TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Lempelse af boligjobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)

DanmarkLov2021

Skatteministeriet

LOV nr 533 af 27/03/2021 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 8)

§ 1. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1420 af 17. december 2019 og § 2 i lov nr. 1421 af 17. december 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 7 indsættes som nr. 35: »35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.«
  2. I § 8 V, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer: »I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.«
  3. I § 16 indsættes som stk. 17: »Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU-/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse. Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.«
  4. I § 30 indsættes som stk. 7 og 8: »Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand. Stk. 8. Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
ansættelseskatfradrag
§ 2

§ 2. I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:

  1. I § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 pct.« til: »6 pct.«
§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere. Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2020. Stk. 4. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2021.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/

Metadata

Type
Lov
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
16. april 2021