TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions, ICARS, tilskud, regnskab og revision mv.

DanmarkBekendtgørelse2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 512 af 23/03/2021 I medfør af tekstanmærkning nr. 140 ad 16.11.55 til § 16 på finansloven for finansåret 2021 fastsættes:

Vedtægt

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Sundhedsministeren fastsætter en vedtægt for International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS). Stk. 2. Vedtægten skal indeholde regler om udpegning af bestyrelsen efter 31. december 2022, hvorefter sundhedsministeren bekræfter de medlemmer, som er udpeget af bestyrelsen efter indstilling fra de parter, som yder et substantielt tilskud til ICARS og de lav- og mellemindkomstlande, som ICARS samarbejder med.

Tilskud

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Sundhedsministeriet yder tilskud til driften af ICARS. Stk. 2. ICARS skal afholde udgifter til løn og drift inden for tilskuddet. Stk. 3. ICARS kan oppebære øvrige indtægter og modtage tilskud fra andre end Sundhedsministeriet, herunder tilskud fra fonde, virksomheder, offentlige virksomheder, andre stater, EU, internationale organisationer, mv. samt eventuelle salgsindtægter og deltagergebyrer mv. Stk. 4. ICARS kan genanvende tilbagebetalte tilskud efter aftale med Sundhedsministeriet.

Betingelser for tilskud

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Tilskud fra Sundhedsministeriet er betinget af følgende:

  1. ICARS til stadighed opfylder krav, der er stillet efter de bevillingsretlige regler for ydelse af statslige tilskud til selvejende institutioner.
  2. ICARS følger statens regler for rejser, personale og personaleudgifter, herunder løn- og ansættelsesvilkår, medmindre reglerne er fraveget for ICARS i finansloven eller i retningslinjer fastsat af Sundhedsministeriet. ICARS følger egne regler for indkøb, idet reglerne om udbud af indkøb af varer, tjenesteydelser mv. i det offentlige til stadighed overholdes.
  3. ICARS skal ved aflæggelse af regnskab følge de statslige regnskabsregler.
  4. ICARS lever op til krav, som fremgår af tilsagnsskrivelser fra Sundhedsministeriet. Tilsagnsskrivelser kan indeholde vilkår om faglige og økonomiske mål, som skal være i overensstemmelse med reglerne i finansloven om ICARS og denne bekendtgørelse. Stk. 2. Øvrige indtægter og tilskud, jf. § 2, stk. 3, kan anvendes til afholdelse af udgifter i ICARS. Disse indtægter og tilskud kan dog ikke anvendes til finansiering af ICARS' udgifter til revision, regnskabskontrol samt til overholdelse af forpligtelser efter lovgivningen. Stk. 3. Træffer sundhedsministeren beslutning om at opløse ICARS jf. § 12, skal tilbageværende midler tilfalde de tilskudsgivere, som har givet dem. Skyldes opløsningen en reorganisering af ICARS til en international organisation, skal tilbageværende midler overføres til den nye organisation.

Administrative ydelser og forsikring

ansættelseregnskab
§ 4

§ 4. Sundhedsministeriet kan mod betaling levere administrative ydelser til ICARS, herunder IT, HR, regnskab mv.

regnskab
§ 5

§ 5. ICARS er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, men skal selv tegne de fornødne forsikringer.

Budget

§ 6

§ 6. Et periodiseret budget for det kommende år godkendt af bestyrelsen skal inden påbegyndelsen af budgetåret sendes til Sundhedsministeriet.

Løbende afrapportering

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. ICARS udarbejder for hvert halvår en rapport om ICARS' økonomiske og faglige resultater. Stk. 2. Sundhedsministeriet fastsætter frist for indsendelse af rapporterne samt krav til rapporternes indhold og format.

Regnskab

regnskab
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. ICARS aflægger regnskab i henhold til de statslige regnskabsregler. Stk. 2. Regnskabet skal være underskrevet af bestyrelsen for ICARS og direktøren, samt påtegnet af revisor. Stk. 3. Sundhedsministeriet fastsætter frist for indsendelse af regnskabet til Sundhedsministeriet.

Revision

regnskab
§ 9

§ 9. Rigsrevisor reviderer ICARS' regnskab efter lov om revision af statens regnskaber m.m. og efter "God offentlig revisionsskik".

regnskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. ICARS skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af ICARS' regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen mv. Stk. 2. ICARS skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.

Tilsyn

regnskab
§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Sundhedsministeriet fører tilsyn med ICARS. Stk. 2. Sundhedsministeriet skal godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, som ICARS vurderer kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at øvrige krav, som ICARS er omfattet af, overtrædes. Stk. 3. ICARS følger reglerne for betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, med mindre Sundhedsministeriet godkender vederlag til medlemmer af bestyrelsen, som fraviger disse regler.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Sundhedsministeriet kan som led i tilsynet forlange de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af ministeriets tilsynsopgaver. Stk. 2. ICARS skal løbende underrette Sundhedsministeriet om institutionens dispositionsberettigede personer.

§ 13

§ 13. Sundhedsministeren foretager ændring af vedtægten samt træffer beslutning om opløsning af ICARS på eget initiativ eller efter indstilling fra bestyrelsen for ICARS, herunder i det tilfælde, at ICARS reorganiseres til en international organisation.

§ 14

§ 14. ICARS er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Ikrafttrædelse

§ 15

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. marts 2021.

Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Maja Holm Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
2. december 2025