Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til gastronom
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 326 af 01/03/2021 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1395 af 28. september 2020, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1302 af 4. september 2020, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen, fastsættes efter bemyndigelse:
Formål og opdeling
(Stk. 5)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til gastronom har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Madfremstilling i køkkener, selvbetjeningsrestauranter, kantiner, cafeer, hotel- og restauranter og diner transportable.
- Anvendelse af råvarer, tilberedningsmetoder, arbejdsmetoder, værktøj og udstyr i forhold til en given opgave.
- Arbejdsplanlægning, organisering og samarbejde under hensyntagen til miljø, sikkerhed og hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Stk. 2. Eleven skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som eleven har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1 gastronomassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller et af følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
- Kok.
- Smørrebrød og catering. Stk. 5. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb i de i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte specialer. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb er ikke trindelt og omfatter alle uddannelsens kompetencemål.
Varighed
(Stk. 5)
§ 2. Uddannelsen varer fra 2 år til 4 år og 9 måneder, inklusive grundforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens trin 1, gastronomassistent, 1 år, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør en skoleperiode på 10 uger. Uddannelsens speciale kok, trin 2, varer yderligere 2 år og 3 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 17 uger fordelt på to skoleperioder. Uddannelsens speciale smørrebrød og catering, trin 2, varer yderligere 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 14 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb trin 1, gastronomassistent 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger. Uddannelsens speciale kok, trin 2, varer yderligere 2 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger. Uddannelsens speciale smørrebrød og catering, trin 2, varer yderligere 1 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 12,5 uge. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i tre skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever i eux-forløb på specialet kok 3 år og 9 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 66,6 uger fordelt på mindst 4 skoleperioder, og for elever i eux-forløb på specialet smørrebrød og catering varer hovedforløbet 3 år og 2 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 63,6 uger fordelt på mindst 4 skoleperioder. Alle skole- og praktikperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 4)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder:
- Almindelige råvarer til madfremstilling, herunder naturfaglige egenskaber.
- Grundtilberedningsmetoder og deres anvendelse.
- Materialer og udstyr til forarbejdning af råvarer.
- Hygiejne og egenkontrol.
- Serveringsformer.
- Service, værtskab og gæstebetjening.
- Kolde og varme drikke.
- Indkøb, varebestilling og –modtagelse.
- Kalkulation af vareforbrug, opstilling af budget og prisberegning af en given produktion.
- Energigivende næringsstoffers kemiske opbygning og energiprocentberegning.
- Sundhedsfremme og fødevarers sundhedsmæssige egenskaber.
- Sensorik, kvalitetskendetegn og –kriterier for fødevarer.
- Dansk og international madkultur.
- Arbejdspladssikkerhed, ergonomi, løfte- og arbejdsteknik, herunder grundlæggende fysiske begreber i køkkenfaglig sammenhæng.
- Samarbejdsformer og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen.
- Miljø og energi.
- Bæredygtighed, økologi og madspild.
- Statistik, tabeller og grafer i forhold til fagrelevante problemstillinger.
- Informationsteknologiske værktøjer til informationssøgning, tekst og talbehandling. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter:
- Metoder til grundtilberedning.
- Metoder til ergonomisk og faglig korrekt anvendelse af materialer og udstyr til forarbejdning af råvarer og tilberedning af enkle retter.
- Metoder til sikring af hygiejne og egenkontrol, herunder iagttagelse af personlig hygiejne og fødevarehygiejniske forholdsregler.
- Faglige arbejdsmetoder til opdækning, servering og afrydning.
- Kommunikationsformer og –metoder til brug for gæstebetjening.
- Metoder til sensorisk bedømmelse af fødevarer.
- Metoder til kvalitetsbedømmelse og kvalitetssikring af fødevarer.
- Metoder til kalkulation og faglige beregninger, herunder anvendelse af regnetekniske hjælpemidler. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne:
- Anvende almindelige materialer og udstyr til forarbejdning af fødevarer.
- Vælge, forklare og anvende grundtilberedningsmetoder til at tilberede enkle retter efter en given opskrift.
- Forklare og skelne mellem de fem grundsmage i forhold til råvarer og tilsmagning.
- Foretage opdækning, servering og afrydning.
- Overholde regler for personlig hygiejne og gældende hygiejnekrav ved håndtering af fødevarer.
- Gæsteforklare enkle retter.
- Planlægge og udføre enkle arbejdsprocesser.
- Anvende og vise forståelse af faglige udtryk og begreber.
- Samarbejde med andre om løsning af opgaver.
- Søge og anvende fagrelevante informationer og procedurebeskrivelser som f.eks. opskrifter og procedurer for egenkontrol.
- Forklare særlige kendetegn ved arbejdet med gastronomi og service inden for hotel- og restaurantfagene.
(Stk. 11)
Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
- Dansk på E-niveau, bestået.
- Naturfag på E-niveau, bestået. Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
- Kompetencer svarende til gennemført kursus i almen fødevarehygiejne godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Stk. 7. Elever, der har gennemført grundforløb i gastronomuddannelsen, har adgang til tjeneruddannelsens hovedforløb. Stk. 8. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven ud over kravene i stk. 2-6, have gennemført følgende grundfag:
- Dansk på C-niveau.
- Engelsk på C-niveau.
- Samfundsfag på C-niveau.
- Matematik på C-niveau.
- Fysik på C-niveau.
- Kemi på C-niveau. Stk. 9. For elever i eux-forløb træder fagene i stk. 8, nr. 4-6, i stedet for det i stk. 5, nr. 2, nævnte fag. Stk. 10. For elever, der opnår de i stk. 8 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 11. Er der i stk. 5 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, bortset fra naturfag, gælder disse krav tilsvarende for eux-elever på det pågældende niveau af grundfaget, som eleven skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 8, uanset en forskel på de pågældende niveauer.
Kompetencer i hovedforløbet
§ 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål:
- Eleven kan vurdere typiske råvarer ud fra sæson, kvalitet og almindelige anvendelsesmuligheder.
- Eleven kan anvende grundtilberedningsmetoder til at tilberede retter efter en given opskrift.
- Eleven kan anvende almindelige materialer, værktøj og udstyr til at forarbejde råvarer og tilberede retter.
- Eleven kan overholde gældende forskrifter for fødevarehygiejne og egenkontrol.
- Eleven kan samarbejde og arbejde i teams.
- Eleven kan udføre arbejdsopgaver i henhold til forskrifter om arbejdspladssikkerhed.
- Eleven kan kalkulere og indkøbe råvareforbrug til en given ret og anvende it- teknologier dertil.
- Eleven kan tage hensyn til sundheds- og ernæringsmæssig værdi i madfremstillingen.
- Eleven kan på grundlag af viden om råvarer til madproduktion vurdere disses kvalitet, sæson og anvendelsesmuligheder.
- Eleven kan anvende grundlæggende og avancerede tilberedningsmetoder til at tilberede forretter, hovedretter, mellemretter og desserter.
- Eleven kan vælge og anvende almindelige og avancerede materialer, værktøj og udstyr til at forarbejde råvarer og tilberede retter.
- Eleven kan selvstændigt udarbejde opskrifter til retter og sammensætte menuer.
- Eleven kan anvende viden om organisering og produktionsplanlægning til at tilberede retter i forskellige produktionsformer til á la carte og selskabsbestillinger.
- Eleven kan selvstændigt sikre fødevarehygiejne og udføre egenkontrol.
- Eleven kan på grundlag af faglig viden og refleksion over praksis bidrage til udvikling og forbedringer gennem dialog og argumentation i samarbejdssituationer.
- Eleven kan inddrage viden om arbejdspladssikkerhed og viden om udvikling af et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
- Eleven kan planlægge, tilberede og anrette under hensyntagen til bæredygtighed og mindst muligt madspild.
- Eleven kan anvende viden om råvarers køkkentekniske egenskaber til faglig problemløsning og gastronomisk innovation.
- Eleven kan anvende viden om udviklingen i branchens forretningstyper og virksomhedsdrift til at bidrage til optimalt ressourceforbrug og økonomi i produktionen.
- Eleven kan anvende viden om værtskab og madkulturer til at gæsteforklare og betjene virksomhedens gæster og bidrage til, at gæsten får en god oplevelse.
- Eleven kan betjene gæster på engelsk og anvende engelske fagtekster af erhvervsmæssig relevans.
- Eleven kan på grundlag af viden om råvarer til madproduktion vurdere disses kvalitet, sæson og anvendelsesmuligheder.
- Eleven kan anvende grundlæggende og avancerede tilberedningsmetoder til at tilberede smørrebrød, anretninger og retter til buffet.
- Eleven kan vælge og anvende almindelige og avancerede materialer, værktøj og udstyr til at forarbejde råvarer og tilberede retter.
- Eleven kan selvstændigt udarbejde opskrifter til smørrebrød, anretninger og retter til buffet.
- Eleven kan anvende viden om organisering og produktionsplanlægning til at tilberede retter i forskellige produktionsformer til smørrebrød, buffet og catering.
(Stk. 5)
- Eleven kan selvstændigt sikre fødevarehygiejne og udføre egenkontrol.
- Eleven kan på grundlag af faglig viden og refleksion over praksis bidrage til udvikling og forbedringer gennem dialog og argumentation i samarbejdssituationer.
- Eleven kan inddrage viden om arbejdspladssikkerhed og viden om udvikling af et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
- Eleven kan planlægge, tilberede og anrette under hensyntagen til bæredygtighed og mindst muligt madspild.
- Eleven kan anvende viden om sundhed og ernæring ved planlægning, tilberedning og anretning.
- Eleven kan anvende it- teknologier til at foretage ernæringsberegninger.
- Eleven kan anvende viden om udviklingen i branchens forretningstyper og virksomhedsdrift til at bidrage til optimalt ressourceforbrug og økonomi i produktionen.
- Eleven kan anvende viden om værtskab og madkulturer til at gæsteforklare og betjene virksomhedens gæster og bidrage til, at gæsten får en god oplevelse.
- Eleven kan udarbejde enkle salgs- og markedsføringsmaterialer på dansk og engelsk. Stk. 2. For elever i alle trin og specialer gælder målene i stk. 1, nr. 1-8. For elever i specialet kok (trin 2) gælder desuden målene i stk. 1, nr. 9-21, og for elever i specialet smørrebrød og catering (trin 2) gælder desuden målene i stk. 1, nr. 22-35. Stk. 3. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 fastsatte mål:
- Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger.
- Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 130 timer svarende til 5,2 uger.
- Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 140 timer svarende til 5,6 uger.
- Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 105 timer svarende til 4,2 uger.
- Kemi på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 90 timer svarende til 3,6 uger.
- Teknikfag på B-niveau, Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. læreplanen udviklet til brug for tekniske eux-forløb, dog med undervisningstiden 100 timer svarende til 4 uger.
- Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 20 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 2 uger.
- Valgfag i form af et fag på C-niveau med undervisningstiden 75 timer svarende til 3 uger, og et løft af niveau i et fag med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger. Stk. 4. Skolen skal mindst udbyde følgende valgfag:
- Matematik på A-niveau.
- Engelsk på A-niveau.
- Erhvervsøkonomi på C-niveau fra valgfagene for de gymnasiale uddannelser eller virksomhedsøkonomi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprog og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne.
- Organisation på C-niveau. Stk. 5. Fordybelsestiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af fordybelsestid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af fordybelsestiden kan afvikles i forbindelse med fag i grundforløbet.
(Stk. 6)
Stk. 6. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve
(Stk. 3)
§ 6. Som del af skoleundervisningen i uddannelsens trin 1, gastronomassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, som består af et praktisk orienteret projekt, der indgår som eksaminationsgrundlag og delvis bedømmelsesgrundlag i en mundtlig eksamination. Projektets formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og personlige kompetencer i trin 1. Projektet tager udgangspunkt i uddannelsesspecifikke fag. Skolen tilrettelægger forløbet af projektet i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Projektet løses indenfor en varighed af 0,5 uge med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 20 minutter pr. elev. Der medvirker en censor, som udpeges af skolen. Elevens præstation bedømmes med én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Prøven skal være bestået. Skolen orienterer det faglige udvalg om resultatet af den gennemførte prøve. En trinprøve kan kun aflægges af elever, som afslutter uddannelsen med det pågældende trin. Stk. 2. Som en del af den sidste skoleperiode i specialerne i uddannelsens trin 2 afholder skolen en afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve. Stk. 3. Den afsluttende prøve i specialerne tilrettelægges således:
- For det i § 1, stk. 4, nr. 1, nævnte speciale består svendeprøven af en skriftlig teoriprøve, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige teoriprøve består af en multiple choice opgave, en kalkulationsopgave samt en opgave i åbne faglige spørgsmål. Prøven afholdes i anden sidste skoleuge og varer 2 timer. Prøven bedømmes med én karakter. Den praktiske prøve varer 3 timer og 30 minutter og består af to delprøver i køkkenproduktion. Den ene delprøve består af løsning af en lodtrukken, ukendt opgave, i form af tilberedning efter en opskrift, som eleven trækker på prøvedagen. Den anden delprøve består af en delvis fri opgave. Opgaven fremgår af et opgavekort, som eleven trækker morgenen før den praktiske prøve afholdes. Den delvis fri opgave i køkkenproduktion tager udgangspunkt i en udleveret råvarekurv, hvis indhold fremgår af opgavekortet. Opgaverne løses individuelt. Den praktiske prøve bedømmes med en karakter for hver delprøve. Karaktererne for de to delprøver meddeles elevens samtidigt. Den mundtlige del af prøven varer 20 minutter og består af spørgsmål og dialog med udgangspunkt i råvarekurvens indhold og elevens praktiske opgaveløsning. Den mundtlige prøve afholdes umiddelbart efter den praktiske prøve. Den mundtlige prøve bedømmes med én karakter. Karakteren for svendeprøven er gennemsnittet af de fire afgivne karakterer. Det er en forudsætning for at bestå svendeprøven, at de to praktiske delprøver enkeltvis er bestået.
- For det i § 1, stk. 4, nr. 2, nævnte speciale består svendeprøven af en skriftlig teoriprøve, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige teoriprøve består af en multiple choice opgave, en kalkulationsopgave samt en opgave i åbne faglige spørgsmål. Prøven afholdes i anden sidste skoleuge og varer 2 timer. Prøven bedømmes med én karakter. Den praktiske prøve varer 3 timer og 30 minutter og består af to delprøver i køkkenproduktion. Den ene delprøve består af løsning af en lodtrukken, ukendt opgave, i form af tilberedning efter en opskrift, som eleven trækker på prøvedagen. Den anden delprøve består af en delvis fri opgave. Opgaven fremgår af et opgavekort, som eleven trækker morgenen før den praktiske prøve afholdes. Den delvis fri opgave i køkkenproduktion tager udgangspunkt i en udleveret råvarekurv, hvis indhold fremgår af opgavekortet. Opgaverne løses individuelt. Den praktiske prøve bedømmes med en karakter for hver delprøve. Karaktererne for de to delprøver meddeles elevens samtidigt. Den mundtlige del af prøven varer 20 minutter og består af spørgsmål og dialog med udgangspunkt i råvarekurvens indhold og elevens praktiske opgaveløsning. Den mundtlige prøve afholdes umiddelbart efter den praktiske prøve. Den mundtlige prøve bedømmes med én karakter. Karakteren for svendeprøven er gennemsnittet af de fire afgivne karakterer. Det er en forudsætning for at bestå svendeprøven, at de to praktiske delprøver enkeltvis er bestået.
(Stk. 8)
Stk. 4. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 af alle karakterer for alle fag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget. Stk. 6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, gastronomassistent, skal den afsluttende prøve være bestået. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, skal den afsluttende prøve, der udgør en svendeprøve, være bestået. Stk. 7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Uddannelsesbeviset påføres resultatet af den afsluttende prøve. Elever, der afslutter uddannelsens trin 2, kan opnå udmærkelsen bronze, sølv eller guld. Kriterierne for udmærkelserne omfatter resultatet af den afsluttende prøve, jf. uddannelsesordningen for uddannelsen. Hvis eleven opnår udmærkelse, påtegner det faglige udvalg uddannelsesbeviset (svendebrevet) hermed. Stk. 8. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”.
§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindeles med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 427 af 8. april 2020 om erhvervsuddannelsen til gastronom ophæves. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen. Stk. 3. Elever, som nævnt i stk. 2, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle praktikvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Direktør\nJulie Elm Vig Albertsen / Christian Fentz/
Bilag 1 Kriterier for godskrivning
- Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring ) , jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Specialet kok: For at opfylde kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal eleven have været beskæftiget med jobfunktioner relateret til menuplanlægning, grundtilberedning og anretning, herunder: - varemodtagelse og egenkontrol, - grundtilberedning og produktion til a la carte og selskaber (kolde og varme retter) samt - menuplanlægning og kalkulation. Specialet smørrebrød og catering: For at opfylde kravet om mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal eleven have været beskæftiget med jobfunktioner relateret til menuplanlægning, grundtilberedning, anretning, kunde- og gæstebetjening, herunder: - varemodtagelse og egenkontrol, - grundtilberedning og produktion til smørrebrød, buffet, receptioner og selskaber (kolde, lune og varme retter), - menuplanlægning og kalkulation samt - kunde- og gæstebetjening i forskellige salgs- og servicesituationer. ) Note: Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 6, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse. 2a. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever på specialet kok Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af det standardiserede euv-forløb (praktik mdr.) Det forudsættes, at relevant erhvervserfaring er opnået i jobfunktioner relateret til menuplanlægning, grundtilberedning og anretning, herunder: - varemodtagelse og egenkontrol, - grundtilberedning og produktion til a la carte og selskaber (kolde og varme retter) samt - menuplanlægning og kalkulation. 6-12 måneder 3 12-18 måneder 9 18-24 måneder 15 2b. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever på specialet smørrebrød og catering Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning (praktik mdr.) Det forudsættes, at relevant erhvervserfaring er opnået i jobfunktioner relateret til menuplanlægning, grundtilberedning, anretning, kunde- og gæstebetjening, herunder: - varemodtagelse og egenkontrol, - grundtilberedning og produktion til smørrebrød, buffet, receptioner og selskaber (kolde, lune og varme retter), - menuplanlægning og kalkulation samt - kunde- og gæstebetjening i forskellige salgs- og servicesituationer. 6-12 måneder 3 12-18 måneder 9 18-24 måneder 15
(Stk. 3)
3a. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever på specialet kok Uddannelse Titel Uddannelseskode Afkortning (skoleuger) Afkortning (praktik mdr.) Erhvervsuddannelse Bager og konditor 1720 - 3 Gourmetslagter med specialet delikatesse 1670 - 12 Gourmetslagter med specialet butik 1670 - 6 Ernæringsassistent 1680 - 9 Gastronom med specialet smørrebrødsjomfru 1715 10 14 Gastronom med specialet cater 1715 10 12 Gastronom med specialet smørrebrød og catering 1715 10 14 Receptionist 1710 - 3 Tjener 1705 - 15 Arbejdsmarkeds- uddannelser Anretning 48813 0,6 - Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job 48049 0,4 - Bæredygtighed på hotel & restaurant 43735 0,4 - Danske egnsretter 48834 0,4 - Energiopbyggende retter til møder og konferencer 48836 0,4 - Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job 40392 0,4 - Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer 48325 0,4 - Fødevarehygiejne og egenkontrol 47481 0,8 - Grundtilberedning 48837 0,6 - Udvikling af nye retter 48383 0,4 - Iværksætteri – fra ide til forretningsplan 48763 0,4 - Kommunikation og serviceorienteret gæstebetjening 48872 0,4 - Tilberedning af det varme og kolde køkken - trin 1 48817 0,4 - Tilberedning af det varme og kolde køkken - trin 2 48818 0,4 - Råvarernes madlavningstekniske egenskaber 48808 0,6 - Molekylær gastronomi 48843 0,4 - Kalkulation i køkken trin 1 48822 0,4 - Kalkulation i køkken trin 2 48823 0,1 - Produktionskøkkenets redskaber, maskiner og udstyr 47483 0,4 - Råvarer i køkkenet trin 1 48826 0,4 - Råvarer i køkkenet trin 2 48827 0,4 - Salg og service i gæstebetjening 47692 0,2 - Planlægning af menu 48844 0,4 - Sensorisk analyse 48797 0,6 - Sensorisk anretning 48795 0,4 - Service og værtskab på hotel og restaurant 47693 0,4 - Bæredygtig madfremstilling 48816 0,4 - Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen 47256 0,6 - Ernæringsrigtige retter - trin 1 48819 0,4 - Ernæringsrigtige retter - trin 2 48820 0,4 - 3b. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever på specialet smørrebrød og catering Uddannelse Titel Uddannelseskode Afkortning (skoleuger) Afkortning (praktik mdr.) Erhvervsuddannelse Bager og konditor 1720 - 3 Gourmetslagter med specialet delikatesse 1670 - 14 Gourmetslagter med specialet butik 1670 - 3 Ernæringsassistent 1680 - 9 Gastronom med specialet kok 1715 10 15 Receptionist 1710 - 3 Tjener 1705 - 6 Arbejdsmarkeds- uddannelser Anretning 48813 0,6 - Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job 48049 0,4 - Brød og madbrød med fibre og fuldkorn 40781 0,4 - Bæredygtighed på hotel & restaurant 43735 0,4 - Danske egnsretter 48834 0,4 - Smørrebrødskøkken trin 1 48828 0,4 - Smørrebrødskøkken trin 2 48829 0,4 - Energiopbyggende retter til møder og konferencer 48836 0,4 - Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job 40392 0,4 - Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer 48325 0,4 - Fødevarehygiejne og egenkontrol 47481 0,8 - Grundtilberedning 48837 0,6 - Gæstebetjening og kommunikation 14134 1,0 - Udvikling af nye retter 48838 0,4 - Iværksætteri – fra ide til forretningsplan 48763 0,4 - Kommunikation og serviceorienteret gæstebetjening 48872 0,4 - Tilberedning af det varme og kolde køkken - trin 1 48817 0,4 - Tilberedning af det varme og kolde køkken - trin 2 48818 0,4 - Kalkulation i køkkenet trin 1 48822 0,4 - Kalkulation i køkkenet trin 2 48823 0,1 - Produktionskøkkenets redskaber, maskiner og udstyr 47483 0,4 - Råvarer i køkkenet - trin 1 48826 0,4 - Råvarer i køkkenet - trin 2 48827 0,4 - Salg og service i gæstebetjening 47692 0,2 - Sensorisk analyse 48797 0,6 - Service og værtskab på hotel og restaurant 47693 0,4 - Smørrebrødskøkken - trin 1 48828 0,4 - Smørrebrødskøkken - trin 2 48829 0,4 - Ernæringsrigtige retter trin 1 48819 0,4 - Ernæringsrigtige retter trin 2 48820 0,4 - Bæredygtig madfremstilling 48816 0,4 - Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen 47256 0,6 -
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. marts 2021