Tilbage
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem som fødselsregistreringssted i CPR)
DanmarkLov2021
Justitsministeriet
LOV nr 2604 af 28/12/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, foretages følgende ændring:
- I bilag 1, nr. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem kan anføres som fødselsregistreringssted i CPR, hvis fødselsregistreringsoplysningerne findes der.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 3
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Nick Hækkerup/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. december 2021