Bekendtgørelse om fund af højpatogen aviær influenza ved Kongsted i Ringsted Kommune
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 337 af 04/03/2021 I medfør af § 30, stk. 1 og 3, § 34, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 2. marts 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
§ 1. Som følge af fund af højpatogen aviær influenza i en fjervildtbesætning ved Kongsted i Ringsted Kommune opretter Fødevarestyrelsen med virkning fra den 4. marts 2021, klokken 13.00 en beskyttelseszone og en overvågningszone, jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 1444 af 12. december 2019 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza.
§ 2. Der oprettes en beskyttelseszone, jf. bilag 1, med en radius på 3 kilometer omkring den berørte besætning.
§ 3. Der oprettes en overvågningszone, jf. bilag 1, med en radius på 10 kilometer omkring den berørte besætning.
§ 4. Ejeren eller den ansvarlige skal foretage indberetning om hobbyhold af fjerkræ i beskyttelseszonen. Registrering af hobbyhold af fjerkræ skal ske elektronisk på landbrugsindberetning.dk senest 8 dage fra beskyttelseszonens oprettelse.
(Stk. 2)
§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder § 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 2021, klokken 13.00.
Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Jacob Neumann Freisleben/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. marts 2021