Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed

§ 1. Bekendtgørelsen gælder for følgende vejnet i Danmark, jf. dog stk. 6:

1. Alle veje i det transeuropæiske vejnet.
2. Alle motorveje.
3. Alle primærveje. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder desuden for veje og vejinfrastrukturprojekter, som ikke er omfattet af stk. 1, som er beliggende uden for tættere bebygget område, som ikke betjener ejendomme, der grænser op til dem, og som fuldføres med anvendelse af EU-midler med undtagelse af veje, der ikke er åbne for almindelig færdsel med motorkøretøj, såsom cykelstier, eller veje, der ikke er beregnet til almindelig færdsel, såsom tilkørselsveje til industri-, landbrug- eller skovområder. Stk. 3. Det transeuropæiske vejnet er defineret i forordning nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet. I Danmark består det transeuropæiske vejnet af vejene, som fremgår af listen på bilag 5. Kort over det transeuropæiske vejnet kan endvidere ses på www.vejdirektoratet.dk. Vejdirektoratet er vejmyndighed for størstedelen af vejene i nettet, Sund & Bælt Holding A/S ejer Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen vest for Øresundstunnelen, mens Øresundsbro Konsortiet I/S ejer strækningen gennem Øresundstunnelen og vejstrækningen over Peberholm til landegrænsen mod Sverige. Esbjerg Havn ejer E20 (Estrupvej, Østre Havnevej, Toldbodvej og Dokvej) vest for Taurusvej i Esbjerg. Faaborg-Midtfyn Kommune er vejmyndighed for rute 43 mellem Albanivej og Svendborgmotorvejen, Hjørring Kommune er vejmyndighed for E39 (Ålborgvej) nord for Willemoesvej i Hirtshals. De præcise afgrænsninger fremgår af bilag 5. Stk. 4. Som motorvej regnes alle veje og kørebaner, der er afmærket med E 42 Motorvej. Uden for det transeuropæiske vejnet er de fleste motorveje statsveje, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Derudover drejer det sig om Ådalsmotorvejen, hvor Aalborg Kommune er vejmyndighed, den sydlige del af Lyngby Omfartsvej, hvor Gentofte Kommune er vejmyndighed, samt den nordlige del af Lyngby Omfartsvej, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune er vejmyndighed. Stk. 5. Som primærveje regnes alle statsveje uden for tættere bebygget område, som ikke er motorveje. Vejdirektoratet er vejmyndighed for disse veje. Stk. 6. Bekendtgørelsen gælder ikke for tunneler omfattet af bekendtgørelsen om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet. Stk. 7. Vejdirektoratet kan vælge at undtage primærveje fra bestemmelserne i § 2 - § 6, samt § 8 - § 9, i denne bekendtgørelse, såfremt det er behørigt begrundet i trafikmængder og ulykkesstatistikker. Stk. 8. Vejdirektoratet meddeler senest 17. december 2021 Kommissionen en liste over motorveje og primærveje, som er omfattet af denne bekendtgørelse, samt primærveje der måtte undtages fra bekendtgørelsen. Efterfølgende meddeler Vejdirektoratet Kommissionen om alle ændringer hertil.

Trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser i forbindelse med infrastrukturprojekter

§ 2. For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver udarbejdet trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 2. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver udarbejdet trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 3. Trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser efter stk. 1 og 2, skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag 1.

Trafiksikkerhedsrevisioner i forbindelse med infrastrukturprojekter

§ 3. For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført trafiksikkerhedsrevisioner ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 2. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført trafiksikkerhedsrevisioner ved anlægsprojekter for ny vejinfrastruktur eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen. Stk. 3. Trafiksikkerhedsrevisioner efter stk. 1 og 2, skal gennemføres i overensstemmelse med bilag 2.

Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering

§ 4. For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering. Stk. 2. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført en vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering. Stk. 3. Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering efter stk. 1 og 2, skal vurdere ulykkes- og skadesrisici på grundlag af dels en visuel undersøgelse af vejens udformningsmæssige karakteristika (indbygget sikkerhed), dels en analyse af strækninger eller enkeltlokaliteter med en høj ulykkes- og skadeskoncentration. Stk. 4. Den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal gennemføres efter Vejdirektoratets forskrifter. Stk. 5. Den første vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal være gennemført senest i 2024, og skal derefter som minimum gennemføres hver femte år.

§ 5. Ud fra resultaterne af den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering skal Vejdirektoratet klassificere delstrækninger i vejnettet omfattet af denne bekendtgørelse i mindst tre kategorier efter strækningernes trafiksikkerhedsniveau. Stk. 2. Vejmyndigheden skal sikre, at vejstrækninger på statsveje og kommuneveje, som klassificeres i kategorien med laveste sikkerhedsniveau, jf. stk. 1, gøres til genstand for en målrettet trafiksikkerhedsinspektion, medmindre der på basis af ulykkesforekomsten kan gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger. Stk. 3. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse, skal vejejeren sikre, at vejstrækninger, som klassificeres i kategorien med laveste sikkerhedsniveau, jf. stk. 1, gøres til genstand for en målrettet trafiksikkerhedsinspektion, medmindre der på basis af ulykkesforekomsten kan gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger. Stk. 4. Såfremt der på basis af ulykkesforekomsten gennemføres direkte afhjælpende foranstaltninger, skal disse foranstaltninger i første række målrettes vejstrækninger med lave sikkerhedsniveauer, hvor foranstaltninger med stort potentiale for at forbedre sikkerheden og nedbringe ulykkesomkostningerne kan gennemføres. Forslag til foranstaltninger skal udvikles og prioriteres, som beskrevet i bilag 3. Stk. 5. Såfremt der iværksættes målrettede trafiksikkerhedsinspektioner, skal de gennemføres som beskrevet i bilag 4, inklusive beslutning om hvorvidt der skal etableres foranstaltninger som resultat af inspektionen.

§ 6. Vejdirektoratet udarbejder og ajourfører en handlingsplan med henblik på at følge gennemførelsen af foranstaltninger, hvad enten disse er prioriteret ud fra bestemmelserne i § 5, stk. 4, eller som resultat af de målrettede trafiksikkerhedsinspektioner, jf. § 5, stk. 5. Stk. 2. Senest pr. 31. oktober 2025 forelægger Transportministeriet Kommissionen en rapport om sikkerhedsklassificeringen af det samlede vejnet, der vurderes i overensstemmelse med § 5. Rapporten skal i relevant omfang også omfatte en liste over bestemmelser i nationale ajourførte retningslinjer, herunder navnlig forbedringer i form af teknologiske fremskridt og beskyttelse af bløde trafikanter. Fra den 31. oktober 2025 skal sådanne rapporter forelægges hvert femte år.

Afmærkning mv.

§ 7. Afmærkning af vejarbejder på statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv. Stk. 2. Afmærkning af vejarbejder på private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren udføre i overensstemmelse med den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse. Stk. 3. Ved fremtidige ændringer til bekendtgørelse om vejafmærkning og til bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning skal der rettes særlig opmærksomhed mod læsbarhed og synlighed for såvel menneskelige førere som automatiske førerstøttesystemer. Ændringerne skal tage hensyn til fælles specifikationer, hvis sådanne fælles specifikationer bliver fastlagt i henhold til Artikel 6c, stk. 3 i direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.

Trafiksikkerhedsinspektioner

§ 8. Ved ”periodiske trafiksikkerhedsinspektioner” forstås i denne bekendtgørelse en ordinær periodisk kontrol af forhold og mangler, som kræver vedligeholdelsesarbejde af hensyn til sikkerheden. Stk. 2. For statsveje og kommuneveje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejmyndigheden sikre, at der bliver gennemført periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer for den pågældende vejinfrastruktur. Stk. 3. For private veje omfattet af denne bekendtgørelse skal vejejeren sikre, at der bliver gennemført periodiske trafiksikkerhedsinspektioner med en hyppighed, der er tilstrækkelig til at sikre passende sikkerhedsniveauer for den pågældende vejinfrastruktur.

§ 9. På vejstrækninger, der støder op til vejtunneler omfattet af bekendtgørelsen om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet, skal der mindst hvert sjette år gennemføres fælles trafiksikkerhedsinspektioner med deltagelse af vejmyndighed eller vejejer for såvel vejstrækning som vejtunnel. Stk. 2. For tunneler på statsveje i det transeuropæiske vejnet gennemføres trafiksikkerhedsinspektionerne af Vejdirektoratet. Stk. 3. For tunneler på den resterende del af det transeuropæiske vejnet (private veje), gennemføres trafiksikkerhedsinspektionerne af vejejeren. Stk. 4. Trafiksikkerhedsinspektioner efter stk. 1 og 2, skal gennemføres i overensstemmelse med bilag 4.

Beregning af de gennemsnitlige samfundsmæssige omkostninger ved ulykker

§ 12. Vejdirektoratet udarbejder uddannelsesplaner for trafiksikkerhedsrevisorer. Stk. 2. Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorerne modtager en grundlæggende uddannelse, der bliver afsluttet med tildeling af et kompetencebevis. Vejdirektoratet sikrer, at uddannede trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse, følger regelmæssige opfriskningskurser, jf. dog stk. 5. Stk. 3. Vejdirektoratet sikrer, at trafiksikkerhedsrevisorer, som udfører opgaver i medfør af denne bekendtgørelse, har relevant erfaring eller uddannelse i vejdesign, sikkerhedsrelateret vejteknik og ulykkesanalyse, omfattende alle trafikantgrupper, inden de bliver udnævnt. Stk. 4. Vejdirektoratet certificerer trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder kravene, jf. stk. 1-3. Stk. 5. Trafiksikkerhedsrevisorer, der opfylder andre medlemsstaters krav til trafiksikkerhedsrevisorer, jf. direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, samt direktiv (EU) 2019/1936 af 23. oktober 2019 om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed vil også kunne udføre trafiksikkerhedsrevisioner mv. i medfør af denne bekendtgørelse.

Ikrafttræden mv.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 850 af 18. juni 2018 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed ophæves. Stk. 3. Senest to år efter at Vejdirektoratet har vedtaget forskrifter om trafiksikkerhedsrevisorer, jf. § 12, må trafiksikkerhedsrevisioner kun foretages af revisorer eller hold, der omfatter revisorer, som opfylder kravene i § 12, stk. 2-4 eller § 12, stk. 5.

Vejdirektoratet /Jens Holmboe / Helga Theil Thomsen/

Bilag 1 Trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyser i forbindelse med infrastrukturprojekter, jf. § 2

Den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse af et nyt infrastrukturprojekt eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen, skal indgå i det politiske beslutningsgrundlag. Som grundlag for den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse foretages dataindsamling vedrørende trafiksikkerheden for det berørte vejnet. Indsamlingen skal omfatte antal registrerede ulykker og personskader, samt trafikmængder med henblik på beregning af ulykkesfrekvenser. Til det berørte vejnet medregnes • den pågældende projektstrækning (ved ombygningsprojekter) • skærende veje og tilslutningsanlæg i tilknytning hertil • øvrige veje, hvor projektet forventes at medføre væsentlige ændringer i trafikmængden Der beskrives et basisscenarie for trafikudviklingen, hvori indgår den fremtidige ulykkessituation, såfremt der ikke gennemføres et infrastrukturprojekt. Skitseprojekterne for alternative løsningsforslag skal indeholde vurderinger af de trafikale konsekvenser. Trafiksikkerheden i de relevante alternativer vurderes for alle trafikantgrupper, og den forventede trafiksikkerhedsmæssige effekt i forhold til den eksisterende situation beskrives. Effekterne beskrives så vidt muligt på en form, så de efterfølgende kan indgå i en samfundsøkonomisk beregning af de relevante alternativer. Den skal forinden sikres, at muligheden for at forbedre trafiksikkerheden for det enkelte alternative løsningsforslag er undersøgt. Dette kan gøres ved, at den obligatoriske trafiksikkerhedsrevision på trin 2, jf. § 3 i denne bekendtgørelse, gennemføres for alle relevante alternativer, inden den forventede trafiksikkerhedsmæssige effekt beskrives for hvert enkelt alternativ. For infrastrukturprojekter, der kræver udarbejdelse af VVM, indgår den trafiksikkerhedsmæssige konsekvensanalyse i VVM-redegørelsen. I den forbindelse præsenteres de trafiksikkerhedsmæssige effekter af de foreslåede løsninger (hovedforslaget og alternativer) for offentligheden.

Bilag 2 Trafiksikkerhedsrevisioner i forbindelse med infrastrukturprojekter, jf. § 3

Hver enkelt trafiksikkerhedsrevision af et nyt infrastrukturprojekt eller en væsentlig ændring af det eksisterende vejnet, som indvirker på trafikafviklingen, skal foregå efter forskrifterne beskrevet nedenfor. Infrastrukturprojekter skal trafiksikkerhedsrevideres flere gange i løbet af det samlede projektforløb. Under punktet Revisionstrin beskrives, hvornår der skal foretages trafiksikkerhedsrevision af det enkelte projekt.

Revisionen skal udføres med deltagelse af mindst én person, der er certificeret til at udføre trafiksikkerhedsrevisioner, jf. § 12, stk. 4 eller opfylder kravet i § 12, stk. 5, i denne bekendtgørelse. En revisor må ikke være (og må ikke tidligere have været) involveret i det pågældende projekt på anden vis og må ikke varetage andre interesser i forhold til projektet end de rent trafiksikkerhedsfaglige. Revisoren skal granske projektet på grundlag af tegningsmateriale, projektbeskrivelser mv. og skal udarbejde en skriftlig rapport (revisionsrapport) med kommentarer til projektet. Kommentarerne skal beskrive eventuelle trafiksikkerhedsproblemer i projektet på dets aktuelle stade samt angive forslag til afhjælpning af de beskrevne problemer. Kun de forhold ved projektet, der vurderes trafiksikkerhedsmæssigt problematiske, skal beskrives i rapporten. Vejmyndigheden eller vejejeren skal tage stilling til de beskrevne problemer i revisionsrapporten. Såfremt et beskrevet problem ikke afhjælpes på projektets aktuelle stade, skal vejmyndigheden eller vejejeren redegøre skriftligt for sin afgørelse og herunder angive en begrundelse (vedlægges som bilag til revisionsrapporten). Revisionstrin Trafiksikkerhedsrevisioner af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske vejnet skal foregå på faste stadier i projektforløbet, såkaldte revisionstrin. For vejinfrastrukturprojekter er defineret nedenstående fem revisionstrin: Trin 1, planlægning/forprojekt (programfasen) Trin 2, skitseprojekt (forslagsfasen) Trin 3, detailprojekt (projekteringsfasen) Trin 4, ibrugtagning (udførelsesfasen) Trin 5, overvågning (første del af driftsfasen) Alle infrastrukturprojekter skal revideres på trin 2, 3, 4 og 5. Revision på trin 1 vil være relevant for de fleste større projekter, men er ikke påkrævet. Hvis et infrastrukturprojekt ikke revideres på trin 1, vil trin 2-revisionen kunne omfatte elementer af trin 1. Trin 1-revisionen (ikke obligatorisk) foregår inden offentliggørelse af planforslaget og bør omfatte en granskning af korridorvalg samt funktion i forhold til den valgte vejtype. Derudover kan revisionen omfatte granskning af tracé, tværprofil, krydsantal og -typer, adgangsbegrænsning, sammenhæng med eksisterende vej- og stinet, faciliteter for cyklister og fodgængere, hensyntagen til nationalt/regionalt stinet, kollektiv trafik mv. Trin 2-revisionen foregår inden politisk vedtagelse af projektet (for projekter der kræver anlægslov inden vedtagelse af denne) og inden eventuelle ekspropriationer. Revisionen skal omfatte en granskning af følgende:

1. geografisk beliggenhed (f.eks. risiko for oversvømmelser) samt årstidsbetingede klimatiske ændringer og vejrforhold i øvrigt
2. type af og afstand mellem knudepunkter
3. antal og type kørespor
4. hvilken type trafik tillades på den nye vej
5. vejens funktion inden for nettet
6. hastigheder
7. tværprofiler (f.eks. bredde af kørebane, cykelstier, fortove)
8. linjeføring og længdeprofil
9. oversigtsforhold
10. udformning af knudepunkter

1. tilrådighedsstillelse af sikre parkeringspladser
2. offentlige transportmidler og infrastruktur og
3. eventuelle jernbaneoverkørsler Derudover kan revisionen omfatte en granskning af vejens ydre arealer (inkl. grøfter og skråninger), forventet hastighedsniveau, krydsindretninger (inkl. oversigtsforhold), afmærkning (kørebaneafmærkning, færdselstavler og vejvisning), faciliteter for let trafik, ramper og sideanlæg, eventuelle interimsforanstaltninger mv. Såfremt projektet ikke er revideret på trin 1, bør trin 2-revisionen omfatte elementer af trin 1, herunder især funktion i forhold til den valgte vejtype. Trin 3-revisionen foregår inden udbudsmaterialet færdiggøres, og inden projektet sendes i udbud. For projekter udbudt på et tidligere stade (hvor entreprisen inkluderer projektering) skal revisionen foregå, inden anlægsarbejdet starter. Revisionen skal omfatte en granskning af følgende:
4. geometrisk udformning
5. harmonisering i forbindelse med færdselstavler og anden afmærkning
6. belysning af oplyste veje og vejkryds
7. vejudstyr
8. vejsidemiljø, herunder beplantning
9. fysiske hindringer ved vejsiden
10. bløde trafikanters forhold (f.eks. fodgængere, cyklister, motorcyklister)
11. brugervenlig tilpasning af beskyttelsesanordninger (rabatter og autoværn for at mindske faren for bløde trafikanter) Derudover kan revisionen omfatte granskning af detailudformning af kryds, tværfald (kørselsdynamisk og vandafledningsmæssigt), signalanlæg, belægningsvalg, interimsforanstaltninger (midlertidig regulering og afmærkning), sammenhæng mellem nye og eksisterende veje, transport til arbejdsplads med materialer mv. Trin 4-revisionen foregår umiddelbart inden og/eller umiddelbart efter åbning af det færdige anlæg. Revisionen skal omfatte en besigtigelse af anlægget, hvor der lægges særlig vægt på at vurdere følgende:
12. trafikanternes sikkerhed og synlighed under forskellige forhold, fx mørke og normale vejrforhold
13. færdselstavlers og anden afmærknings læsbarhed
14. vejbelægningens tilstand Derudover kan revisionen omfatte oversigtsforhold, placering af udstyr mv. Trin 5-revisionen foregår ca. et år efter ibrugtagning (inden det normale første-års-eftersyn af anlægsarbejder). Revisionen skal omfatte en besigtigelse af det færdige anlæg og en vurdering af, om trafikanterne bruger anlægget efter hensigten. Derudover bør revisionen omfatte granskning af ulykkesdata, hastighedsniveau, oversigtsforhold, afmærkningens og belægningens tilstand, faste genstande – samt en vurdering af, om ændringer ved anlægget, trafikmønster mv. siden ibrugtagning har påvirket trafiksikkerheden. For alle trin gælder endvidere, at det bør vurderes, om projektændringer siden foregående revision har påvirket trafiksikkerheden. Dette kan føre til, at elementer fra tidligere trin bør vurderes på ny.

Bilag 3 Vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering: Analyse af strækninger eller enkeltlokaliteter med en høj ulykkes- og skadeskoncentration og prioritering af foranstaltninger, jf. §§ 4 og 5

Analyse Indledningsvis foretages en vurdering af, om de pågældende strækninger eller enkeltlokaliteter udpeget som led i den vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering er relevante for en egentlig, detaljeret analyse. I denne vurdering skal indgå • om ulykkesbilledet på lokaliteten umiddelbart forekommer påvirkeligt med vejtekniske foranstaltninger, og • om der i udpegningsperioden er foretaget ombygninger på lokaliteten eller sket ændringer i trafikmønstret, som kan forventes fremover at påvirke ulykkesbilledet og ulykkeskoncentrationen (og således overflødiggøre en detaljeret analyse og efterfølgende ombygning) For de lokaliteter, der efter den indledende vurdering gøres til genstand for egentlig detaljeret analyse, skal analysen indeholde:

1. Optegning af ulykkesbillede i form af kollisionsdiagram.
2. Afsøgning af ulykkesbillede for mønstre, overrepræsentationer og andre karakteristika.
3. Opstilling af hypoteser om ulykkesforløb og mulige ulykkesfaktorer.
4. Gennemførelse af besigtigelse til verifikation eller eventuelt forkastelse af hypoteser. Mindst en deltager i besigtigelsen skal være uddannet trafiksikkerhedsrevisor og certificeret til at udføre trafiksikkerhedsrevisioner, jf. §12, stk. 4 eller opfylde kravet i § 12, stk. 5, i denne bekendtgørelse.
5. Konklusion vedrørende hypoteser og påvirkelige ulykkesfaktorer.
6. Udarbejdelse af et eller flere alternative løsningsforslag på baggrund af de påvirkelige faktorer Prioritering De udarbejdede løsningsforslag prioriteres ved for hvert enkelt løsningsforslag at sammenholde den forventede samfundsmæssige besparelse (benefit) med den forventede samfundsmæssige omkostning (cost) ved at implementere løsningsforslaget. Den forventede samfundsmæssige besparelse ved de enkelte løsningsforslag beregnes efter følgende metode: For hvert af de udarbejdede løsningsforslag opgøres den forventede sikkerhedsmæssige effekt kvantitativt i form af en antalsmæssig ulykkesreduktion og en antalsmæssig personskadereduktion i en nærmere fastsat periode. Disse forventede ulykkes- og personskadereduktioner omsættes derefter til monetære enheder ved brug af de officielle enhedspriser for samfundsmæssige omkostninger ved trafikulykker, som beregnes jf. § 10 i denne bekendtgørelse. Den forventede samfundsmæssige omkostning ved at implementere de udarbejdede løsningsforslag beregnes som overslag for hvert enkelt løsningsforslag. Til sidst opstilles en prioriteret liste, hvor de udarbejdede løsningsforslag rangordnes efter deres benefit-cost-forhold. Når der med udgangspunkt i § 5, stk. 4 afsættes midler til at udbedre en eller flere lokaliteter på vejnettet omfattet af denne bekendtgørelse, tages udgangspunkt i den prioriterede liste.

Bilag 4 Trafiksikkerhedsinspektioner, jf. § 9

Ved ”trafiksikkerhedsinspektion” forstås en systematisk undersøgelse med henblik på at afdække farlige forhold, mangler og problemer, som øger risikoen for ulykker og tilskadekomster, baseret på besigtigelse af en eksisterende vej eller vejstrækning. Hver enkelt trafiksikkerhedsinspektion skal foregå efter forskrifterne beskrevet nedenfor.

En trafiksikkerhedsinspektion bør gennemføres med deltagelse af mindst én person, som er certificeret til at udføre trafiksikkerhedsrevisioner, jf. § 12, stk. 4 eller som opfylder kravet i § 12, stk. 5, i denne bekendtgørelse. Forud for hver enkelt trafiksikkerhedsinspektion leverer vejmyndigheden eller vejejeren det materiale (tegningsmateriale, trafik- og ulykkesoplysninger mv.), som skønnes nødvendig for inspektionen. Den eller de personer, der foretager inspektionen, skal gennemgå det udleverede materiale og herefter foretage en systematisk besigtigelse af den pågældende vejstrækning. Besigtigelsen bør normalt altid omfatte en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af

1. færdselstavler, vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkning
2. kørebaneafmærkning
3. vejbelægningens tilstand
4. oversigtsforhold
5. sikkerhedszone (afstand til faste genstande) og
6. trafikantadfærd, herunder hastighedsniveau. Resultatet af besigtigelsen afleveres til vejmyndigheden eller vejejeren i form af en skriftlig rapport, som indeholder: • Kortlægning og beskrivelse af forhold, som har medvirket eller vil kunne medvirke til ulykker og/eller personskader. • Forslag til løsning/forbedring af hvert enkelt identificeret sikkerhedsproblem. • Forslag til prioritering/planlægning af indsatsen (eksempelvis opdelt i tiltag, der bør gennemføres straks, og tiltag, der bør gennemføres i forbindelse med kommende større vedligeholdelsesarbejder) Kun de forhold ved den pågældende vejstrækning, der vurderes problematiske med hensyn til trafiksikkerheden, skal beskrives i rapporten. Vejmyndigheden eller vejejeren tager stilling til problemerne beskrevet i inspektionsrapporten. Stillingtagen kan eventuelt ske i dialog med den eller de personer, der har foretaget inspektionen. Derefter beslutter vejmyndigheden eller vejejeren, hvilke tiltag der sættes i værk som konsekvens af inspektionen, herunder forslag til prioritering.

Bilag 5 Kommunale og private veje omfattet af denne bekendtgørelse, 2021

Kommunale veje i det transeuropæiske vejnet Bestyrer Admvejnr Admvejdel Fra kmt Til kmt Vejbeskrivelse Vejnet 430 4301884 0 0 20080 ESKEVEJ comprehensive 430 4973325 0 983 1000 KIRSTINEBJERGVEJ comprehensive 430 4973325 0 10000 10092 KIRSTINEBJERGVEJ comprehensive 430 4973325 0 10133 10177 KIRSTINEBJERGVEJ comprehensive 430 4974394 0 0 10610 LUMBYVEJ comprehensive 430 4973325 2R 0 70 KIRSTINEBJERGVEJ comprehensive 430 4973325 3R 0 57 KIRSTINEBJERGVEJ comprehensive 562 5620128 0 0 93 ADGANGSVEJEN comprehensive 562 5621338 0 0 469 DOKVEJ comprehensive 562 5621763 0 0 944 ESTRUPVEJ comprehensive 562 5628700 0 0 315 TOLDBODVEJ comprehensive 562 5629729 0 186 410 ØSTRE HAVNEVEJ comprehensive 860 448 0 160021 160263 HJØRRING-HIRTSHALS core 860 448 0 160516 160906 HJØRRING-HIRTSHALS core 860 448 1 160263 160531 HJØRRING-HIRTSHALS (HØJRE DELE) core 860 448 2 160263 160516 HJØRRING-HIRTSHALS (VENSTRE DELE) core

Kommunale motorveje omfattet af denne bekendtgørelse Bestyrer Admvejnr Admvejdel Fra kmt Til kmt Vejbeskrivelse 157 200545 0 80280 90376 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS 157 200545 3 80309 80580 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 157 200545 4 90020 90352 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 157 200545 6 80370 80620 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 173 200545 0 90376 120860 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS 173 200545 3 110765 120071 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 173 200545 4 90909 91147 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 173 200545 4 120716 120974 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 173 200545 5 91011 91211 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 173 200545 5 120654 120934 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 173 200545 6 110717 120067 LYNGBY OMFARTSVEJ - HINGSTEHUS (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 851 800703 0 0 20077 M70-SØNDERBRO Private motorveje omfattet af denne bekendtgørelse Bestyrer Admvejnr Admvejdel Fra kmt Til kmt Vejbeskrivelse 967 9670003 0 610500 700412 ØRESUNDSMOTORVEJEN 967 9670003 3 630658 640199 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 3 650722 660269 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 3 680162 680715 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 3 690077 690597 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 4 620103 630212 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 4 640198 640800 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 4 660252 660737 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 4 690779 700206 ØRESUNDSMOTORVEJEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 5 610515 630390 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 5 640187 640992 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 5 660262 660910 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 5 690598 700250 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670003 6 630470 640211 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 6 650603 660264 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 6 670868 680718 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 6 690145 690849 ØRESUNDSMOTORVEJEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670003 7 630848 640458 ØRESUNDSMOTORVEJEN (ØVRIGE, VENSTRE SIDE) 967 9670003 8 630859 640464 ØRESUNDSMOTORVEJEN (ØVRIGE, VENSTRE SIDE) 967 9670025 0 1080766 1300425 STOREBÆLTSFORBINDELSEN 967 9670025 3 1080786 1090200 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670025 3 1270897 1280400 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670025 3 1290991 1300423 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670025 4 1090252 1090780 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670025 4 1280390 1280908 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670025 4A 1090335 1090558 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (FRAKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670025 5 1090040 1090271 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670025 5 1280411 1280950 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (TILKØRSLER HØJRE SIDE) 967 9670025 6 1080822 1090244 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670025 6 1270712 1280424 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 967 9670025 6 1290896 1300453 STOREBÆLTSFORBINDELSEN (TILKØRSLER VENSTRE SIDE) 968 9670003 0 700412 810160 ØRESUNDSMOTORVEJEN