Bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 633 af 13/04/2021 I medfør af § 3, stk. 3, § 32, § 36, § 64 og § 66, stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i henhold til § 9, stk. 1, i epidemiloven fastsættes:
Forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler
Forbud mod adgang til lokaler
§ 1. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, skal holde følgende lokaler lukket for offentligheden, jf. dog kapitel 5:
- Lokaler, hvor der udøves aktiviteter af videnpædagogiske aktivitetscentre, som fremgår af bilag 1.
- Lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter, udstillingsaktiviteter eller lignende af foreninger og organisationer, som fremgår af bilag 2.
- Lokaler, hvor der udøves aktiviteter af Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed.
Restriktioner for lokaler
(Stk. 2)
§ 2. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har rådighed over lokaler der er nævnt i § 1, hvortil offentligheden har adgang, skal opfylde følgende krav:
- Der må maksimalt tillades adgang for en besøgende, tilskuer og lignende pr. 7,5 m2 gulvareal i hvert lokale, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 7,5 m2, må der uanset 1. pkt. tillades adgang for en besøgende, tilskuer eller lignende.
- Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for besøgende, tilskuere og lignende at holde afstand til hinanden.
- Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmateriale, der opsættes efter 1. pkt., skal være det materiale, der er offentliggjort af Sundhedsstyrelsen.
- Det skal sikres, at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne nævnt i 1. pkt. offentliggøres af Sundhedsstyrelsen. Stk. 2. Gulvarealet nævnt i stk. 1, nr. 1, opgøres indvendigt væg til væg uanset inventar m.v.
Påbud m.v.
(Stk. 3)
§ 3. Har en fysisk eller juridisk person efter politiets skøn overtrådt § 2, og er der ikke udsigt til, at den fysiske eller juridiske person fremover vil overholde § 2, kan politiet påbyde den pågældende at holde lokalet lukket for offentligheden i en nærmere bestemt periode. Stk. 2. Politidirektørens påbud efter stk. 1 kan ikke påklages til rigspolitichefen, men ikke til børne- og undervisningsministeren. Stk. 3. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over påbud efter stk. 1 kan ikke påklages til justitsministeren.
Krav om mundbind eller visir
(Stk. 3)
§ 4. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende, tilskuere og lignende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, der er omfattet af § 1, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder råder over, og hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 5-7. Stk. 2. Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende lokale og har kontakt til besøgende, tilskuere og lignende. 1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang. Stk. 3. Besøgende, tilskuere og lignende, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises, jf. dog §§ 5-7.
(Stk. 2)
§ 5. Kravet om mundbind eller visir i § 4, stk. 1, finder ikke anvendelse, når den besøgende, tilskueren og lignende sidder ned. Stk. 2. Kravet om mundbind eller visir i § 4, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for medvirkende, optrædende og udøvere under optræden og udøvelse af den pågældende videnpædagogiske eller kulturelle aktivitet.
§ 6. Kravet om mundbind eller visir i § 4, stk. 1 og 2, gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
§ 7. Uanset § 4, stk. 1 og 2, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:
- Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted.
- Under indtagelse af medicin.
- Under samtale med personer, der mundaflæser.
- Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
- Hvis politiet skal foretage identifikation.
- Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.
(Stk. 2)
§ 8. Ved mundbind forstås i dette kapitel engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Stk. 2. Ved visir forstås i dette kapitel skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.
§ 9. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler omfattet af § 1 skal opfylde følgende krav:
- Der skal i eller ved lokalerne m.v. opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 4, stk. 1 og 2, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 4, stk. 3.
- Der må alene tillades adgang for besøgende, tilskuere og lignende, der overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 4, stk. 1, jf. dog §§ 5-7.
- Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne omfattet af § 1, overholder kravet om at bruge mundbind eller visir efter § 4, stk. 2, jf. dog § 5, stk. 2, og §§ 6 og 7.
Krav om coronapas
(Stk. 7)
§ 10. Ved et coronapas forstås dokumentation for
- et negativt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget,
- et positivt resultat af en covid-19-test, jf. stk. 2, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget, eller
- et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19, jf. stk. 5. Stk. 2. Ved en covid-19-test forstås en test, der er foretaget som en PCR-test, jf. stk. 3, eller en antigentest, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved en PCR-test forstås en polymerase chain reaction-test. Stk. 4. Ved en antigentest forstås en test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Stk. 5. Et vaccinationsforløb mod covid-19 anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis. Stk. 6. Dokumentation efter stk. 1 kan foreligge både i papirformat og elektronisk. Stk. 7. Navnet på indehaveren af coronapasset skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.
(Stk. 2)
§ 11. For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal besøgende, tilskuere og lignende kunne forevise et coronapas ved ankomst til et lokale eller en lokalitet omfattet af stk. 2, jf. dog § 12. Coronapasset skal forevises til personale eller andre personer tilknyttet lokalet eller lokaliteten. Stk. 2. Stk. 1 omfatter følgende lokaliteter, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, råder over, og hvortil offentligheden har adgang:
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves aktiviteter af videnpædagogiske aktivitetscentre, som fremgår af bilag 1.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, udstillingsaktiviteter eller lignende af foreninger og organisationer, som fremgår af bilag 2.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves aktiviteter af Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed.
§ 12. § 11, stk. 1, gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.
§ 13. Kan der ikke fremvises et coronapas, jf. § 11, stk. 1, kan der ske bortvisning, jf. dog § 12.
§ 14. Fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der har rådighed over lokaler og lokaliteter, som er omfattet af § 11, stk. 2, skal opfylde følgende krav:
- Der skal ved lokaliteterne opsættes informationsmateriale om kravet i § 11, stk. 1, og muligheden for bortvisning efter § 13.
- Der må alene tillades adgang for besøgende, tilskuere og lignende, der overholder kravet i § 11, stk. 1, jf. dog § 12.
Lokale midlertidige restriktioner
(Stk. 8)
§ 15. Kommunalbestyrelsen kan meddele midlertidigt påbud om, at lokaler og lokaliteter omfattet af stk. 4 skal holde lukket for offentligheden, hvis den testkorrigerede incidens i kommunen er på mindst 100 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, smitteforebyggende hensyn gør påbuddet nødvendigt, og kommunen ikke kan afvente påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 31, stk. 1, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om, at lokaler og lokaliteter omfattet af stk. 4 skal holde lukket for offentligheden, når lokalerne og lokaliteterne er beliggende i en kommune, hvor den testkorrigerede incidens er på mindst 200 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere. Påbud efter 1. pkt. skal gælde fra førstkommende hverdag fra det tidspunkt, hvor betingelsen i 1. pkt. er opfyldt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal meddele midlertidigt påbud om, at lokaler og lokaliteter omfattet af stk. 4 skal holde lukket for offentligheden, når lokalerne og lokaliteterne er beliggende i et sogn, hvor der i de seneste syv dage er en incidens på mindst 400 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, mindst 20 smittetilfælde med covid-19 og en positivprocent på testresultater for covid-19 på mindst 2, jf. dog stk. 6. Påbud efter 1. pkt. skal gælde fra førstkommende hverdag fra det tidspunkt, hvor betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Stk. 4. Påbud efter stk. 1-3 omfatter følgende lokaler og lokaliteter:
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves aktiviteter af videnpædagogiske aktivitetscentre, som fremgår af bilag 1.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter, udstillingsaktiviteter eller lignende af foreninger og organisationer, som fremgår af bilag 2.
- Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves aktiviteter af Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens påbud i medfør af stk. 1 skal inden for 48 timer forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om der er grundlag for at udstede et påbud i medfør af epidemilovens § 31, stk. 1. Har kommunalbestyrelsen udstedt et påbud, der omfatter lokaler og lokaliteter, der ligger uden for Styrelsen for Patientsikkerheds kompetence efter epidemilovens § 31, stk. 1, skal Styrelsen for Patientsikkerhed indstille til kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang det kommunalt udstedte påbud bør opretholdes. Stk. 6. Har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt et påbud efter epidemilovens § 31, stk. 1, omfatter kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 ikke de lokaler og lokaliteter, der er omfattet af styrelsens påbud. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ophæve et påbud efter stk. 1, når Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når kommunen i syv dage i træk er under den i stk. 1 nævnte incidensgrænse. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal ophæve et påbud efter stk. 2, når der i den pågældende kommune i syv dage i træk er en testkorrigeret incidens på færre end 200 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere.
(Stk. 11)
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal ophæve et påbud efter stk. 3, når der i det pågældende sogn i syv dage i træk er en incidens på færre end 400 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, færre end 20 smittetilfælde med covid-19 eller en positivprocent for testresultater for covid-19 på mindre end 2. Stk. 10. Kommunalbestyrelsen offentliggør påbud efter stk. 1-3. Stk. 11. Kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Generelle undtagelser
§ 16. Bekendtgørelsen gælder ikke for domstolene og Folketinget samt for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Straffebestemmelser
(Stk. 3)
§ 17. Med bøde straffes:
- Den, der overtræder § 1, § 2, § 9 eller § 14.
- Den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 3. Stk. 2. Med bøde straffes den, der ikke forlader lokaler omfattet af § 1 eller lokaler eller lokaliteter omfattet af § 11, stk. 2, efter at være blevet bortvist, jf. § 4, stk. 3, og § 13 i forbindelse med den håndhævelse, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, foretager i medfør af § 9, nr. 2, eller § 14, nr. 2. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 13. maj 2021.
Børne- og Undervisningsministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Ole Hvilsom Larsen/
Bilag 1 Videnpædagogiske aktivitetscentre, som modtager driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet fra finansloven § 20.89.03.30 og som er omfattet af § 1, nr. 1, § 11, stk. 2, nr. 1, og § 15, stk. 4, nr. 1
- AQUA Akvarium og Dyrepark 2) Bornholms Middelaldercenter 3) Experimentarium 4) Fjord- og Bæltcentret i Kerteminde 5) Geocenter Møns Klint 6) Historiecenter Dybbøl Banke 7) Lille Vildmosecentret 8) Middelaldercentret, Nykøbing Falster 9) NaturBornholm 10) Ribe Vikingecenter 11) Sagnlandet Lejre 12) Tycho Brahe Planetarium 13) Universe 14) Vadehavscentret 15) Økolariet
Bilag 2 Foreninger og organisationer, som modtager driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet fra finansloven § 20.89.03.20 og som er omfattet af § 1, nr. 2, § 11, stk. 2, nr. 2, og § 15, stk. 4, nr. 2
- Naturkraft 2) Naturvidenskabernes Hus 3) Terrariet i Vissenbjerg 4) Ungdomsbyen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. april 2021