Bekendtgørelse om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 674 af 18/04/2021 I medfør af § 40, § 49, stk. 5, og § 66, stk. 3, i lov om epidemier m.v. (epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 27. februar 2021, og efter forhandling med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren, fastsættes:
Definitioner
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Isolationssted: a) Privat hjem og privat have i tilknytning hertil. b) Anden egnet facilitet, hvor der er mulighed for overnatning og adgang til alle basale fornødenheder, herunder mad og drikke. c) Køretøj, der er anvendt til godstransport.
- Udlændinge, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark: Udlændinge, der har opholdstilladelse eller har ret til ophold her i landet i mere end tre måneder efter EU-reglerne, og nordiske statsborgere, som har fast bopæl her i landet.
- Fornødne oplysninger: Navn, CPR-nummer eller anden identifikationsoplysning og telefonnummer.
- Grænselandet: Slesvig-Holsten i Tyskland samt Blekinge, Skåne, Hallands og Västra Götalands len i Sverige.
- PCR-test: Polymerase chain reaction-test.
- Antigentest: En test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener).
- Nærtstående: Ægtefælle, fast samlever, forlovede, kæreste, barn, stedbarn, plejebarn, barnebarn, stedbarnebarn, søskende, stedsøskende, forælder, stedforælder, plejeforælder, bedsteforælder, stedbedsteforælder, svigerforælder og svigerbarn.
- Aftalt eller fastsat samvær: Aftalt eller fastsat samvær efter §§ 19-20 a og 29 i forældreansvarsloven, § 71 i lov om social service eller tilsvarende lovgivning i andre lande.
Krav om antigen- eller PCR-test
(Stk. 4)
§ 2. Personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med luftfartøj, skal have foretaget en antigentest for covid-19 ved det eller de teststeder, som er udpeget af den pågældende lufthavn til at foretage test ved den pågældendes ankomst, samt på forlangende give de fornødne oplysninger til testpersonalet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigentest for covid-19.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigentest for covid-19.
- Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, jf. stk. 3.
- Personer, der udgør besætning på luftfartøj.
- Personer, som kun rejser via Danmark i transit og kun opholder sig i transitområder i lufthavne.
- Personer, som ankommer fra udlandet til lufthavne, hvor det ikke er muligt at få foretaget en antigentest for covid-19, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 4, hvis de til testpersonalet kan fremvise dokumentation for en positiv antigen- eller PCR-test for covid-19, og som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet. Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 2, nr. 7, skal i stedet have foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet. Personer, der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, er ikke omfattet af 1. pkt.
(Stk. 4)
§ 3. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet over en sø- eller landegrænse, skal have foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for følgende:
- Børn under 15 år.
- Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Personer, der tidligere har været smittet med covid-19 inden for et nærmere bestemt tidsrum, jf. stk. 3.
- Danske statsborgere og udlændinge, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde, leveret en tjenesteydelse eller gennemført undervisning eller eksamen i grænselandet, jf. dog stk. 4.
- Personer med fast bopæl i grænselandet, jf. dog stk. 4.
- Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have transporteret gods i udlandet.
- Personer, der udgør besætning på tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven.
- Personer, der indrejser fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige.
- Personer, der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsetidspunktet. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 4, hvis de kan fremvise dokumentation for en positiv antigen- eller PCR-test for covid-19, og som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet. Stk. 4. Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 5 og 6, hvis de kan fremvise dokumentation for en negativ antigen- eller PCR-test for covid-19, og som er foretaget højst 72 timer før indrejsetidspunktet.
Krav om isolation
(Stk. 10)
§ 4. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet, skal efter indrejsen uden ugrundet ophold gå i isolation på et isolationssted i 10 dage og må ikke forlade isolationsstedet før udløbet af perioden, jf. dog stk. 4-10 og §§ 6-9. Stk. 2. Personer, der er i isolation efter stk. 1 på et isolationssted omfattet af § 1, nr. 1, litra c, må højst være to personer på isolationsstedet. Stk. 3. Personer omfattet af stk. 1, som visiteres til et frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, jf. epidemilovens § 17 og bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19), skal selv afholde udgifterne til opholdet, herunder til forplejning. Stk. 4. Børn under 15 år er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 5. Personer, der indrejser fra regioner eller lande, som på indrejsetidspunktet er oplistet som gule i bilag 1, og som under rejsen til Danmark ikke har gjort nævneværdigt ophold i regioner eller lande, som ikke er oplistet som gule i bilag 1, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 6. Personer, der indrejser fra regioner og lande, som på udrejsetidspunktet til regionen eller landet var oplistet som gult i bilag 1, og hvor opholdet ikke har oversteget 15 dage, og som under rejsen til Danmark ikke har gjort nævneværdigt ophold i regioner eller lande, som ikke er oplistet som gule i bilag 1, er ikke omfattet af stk. 1. 1. pkt. omfatter ikke personer, der indrejser fra regioner og lande, der på indrejsetidspunktet oplistes som røde i bilag 2. Stk. 7. Danske statsborgere, som har fast bopæl i udlandet, og udlændinge, som har fast bopæl i udlandet, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport efter at have påbegyndt transport af gods fra regioner og lande, som på udrejsetidspunktet er oplistet som gule i bilag 1, og som under rejsen til Danmark ikke har gjort nævneværdigt ophold, med undtagelse af lovpligtige hvil som led i udførelse af erhvervet, i regioner eller lande, som ikke er oplistet som gule i bilag 1, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 8. Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som kan fremvise dokumentation for en positiv antigen- eller PCR-test for covid-19, og som er foretaget mindst 14 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 9. Personer omfattet af stk. 1 kan afbryde isolationen ved en negativ PCR-test for covid-19, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejsetidspunktet. Personer, som indrejser i Danmark fra udlandet med henblik på at varetage funktioner som besætning på skib, offshore-arbejder eller maritime teknikere kan, ud over 1. pkt., afbryde isolationen ved en negativ antigentest for covid-19, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejsetidspunktet. Stk. 10. Personer, der har fået foretaget en negativ test for covid-19 efter lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark, er ikke omfattet af stk. 1.
(Stk. 4)
§ 5. Følgende danske statsborgere, som har fast bopæl i Danmark, og udlændinge, som har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, er ikke omfattet af § 4, stk. 1:
- Personer, der udgør besætning på luftfartøj, i tog, bus eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, og som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller varetaget en sådan funktion i udlandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have foretaget transport af gods i udlandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der udgør besætning på skib, offshore-arbejdere eller maritime teknikere, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller varetaget en sådan funktion i udlandet, jf. dog stk. 2.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have udført arbejde eller leveret en tjenesteydelse i grænselandet, jf. dog stk. 3.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have besøgt en nærtstående i grænselandet, jf. dog stk. 3.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have udført arbejde i udlandet som grænsevagt, redningstjeneste, politi, brandvæsen, samt personer, der medvirker til udsendelse og overførsel af udlændinge eller ledsagelse af arrestanter til Danmark.
- Personer, som indrejser i Danmark fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige.
- Personer samt disses nærtstående, som indrejser i Danmark efter at have besøgt et afsidesliggende fritidshus eller en ødegård i Sverige, Norge, Finland, Åland eller Island, som disse personer har ejendomsret over, og som under besøget ikke har gjort nævneværdigt ophold andetsteds end ved fritidshusene eller ødegårdene, jf. dog stk. 4.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have foretaget en nødvendig rejse til udlandet for at udøve aftalt eller fastsat samvær, jf. § 1, nr. 8.
- Personer, der indrejser i Danmark efter at have varetaget en funktion i udlandet som udsendt af staten, herunder som diplomat eller som medarbejder fra Forsvaret, eller EU-parlamentarikere.
- Personer, der kan dokumentere at være indrejst i Danmark mere end seks gange inden for de seneste 30 dage regnet fra indrejsetidspunktet. Stk. 2. Personer er alene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, hvis de på forlangende af politiet kan fremvise dokumentation for en negativ antigen- eller PCR-test for covid-19, som er foretaget højst syv dage før indrejsetidspunktet. Stk. 3. Personer er alene omfattet af stk. 1, nr. 4 og 5, hvis de på forlangende af politiet kan fremvise dokumentation for en negativ antigen- eller PCR-test for covid-19, som er foretaget højst 72 timer før indrejsetidspunktet. Stk. 4. Personer er alene omfattet af stk. 1, nr. 8, hvis Sverige, Norge, Finland, Åland eller Island, som det pågældende fritidshus eller ødegård har beliggenhed i, ikke er oplistet som røde i bilag 2.
(Stk. 3)
§ 6. Personer omfattet af § 4, stk. 1, kan midlertidigt afbryde isolationen med henblik på at varetage følgende formål:
- Søge nødvendig behandling i sundhedsvæsenet, herunder for at få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
- Besøge nærtstående, der er alvorligt syge eller døende.
- Deltage i en begravelse eller bisættelse af nærtstående.
- Skal være til stede ved sit barns fødsel.
- Deltage i en retssag eller lignende.
- Udrejse fra Danmark uden ugrundet ophold. Stk. 2. Personer, der er i isolation på et isolationssted omfattet af § 1, nr. 1, litra c, kan, ud over varetagelsen af de formål, der fremgår af stk. 1, midlertidigt afbryde isolationen med henblik på at varetage følgende formål:
- At anvende toilet- og badefaciliteter i umiddelbar nærhed til isolationsstedet.
- At foretage nødvendige indkøb af fødevarer i umiddelbar nærhed til isolationsstedet.
- At lade sig isolere på et andet isolationssted efter § 1, nr. 1, litra a eller b. Stk. 3. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 eller 2 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1.
(Stk. 3)
§ 7. Følgende danske statsborgere, som har fast bopæl i Danmark, og udlændinge, som har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark, og som er omfattet af § 4, stk. 1, kan, ud over varetagelsen af de formål, som fremgår af § 6, stk.1, midlertidigt afbryde isolationen efter § 4, stk. 1, hvis der er tale om
- personer, der varetager særligt kritiske og uopsættelige funktioner, som har haft væsentlige grunde til at være i udlandet, og som er nødt til at møde fysisk på arbejde eller rejse til udlandet for at varetage særligt kritiske og uopsættelige funktioner,
- personer, der har været på en tjenesterejse eller erhvervsrejse i udlandet, herunder deltaget i forretningsmøder, leveret varer eller tjenesteydelser, og hvor det er nødvendigt med fysisk fremmøde for at kunne varetage en nødvendig arbejdsfunktion i Danmark, jf. dog stk. 2.
- professionelle idrætsudøvere eller personer, som understøtter den professionelle idrætsudøver i sin idræt, som har været i udlandet efter at have deltaget i et mesterskab, stævne, en træningslejr og lignende, og som skal deltage i mesterskaber, stævner, træning og lignende i Danmark eller udlandet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer er ikke omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2-3, hvis rejsen i udlandet har ferielignende karakter, eller hvis indrejse sker fra regioner og lande, som er oplistet som røde i bilag 2. Stk. 3. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1.
(Stk. 3)
§ 8. Danske statsborgere, som har fast bopæl i udlandet, og udlændinge, som har fast bopæl i udlandet, og som er tilladt indrejse i Danmark i overensstemmelse med de gældende indrejserestriktioner, og som er omfattet af § 4, stk. 1, kan, ud over varetagelsen af de formål, som fremgår af § 6, stk. 1, midlertidigt afbryde isolationen efter § 4, stk. 1, med henblik på nødvendig varetagelse af følgende anerkendelsesværdige formål:
- Udføre arbejde som arbejdstager, arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende.
- Levere tjenesteydelser i Danmark.
- Foretage transport af gods igennem eller ud af Danmark, herunder af- og pålæsning af lastbilen.
- Deltage i et forretningsmøde.
- Udføre arbejde som besætning på luftfartøj, i tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, eller varetage opgaver som grænsearbejder, redningstjeneste, politi, brandvæsen eller grænsevagt.
- Varetage opgaver som statsoverhoved, regeringsmedlem eller lignende, herunder som EU-kommissær, og som delegation hertil, samt som diplomat.
- Deltage i militære øvelser
- Ærinde på en ambassade eller repræsentation i Danmark.
- Deltage i jobsamtale.
- Udøve aftalt eller fastsat samvær, jf. § 1, nr. 8.
- Agere primær omsorgsperson for mindreårige børn og unge bosat i Danmark.
- Deltage i et igangværende behandlingsforløb hos de danske sundhedsmyndigheder eller et privathospital i Danmark.
- Deltage i undervisning og eksamen på en ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse under Børne- og Undervisningsministeriet eller videregående og ikke-videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Kulturministeriet eller udføre ulønnet praktik i Danmark som en del af et uddannelsesforløb på en videregående og ikke-videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Kulturministeriet, jf. dog stk. 2.
- Aflevere eller afhente sit barn på en institution eller skole, jf. dog stk. 2.
- Besøge nærtstående i Danmark, jf. dog stk. 2.
- Ledsage et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Danmark, jf. dog stk. 2.
- Skal på folkehøjskoleophold, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1, nr. 13-17, gælder kun for personer, som har fast bopæl i grænselandet. Stk. 3. Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 4, stk. 1.
§ 9. Personer, der testes positiv for covid-19 i en antigen- eller PCR-test efter § 2, stk. 1 eller 4, eller § 3, stk. 1, er ikke omfattet af § 5, § 6, stk. 1, nr. 2-6, stk. 2 og 3, § 7 og § 8.
Straffebestemmelser
§ 10. Med bøde straffes den, som overtræder § 2, stk. 1 eller 4, § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1 eller 2.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves den 1. maj 2021. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 644 af 13. april 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19 ophæves.
Sundhedsministeriet /Magnus Heunicke / Esther Sandholt Hansen/
Bilag 1 Liste over regioner og lande, som er kategoriseret som gule
Lande, som er kategoriseret som gule:
- Australien 2. Island 3. New Zealand 4. Singapore 5. Sydkorea 6. Thailand Regioner, som er kategoriseret som gule:
- Troms og Finnmark (Norge) 2. Trøndelag (Norge) 3. Nordland (Norge)
Bilag 2 Liste over regioner og lande, som er kategoriseret som røde
Lande, som er kategoriseret som røde:
- Bangladesh 2. Botswana 3. Brasilien 4. Eswatini 5. Lesotho 6. Malawi 7. Mozambique 8. Sydafrika 9. Zambia 10. Zimbabwe Regioner, som er kategoriseret som røde:
- Réunion (Frankrig)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2021
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. april 2021