TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven (Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordningen m.v.)

DanmarkLov2021

Skatteministeriet

LOV nr 2612 af 28/12/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1988 af 27. oktober 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, foretages følgende ændringer:

  1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12: »12) Oplysninger om beskæftigede, som en arbejdsgiver er blevet pålagt at registrere efter kildeskattelovens § 86 A, stk. 1, § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller § 12 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
  2. I § 4, stk. 1, indsættes som 6. pkt.: »Indberetning af oplysninger efter § 3, stk. 1, nr. 12, skal foretages dagligt.«
  3. I § 7 A indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Finansielle rådgivere kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
  4. I § 7 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
ansættelseskat
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 15 a indsættes: »§ 15 b. Virksomheder, der yder lån eller formidler lån, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering af den registreredes betalingsevne. Stk. 2. Finansielle virksomheder, som er omfattet af regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug for rådgivning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne om redelig forretningsskik og god praksis. Stk. 3. Finansielle virksomheder kan desuden efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, som er nødvendige til efterlevelse af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., med hensyn til at der skal tilvejebringes opdaterede oplysninger om den registrerede. Adgang til oplysningerne forudsætter, at den registrerede er kunde i den finansielle virksomhed. Stk. 4. Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer. Stk. 5. Adgang efter stk. 1-4 forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.«
skat
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2194 af 30. november 2021 og lov nr. 2195 af 30. november 2021, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 67 indsættes efter overskriften før § 68: »§ 67 a. Told- og skatteforvaltningen kan behandle, herunder samkøre, de oplysninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-systemer, der er nødvendige for told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder, herunder samkøre sådanne oplysninger med de oplysninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-systemer, der er nødvendige for told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for told- og skatteforvaltningens indsamling og behandling af oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, herunder regler om, hvornår og til hvilke formål oplysningerne kan indsamles og behandles, om, hvornår sletning af oplysningerne skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.«
  2. I § 68, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, indsættes efter »til brug for«: »registreringskontrol og«.
  3. I § 68 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for registreringskontrol og opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra offentligt tilgængelige kilder med henblik på registersamkøring.«
  4. I overskriften før § 70 indsættes efter »kreditvurdering«: »m.v.«
  5. I § 70 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Finansielle rådgivere kan med samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete rådgivningssituationer.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
  6. I § 70, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
skatpersondata
§ 4

§ 4. I lov nr. 1430 af 5. december 2018 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Initiativer mod sort arbejde m.v.), som ændret ved § 5 i lov nr. 810 af 9. juni 2020, foretages følgende ændring:

  1. § 2, nr. 2 og 4, ophæves.
skat
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 1 og 2 og § 3, nr. 4-6. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/

skat

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
8. marts 2022