Bekendtgørelse om restriktioner for landgang for passagerer og besætningsmedlemmer fra krydstogtskibe i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 2576 af 22/12/2021 I medfør af § 39, stk. 1, 1. pkt., i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med transportministeren og erhvervsministeren fastsættes:
(Stk. 5)
§ 1. Passagerer og besætningsmedlemmer om bord på skibe nævnt i stk. 2, jf. stk. 3, der lægger til i danske havne, eller som befinder sig på dansk søterritorium, må ikke få adgang til land, jf. dog stk. 4 og 5 og §§ 2 og 4. Stk. 2. Forbud efter stk. 1 omfatter krydstogtskibe, samt andre passagerskibe, der er indrettet til mere end 100 passagerer. Stk. 3. Uanset stk. 2 omfatter forbud efter stk. 1 ikke skibe på en fast rute, hvor der regelmæssigt er ankomst og afgang i en dansk havn. Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i konkrete tilfælde, hvis der foreligger et anerkendelsesværdigt formål, give tilladelse til passagerers og besætningsmedlemmers adgang til at gå i land fra skibe nævnt i stk. 2, herunder tilladelse til landgang med henblik på nødvendig lægehjælp og besætningsmedlemmers afmønstring. Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for børn under 15 år.
(Stk. 2)
§ 2. § 1, stk. 1, gælder ikke for passagerer og besætningsmedlemmer på krydstogtskibe, der kan fremvise dokumentation for en negativ PCR-test, der er foretaget højst 72 timer før landgang i Danmark, eller en negativ antigentest, der er foretaget højst 48 timer før landgang i Danmark, samt opfylder minimum ét af følgende kriterier:
- Fremvisning af dokumentation for færdigvaccination med en vaccine, der har markedsføringstilladelse efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der er gået mindst to uger fra gennemført vaccinationsforløb, samt at vaccinationsforløbet er gennemført inden for de seneste tolv måneder før tidspunktet for første ombordstigning.
- Fremvisning af dokumentation for en positiv PCR-test for covid-19, som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage før tidspunktet for første ombordstigning.
- Fremvisning af dokumentation på tidspunktet for første ombordstigning på skibet for en negativ PCR-test, der er foretaget højst 72 timer før tidspunktet for første ombordstigning på skibet, eller en negativ antigentest, der er foretaget højst 48 timer før tidspunktet for første ombordstigning på skibet. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for passagerer og besætningsmedlemmer med bopæl i lande, som fremgår af bilag 2 i bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19.
(Stk. 2)
§ 3. Politiet kan foretage stikprøvebaseret kontrol blandt krydstogtskibe, der har anløb i danske havne. Stk. 2. Rederierne skal kunne fremvise dokumentation for opfyldelse af kriterierne i § 2.
§ 4. Konstateres der smitte ombord på krydstogtskibet, finder § 4 i bekendtgørelse om foranstaltninger mod indførelse af alment farlige sygdomme i landet anvendelse.
(Stk. 3)
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. december 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 30. juni 2022. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1961 af 20. oktober 2021 om restriktioner for landgang for passagerer og besætningsmedlemmer fra krydstogtskibe i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Pia Valentin Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. december 2021