Bekendtgørelse om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
Kulturministeriet
BEK nr 406 af 12/03/2021 I medfør af § 34 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forelæggelse for Epidemiudvalget samt efter forhandling med sundhedsministeren i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Folkehøjskoler
(Stk. 4)
§ 1. Folkehøjskoler under lov om folkehøjskoler på Kulturministeriets område, der i en periode har været helt eller delvist lukket af hensyn til at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19, genåbnes, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Genåbningen af folkehøjskoler efter stk. 1. omfatter ikke følgende:
- Kurser eller aktiviteter, som har en planlagt varighed på mindre end 3 uger.
- Folkehøjskoler, der optager elever, som ikke overnatter på folkehøjskolen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Folkehøjskoler, der både optager elever, som overnatter på folkehøjskolen og elever, som ikke overnatter på folkehøjskolen, kan genåbne for elever, som overnatter på folkehøjskolen. Stk. 4. Folkehøjskolens ledelse iværksætter og tilrettelægger genåbningen efter stk. 1 under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.
Videregående kunstneriske uddannelser
(Stk. 4)
§ 2. Videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal holde lukket. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at uddannelsesinstitutionen ikke må modtage elever og studerende, men overgår til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde, jf. dog stk. 3-4. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan, uanset stk. 1 og 2, tillade fysisk fremmøde for studerende på videregående kunstneriske uddannelser i forbindelse med eksamen, hvor omlægning til digital eksamen ikke er praktisk mulig, eller hvis fysisk fremmøde i andre helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt, f.eks. i forbindelse med værkstedsundervisning, prøvesale m.v. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen iværksætter og tilrettelægger fysisk fremmøde og genåbning efter denne bekendtgørelse under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.
Krav om covid-19-test
(Stk. 5)
§ 3. Det er en betingelse for, at elever, studerende, kursister og deltagere, som er omfattet af § 1, stk. 1, samt ansatte på skoler og institutioner m.v., der modtager disse elever, studerende, kursister og deltagere, fysisk kan fremmøde eller opholde sig på en skole eller institution m.v., at eleven, den studerende, kursisten, deltageren eller den ansatte kan dokumentere, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19 uden for skolen eller institutionen m.v., eller ved gennemførelse af antigentest for covid-19 på skolen eller institutionen m.v. Ved antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Ved PCR-test forstås polymerase chain reaction-test. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for elever, studerende, kursister, deltagere og ansatte, der:
- af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19,
- som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19 eller
- tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt. Stk. 3. Tidspunktet for undersøgelsen bestemmer, hvilken dag undersøgelsen er gennemført. Stk. 4. Dokumentation for covid-19-testen kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Af dokumentationen for covid-19-testen skal følgende oplysninger fremgå:
- Den testede persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
- Tidspunktet for testtagningen.
- Resultatet af testen. Stk. 5. Det er en betingelse for, at skolen eller institutionen m.v. kan modtage en elev, studerende, kursist eller deltager, som er omfattet af § 1, stk. 1, at skolen eller institutionen m.v. mindst to gange ugentligt gennemfører kontrol af, at de elever, studerende, kursister og deltagere, der kan fremmøde fysisk, opfylder betingelsen i stk. 1, medmindre de pågældende er undtaget efter stk. 2. Enhver fremmødt elev, studerende, kursist og deltager skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens eller institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for sin opfyldelse af betingelsen i stk. 1.
§ 4. Kan der ikke fremvises dokumentation for en covid-19-test med et negativt testresultat efter stk. 1, kan der ske bortvisning.
Ikrafttræden og forholdet til anden lovgivning
§ 5. Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 finder ikke anvendelse på skoler og institutioner m.v., der er omfattet af denne bekendtgørelse.
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 12. april 2021.
Kulturministeriet /Joy Mogensen / Helene Nordborg Kiær/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. marts 2021