TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19

DanmarkBekendtgørelse2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 410 af 12/03/2021 I medfør af § 34 i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område skal holde lukket. Stk. 2. En lukning efter stk. 1 indebærer, at uddannelsesinstitutionen ikke må modtage elever og studerende, men overgår til digital undervisning og eksamen uden fysisk fremmøde, jf. dog stk. 3 og 4, og § 2. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan, uanset stk. 1 og 2, tillade fysisk fremmøde for studerende på videregående uddannelser i forbindelse med eksamen, hvor omlægning til digital eksamen ikke er praktisk mulig, eller hvis fysisk fremmøde i andre helt særlige tilfælde vurderes nødvendigt, f.eks. i forbindelse med laboratorie-, klinik- og værkstedsundervisning m.v. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan, uanset stk. 1 og 2, tillade fysisk fremmøde for elever på ikke-videregående uddannelser i forbindelse med deltagelse i togter på Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage, såfremt det vurderes forsvarligt.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En lukning efter § 1 omfatter ikke følgende:

  1. Elever på ikke-videregående uddannelser, herunder ophold på skolehjem og lignende, og studerende på videregående uddannelser på uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 1, jf. dog § 3.
  2. Afgangselever på ikke-videregående uddannelser, herunder ophold på skolehjem og lignende, på uddannelsesinstitutioner, som er beliggende i de geografiske områder, der fremgår af bilag 2, jf. dog § 3. På institutioner, der modtager elever efter 1. pkt., må den ugentlige tilstedeværelsesprocent for elever på hver geografisk lokalitet af institutionen ikke overstige 50 pct. 2. pkt. finder ikke anvendelse for elever, som er indskrevet på skolehjem og lignende for så vidt angår deres ophold på skolehjem m.v.
  3. Elever på ikke-videregående uddannelser, når de deltager i prøver og eksamener ved fysisk tilstedeværelse på institutionen.
  4. Elever på ikke-videregående uddannelser indskrevet på skolehjem og lignende, hvis forældre eller de pågældende selv har bopæl eller sædvanlig bolig i Grønland, på Færøerne eller i udlandet, hvis forholdene i hjemmet skønnes at nødvendiggøre, at eleven ikke hjemsendes, eller hvis den pågældende ikke har et reelt alternativ til at opholde sig på skolehjem m.v. Stk. 2. Elever på ikke-videregående uddannelser, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, må fremmøde fysisk til udendørs undervisning en dag om ugen, jf. dog § 3.
§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Det er en betingelse for, at elever og studerende, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 2, samt ansatte på uddannelsesinstitutioner, der modtager disse elever og studerende, fysisk kan fremmøde på institutionen, at eleven, den studerende eller den ansatte kan dokumentere, at vedkommende inden for de seneste 72 timer, dog højst to gange jævnt fordelt over de seneste syv dage, har opnået et negativt undersøgelsesresultat ved gennemførelse af enten antigen- eller PCR-test for covid-19 uden for institutionen eller ved gennemførelse af antigentest for covid-19 på institutionen. Ved antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Ved PCR-test forstås polymerase chain reaction-test. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for elever, studerende og ansatte, der:

  1. af medicinske årsager ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19,
  2. som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en PCR- eller antigentest for covid-19 eller
  3. tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, i det omfang de kan fremvise dokumentation for et positivt undersøgelsesresultat, som er foretaget ved PCR- eller antigentest for covid-19, og som på fremvisningstidspunktet er mindst 14 dage og højst 12 uger gammelt. Stk. 3. Tidspunktet for undersøgelsen bestemmer, hvilken dag undersøgelsen er gennemført. Stk. 4. Dokumentation for covid-19-testen kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Af dokumentationen for covid-19-testen skal følgende oplysninger fremgå:
  4. Den testede persons navn svarende til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
  5. Tidspunktet for testtagningen.
  6. Resultatet af testen. Stk. 5. Det er en betingelse for, at uddannelsesinstitutionen kan modtage elever eller studerende, som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 2, stk. 2, at institutionen mindst to gange ugentligt gennemfører kontrol af, at de elever og studerende, der kan fremmøde fysisk, opfylder betingelsen i stk. 1, medmindre de pågældende er undtaget efter stk. 2. Enhver fremmødt elev eller studerende skal med henblik herpå til enhver tid og efter skolens eller institutionens anvisninger herom fremvise dokumentation for sin opfyldelse af betingelsen i stk. 1.
§ 4

§ 4. Kan der ikke fremvises dokumentation for en covid-19-test med et negativt testresultat, jf. § 3, kan der ske bortvisning.

opsigelse
§ 5

§ 5. Uddannelsesinstitutionen iværksætter og tilrettelægger fysisk fremmøde og genåbning efter denne bekendtgørelse under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer herom.

Ikrafttræden og forhold til anden lovgivning

§ 6

§ 6. Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 finder ikke anvendelse på uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 12. april 2021.

Uddannelses- og Forskningsministeriet /Ane Halsboe-Jørgensen / Louise Kornmaaler/

Bilag 1 Geografiske områder, hvor uddannelsesinstitutioner ikke er lukket, jf. § 2, stk. 1, nr. 1

Bornholms Regionskommune, Christiansø og Frederiksø

Bilag 2 Geografiske områder, hvor uddannelsesinstitutioner under visse betingelser ikke er lukket, jf. § 2, stk. 1, nr. 2

Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg Kommuner i Region Nordjylland. Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg Kommuner i Region Midtjylland. Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner i Region Midtjylland. Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa Kommuner i Region Syddanmark. Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø Kommuner i Region Syddanmark. Vest- og Sydsjælland: Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg Kommuner i Region Sjælland.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. marts 2021