TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2021

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 401 af 12/03/2021 I medfør af § 33, stk. 7, og § 34 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

Lukning og genåbning m.v.

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner skal holde lukket. Dette gælder også for skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud m.v., der modtager elever, kursister eller deltagere fra sådanne private og offentlige skoler og uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at skoler og institutioner m.v. ikke må modtage elever, kursister og deltagere til fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen m.v., jf. dog §§ 2-4.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En lukning efter § 1 omfatter ikke følgende elever, kursister og deltagere på skoler og institutioner m.v., jf. dog § 5:

  1. Elever i børnehaveklassen og på 1.-4. klassetrin i grundskoler.
  2. Elever, kursister og deltagere, når de deltager i prøver og eksamener ved fysisk tilstedeværelse på skolen eller institutionen.
  3. Elever på alle klassetrin i specialskoler og specialklasser efter folkeskoleloven, ungdomsskolens heltidsundervisning efter ungdomsskoleloven og andre lignende tilbud.
  4. Elever på efterskoler og frie fagskoler samt kostafdelinger på fri- og privatskoler, jf. dog stk. 2.
  5. Elever på 5.-10. klassetrin i grundskoler, hvis dette er begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov hos eleven, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.
  6. Elever, kursister og deltagere, hvis dette er begrundet i helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov hos eleven, kursisten eller deltageren, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.
  7. Børn, unge og andre elever, deltagere og kursister indskrevet på kostskoler, skolehjem og lignende, hvis forældre eller de pågældende selv har bopæl eller sædvanlig bolig i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, hvis forholdene i hjemmet skønnes at nødvendiggøre, at barnet, den unge, eleven, deltageren eller kursisten ikke hjemsendes, eller hvis den pågældende ikke har et reelt alternativ til at opholde sig på kostskole m.v.
  8. Elever i ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
  9. Unge, der deltager i Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
  10. Personer, som er henvist til undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, for hvem undervisning alene kan ske ved fysisk fremmøde.
  11. Deltagere i sundhedsfaglige uddannelser og kurser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kvalificerer til varetagelse af samfundskritiske funktioner, og som vurderes nødvendige for at opkvalificere medarbejdere til at indgå i det sundhedsfaglige beredskab til håndtering af covid-19.
  12. Deltagere i certifikatuddannelser samt følgende deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser: a) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med myndighedskrav (branche- og myndighedscertifikat). b) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser for ansatte i forsvaret, hvis væsentlige hensyn taler herfor. c) Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der er rettet mod at bidrage og kvalificere til professionel erhvervsrengøring, og som er omfattet fælles kompetencebeskrivelse nr. 2679 godkendt i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. d) Deltagere, der er i de sidste 6 måneder af uddannelser bestående af fast afgrænsede og partsaftalte forløb af minimum et års varighed med både praktik og udvalgte kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-kontraktuddannelser) med henblik på beskæftigelse som betonmager, diamantskærer, maskinfører, murerarbejdsmand, nedriver, stilladsmontør eller vejasfaltør. Stk. 2. Efterskoler og frie fagskoler må uanset bestemmelserne i stk. 1 og §§ 3 og 4 ikke påbegynde kurser eller aktiviteter med optag af nye elever eller kursister, som har en planlagt varighed på mindre end 3 uger.
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. En lukning efter § 1 omfatter ikke elever, kursister og deltagere på skoler og institutioner m.v., som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 1, jf. dog § 5. Stk. 2. En lukning efter § 1 omfatter ikke elever i grundskolen og 10. klasse på skoler og institutioner m.v., som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 2, jf. dog § 5.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. En lukning efter § 1 omfatter ikke følgende elever, kursister og deltagere på skoler og institutioner m.v., som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 3, jf. dog stk. 2 og § 5:

  1. Elever på 9. klassetrin i grundskoler, i 10. klasse eller på 10. årgang, herunder ophold på kostafdeling.
  2. Elever på Forberedende Grunduddannelse (FGU), som ifølge deres uddannelsesplan forventes at afslutte uddannelsen inden 1. august 2021.
  3. Elever i 3. og 4.g på stx, hhx og htx og i 2., 3. og 4. hf, samt på internationale gymnasiale uddannelser, der forventes at afslutte deres gymnasiale uddannelse inden 1. august 2021, herunder ophold på kostafdeling.
  4. Erhvervsuddannelseselever, herunder ophold på kostafdeling: a) På grundforløbets 2. del. b) Der forventes at afslutte sidste del af deres hovedforløb inden 1. august 2021, herunder disses deltagelse i skolepraktik. c) Der forventes at afslutte deres studiekompetencegivende forløb (merkantil eux) inden 1. august 2021.
  5. Kursister og deltagere i Ordblindeundervisning (obu), Forberedende Voksenundervisning (FVU), Almen Voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag, Gymnasiale Suppleringskurser (GSK), Gymnasiale Indslusningskurser (GIF) samt Supplerende Overbygningsforløb (SOF), hvis kurset eller forløbet forventes afsluttet inden 1. august 2021.
  6. Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 11 og 12, hvis forløbet forventes afsluttet inden 1. august 2021. Stk. 2. På skoler og institutioner m.v., der modtager elever, kursister og deltagere efter stk. 1, nr. 2-6, må den ugentlige tilstedeværelsesprocent for disse elever, kursister og deltagere på hver geografisk lokalitet af institutionerne ikke overstige 50 pct. Hver elev, kursist og deltager, som er omfattet af stk. 1, kan undtages fra lukningen efter § 1 i fem sammenhængende undervisningsdage ad gangen, når der bortses fra weekender og helligdage, hvorefter eleven, kursisten og deltageren er omfattet af lukningen i fem sammenhængende undervisningsdage. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 1, nr. 1, som er indskrevet på en kostafdeling samt for elever omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, som er indskrevet på en kostafdeling for så vidt angår deres ophold på kostafdelingen.
§ 5

(Stk. 6)

§ 5. Det er en betingelse for fysisk fremmøde eller ophold på en skole eller institution m.v., at følgende har ladet sig teste for covid-19, jf. stk. 2:

  1. Elever, kursister og deltagere, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 6, 7 og 9-12, og som går på skoler og institutioner m.v., bortset fra grundskoler og 10.-klasseskoler, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 1-3. Dette gælder dog ikke i forhold til den pågældendes ophold på kostafdeling.
  2. Elever, kursister og deltagere, som er omfattet af §§ 3-4 og § 7, stk. 1, og som ikke går i grundskolen, herunder 10.-klasseskoler.
  3. Elever på efterskoler og frie fagskoler, jf. § 2, stk. 1, nr. 4.
  4. Ansatte på skoler og institutioner m.v., der modtager elever, kursister og deltagere omfattet af nr. 1-3. Stk. 2. En elev, kursist, deltager eller ansat skal kunne dokumentere, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19 uden for skolen eller institutionen m.v., eller ved gennemførelse af antigentest for covid-19 på skolen eller institutionen m.v. Ved antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Ved PCR-test forstås polymerase chain reaction-test. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for elever, kursister, deltagere og ansatte, der:
  5. af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19,
  6. som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19 eller
  7. tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt. Stk. 4. Tidspunktet for undersøgelsen bestemmer, hvilken dag undersøgelsen er gennemført. Stk. 5. Dokumentation for covid-19-testen kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Af dokumentationen for covid-19-testen skal følgende oplysninger fremgå:
  8. Den testede persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  9. Tidspunktet for testtagningen.
  10. Resultatet af testen. Stk. 6. Det er en betingelse for, at skolen eller institutionen m.v. kan modtage en elev, kursist eller deltager, som er omfattet af stk. 1, at skolen eller institutionen mindst to gange ugentligt gennemfører kontrol af, at de elever, kursister og deltagere, der kan fremmøde fysisk, opfylder betingelsen i stk. 1, medmindre de er undtaget efter stk. 3. Enhver fremmødt elev, kursist og deltager skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens eller institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for sin opfyldelse af betingelsen i stk. 1.
§ 6

§ 6. Kan der ikke fremvises dokumentation for en covid-19-test med et negativt testresultat, jf. § 5, kan der ske bortvisning.

opsigelse
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Skoler og institutioner m.v. omfattet af § 1 må modtage elever i 5.-9. klasse i grundskoler og i 10. klasse samt elever, kursister og deltagere på ungdomsuddannelser, der ikke er omfattet af §§ 2-4, til udendørs fysisk tilstedeværelse til undervisning m.v. en dag om ugen, jf. dog § 5. Stk. 2. Skoler og institutioner m.v. omfattet af § 1, stk. 1, må med henblik på at forebygge konkret mistrivsel gennemføre aktiviteter med samlet fysisk tilstedeværelse af en medarbejder og en eller flere elever, kursister eller deltagere. Aktiviteterne skal foregå udendørs. Det samlede antal deltagere må ikke overstige fem.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. I private og offentlige grundskoler, herunder 10.-klasseskoler, må undervisning på skolen alene gennemføres, hvis elever ikke blandes på tværs af klasser og klassetrin. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for elever omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3 og 6, samt elever omfattet af krav om sprogprøver, jf. folkeskoleloven § 11 a, hvis det vurderes, at eleven har særlige pædagogiske behov. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for elever omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5, ved deltagelse i undervisning efter § 7, stk. 1. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skoler med kosttilbud m.v., idet familiegrupperne dog så vidt muligt skal være udgangspunktet også for undervisningen. Stk. 4. Prøver, eksamener m.v. kan tilrettelægges med tværgående sammensætning, hvis sådanne almindeligvis tilrettelægges på denne måde, idet skolen dog skal bestræbe sig på, at prøver, eksamener m.v. så vidt muligt gennemføres uden tværgående sammensætning.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Samtlige private og offentlige dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og obligatoriske tilbud samt andre institutioner og pasningsordninger på Børne- og Undervisningsministeriets område, der i en periode har været helt eller delvist lukket af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af covid-19, gennemfører eller fortsætter en genåbning i overensstemmelse med stk. 2. Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. omfattet af stk. 1, iværksætter og tilrettelægger genåbning under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

Nødpasning ved påbud

§ 10

(Stk. 8)

§ 10. Kommunalbestyrelsen i de kommuner, der af Styrelsen for Patientsikkerhed er påbudt restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af kommunale dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og private alternativer beliggende i den pågældende kommune, jf. epidemilovens § 33, stk. 1, etablerer nødpasning til børn, som er optaget i tilbud efter dagtilbudsloven, og elever, som er optaget i skoler og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, fritidshjem, klub- og fritidstilbud efter dagtilbudsloven samt skoler, skolefritidsordninger og klubtilbud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., som er omfattet af påbuddet. Stk. 2. Private dagtilbud, private pasningsordninger, friskoler og private grundskoler i kommuner, omfattet af stk. 1, kan etablere nødpasning. Stk. 4, 5 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Nødpasningen skal så vidt mulig foregå i vante rammer og i øvrigt understøtte børnenes og elevernes trivsel og tryghed. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i kommuner omfattet af stk. 1 fastsætter rammer for nødpasningen, herunder kriterierne for udvælgelse af børn og elever, der tilbydes nødpasning. Rammerne offentliggøres på kommunens hjemmeside. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens kriterier for tilbud om nødpasning skal omfatte:

  1. Børn og elever indskrevet i dagtilbud m.v., børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.
  2. Børn og elever, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet. Stk. 6. Kan kommunalbestyrelsen på grund af personale- eller kapacitetsmæssige udfordringer ikke stille det nødvendige antal pladser i nødpasning til rådighed, skal kommunalbestyrelsen prioritere børn og elever indskrevet i dagtilbud m.v., børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre varetager samfundskritiske funktioner som ansatte i f.eks. ældre- og sundhedssektoren, sociale tilbud, sikring af infrastruktur, politi, undervisning, pasning, den offentlige administration eller transport- og forsyningsvirksomheder, samt børn og elever omfattet af stk. 5, nr. 2. Stk. 7. Tilbud under den kommunale forsyning efter dagtilbudsloven og skolefritidsordninger efter folkeskoleloven skal inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer for nødpasning efter stk. 4 stå til rådighed for nødpasning af børn og elever indskrevet i eget tilbud samt børn og elever fra andre tilbud, hvis kommunen vurderer det nødvendigt. Private tilbud står til rådighed for nødpasning af børn og elever, der er optaget i disse tilbud. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan påbyde tilbud under den kommunale forsyning, folkeskoler, offentlige institutioner m.v. at modtage et nærmere bestemt antal børn og elever i nødpasning.

Ikrafttræden og forholdet til anden lovgivning

§ 11

§ 11. Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 finder ikke anvendelse på dagtilbud, skoler, institutioner m.v., der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 12. april 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Rikke Nørregaard/

Bilag 1 Geografiske områder, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ikke er lukket, jf. § 3, stk. 1

Bornholms Regionskommune, Christiansø og Frederiksø

Bilag 2 Geografiske områder, hvor grundskoler og 10. klasse ikke er lukket, jf. § 3, stk. 2

Agersø i Slagelse Kommune Anholt i Norddjurs Kommune Askø i Lolland Kommune Avernakø i Faaborg-Midtfyn Kommune Barsø i Aabenraa Kommune Bjørnø i Faaborg-Midtfyn Kommune Baagø i Assens Kommune Drejø i Svendborg Kommune Egholm i Aalborg Kommune Endelave i Horsens Kommune Fanø Kommune Fejø i Lolland Kommune Femø i Lolland Kommune Fur i Skive Kommune Hjarnø i Hedensted Kommune Hjortø i Svendborg Kommune Lyø i Faaborg-Midtfyn Kommune Læsø Kommune Mandø i Esbjerg Kommune Nekselø i Kalundborg Kommune Omø i Slagelse Kommune Orø i Holbæk Kommune Samsø Kommune Sejerø i Kalundborg Kommune Skarø i Svendborg Kommune Strynø i Langeland Kommune Tunø i Odder Kommune Venø i Struer Kommune Ærø Kommune Aarø i Haderslev Kommune

Bilag 3 Geografiske områder, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. under visse betingelser ikke er lukket, jf. § 4

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg Kommuner i Region Nordjylland. Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Kommuner i Region Midtjylland. Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner i Region Midtjylland. Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa Kommuner i Region Syddanmark. Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner i Region Syddanmark. Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg Kommuner i Region Sjælland.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. marts 2021