Bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundhedsområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 2574 af 22/12/2021 I medfør af § 55, stk. 1 og 2, og § 64 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven, fastsættes:
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at der på det regionale sundhedsområde kan foretages den nødvendige prioritering af den behandlings-, pleje- og personalemæssige kapacitet i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Fravigelse af regler om regionale behandlingstilbud m.v.
(Stk. 6)
§ 2. Regionsrådet kan på baggrund af en konkret vurdering af regionens samlede behandlings- og personalekapacitet prioritere denne kapacitet til:
- Udredning og behandling af patienter med akutte og livstruende sygdomme, herunder patienter med covid-19, der har behov for sygehusbehandling, herunder intensiv behandling.
- Iværksættelse og bemanding af andre foranstaltninger i direkte relation til udredning og behandlingen af patienter med covid-19, herunder indsatser vedrørende logistik, særlige hygiejneforanstaltninger m.v.
- Udredninger og behandlinger, som er blevet udskudt som følge af beslutninger efter nr. 1 og 2. Stk. 2. Regionsrådet kan på baggrund af vurderingen efter stk. 1 beslutte at udskyde planlagte og fremtidige undersøgelser, behandlinger, indkaldelser m.v., herunder se bort fra tidsfrister og kadencer efter følgende bestemmelser i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf:
- § 82 a, stk. 1, 2. pkt., om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med diagnostiske undersøgelser til brug for praktiserende læger og speciallæger.
- § 82 b om retten til hurtig udredning.
- § 87, stk. 1-3, om udvidet frit sygehusvalg. Stk. 3. Regionsrådet kan på baggrund af vurderingen efter stk. 1 beslutte at se bort fra følgende oplysningspligter i sundhedsloven:
- Om dato og sted for undersøgelse eller behandling, jf. § 90, stk. 1, nr. 1.
- Om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse efter § 82 a, udredning efter § 82 b, eller behandling efter reglerne i 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende frist, jf. § 90, stk. 1, nr. 2.
- Om retten til udvidet frit sygehusvalg efter § 87, jf. § 90, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.
- Om at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter § 87, jf. § 90, stk. 1, nr. 6. Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse i det psykiatriske sundhedsvæsen. Stk. 5. Regionsrådet skal anvende den behandlings- og personalemæssige kapacitet, der frigøres som følge af beslutninger efter stk. 2 og 3, til udredning, behandling m.v., jf. stk. 1. Stk. 6. Regionsrådet skal løbende vurdere nødvendigheden af beslutninger efter stk. 2 og 3, og om betingelserne efter stk. 1 fortsat er opfyldt. Beslutninger efter stk. 2 og 3 skal ophæves straks, når betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt.
Klage og ikrafttræden
Klage
§ 3. Beslutninger truffet efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke påklages.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. januar 2022. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. januar 2022.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Signe Struberga/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. december 2021