lys baggrund med indbyrdes afstande, placeringer og proportioner, som her angivet: På farvede flader eller foto gengives Ø-mærket i hvidt rektangel med rundede hjørner, som her angivet: "Ø" med krone kan dog anvendes uden tekst på æggeskal eller ostevoks eller som særligt kødstempel. Kødstemplet kan i umiddelbar tilslutning til de påbudte sundhedsmærker anvendes på slagtekroppe samt organer af økologisk opdrættede dyr. Ved anvendelse af stemplet skal de generelle regler om farvestoffer til stempling af kød i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer overholdes.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
29. november 2021