Bekendtgørelse om frister og offentliggørelse ved fastsættelse af lokale elevfordelingsregler for skoleåret 2022/23
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 2558 af 22/12/2021 I medfør af § 12 a, stk. 4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1752 af 30. august 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
(Stk. 5)
§ 1. Fordelingsudvalgets frist for at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 1, er den 10. januar 2022. Stk. 2. Fristen for, at institutionens bestyrelse kan anmode fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter lovens § 12 a, stk. 2, er den 3. januar 2022. Fordelingsudvalgets frist for at træffe afgørelse om anmodningen efter 1. pkt. er den 10. januar 2022. Stk. 3. Bestyrelsens frist efter lovens § 12 a, stk. 3, for at klage til regionsrådet over fordelingsudvalgets afgørelse eller manglende afgørelse, jf. lovens § 12 a, stk. 1-2, er den 12. januar 2022. Stk. 4. Regionsrådets frist for at afgøre en klage efter lovens § 12 a, stk. 3, og fastsætte eventuelle lokale elevfordelingsregler er den 28. januar 2022. Stk. 5. Fristen for at offentliggøre og informere om lokale elevfordelingsregler efter § 2 er den 31. januar 2022.
(Stk. 2)
§ 2. Regionsrådet offentliggør lokale elevfordelingsregler på regionens hjemmeside. Institutionerne i fordelingsudvalgets område offentliggør lokale elevfordelingsregler på den enkelte institutions hjemmeside. Stk. 2. Fordelingsudvalget informerer de mulige ansøgere om lokale elevfordelingsregler gennem offentliggørelse i pressen, informationsmøder eller på anden målrettet måde.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2021 og har virkning for optagelse på uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen til skoleåret 2022/23.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Julie Elm Vig Albertsen \nDirektør / Jens Refslund Poulsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. december 2021