Industri- og køleprojektbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen omhandler:

1. Energistyrelsens godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg efter § 4 a i lov om varmeforsyning og § 5, stk. 1, i lov om fjernkøling.

1. Kommunalbestyrelsens godkendelse af fjernkølingsanlæg efter § 5, stk. 2, i lov om fjernkøling.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Industrianlæg: Termiske anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

1. Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.

1. Energieffektivitetsdirektiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af d. 11 december 2018 om energieffektivitet, EU-Tidende 2018 nr. L 320, side 210.

1. Fjernkøling: Distribution af termisk energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.

1. Effektiv fjernkøling: Fjernkølesystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.

1. Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

1. Økonomisk begrundet efterspørgsel: Den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser gennem andre energiproduktionsprocesser end kraftvarmeproduktion.

1. Overskudskulde: Uundgåelig kulde produceret som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernkølingssystem.

Følgende private og kommunale projekter skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, jf. dog § 4:

1. Projekter for etablering af industrianlæg med en kølekapacitet på mere end 20 MW.

1. Projekter for etablering af fjernkølingsproduktionsanlæg med en kølekapacitet på mere end 20 MW.

1. Projekter for etablering af fjernkølingsnet, hvor de fjernkølingsproduktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en kølekapacitet på mere end 20 MW.

1. Projekter for omfattende planlagte renoveringer af anlæg, som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, hvorved forstås en renovering, hvis omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter at projektet er godkendt.

Undtaget fra kravet om projektgodkendelse, jf. § 3, stk. 1, er:

1. Projekter for anlæg, der er godkendt efter lov om elforsyning eller lov om varmeforsyning.

1. Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i energieffektivitetsdirektivet er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling.

1. Projekter for industrianlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarmenettet på mere end 5 km.

1. Projekter for industrianlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en temperatur på under 10° Celsius.

1. Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive produktionsanlægget vil kræve etablering af en transmissionsledning til produktionsanlægget på mere end 5 km.

1. Projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg, hvor anvendelse af overskudsvarme til at drive produktionsanlægget ikke er oplagt, fordi overskudsvarmen har en temperatur på under 70° Celsius.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for industrianlæg og fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for Energistyrelsens vurdering af projektet:

1. Den eller de ansvarlige for projektet.

1. Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.

1. Tidsfølge for etableringen eller renoveringen.

1. Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.

1. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.

1. En cost-benefit-analyse af projektet og en reference, jf. § 8, foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Projektet og referencen skal være defineret således, at de dækker samme varme- eller kølebehov.

Ansøgningen skal ikke ledsages af en cost-benefit-analyse efter stk. 1, nr. 6, hvis projektet er indrettet til at udnytte overskudsvarme.

Energistyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom styrelsen kan kræve yderligere oplysninger. Energistyrelsen kan endvidere angive, hvilke forudsætninger og metoder, der skal lægges til grund for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen i henhold til bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet.

Energistyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den kommune, hvor projektet skal gennemføres.

Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektet:

1. Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.

1. Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder.

1. Tidsfølge for anlæggets etablering eller renovering.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift.

For projekter for industrianlæg tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme til at tilfredsstille en økonomisk begrundet efterspørgsel i forhold til en angivet reference, herunder gennem kraftvarmeproduktion, enten internt i virksomheden, eller eksternt ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet.

For projekter for fjernkølingsproduktionsanlæg tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference.

For projekter for fjernkølingsnet tages der udgangspunkt i en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet. Analysen indebærer en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra et nærliggende industrianlæg til fjernkøling i forhold til en angivet reference.

Hvis analysen efter § 8 viser, at det er mest fordelagtigt at udnytte overskudsvarme, kan Energistyrelsen kun godkende projektet, når det indrettes til at udnytte overskudsvarme, jf. dog § 10.

Et projekt kan godkendes uden udnyttelse af overskudsvarme, hvis

1. reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes eller

1. reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.

Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter § 10.

Projekter for etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg, som ikke er omfattet af § 3, forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen af den kommune, hvor projektet skal gennemføres.

Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for fjernkølingsanlæg skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:

1. Det kommunale ejerskab af varmeforsyningsvirksomhed, jf. lov om fjernkøling § 2, stk. 1, nr. 1.

1. Den eller de ansvarlige for projektet.

1. Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.

1. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.

1. Anlæggets forsyningssikkerhed og andre driftsforhold.

1. Forholdet til anden lovgivning, herunder lov om varmeforsyning.

1. Fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, der påtænkes etableret eller renoveret, og anlæggets kapacitet, placering og produktform.

1. Tidsfølge for etableringen eller renoveringen.

1. Et kort over den geografiske placering af de ønskede forsynede enheder.

1. En energieffektivitetsvurdering af projektet, jf. § 14.

1. Dokumentation for at anlægget fremmer effektiv fjernkøling, jf. § 15.

Ved etablering eller omfattende renovering af fjernkølingsanlæg efter lov om fjernkøling § 2, stk. 2, nr. 2., skal kommunen yderligere vedlægge en vurdering af det samlede energisystems synergieffekter med fjernvarme.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-6, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.

Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, renovering eller drift.

Projektforslaget skal indeholde en vurdering af energieffektiviteten af projektet, som sammenlignet med et relevant alternativt scenarie, målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling. Et relevant alternativt scenarie kan f.eks. være individuel køling eller fjernkøling ved brug af andre produktionsmetoder.

Energieffektivitetsvurderingen kan indeholde en indregning af en eventuel fortrængning af anden energiforbrug til fjernvarmeproduktionen, såfremt fjernkølingsanlægget leverer overskudsvarme til fjernvarmeproduktion. Fortrængningen skal ske i det fjernvarmenet, som fjernkølingen leverer overskudsvarme til.

Kommunalbestyrelsen kan, når det skønnes nødvendigt, kræve yderligere oplysninger i forbindelse med energieffektivitetsvurderingen.

Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et projekt, som fremmer effektiv fjernkøling og som sammenlignet med et relevant alternativt scenarie, målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed med køling.

Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager desuden omsorg for, at projektet i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen.

Fjernkølingsvirksomheder der leverer fjernkøling som defineret i § 2, nr. 4, skal årligt inden d. 15. marts indberette de data om virksomhedens ejede fjernkølingsanlæg, der fremgår af bilag 1.

Fjernkølingsanlæg omfattet af stk. 1 kan i forbindelse med indberetningen af data jf. stk. 1, endvidere angive data om kølekilde, kølemiddel, energiforbrug mv. Oversigten over de frivillige data kan findes på www.ens.dk.

Indberetningen af data jf. stk. 1 og 2, skal ske digitalt via et fortrykt skema, som forefindes på www.ens.dk.

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen. Dispensation fra § 9 kan dog kun gives, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser efter § 18, som vedrører dispensation fra kravet i § 9.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.

Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 19 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Med bøde straffes den, der

1. undlader at indhente godkendelse efter §§ 3 eller 12,

1. overtræder §§ 3 eller 12,

1. tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse eller,

1. undlader at indberette data efter § 17, stk. 1.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2022.

Bekendtgørelse nr. 564 af 6. februar 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg ophæves.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 1. januar 2022. For sådanne ansøgninger finder de regler, der var gældende på tidspunktet for indgivelse af ansøgning, anvendelse.

Klager over eller retssager vedrørende afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller Energistyrelsen inden den 1. januar 2022 behandles efter de hidtil gældende regler.

Energistyrelsen

/Martin Hansen / Trine Sannem Mønsted/

Bilag 1 Tabeller over indberetning af obligatorisk

Tabel: Selskab Tabel: Kontaktperson Felt Type Felt Type CVR-nummer Stamdata Navn stamdata Navn Stamdata E-mail stamdata Adresse Stamdata Telefon_1 stamdata Tabel: Værk Felt Type Bemærkning Værknavn Stamdata Adresse Stamdata

Tabel: FK-net Felt Type Bemærkning Netnavn Stamdata

Tabel – anlæg Felt type Bemærkninger mm. Anlægsnavn Stamdata Idriftssættelsesdato Stamdata Skrotningsdato Stamdata Kølekapacitet [MW] Stamdata Fuldlast ved normale forhold Input-energitype Stamdata fx el, varme(damp), naturgas [Leveret mængde overskudsvarme an net] Udnyttet energimængde overskudsvarme

Tabel År-Anlæg Felt Type Bemærkninger mm. År Transaktionsdata Energiforbrug Transaktionsdata [MWh] (pr input-energitype) Kølelevering an net Transaktionsdata [MWh]