TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til vaccinationsprogrammer

DanmarkBekendtgørelse2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 638 af 13/04/2021 I medfør af § 157 a, stk. 11, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret ved lov nr. 273 af 26. marts 2019 og lov nr. 285 af 27. februar 2021, fastsættes:

§ 1

§ 1. Adgangen for Statens Serum Institut efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6, til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov, omfatter adgang til oplysninger om:

  1. Personnummer, navn, adresse og alment praktiserende læge for børn under 15 år.
  2. Navn og adresse på den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, eller barnets værge.
  3. Vaccinationer, som barnet er registreret som modtager af.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 1, 2 og 5-8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn født den 1. august 2019 eller senere, jf. dog § 10. Stk. 2. Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 1, 2, 7 og 8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn, som fylder 4 år efter den 1. november 2019, jf. dog § 10. Stk. 3. Statens Serum Institut udsender en påmindelse før hver enkelt vaccination, der tilbydes efter § 2, nr. 7 og 8, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. for børn, som fylder 12 år efter den 1. november 2019, jf. dog § 10. Stk. 4. Påmindelser efter stk. 1-3 udsendes 14 dage efter det i Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v. anbefalede vaccinationstidspunkt.

§ 3

§ 3. Statens Serum Institut udsender en påmindelse om hver enkelt vaccination, der er udsendt en påmindelse om efter § 2, stk. 1-3, såfremt en vaccination ikke er modtaget en måned efter det vaccinationstidspunkt, som er anbefalet i Sundhedsstyrelsens vejledning om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v., jf. dog § 10.

§ 4

§ 4. Statens Serum Institut udsender en påmindelse, når et barn er fyldt hhv. 2 år, 6½ år og 14 år, jf. dog § 10 vedrørende børn, der

  1. ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3,
  2. er født før den 1. august 2019, og
  3. ikke har modtaget en eller flere vaccinationer efter § 2, nr. 1, 2 og 5-9, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme m.v.
§ 5

§ 5. De i § 2-4 nævnte påmindelser sendes til den eller dem, der har forældremyndighed over barnet eller barnets værge.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Statens Serum Institut udsender påmindelser efter fødslen om anbefalet vaccination mod hepatitis B vedrørende børn, der er født af mødre med kronisk hepatitis B infektion, jf. § 2, stk. 6, i bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte persongrupper, jf. dog § 10. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte påmindelser sendes til barnets moder og barnets alment praktiserende læge. Hvis moderen ikke har forældremyndighed over barnet, sendes påmindelserne til den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, eller barnets værge og til barnets alment praktiserende læge.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Statens Serum Institut udsender en påmindelse om vaccination mod influenza til personer, der tilbydes vaccination efter § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper. Stk. 2. Påmindelser efter stk. 1 udsendes i perioden fra den 15. september til 1. november 2021.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Statens Serum Institut udsender en påmindelse om vaccination mod pneumokokker til personer, der tilbydes vaccination efter § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om gratis pneumokokvaccination til visse persongrupper. Stk. 2. Påmindelser efter stk. 1 udsendes i perioden fra den 15. september til 1. november 2021.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Statens Serum Institut udsender en påmindelse om vaccination mod COVID-19 til personer, der tilbydes vaccination efter § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om gratis vaccination mod COVID-19. Stk. 2. Påmindelser efter stk. 1 udsendes i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer herom.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Statens Serum Institut udsender ikke påmindelser om vaccination efter § 2 og § 6 til den forældremyndighedsindehaver eller værge, der har meddelt Statens Serum Institut, at vedkommende ikke ønsker at modtage påmindelser om manglende vaccination. Stk. 2. Statens Serum Institut informerer på sin hjemmeside om muligheden for at frasige sig påmindelser ved manglende vaccination.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2021. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1339 af 10. september 2020 om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til vaccinationsprogrammer ophæves.

Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Camilla Rosengaard Villumsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
13. april 2021
Bekendtgørelse om udsendelse af påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen til vaccinationsprogrammer | TheLawyer.sh