Bekendtgørelse om faste ejendommes beliggenhedsadresse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 2208 af 30/11/2021 I medfør af § 10, stk. 2 og 3, i lov nr. 380 af 26. april 2017 om stedbestemt information, fastsættes efter forhandling med de berørte myndigheder og efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 12 og 13, i bekendtgørelse nr. 146 af 17. februar 2019 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen:
§ 1. Alle faste ejendomme registreret eller noteret i matriklen med et identifikationsnummer (BFE-nummer) skal tildeles en beliggenhedsadresse, som registreres af Geodatastyrelsen i Ejendomsbeliggenhedsregistret.
(Stk. 4)
§ 2. Beliggenhedsadressen for en ejendom angives med et vejnavn, et husnummer, eventuelt etagebetegnelse og dørbetegnelse samt postnummer og bynavn. Stk. 2. Er der til en ejendom kun tilknyttet én adresse fra Danmarks Adresseregister, får ejendommen denne adresse som beliggenhedsadresse. Stk. 3. Er der til en ejendom tilknyttet flere adresser fra Danmarks Adresseregister registrerer Geodatastyrelsen automatisk en af disse som ejendommens beliggenhedsadresse jf. dog § 3. Stk. 4. Bliver den adresse fra Danmarks Adresseregister, der svarer til ejendommens beliggenhedsadresse, ændret i medfør af regler i bekendtgørelse om vejnavne og adresser, ændres ejendommens beliggenheds adresse automatisk tilsvarende.
(Stk. 3)
§ 3. Når en foreløbig ejerlejlighed, der endnu ikke er registreret i matriklen, er tilknyttet flere adresser fra Danmarks Adresseregister, udpeger kommunalbestyrelsen, hvilken adresse fra Danmarks Adresseregister, der skal være ejerlejlighedens beliggenhedsadresse. Kommunalbestyrelsen udpeger ejerlejlighedens beliggenhedsadresse efter henvendelse fra den landinspektør, der udarbejder registreringsanmodningen til Geodatastyrelsen om ejerlejlighedsopdeling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tildeler ejerlejligheden den beliggenhedsadresse, hvor ejeren ifølge oplysning modtaget fra landinspektøren må antages at kunne kontaktes vedrørende ejendommens retlige forhold og registreringer. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har modtaget oplysning herom fra landinspektøren, udpeges beliggenhedsadressen efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- Når de tilknyttede adresser i Danmarks Adresseregister angiver flere vejnavne, vælges det vejnavn, der kommer først i alfabetet.
- Når de tilknyttede adresser i Danmarks Adresseregister angiver flere husnumre eller etagebetegnelser, vælges det laveste husnummer, og herefter den laveste etagebetegnelse.
- Når de tilknyttede adresser i Danmarks Adresseregister angiver flere dørbetegnelser, vælges det laveste dørnummer, og ved sidebetegnelser vælges venstre før midtfor, som vælges før højre. Stk. 3. Når opdeling af en bygning i ejerlejligheder forudsætter, at der er meddelt byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen udpege en beliggenhedsadresse senest, når der er meddelt byggetilladelse. I alle tilfælde er kommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at udpege en beliggenhedsadresse tidligere end 10 hverdage efter modtagelse af anmodningen fra landinspektøren. Kommunalbestyrelsen underretter landinspektøren om den tildelte beliggenhedsadresse.
§ 4. Er en ejendom ikke tilknyttet en adresse fra Danmarks Adresseregister, består beliggenhedsadressen af en beliggenhedstekst, som skal indeholde et postnummer, der svarer til et postdistrikt, hvori ejendommen helt eller delvist er beliggende.
(Stk. 2)
§ 5. Er der til en ejendom tilknyttet flere adresser fra Danmarks Adresseregister, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra ejendommens ejer ændre den registrerede beliggenhedsadresse til en anden adresse, som ejendommen er angivet med i Danmarks Adresseregister. Ansøgningen stiles til den kommune, som den på ejendommen registrerede beliggenhedsadresse hører under. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om beliggenhedsadressen efter følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- Er ejer en eller flere fysiske personer med bopæl på én adresse på ejendommen, der er forskellig fra den registrerede beliggenhedsadresse, får ejendommen bopælsadressen som beliggenhedsadresse. Bopæl skal forstås i overensstemmelse med reglerne i CPR-loven.
- Er ejer en juridisk enhed med en adresse på ejendommen registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, der er forskellig fra den registrerede beliggenhedsadresse, får ejendommen den adresse, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister som beliggenhedsadresse.
- Uden for tilfælde omfattet af nr. 1 og 2, tildeles ejendommen en beliggenhedsadresse på ejendommen, hvor ejeren må antages at kunne kontaktes vedrørende ejendommens retlige forhold og registreringer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra ejendommens ejer ændre beliggenhedsteksten for en ejendom, der ikke er tilknyttet en adresse fra Danmarks Adresseregister. Beliggenhedsteksten skal indeholde et postnummer, der svarer til et postdistrikt, hvori ejendommen helt eller delvist er beliggende.
§ 6. Kommunalbestyrelsen meddeler afgørelser om ændring af beliggenhedsadressen eller beliggenhedstekst til Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen registrerer den nye beliggenhedsadresse i Ejendomsbeliggenhedsregistret.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 149 af 19. februar 2019 om faste ejendommes beliggenhedsadresse ophæves.
Geodatastyrelsen /Pia Dahl Højgaard / Jess Svendsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. november 2021