TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder

DanmarkBekendtgørelse2021

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 653 af 14/04/2021 I medfør af tekstanmærkning nr. 170, stk. 1-3, ad 24.23.08 til § 24 på finansloven for finansåret 2021 og § 2, stk. 1, 2 og 4, § 6, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 4, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelse

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilsagn om tilskud til etablering af konstruerede minivådområder med det formål at forbedre vandmiljøet ved at reducere landbrugets udledning af kvælstof fra drænvand til vandmiljø. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på arealer i Udpegningskort for minivådområder 2021, der i ansøgningsperioden fremgår af Internet Markkort (IMK), som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Landbrugsstyrelsen kan give tilskud til etablering af åbne konstruerede minivådområder. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan til ansøgere, der har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, give tilsagn om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet. Kompensationen ydes som de minimis-støtte, jf. Kommissionens Forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013.

§ 3

§ 3. Tilsagn om tilskud kan gives til alle private ansøgere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion. Der kan ikke gives tilsagn om tilskud til offentlige ansøgere.

Definitioner

§ 4

§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Anlægsareal: Det areal, hvorpå selve minivådområdet anlægges, uden omkringliggende areal.
  2. Drænopland: Areal der, via et sammenhængende drænsystem og det topografiske opland, afvander til minivådområdet.
  3. Egnede arealer: Arealer klassificeret som egnede arealer på Udpegningskort for minivådområder 2021 i IMK.
  4. Ikke-egnede arealer: Arealer klassificeret som ikke-egnede arealer på Udpegningskort for minivådområder 2021 i IMK.
  5. Kvælstofindsatsbehov: Det indsatsbehov, der er opgjort som summen af den forventede effekt af minivådområder og den udskudte indsats i bilag 1 til vandområdeplaner 2015-2021, som er afsat til minivådområder, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.
  6. Delvandopland: Geografisk vandopland, som fremgår af vandområdeplanerne 2015-2021 og det tilhørende kortgrundlag, jf. bilag 5.
  7. Landdistriktsprogrammerne: Gældende eller tidligere landdistriktsprogram, der udmønter midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.
  8. Minivådområde med åben konstruktion: Anlæg bestående af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde opbygget skiftevis af dybe zoner og lavvandede vegetationszoner.
  9. N-effekt: Minivådområdets bidrag til reduktion i kvælstofudledningen ved kysten, som er fastsat af Aarhus Universitet, og som fremgår af Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning, når ansøgningsperioden åbner.
  10. Omdriftsareal: Areal, der indgår i omdriften og dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller areal, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, jf. artikel 4, stk. 1, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013. Arealet skal være anmeldt som omdriftsareal i Fællesskemaet året før ansøgning indgives.
  11. Oplandskonsulent: Konsulent, der virker under oplandskonsulentordningen med henblik på at fremme og koordinere kvælstofreducerende virkemidler, herunder minivådområder.
  12. Potentielt egnede arealer: Arealer klassificeret som potentielt egnede arealer på Udpegningskort for minivådområder 2021 i IMK.
  13. Projektareal for åbne minivådområder: Minivådområdet bestående af et vådområde og et sedimentationsbassin med et omkringliggende areal.
  14. Projekt: Det projektareal med tilhørende drænopland, som Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til.
  15. Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug of Fiskeris portalløsning, som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside, hvor ansøgningsskema og andre informationer kan findes.
  16. Øvrige arealer: Arealer der på Udpegningskortet for minivådområder 2021 ikke er udpeget som egnet, potentielt egnet eller ikke-egnet.

Administration

Obligatorisk digital kommunikation

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. § 6, projektændringer, jf. § 15 projektoverdragelser, jf. § 16 og udbetalinger, jf. §§ 17-19 indsendes elektronisk via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Stk. 2. Alle afgørelser der træffes af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med behandling af ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 6, ansøgning om projektændringer og projektforlængelser, jf. § 15, ansøgning om overdragelse af tilsagn, jf. § 16, anmodning om udbetaling, jf. §§ 17-19 og afgørelser truffet efter §§ 20-24, om bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud, sendes elektronisk til parten via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan sende partshøringer, i forbindelse med behandling af ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 6, ansøgning om projektændringer og projektforlængelser, jf. § 15, ansøgning om overdragelse af tilsagn, jf. § 16, anmodning om udbetaling, jf. §§ 17-19 og afgørelser truffet efter §§ 20-24, om bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud, elektronisk til parten via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Stk. 4. Partshøringer, som er sendt til parten elektronisk via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning, skal besvares elektronisk via Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Stk. 5. Al øvrig skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen, i forbindelse med sager efter denne bekendtgørelse, skal ske via e-mail.

Ansøgning om tilsagn om tilskud

§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Ansøgning om tilsagn om tilskud og kompensation indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Landbrugsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af konstruerede minivådområder, jf. § 2, stk. 1, herunder tilvalg af forskudsudbetaling, jf. § 19, stk. 1, og ansøgning om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af et minivådområde, jf. § 2, stk. 2, skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen i perioden fra den 16. april til den 14. september 2021. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Ansøgningsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, herunder oplysning om hvorvidt projektperioden ønskes igangsat ved ansøgningens indgivelse eller fra 1. september 2021.
  2. Indtegninger af projektarealet, minivådområdet og drænoplandet i IMK. Drænoplandet afgrænses så gennemsnitseffekten af minivådområdet er minimum 300 kg N pr. ha åbent minivådområde. Drænoplandet afgrænses så minimum 70 % af arealerne består af egnet eller potentielt egnet areal, resterende areal kan udgøres af øvrige arealer, dog må maksimalt 10 % af drænoplandet bestå af ikke-egnet areal. Drænoplandet skal være på minimum 20 ha. Etableres minivådområdet med pumpe skal drænoplandet minimum være 50 ha. Minivådområdet skal placeres på egnede og potentielt egnede arealer, dog må maksimalt 10 % af minivådområdet placeres på ikke-egnede arealer.
  3. Underskrevet erklæring fra en oplandskonsulent, som udfyldes på et skema, der indgår som en del af ansøgningsskemaet. Oplandskonsulenten skal erklære, hvorvidt drænoplandet er afgrænset korrekt, herunder at drænoplandet til minivådområdet er drænet og at der ikke er andre synlige drænudløb fra minivådområdets drænopland end hoveddrænet, der afvander til det. For projekter, der er placeret på mere end 50 % potentielt egnet areal, skal oplandskonsulenten desuden erklære, at vandføringen i drænene er ikke-eksisterende eller meget lav i sommermånederne, og at drænvandet i gennemsnit indeholder minimum 4 mg kvælstof pr. liter drænvand henholdsvis sommer, efterår og vinter. For tilskud til pumpe til åbne minivådområder, skal oplandskonsulenten ligeledes erklære at pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir er væsentlig for minivådområdets funktion. Stk. 4. Der skal indgives en ansøgning for hvert projekt, der ønskes tilsagn om tilskud og kompensation til. Stk. 5. Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, kan projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko. Såfremt ansøger har oplyst, at projektet ønskes igangsat den 1. september 2021, jf. stk. 3, nr. 1, kan projektet fra denne dato sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko. Stk. 6. Omdannelse af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud med senere ændringer til tilsagn om tilskud til etablering af minivådområde efter denne bekendtgørelse er betinget af, at projektet ønskes påbegyndt 1. september 2021.
§ 6

(Stk. 6)

Afgørelse på baggrund af ansøgningen

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om afslag på en ansøgning, hvis

  1. ansøgningen ikke er modtaget inden for ansøgningsfristen, jf. § 6, stk. 2,
  2. ansøgningen opfylder ikke kravene til ansøgning, jf. § 6, stk. 3,
  3. ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, eller
  4. ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen træffer derudover afgørelse om afslag på ansøgning, hvis udgifterne ikke er tilskudsberettigede, jf. § 13. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om afslag, hvis udgifterne ikke er omfattet af listen over standardomkostninger i bilag 4. Stk. 4. Landbrugsstyrelsen kan i helt særlige tilfælde give dispensation, hvis ansøgningen ikke er modtaget inden for ansøgningsfristen, jf. § 6, stk. 2.
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Tilsagn om tilskud kan ikke gives hvis minivådområdets projektareal er omfattet af følgende:

  1. Tilsagn om tilskud til projekttilskudsordninger, herunder forundersøgelse, etablering og opretholdelse, under et af landdistriktsprogrammerne.
  2. Tilsagn om tilskud til en arealbaseret tilskudsordning for miljøvenligt landbrug, miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug under et af landdistriktsprogrammerne, jf. dog § 6, stk. 6.
  3. Servitut om vådområde, servitut om område med naturlige vandstandsforhold eller servitut om lavbundsområde med ændret afvanding som følge af tilsagn om tilskud under et af landdistriktsprogrammerne.
  4. Servitut i tilknytning til tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002, eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til genopretning af vådområder.
  5. Servitut i medfør af bekendtgørelse nr. 784 af 1. september 2001 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder eller bekendtgørelse nr. 1347 af 11. december 2006 om genopretning af vådområder.
  6. Tilsagn om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i medfør af bekendtgørelse nr. 101 af 31. januar 2020 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v. Stk. 2. Tilsagn om tilskud kan ikke omfatte projektarealer, hvor der har været udført en forundersøgelse under et af landdistriktsprogrammerne til projekter om vådområder, lavbundsområder, naturlige vandstandsforhold, og ændret afvanding, medmindre reservationen opgives. Stk. 3. Tilsagn om tilskud kan ikke gives, hvis minivådområdets drænopland og projektareal er omfattet af oplandet til vådområder og lavbundsområder under en anden tilskudsordning fra Landbrugsstyrelsen eller anden offentlig myndighed, såfremt minivådområdet forventes at forringe effekten af vådområdeprojektet eller lavbundsprojektet.

Afgørelse på baggrund af prioriteringen

§ 9

(Stk. 9)

§ 9. Inden for den bevillingsmæssige ramme, der er fastsat på finansloven, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgning om tilsagn på grundlag af en samlet prioritering, jf. stk. 2-11, af de tilskudsberettigede ansøgninger. Stk. 2. Ved prioriteringen af ansøgningerne lægger Landbrugsstyrelsen vægt på omkostningseffektiviteten, som udregnes på baggrund af N-effekten (Kg N pr. minivådområde) for det pågældende minivådområde og det ansøgte beløb. Udregningen resulterer i en pointscore, jf. bilag 2. Hvis der i en ansøgning om tilskud er søgt om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse, inddrager Landbrugsstyrelsen også dette beløb i beregningen af omkostningseffektivitet. Stk. 3. Et eller flere projekter om etablering af minivådområder må ikke overstige rammerne for den forventede kvælstofreduktionseffekt i et delvandopland, jf. bilag 1. Såfremt der i samme ansøgningsrunde indkommer ansøgninger om etablering af minivådområder til samme delvandopland, der tilsammen reducerer med mere end den forventede kvælstofreduktionseffekt, gives der afslag til det projekt, der opnår den laveste pointscore. Reducerer projektet med den højeste pointscore med mere end den forventede kvælstofreduktionseffekt, gives der afslag til dette projekt, og projekter med lavere pointscore kan derefter opnå tilsagn, indtil reduktionsbehovet er opfyldt, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Den i bilag 1 angivne udskudte indsats for kvælstofreduktion fra delvandoplandet medregnes i begrænsningen i stk. 3, hvis der fortsat er et kvælstofindsatsbehov, og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af minivådområder overstiger den samlede sum af den forventede kvælstofreduktionseffekt i bilag 1. Stk. 5. Begrænsningen i stk. 3 og 4, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt det vurderes, at kvælstofreduktionen i delvandoplandet fortsat ligger inden for rammerne af den udskudte indsats i de gældende vandområdeplaner, og overstigningen ikke bidrager til at den samlede reduktion af kvælstofbelastning ved gennemførelse af minivådområder overstiger den samlede sum af den forventede kvælstofreduktionseffekt i bilag 1. Såfremt der sker en fravigelse, medregnes kvælstofreduktionen i begrænsningen i stk. 3. Stk. 6. Landbrugsstyrelsen tildeler tilsagn til ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 3-5, indtil bevillingsrammen er nået. Stk. 7. Hvis der på grund af de bevillingsmæssige rammer skal gives afslag til et eller flere projekter, gives der afslag til de projekter, der opnår lavest pointscore, jf. stk. 2. Stk. 8. Hvis der gives afslag på en ansøgning om tilsagn om tilskud, betragtes ansøgning om kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse som bortfaldet. Stk. 9. Hvis der på grund af de bevillingsmæssige rammer skal gives afslag til ansøgning om kompensation, gives der afslag til de minivådområder, der opnår lavest pointscore, jf. stk. 2.

§ 9

(Stk. 11)

Stk. 10. Ved pointlighed mellem to eller flere ansøgninger om tilsagn, prioriteres projekter med større anlægsarealer over projekter med mindre anlægsarealer. Stk. 11. Ved ansøgninger, hvor der er overlap mellem to eller flere projekter på samme drænopland, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om afslag på det eller de projekter, der har det mindste drænopland.

Kriterier og forpligtelser

Kriterier for støtteberettigelse

§ 10

§ 10. Tilsagn om tilskud er betinget af, at

  1. projektet ikke påbegyndes, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud, eller før den angivne startdato jf. § 6, stk. 5,
  2. tilsagnshaver ejer investeringerne i projektet,
  3. projektarealet etableres på tilsagnshavers eget eller forpagtede areal,
  4. tilsagnshaver sikrer, at kontrolmyndigheden har adgang til projektet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol,
  5. tilsagnshaver opnår de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder inden anmodning om slutudbetaling indsendes,
  6. tilsagnshaver angiver i udbetalingsskemaet al øvrig de minimis-støtte, som tilsagnshaver har modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår samt de foregående to regnskabsår, og
  7. minimum 80 % af drænoplandet har været et omdriftsareal i et år forud for ansøgning om tilsagn om tilskud.

Forpligtelser

regnskab
§ 11

§ 11. Tilsagnshaver er forpligtet til, at

  1. gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder med det i tilsagnet anførte antal hektar, antal investeringer, type investeringer og placering af minivådområdet,
  2. informere om den offentlige medfinansiering af projektet, herunder skilte, jf. bilag III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014,
  3. afslutte projektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra den i § 6, stk. 5, valgte startdato, jf. dog § 15,
  4. sende udbetalingsanmodning med bilag, rettidigt til Landbrugsstyrelsen, jf. § 17, stk. 3,
  5. holde udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5,5 år, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud,
  6. opbevare alt materiale til brug for dokumentation af, at reglerne for udbetaling af de minimis-støtte er overholdt, i 10 år fra den dato, hvor tilskuddet blev modtaget, hvis tilskuddet gives som de minimis-støtte, jf. § 2, stk. 2,
  7. give vederlagsfri adgang til forskere fra et universitet udpeget af Landbrugsstyrelsen, til at foretage målinger i minivådområdet i hele opretholdelsesperioden,
  8. på etableringstidspunktet at sikre, at hoveddrænet fra drænoplandet afvander til minivådområdet og at der ikke eksisterer øvrige drænudløb fra drænoplandet,
  9. sikre, at de anvendte teknologier og investeringer er nye,
  10. sikre adgang til fods rundt om hele minivådområdet,
  11. sørge for, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår i 10 år fra datoen for slutudbetaling, og
  12. etablere projektet i henhold til bilag 3.
regnskab

Tilskudsberettigede udgifter

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Tilskud ydes på baggrund af de standardomkostninger, der er anført i bilag 4. Stk. 2. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, finder ikke anvendelse på investeringer omfattet af listen over standardomkostninger, jf. bilag 4.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

§ 13

§ 13. Tilsagn om tilskud kan ikke gives til:

  1. Projekter, som modtager eller tidligere har modtaget andre EU-tilskud eller tilskud under en anden tilskudsordning fra Landbrugsstyrelsen eller tilskud fra en anden offentlig myndighed.
  2. Projekter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af arealer i projektet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
  3. Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt inden startdato jf. § 6, stk. 5.

Beregning af tilskud og kompensation

§ 14

(Stk. 6)

§ 14. Landbrugsstyrelsen kan give tilskud på 100 % på baggrund af de standardomkostninger, der fremgår af bilag 4. Stk. 2. Tilskuddet beregnes efter anlægsarealets størrelse, og gives til anlægsareal svarende til 1 % af drænoplandets størrelse for åbne minivådområder. Stk. 3. For tilsagn til åbne minivådområder udgør kompensationen et engangsbeløb svarende til projektarealets størrelse i ha, jf. stk. 4-6, dog maksimalt 2 gange minivådområdets størrelse i ha. Stk. 4. Kompensation efter § 2, stk. 2, beregnes på baggrund af projektarealets anvendelse i 2020. For projektarealer, der i 2020 var anmeldt i Fællesskemaet som i omdrift, ydes en årlig kompensation på 3.500 kr. pr. ha. For projektarealer, der i 2020 var anmeldt i Fællesskemaet som permanent græsareal, ydes en årlig kompensation på 1.800 kr. pr. ha. For øvrige projektarealer ydes en årlig kompensation på 300 kr. pr. ha. Dertil kommer en årlig kompensation for udgifter til vedligeholdelse på 1.200 kr. pr. ha projektareal for åbne minivådområder. Kompensationen udbetales samlet for opretholdelsesperioden, jf. § 11, nr. 11 ved projektets slutudbetaling jf. § 17. Stk. 5. I øvrige tilfælde beregnes kompensationen efter nedsættelse med en procentsats, der fastsættes således, at den derved beregnede kompensation udgør det fulde beløb inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. Stk. 6. Ansøgere, der modtager kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet, jf. § 2, stk. 2, kan over en periode på 3 regnskabsår maksimalt modtage kompensation inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. Kompensationens værdi i EUR beregnes ud fra kursen på tilsagnstidspunktet.

regnskab

Ændring af projektet og overdragelse af tilsagn

§ 15

(Stk. 6)

§ 15. Ændring af et projekt kan godkendes af Landbrugsstyrelsen på betingelse af, at projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 9. Ændring af projektets slutdato kan godkendes af Landbrugsstyrelsen, dog ikke senere end den 31. december 2023. Stk. 2. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest to måneder før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest 10 dage før den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 3. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt. Stk. 4. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden ændringen må sættes i gang. Stk. 5. Landbrugsstyrelsen kan dispensere fra stk. 4, således at ændringsansøgningen kan godkendes med virkning fra ansøgningstidspunktet. Stk. 6. Tilsagnshaver kan ændre placeringen af minivådområdet inden for projektarealet uden godkendelse fra Landbrugsstyrelsen.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Landbrugsstyrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet overdrages til en anden, der ifølge § 3 kan være tilsagnshaver. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, inden overdragelse af projektet kan finde sted. Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, der tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes via Tast-Selv.

Udbetaling af tilskud

§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af de i bilag 4 fastsatte standardomkostninger. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde udbetalingsskemaet, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet. Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan ske i én slutudbetaling, jf. dog § 19. Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest tre måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Stk. 4. Udbetaling af kompensation sker sammen med slutudbetalingen, jf. stk. 3.

§ 18

§ 18. Landbrugsstyrelsen overfører tilskuddet til tilsagnshavers NemKonto.

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. For tilsagn om tilskud til minivådområde kan der efter ansøgning udbetales et forskud på op til 50 % af de samlede tilskudsberettigede udgifter, jf. § 6, stk. 2. Stk. 2. Såfremt der ikke ansøges om slutudbetaling rettidigt, jf. § 17, stk. 3, vil det udbetalte forskud blive krævet tilbagebetalt, dog jf. § 22.

Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling og nedsættelse af tilskud

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter § 8 eller § 9, stk. 2, i lov om Landdistriktsfonden,
  3. hele projektet eller væsentlige dele af projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, jf. dog § 21, eller
  4. et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 10 ikke er opfyldt. Stk. 2. Hvis der træffes afgørelse om tilbagebetaling af tilskud efter stk. 1, vil tilskud i form af kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet, samtidig blive krævet tilbagebetalt. Stk. 3. Hvis der træffes afgørelse om bortfald efter stk. 1, skal forskudsudbetaling, jf. § 19, tilbagebetales.

Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud ved overtrædelse af forpligtelser

§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 11, jf. dog §§ 22-24, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer Landbrugsstyrelsen samtidig afgørelse om, at tilsagnet bortfalder. Stk. 2. Hvis der træffes afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet, jf. stk. 1, kan Landbrugsstyrelsen samtidig efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskud i form af kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet. Stk. 3. Såfremt der træffes afgørelse om bortfald af tilsagn, skal udbetalt forskud tilbagebetales.

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Landbrugsstyrelsen nedsætter tilskuddet som følger, hvis projektet afsluttes efter datoen for projektets afslutning som fastsat i tilsagnet, jf. § 11, nr. 3:

  1. 1-30 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 5 % nedsættelse.
  2. 31-60 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 10 % nedsættelse.
  3. 61-90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører 15 % nedsættelse.
  4. Mere end 90 kalenderdage for sen afslutning af projektet medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af eventuelt modtaget forskudsudbetaling. Stk. 2. Hvis anmodning om udbetaling indgives for sent, jf. § 17, stk. 3, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om nedsættelse af udbetalingen med 1 % pr. kalenderdags forsinkelse til og med den 20. kalenderdag. Ved forsinkelse på mere end 20 kalenderdage, træffer Landbrugsstyrelsen afgørelse om 100 % nedsættelse af udbetalingen og bortfald af tilsagn samt tilbagebetaling af udbetalt forskud.
§ 23

§ 23. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om nedsættelse af den samlede værdi af de tilskudsberettigede udgifter, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 11, nr. 2, og som beskrevet i bilag III i Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014. Det tilskudsberettigede beløb nedsættes med 1 %, dog maksimalt 50.000 kr.

§ 24

§ 24. Landbrugsstyrelsen kræver tilskuddet delvist tilbagebetalt, hvis forpligtelsen, jf. § 11, nr. 11, ikke overholdes. Der anvendes følgende procentsatser:

  1. Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 % af tilskuddet tilbagebetalt.
  2. Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 % af tilskuddet tilbagebetalt.
  3. Hvis projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 120 måneder, kræves 20 % af tilskuddet tilbagebetalt.

Kontrol

§ 25

§ 25. Landbrugsstyrelsen forestår den fysiske og administrative kontrol, samt den efterfølgende kontrol af projekter, der modtager tilskud.

Ikrafttræden m.v.

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. april 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for tilsagn, der er givet i medfør af bekendtgørelse nr. 143 af 25. februar 2020, og for ansøgninger om tilsagn, som er indgivet i medfør heraf og som ikke er færdigbehandlede.

Landbrugsstyrelsen /Jette Petersen / Kardo Filip Georgiev/

Bilag 1 Kvælstofindsatsbehov for minivådområder, jf. § 9, stk. 3-5

Hovedvandopland ID delvandopland Forventet samlet effekt (tons N) Omfordelt fleksibilitet pr. oktober 2020 (tons N) Reserveret N-indsats til aktive MV-sager pr. 12-02-2021 (tons N) Samlet resterende indsatsbehov for minivådområder (tons N) 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000069 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(154, 222, 225 Nordlige Kattegat, Skagerrak) 0 0 0 0 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerrak 11000084 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(221) 1,2 19,9 6,3 14,8 1.10 Vadehavet 110000052 Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb(107, 111, 120, 121) 35,7 553,4 14,8 574,3 1.10 Vadehavet 110000056 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(119 Vadehavet) 4,6 16 0 20,6 1.11 Lillebælt/Jylland 111000048 Genner Bugt(101) 1,8 1,9 0 3,7 1.11 Lillebælt/Jylland 111000049 Åbenrå Fjord(102) 3,1 20,1 2,9 20,3 1.11 Lillebælt/Jylland 111000050 Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord(103, 104, 105) 12,4 49,8 0,8 61,4 1.11 Lillebælt/Jylland 111000051 Haderslev Fjord(106) 8,4 24,7 2,0 31,6 1.11 Lillebælt/Jylland 111000053 Avnø Vig(108) 2,4 7,7 0,6 9,5 1.11 Lillebælt/Jylland 111000054 Hejlsminde Nor(109) 4,8 19,8 2,1 22,5 1.11 Lillebælt/Jylland 111000055 Flensborg Fjord og Nybøl Nor(110, 113, 114) 7,1 6,7 2,4 11,4 1.11 Lillebælt/Jylland 111000057 Vejle Fjord(122, 123) 34,6 21 11,6 44,0 1.11 Lillebælt/Jylland 111000058 Kolding Fjord(124, 125) 12,8 53,8 7,5 59,1 1.11 Lillebælt/Jylland 111000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Jylland) 17,3 47 1,4 62,9 1.12 Lillebælt/Fyn 112000035 Bredningen(74) 5,8 0 0,1 5,7 1.12 Lillebælt/Fyn 112000036 Emtekær Nor(75) 0,6 1,1 0 1,7 1.12 Lillebælt/Fyn 112000037 Orestrand(76) 0 0,5 0 0,5 1.12 Lillebælt/Fyn 112000038 Gamborg Fjord og Nor(78, 80) 3,2 1,6 0,4 4,4 1.12 Lillebælt/Fyn 112000039 Bågø Nor(81) 0 0 0 0 1.12 Lillebælt/Fyn 112000040 Aborg Minde Nor(82) 5,1 0 0,8 4,3 1.12 Lillebælt/Fyn 112000043 Helnæs Bugt(87) 12,8 3,3 2,0 14,1 1.12 Lillebælt/Fyn 112000080 Torø Vig og Torø Nor(213) 0,1 1 0 1,1 1.12 Lillebælt/Fyn 112000082 Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt(216, 217, 224 - Fyn) 34,3 24,7 2,7 56,3 1.13 Odense Fjord 113000024 Nærå Strand(59) 6,4 6,8 0,1 13,1 1.13 Odense Fjord 113000025 Dalby bugt(61) 0,5 0 0 0,5 1.13 Odense Fjord 113000026 Lillestrand(62) 0,4 0 0 0,4 1.13 Odense Fjord 113000046 Odense Fjord(92, 93) 60,4 106,3 5,7 161,0 1.13 Odense Fjord 113000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Odense Fjord) 0 0 0 0 1.14 Storebælt 114000041 Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj(86, 83) 15,6 18,9 1,7 32,8 1.14 Storebælt 114000042 Kerteminde Fjord, Kertinge Nor(84, 85) 2,2 1,8 1,6 2,4 1.14 Storebælt 114000047 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV(95, 96) 1,9 0 2,2 0 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000027 Nakkebølle Fjord(63) 4,6 8,2 0,3 12,5 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000028 Skårupøre Sund(64) 0,6 1,2 0 1,8 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000029 Thurø Bund(65) 0,1 0,6 0 0,7 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000030 Lindelse Nor(68) 2,7 0 0 2,7 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000031 Vejlen(69) 0,8 1,5 0 2,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000032 Salme Nor(70) 0,1 0,3 0 0,4 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000033 Tryggelev Nor(71) 0,7 0 0 0,7 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000034 Kløven(72) 1,8 1,6 0,1 3,3 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000044 Lunkebugten(89) 0,9 0,6 0 1,5 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000045 Langelandssund(90) 6,8 0 1,7 5,1 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000079 Faaborg Fjord(212) 1,5 3 0 4,5 1.15 Det Sydfynske Øhav 115000081 Det sydfynske Øhav, åbne del(214) 17,1 3,3 0,6 19,8 1.2 Limfjorden 12000070 Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak(156) 175,4 374,9 68,4 481,9 1.2 Limfjorden 12000071 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning(157) 24,5 155,1 6,4 173,2 1.2 Limfjorden 12000072 Hjarbæk Fjord(158) 27,4 261,8 2,2 287,0 1.3 Mariager Fjord 13000073 Mariager Fjord(159, 160) 23,4 24 1,5 45,9 1.4 Nissum Fjord 14000060 Nissum Fjord(129, 130, 131) 15,4 239,7 12,2 242,9 1.4 Nissum Fjord 14000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Nissum Fjord) 0,4 0,2 0,6 0 1.5 Randers Fjord 15000063 Randers Fjord(135, 136, 137) 108,3 0,6 19,3 89,6 1.6 Djursland 16000064 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(138, 139, 140 Djursland) 0 0 0 0 1.6 Djursland 16000065 Ebeltoft Vig(141) 0 0 0 0 1.7 Aarhus Bugt 17000066 Stavns Fjord(142) 0 0 0 0 1.7 Aarhus Bugt 17000067 Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Knebel Vig (144, 145, 147) 0 0 0 0 1.7 Aarhus Bugt 17000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Århus Bugt) 0 0 0 0 1.8 Ringkøbing Fjord 18000061 Ringkøbing Fjord(132) 29,9 466,9 6,8 490,0 1.8 Ringkøbing Fjord 18000062 Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterhavet(133 Ringkøbing Fjord) 0 1,6 0 1,6 1.9 Horsens Fjord 19000059 Horsens Fjord(127, 128) 26,1 86,1 3,7 108,5 1.9 Horsens Fjord 19000068 Norsminde Fjord(146) 5,5 17 2,6 19,9 1.9 Horsens Fjord 19000083 Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav(219 Horsens Fjord) 0 0 0 0 2.1 Kalundborg 21000010 Åbne vandomr. Gr. V – Sejerøbugt, Jammerland Bugt(28, 204) 0 0 0 0 2.1 Kalundborg 21000011 Kalundborg Fjord(29) 0 0 0 0 2.1 Kalundborg 21000074 Åbne vandomr. Gr. II – Storebælt og Smålandsfarvandet(200) 0 0 0 0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200001 Roskilde Fjord, ydre(1) 0 0 0 0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200002 Roskilde Fjord, indre(2) 0 0 0 0 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2200007 Isefjord(24, 165) 6,9 0 3,7 3,2 2.3 Øresund 2300003 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9, Øresund)) 3,0 113,6 0 116,6 2.3 Øresund 23000074 Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat(200, 205 Øresund) 0 0 0 0 2.4 Køge Bugt 24000075 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201 Køge Bugt) 1,3 0 1,3 0 2.5 Smålandsfarvandet 2500004 Korsør Nor(16) 0 0 0 0 2.5 Smålandsfarvandet 2500005 Basnæs Nor(17) 1,1 0 0 1,1 2.5 Smålandsfarvandet 2500006 Holsteinborg Nor(18) 0,1 0 0 0,1 2.5 Smålandsfarvandet 2500008 Skælskør Fjord og Nor(25) 0 0 0 0 2.5 Smålandsfarvandet 2500009 Musholm Bugt, indre(26) 3,4 0 2,6 0,8 2.5 Smålandsfarvandet 25000012 Smålandsfarvandet, syd(34) 8,8 0 0,8 8,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000013 Karrebæk Fjord(35) 61,1 0 11,1 50,0 2.5 Smålandsfarvandet 25000014 Dybsø Fjord(36) 1,1 0 0 1,1 2.5 Smålandsfarvandet 25000015 Avnø Fjord(37) 3,1 0 1,8 1,3 2.5 Smålandsfarvandet 25000016 Guldborgsund(38) 0 0 0 0 2.5 Smålandsfarvandet 25000017 Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Smålandsfarvandet(41, 45) 6,5 0 4,7 1,8 2.5 Smålandsfarvandet 25000076 Smålandsfarvandet, åbne del(206) 10,1 49,5 0 59,6 2.5 Smålandsfarvandet 25000077 Nakskov Fjord(207) 0 0 0 0 2.6 Østersøen 26000018 Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208) 0 0 0 0 2.6 Østersøen 26000019 Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46 Østersøen) 4,9 0 2,8 2,1 2.6 Østersøen 26000020 Præstø Fjord(47) 5,9 0 2,9 3,0 2.6 Østersøen 26000021 Stege Bugt(48) 0 0 0 0 2.6 Østersøen 26000022 Stege Nor(49) 1,3 4,2 0 5,5 2.6 Østersøen 26000078 Rødsand(209) 3,5 0 0 3,5 3.1 Bornholm 31000023 Åbne vandomr. Gr. VIII – Østersøen, Bornholm(56, 57) 0 0 0 0 4.1 Kruså-Vidå 41000052 Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 8,8 91,6 1,0 99,4 Hovedtal 900,4

§ 26

(Stk. 2)

Bilag 2 Prioriteringsmodel for etablering af minivådområder, jf. § 9, stk. 2

Alle projekter prioriteres efter omkostningseffektivitet. Ved prioritering af projekterne lægges derfor vægt på følgende:

  1. Projektets totale N-effekt ved kyst 2. Projektets omkostninger Ansøgerne vil blive prioriteret på baggrund af en pointscore, som er udtryk for omkostningseffektiviteten. Projekter med lave omkostninger pr. kg reduceret N, prioriteres forud for projekter med højere omkostninger pr. kg reduceret N. Point tildeles med udgangspunkt i beregningen nedenfor. Den totale N-effekt er den effekt i kg N, det pågældende minivådområde reducerer kvælstofbelastningen med ved kysten. Effekten er beregnet på ID 15 oplandsniveau og er fastsat af Aarhus Universitet. Effekten beregnes ud fra ansøgers IMK indtegninger af drænopland og minivådområde. Omkostningerne er det beløb, der er ansøgt om.

Bilag 3 Udformning af åbne minivådområder, jf. § 11, nr. 12

Dele af minivådområdet Krav til udformning Sedimentationsbassin og vådområdet Minivådområdet skal bestå af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde, opbygget sekventielt af dybe zoner og lavvandede vegetationszoner. Arealforholdet mellem hver sekvens af dybe og lavvandede vegetationszoner skal være mellem 1,5:1-2:1. Der skal minimum være 3 sekvenser, hvor sekvensen for det sidste dybe bassin måles i forhold til den foregående lavvandede vegetationszone. Sedimentationsbassinet er det bassin i minivådområdet, som drænvandet ledes igennem, før det ledes igennem selve vådområdet. Sedimentationsbassinets funktion er at tilbageholde sediment. Sedimentationsbassinet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,8 m og 1 m. De dybe zoner i vådområdet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,85 m og 1,15 m. Skråningsanlæg under vandspejlet mellem dybe zoner og lavvandede vegetationszoner, betragtes som tilhørende den dybe zone. De lavvandede zoner i vådområdet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,25-0,4 m. Vanddybden i samtlige bassiner skal være nået max. 5 meter ude i bassinet. Vådområdet skal etableres så drænvand løber gennem alle bassiner og fremmer en ensrettet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Minivådområdet skal overholde et gennemsnitligt længde:bredde forhold fra 3:1 til 7:1. Minivådområdets bund Minivådområdets bund og sider skal være lav permeabel. Brinkerne (volden og den skrånende kant på sedimentationsbassinet og vådområdet ned mod vandoverfladen) Brinkerne skal tilsås med græs for at undgå jorderosion. Afsynes anlægget i vinterhalvåret er det tilstrækkeligt, at græs og frøblanding er indkøbt. Op til halvdelen af frøblandingen kan bestå af blomstrende urter, som er bi- og bestøvervenlige. Indløb til sedimentationsbassinet fra drænoplandet og gennemløb fra sedimentationsbassin til vådområdet Alt indløb til minivådområdet skal ske til minivådområdets sedimentationsbassin. Indløb til sedimentationsbassin skal ske via rør. Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde skal etableres som enten overrisling af en bevokset bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør, hvor røret/rørene skal være neddykkede. Udløb fra vådområdet Det samlede tværsnitsareal på drænudløb fra minivådområdet skal minimum være samme størrelse som det samlede tværsnitsareal på indløb til sedimentationsbassinet. Drænudløbet skal være neddykket inde i minivådområdet. Vandet fra minivådområdets drænudløb ledes over en iltningstrappe eller via en iltningsbrønd. Drænoplandets størrelse Drænoplandet skal være på minimum 20 ha. Etableres minivådområdet med pumpe skal drænoplandet minimum være 50 ha. Størrelsesforhold mellem minivådområde og drænopland Minivådområdet (sedimentationsbassin og vådområde) dimensioneres i forhold til minivådområdets drænopland og skal minimum være i forholdet 1:100.

§ 26

(Stk. 2)

Bilag 4 Standardomkostninger, jf. § 12, stk. 1

Obligatoriske dele dækker over alt anlægsarbejde, etablering af arbejdsplads, brønds- og ledningsarbejder, jordarbejder (inkl. etablering af lermembran, hvis anlægsarealet består af potentielt egnet areal), der sikrer, at kravene i bilag 3 er overholdt. Post Grundpris (kr.) Pris pr. m 2 anlægsareal svarende til 1 % af drænoplandets størrelse (kr.) Samlet for obligatoriske dele 149.000 38 Etablering af pumpe 69.000 9 Etablering af plantedække på lavvandede zoner 2.750 1 Etablering af sti/kørefast areal 8.000 - Konsulentudgifter til byggerådgivning 13.250 - Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer 6.200 - Arkæologiske forundersøgelser 11.800 2,5 Den samlede standardomkostning for de enkelte poster beregnes som grundprisen + den fastsatte pris pr. m 2 . For posterne, Etablering af sti mv., Konsulentudgifter til byggerådgivning samt Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer, er det en fast grundpris der gives.

Bilag 5 Kort over delvandoplande

Kortet viser delvandoplandene til de enkelte kystvandområder, jf. tabel i bilag 1.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2021
Ikrafttrædelsesdato
2. oktober 2024
Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder | TheLawyer.sh